Holdet 3gv Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Michael Lindsel
Hold 2025 3gv Ps (3gv Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introduktion og fra C til B-niveau
Titel 2 Empatiens betydning for det senmoderne menneske
Titel 3 Kriminalitetens psykologi
Titel 4 introduktion til feltarbejde
Titel 5 Forløb om misbrug
Titel 6 Feltprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Empatiens betydning for det senmoderne menneske

Beskrivelse:
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med empati som psykologisk begreb og dets betydning for menneskets udvikling, relationer og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Forløbet har kombineret udviklingspsykologiske, socialpsykologiske, kulturpsykologiske og sociologiske perspektiver med fokus på, hvordan empati udvikles, formes og udfordres i moderne sociale og kulturelle kontekster.

Forløbet blev indledt med en introduktion til empati som begreb, hvor eleverne arbejdede med forskellige forståelser af empati, herunder forskellen mellem empati og sympati, samt diskuterede både positive og kritiske perspektiver på empati i det senmoderne samfund. Eleverne arbejdede med videoer, artikler og klassediskussioner om empatiens betydning for sociale relationer, moralsk ansvar og fællesskab.

Herefter arbejdede eleverne med udviklingspsykologiske perspektiver på empatiens udvikling hos barnet. Der blev særligt arbejdet med Erik H. Eriksons psykosociale udviklingsteori, hvor fokus var på identitetsudvikling, tillid, selvstændighed og relationers betydning for udviklingen af et stabilt selv. Samtidig blev der arbejdet med kritik af klassiske faseteorier og introduktion til den moderne spædbarnsforskning.

En central del af forløbet var arbejdet med Daniel Sterns teori om selvets udvikling. Eleverne arbejdede med Sterns lagdelte udviklingsmodel og de forskellige selv-niveauer, herunder det begyndende selv, kerneselvet, det subjektive selv og det verbale selv. Fokus var på relationen mellem barnets tidlige følelsesmæssige erfaringer og udviklingen af empati, følelsesafstemning og mentalisering. Der blev i denne sammenhæng arbejdet med begreber som affektiv afstemning, ansigtsduetter, spejlneuroner og følelsesmæssig kommunikation.

Forløbets anden del fokuserede på opdragelse, socialisering og kulturens betydning for empatiudviklingen. Eleverne arbejdede med Diana Baumrinds opdragelsesstile og analyserede sammenhængen mellem opdragelsesformer, relationer og udviklingen af sociale kompetencer. Der blev også arbejdet med institutioners rolle i socialisering og empatiudvikling i det senmoderne samfund.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med kulturmøder, etnocentrisme, kulturrelativisme, stereotyper og fordomme. Her blev der inddraget kulturpsykologiske perspektiver på opdragelse og socialisering i både homogene og heterogene samfund. Eleverne arbejdede desuden med Gordon Allports kontaktteori som forklaring på, hvordan fordomme og sociale konflikter kan reduceres gennem kontakt mellem grupper.

Forløbets tredje del rettede fokus mod det senmoderne samfund og identitetsdannelse.
Her arbejdede eleverne med, hvordan individualisering påvirker individets identitet, relationer og empatiske evner. Der blev arbejdet med teorier om identitet og senmodernitet, herunder Anthony Giddens, Kenneth Gergen og Pierre Bourdieu. Eleverne analyserede, hvordan sociale arenaer, sociale roller, habitus og kapitalformer påvirker individets muligheder og selvforståelse.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med synopsis- og eksamenstræning med udgangspunkt i forløbets teorier, begreber og empiriske materiale. Eleverne trænede problemformulering, anvendelse af psykologisk teori og analyse af cases og bilagsmateriale i en eksamenslignende sammenhæng.

Faglige mål:
Redegøre for og anvende centrale psykologiske teorier om udvikling, identitet og socialisering

Forklare sammenhænge mellem individ, relationer og samfundsmæssige udviklingstendenser

Analysere empatiens udvikling og betydning i sociale relationer

Anvende udviklingspsykologiske og socialpsykologiske teorier på konkrete cases

Forklare kulturens betydning for identitetsdannelse og socialisering

Inddrage empiri og undersøgelser i psykologiske analyser

Diskutere psykologiske problemstillinger på et fagligt grundlag

Formidle psykologiske sammenhænge med anvendelse af fagbegreber og teori

Udarbejde synopsis og anvende psykologiske metoder i eksamenslignende arbejde

Kernestof:
Udviklingspsykologi

Identitet og identitetsdannelse

Socialisering og opdragelse

Socialpsykologi og relationer

Kulturpsykologi og kulturmøder

Sociale medier og psykologiske udviklingstendenser

Psykologiske perspektiver på det senmoderne samfund

Empiri og psykologiske undersøgelsesmetoder

Vigtigste teorier og fagbegreber

Empati og relationer:
Empati
Sympati
Affektiv/selektiv afstemning
Spejlneuroner
Mentalisering

Udviklingspsykologi:
Erik Erikson
Psykosocial udvikling
Jegidentitet
Daniel Stern
Det begyndende selv
Kerneselvet
Det subjektive selv
Det verbale selv

Socialisering og opdragelse:
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Opdragelsesstile
Baumrinds opdragelsesformer
Social kontrol
Anerkendelse

Kultur og socialpsykologi:
Kulturmøder
Etnocentrisme
Kulturrelativisme
Stereotyper
Fordomme
Allports kontaktteori

Senmodernitet og identitet:
Senmodernitet
Individualisering
Selvrefleksivitet
Sociale arenaer
Roller
Identitet
Narcissisme
Social sammenligning

Sociologiske perspektiver:
Pierre Bourdieu
Habitus
Kapitalformer
Anthony Giddens
Kenneth Gergen
Konkurrencestat

Arbejdsformer:
Klasseundervisning og faglige oplæg
Gruppearbejde og klassediskussioner
Casearbejde og analyseøvelser
Analyse af artikler, videoer og empiriske undersøgelser
Individuelt fordybelsesarbejde
Skriftlige opgaver og refleksionsøvelser
Synopsis- og eksamenstræning

Materialer:
Psykologiens veje 71-73, 78-80, 81-96, 110, 147-149, 158-164, 318-321, 326-332, 334-335, 390-394, 399-404, 413-419, 420-425
Link Empati | Definition & forklaring
Artikel Overdreven empati er en trussel mod samfundet
Video Bruce Perry: Derfor er empati vigtigt - Seminarer (11:30-
Video (1149) The Truth About Empathy - YouTube
Video (1149) How empathy works - and sympathy can't - YouTube
Link Psykosocial udvikling: Faserne udviklet af Erikson - Udforsk Sindet
Artikel ”Parforhold: Ensolosildsbekendelser” Rothausen, Heidi. Politiken
Video The 7 basic emotions - Do you recognise all facial expressions? (primærfølelser)
”Undersøgelse – Hvad er formålet med gråden?”
”Case: Lene og Tanja”
Artikel ”Forstår du alle verdens sprog?”
Hjemmeside – Dansk center for relationer – ”Empati i børnegrupper” Empati i børnegrupper - opdag glæden ved at udvikle relationer
Dansk pædagogisk tidsskrift ”Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt?” Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt? • Dansk pædagogisk Tidsskrift
Link Befolkning - Danmarks Statistik
Link lidt statistik og undersøgelser fra Rockwoolfonden Familie og sociale forhold - ROCKWOOL Fonden
Filmklip ”i 7 sind” I 7 Sind - Syv film om ungdom og identitet | Børne– og Undervisningsministeriet
Tv-program ”Gør Danmark dansk” E01+E02
Link Yahya Hassan: Poems of Rage – Louisiana Channel
Link Sociale medier påvirker unges sociale liv og trivsel på godt og ondt - Sundhedsstyrelsen
Link Hvilket fællesskab fungerer?
Artikel ”Selvværd på SoMe: Hvordan påvirker de sociale medier os?” (2018)
Artikel ”Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede” (2017)
Artikel ”Teenagere 16-18 år - Er min teenager narcissistisk eller blot en almindelig selvcentreret teenager?” (2023)
Rapport ”Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse” Arbejderbevægelsens erhvervsråd
Link Unges skærmtid: påvirker den unges trivsel? - vive.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitetens psykologi

Beskrivelse:
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med kriminalitetens psykologi med fokus på kriminalitet, resocialisering, retspsykologi, ondskab, personlighedsforstyrrelser og samfundets håndtering af kriminalitet. Forløbet har haft til formål at give eleverne en psykologisk forståelse af kriminel adfærd og de individuelle, sociale og samfundsmæssige faktorer, der kan påvirke udviklingen af kriminalitet.

Forløbet blev indledt med et fokus på resocialisering og fængselssystemets funktion. Eleverne arbejdede med begreberne recidiv og resocialisering og diskuterede forskellige perspektiver på straf, fængsling og rehabilitering. Der blev arbejdet med sammenhængen mellem sociale miljøer, identitet og kriminalitet, blandt andet gennem analyser af bandemiljøer og kriminalitet blandt unge. Her blev der også arbejdet med exit-processer og de psykologiske udfordringer, der er forbundet med at forlade kriminelle fællesskaber.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med psykiske lidelser og kriminalitet. Der blev særligt fokuseret på skizofreni og mentalundersøgelser i forbindelse med retssystemet. Eleverne analyserede dokumentarer og artikler om personer, der vurderes som psykisk syge i retssystemet, og diskuterede forholdet mellem psykisk sygdom, ansvar og straf.
Forløbets anden del fokuserede på retspsykologi og afhøringsmetoder. Eleverne arbejdede med spørgsmål om retssikkerhed, afhøring, falske tilståelser og hukommelsens upålidelighed. Der blev arbejdet med Elizabeth Loftus’ forskning i falske minder og vidnepsykologi, samt forskellige afhøringsmetoder, herunder den kognitive afhøringsmetode og Reid-teknikken. Eleverne analyserede konkrete afhøringscases og diskuterede de psykologiske mekanismer bag manipulation, suggestion og fejlagtige tilståelser.

En central del af forløbet omhandlede ondskab og moralsk frakobling. Eleverne arbejdede med forskellige psykologiske forklaringer på ondskab, herunder betydningen af opvækst, empati, moral og sociale situationer. Der blev arbejdet med teorier om moralsk frakobling, lydighed og autoritet samt diskuteret, hvordan almindelige mennesker kan handle destruktivt under bestemte sociale forhold. Her blev blandt andet Milgrams lydighedseksperiment og Zimbardos Stanford Prison Experiment analyseret og kritisk vurderet metodisk og etisk.

Forløbet arbejdede også med dyssocial personlighedsforstyrrelse og psykopati. Eleverne arbejdede med biologiske, psykologiske og sociale forklaringer på udviklingen af psykopatiske personlighedstræk, herunder betydningen af hjerneskader, miljøpåvirkninger, opdragelse og traumer. Cases og empiriske undersøgelser blev anvendt til at diskutere samspillet mellem arv og miljø i udviklingen af antisocial adfærd.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med fascinationen af true crime og seriemordere, herunder casen om Ed Kemper og dokumentarserien Mindhunter. Her blev der arbejdet med samfundets fascination af kriminalitet og spørgsmålet om, hvordan medier og populærkultur påvirker vores forståelse af kriminalitet og ondskab.

Forløbet blev afsluttet med introduktion til psykologisk feltarbejde og undersøgelsesdesign, hvor eleverne arbejdede med metodiske overvejelser omkring psykologiske undersøgelser, herunder validitet, reliabilitet og etik.

Faglige mål:
Redegøre for centrale psykologiske teorier om kriminalitet, personlighed og social adfærd

Forklare sammenhænge mellem individ, miljø og kriminalitet

Analysere psykologiske problemstillinger ved hjælp af fagbegreber og teorier

Anvende udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og personlighedspsykologiske perspektiver

Analysere retspsykologiske problemstillinger, herunder afhøring og vidnepsykologi

Diskutere årsager til kriminalitet og muligheder for resocialisering

Forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser og eksperimenter

Inddrage empirisk materiale, cases og undersøgelser i analyser

Formidle psykologiske problemstillinger mundtligt og skriftligt med præcist begrebsapparat

Arbejde metodisk med psykologiske undersøgelser og feltarbejde

Kernestof:
Udviklingspsykologi

Personlighedspsykologi

Socialpsykologi

Kognitionspsykologi

Ondskab og moralsk adfærd

Psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser

Retspsykologi og vidnepsykologi

Kriminalitet og resocialisering

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Vigtigste teorier og fagbegreber
Kriminalitet og resocialisering:
• Kriminalitet
• Resocialisering
• Recidiv
• Bandekriminalitet
• Exit-processer
• Social arv

Udviklings- og personlighedspsykologi:
• Eriksons udviklingsteori
• Tilknytning
• Empati
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse
• Psykopati
• Arv og miljø

Retspsykologi:
• Retspsykologi
• Mentalundersøgelse
• Vidnepsykologi
• Falske minder
• Suggestion
• Falske tilståelser
• Kognitiv afhøring
• Reid-teknikken

Ondskab og socialpsykologi:
• Moralsk frakobling
• Lydighed
• Autoritet
• Konformitet
• Situationens magt
• Dehumanisering
• Ansvarsfralæggelse

Eksperimenter og metode:
• Milgrams lydighedseksperiment
• Stanford Prison Experiment
• Validitet
• Reliabilitet
• Etik
• Feltarbejde
• Observation
• Eksperiment

Medier og true crime:
• True crime
• Medialisering af kriminalitet
• Fascination af seriemordere
• Kriminalitet og identitet

Arbejdsformer:
Klasseundervisning og faglige oplæg
Gruppearbejde og diskussioner
Analyse af cases, dokumentarer og artikler
Arbejde med psykologiske undersøgelser og eksperimenter
Skriftlige analyseopgaver
Metodekritiske øvelser
Feltarbejde og undersøgelsesdesign
Eksamens- og synopsislignende træning

Materialer:
Psykologiens veje s. 27-29, 48-51, 187-194, 455-478,
PDF ”Resocialiseringstekster – psyk B”
PDF ”I lære som gangster»
Video Why The US Prison System Is The Worst In The Developed World
Artikel (pdf) ”Hvad ved vi om unge i bander?” (2021)
”Bander og rockere I tal”
”Exit fra bander”, det kriminalpræventive råd (2021)
Artikel ”Jeg blev træt af at være et dumt svin”
Artikel ”Regeringen vil slå hårdere ned på banderne” (2022)
Artikel ”Kan man stole på en mentalundersøgelse?” (2018)
Dokumentar ”For syg til fængsel”
Dokumentar ”Tiltalt” (2019). Afsnit 2.
Artikel ”Det er retfærdigt at blive frifundet, selvom man er uskyldig” (2016)
Link Danmarks Domstole
Artikel ”Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig”
Video ”How reliable is you’re memory?” How reliable is your memory? | Elizabeth Loftus
Artikel ”Afhøring er en svær balancegang”, uddrag, (2018)
Video Bing Videoer (“Reid Technique: Unveiling the Interrogation Process”)
Dokumentar “Når politiet lyver” mitcfu - Når politiet lyver
Artikel ”Da han var færdig med at slå ihjel, gik han ud for at brække sig” (2016)
Artikel ”Jeanette Ottesen sagde undskyld for mobning - nu bliver hun beskyldt for at mobbe videre”
Artikel ”Israel svarer: ”Det er på ingen måde os, der vinder informationskrigen”
Kap. ”Ville du give stød til en fremmed?” (fra ”undersøgelser i psykologi”)
Kap. ”Ville du misbruge din magt?” (fra ”undersøgelser i psykologi”)
”Dyssocial personlighedsforstyrrelse” - PsykB kap.9.3
”Hvorfor bliver man psykopat” - PsykB kap.9.4
Artikel ”Sandie Wesths søster blev myrdet - Du føler, du står tilbage, mens ALLE andre løber med din historie”
Netflix ”Mindhunters” (Sæson 1, afsnit 2)
”Ed Kemper – Case”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Forløb om misbrug

Beskrivelse
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med psykologiske perspektiver på misbrug med fokus på udviklingen af afhængighed, sociale relationer, identitet og personlighed. Forløbet har haft til formål at give eleverne en nuanceret forståelse af, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller sammen i udviklingen af misbrug og afhængighed.

Forløbet blev indledt med en introduktion til misbrug som psykologisk og samfundsmæssigt fænomen. Eleverne arbejdede med danske unges alkoholforbrug og diskuterede, hvorfor rusmidler spiller en central rolle i ungdomskultur og sociale fællesskaber. Der blev arbejdet med cases og empirisk materiale om unges drukkultur og sociale normer omkring alkohol.

Herefter arbejdede eleverne med neuropsykologiske forklaringer på afhængighed og vanedannelse. Med udgangspunkt i hjernens opbygning og funktioner blev der arbejdet med belønningssystemet, dopamin og udviklingen af afhængighed. Eleverne analyserede, hvordan rusmidler påvirker hjernen og kan føre til ændringer i motivation, impulskontrol og adfærd.

En central del af forløbet fokuserede på social arv og misbrug. Eleverne arbejdede med undersøgelser om børn af alkoholmisbrugere og diskuterede samspillet mellem arv, miljø og socialisering. Her blev der arbejdet med risiko- og beskyttelsesfaktorer samt betydningen af familieforhold og opvækstmiljø for udviklingen af misbrug.

Forløbet inddrog også socialpsykologiske perspektiver på misbrug. Eleverne arbejdede med grupper, gruppepres og sociale fællesskaber og analyserede, hvordan misbrug kan fungere som en del af social identitet og gruppetilhørsforhold. Der blev arbejdet med begreber som social kontrol, normer og gruppeprocesser samt diskuteret, hvordan fællesskaber både kan fastholde og forebygge misbrug.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med social identitet og roller i misbrugsmiljøer. Der blev særligt fokuseret på Social Identity Theory (SIT), modidentitet og forskellige sociale roller, som individer kan indtage i grupper og subkulturer. Eleverne analyserede cases om identitet, marginalisering og fællesskab i relation til misbrugsmiljøer.

Forløbets sidste del fokuserede på personlighedspsykologi og misbrug. Eleverne arbejdede med Big Five-modellen og undersøgte sammenhænge mellem personlighedstræk og forskellige former for misbrug og afhængighed. Der blev arbejdet med empiriske undersøgelser, herunder tværsnitsstudier, longitudinelle studier og meta-analyser, hvor eleverne trænede kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser og metodiske problemstillinger.

Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale forklaringer på misbrug samt diskuteret, hvordan afhængighed kan forstås både som individuel problematik og som et resultat af sociale og kulturelle forhold.

Faglige mål
Redegøre for centrale psykologiske teorier og begreber om misbrug og afhængighed

Forklare biologiske, psykologiske og sociale forklaringer på misbrug

Analysere sammenhænge mellem identitet, gruppeprocesser og misbrug

Anvende personlighedspsykologiske og socialpsykologiske teorier i analyser

Diskutere betydningen af social arv og miljømæssige faktorer

Inddrage empiriske undersøgelser og cases i psykologiske analyser

Forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser og metoder

Formidle psykologiske problemstillinger med anvendelse af relevant fagterminologi

Diskutere forebyggelse og sociale konsekvenser af misbrug

Kernestof
Neuropsykologi

Personlighedspsykologi

Socialpsykologi

Identitet og socialisering

Gruppeprocesser og social kontrol

Arv og miljø

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Empiri og metodekritik

Vigtigste teorier og fagbegreber
Misbrug og afhængighed
• Misbrug
• Afhængighed
• Vanedannelse
• Belønningssystem
• Dopamin
• Rusmidler

Neuropsykologi
• Hjernen og nervesystemet
• Neuropsykologi
• Impulskontrol
• Motivation

Social arv og socialisering
• Social arv
• Risiko- og beskyttelsesfaktorer
• Primær socialisering
• Sekundær socialisering

Gruppe og socialpsykologi
• Gruppepres
• Sociale normer
• Social kontrol
• Gruppemedlemskab
• Primære og sekundære grupper

Identitet
• Social identitet
• Social Identity Theory (SIT)
• Modidentitet
• Roller
• Tilskrevne, opnåede og skabte roller

Personlighedspsykologi
• Big Five
• Personlighedstræk
• Ekstroversion
• Neuroticisme
• Samvittighedsfuldhed
• Åbenhed
• Venlighed

Metode og empiri
• Tværsnitsstudie
• Longitudinelt studie
• Meta-analyse
• Validitet
• Reliabilitet
• Metodekritik

Materialer
Psykologiens veje s.48-51, 128-133, 237-242, 372-378, 301-304, 388-393
Sundhedsstyrelsen ”Danske unge drikker stadigvæk mest i Europa”
National institutes of health ”Hvorfor har børn af alkoholmisbrugere højere risiko for selv at udvikle misbrug?” Reich, Wendy (AI-genereret resume af forskningsartikel)
Artikel (stof nr.38) ”Unges alkoholforbrug handler mere om fællesskab end om gruppepres”
Dokumentar ”100 dage clean”
Artikel ”De fem store personlighedstræk” (redigeret) Simplypsychology.org
Artikel ”Hvordan opstår de fem personlighedstræk” (sammenskrivning af flere kilder)
Opgave med flere undersøgelser” the big five og misbrug - tværsnitsstudie (flere typer misbrug)”
Opgave med flere undersøgelser ”The big five og misbrug - Longitudinelt studie (udvikling over tid)”
Opgave med flere undersøgelser ”The big five og misbrug - Meta-analyse (internet- og adfærdsafhængighed)”
Opgave med flere undersøgelser ”The big five og misbrug – Caseanalyse”
Artikel ”Hvorfor har børn af alkoholmisbrugere højere risiko for selv at udvikle misbrug?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Feltprojekt

Eleverne vælger selv emne, teori og metoder, og udfører egen feltundersøgelser. De skal aflevere en synopsis for deres arbejde, og afholde en fremlæggelse.

Der fremlægges til sidst: emne, teori, undersøgelse, metodekritik, resultater, konklusion.

Metodegennemgang: kvantitativ og kvalitative metoder: interview, observation, spørgeskema, eksperimenter, casestudier.

Følgende projektemner blev undersøgt i grupper (selvvalgt af eleverne):
- Husker og forstår elever en tekst bedre ved læsning og note-tagning på papir end på computer? (Clara, Liva, Linnéa)

-Hvordan kommer fire af Big Fives personlighedstyper til udtryk i risikoadfærd i forbindelse med strategiske spil? (Mie, Lucca, Dinah)

- Hvordan påvirker sociale og faglige forventninger unges stressniveau? (Karoline, Christina, Sine)

-I hvilket omfang kan menneskers adfærd i kø-situationer forklares ved individuelle og situationsbestemte faktorer? (Karla, Selma, Caisa)

Metode:
De 5 metoder: interview, spørgeskema, observation, eksperiment, caseanalyse
Data: kvalitativ og kvantitativ
Validitetsbegreberne: intern, ekstern og økologisk samt reliabilitet
Kritisk refleksion: etik, forstyrrende variable, repræsentivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer