|
Titel
4
|
Tema 4 - Bæredygtige byer
Øvelser/Cases:
Bogota (byplanlægning)
Mumbai (transport)
Cairo (affald)
Pensum:
o Geodetektiven: Kapitel 5 – Bæredygtige byer
o Cities on Speed – Bogota: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/bogota-forvandling
o Cities on Speed – Cairo: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/cairo-skrald
o Cities on Speed – Mumbai: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/mumbai-disconnected
o Global footprint network: https://data.footprintnetwork.org/#/
o Footprint calculator: https://www.footprintcalculator.org/home/en
o 8 cases med bæredygtige byer: https://www.lonelyplanet.com/articles/best-sustainable-cities
o Fremtidens energi – smart cities: http://fremtidensenergi.dk/smart-cities/
o Hofor – Amagerværket: https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/fremtidens-fjernvarme/amagervaerket/
o Global wind atlas: https://globalwindatlas.info/en/
o Global solar atlas: https://globalsolaratlas.info/map
o 3 cases: Madrid (offentlige transport og carpooling), Caracas (svævebane i fattige områder) og Singapore (grønne netværk) (PDF)
o Havstigninger (1): https://coast.noaa.gov/slr/
o Havstigninger (2): https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner
o Affald (6 cases fra storbyer): https://www.washingtonpost.com/graphics/2017/world/global-waste/
o Grønne og blå overflader vs befæstede områder i byer: Pauleit, S., & Carstensen, T. A. (2008). Klimaforandringer i byerne: nyt tema i kommuneplanlægningen. Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Link til mappe med pensum/excelark/powerpoints:
https://allgym-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/agsak_aggym_dk/IgAF4anaXVh9SYu6I38LasT5AXphNfv17wQtgAFACNiW0ro?e=oDOCzB
Fagligt indhold:
Hvad betyder begrebet bæredygtighed?
Kan man undgå affald i byen?
Kan byen modstå klimaforandringer?
Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?
Hvilke transportformer er bæredygtige?
Hvordan omstilles byens energiforsyning?
Rurale områder vs Urbane områder
Bor flest mennesker i urbane eller rurale områder i dag?
I dag lever omtrent 4 milliarder mennesker og ca. 56% af verdens befolkning i byområder.
I 2050 regner man med at 70% af verdens befolkning vil bo i byer (urban).
Der er flere gode grunde til, at folk flytter til byen. Her findes typisk flere arbejdspladser, kulturelle tilbud samt uddannelses- og indkøbsmuligheder. Med mange mennesker samlet på et sted kan der desuden skabes mere effektive løsninger med hensyn til transport, vandforsyning, affaldshåndtering og energiproduktion. Problemet består i, at befolkningen i byområder lever på en måde, der generelt er mere ressourcekrævende og forurenende, end dem, der bor uden for byen
I dag står byerne for mere end 75 % verdens ressourceforbrug og mere end 70 %af den samlede udledning af drivhusgasser. Så selvom byerne kun optager ca. 3% af Jordens overfladeareal, så trækker de på hele klodens ressourcer, producerer store mængder affald og medvirker til global opvarmning
Samtidig opstår en lang række udfordringer ved, at folk er samlet på et sted, og befolkningstætheden dermed er stor. Mange storbyer har problemer med trængsel og forurening
Byer er også udfordret i forhold til klimaforandringer, der kan true med havniveaustigninger, flere stormfloder, skybrud og hedebølger
FN’s verdensmål #11
Megabyer
Case: Bogota Change (Den colombianske hovedstad Bogotá blev regnet for en af verdens farligste byer. 7 millioner mennesker kæmpede dagligt en kamp med narko, korruption, fattigdom og hinanden. Men i 1995 blev den farverige, politisk uafhængige og tidligere rektor for universitetet, Antanas Mockus, valgt som borgmester. Hans anarkistiske og utraditionelle metoder betød forandringer - en social revolution, som har gjort Bogotá til et forbillede for byer som New York og Mexico City. Emnefokus: Urban social udvikling)
Begrebet bæredygtighed
Dimensioner af bæredygtighed (social, miljømæssig og økonomisk)
FNs verdensmål (UN Global Goals)
Planetære grænser (Planetary Boundaries)
Økologisk fodaftryk (Ecological Footprint) (biokapacitet vs økologisk fodaftryk)
Bæredygtig udvikling i byer?
Eksempler på bæredygtige løsninger i byer (Grønne områder? Transport? Energi? Klima? Vand? Fødevarer? Affald?)
Byer fylder kun ca. 2-3% af jordens overflade, men står for 65-75% af verdens energiforbrug og 70-80% af den globale udledning af CO2 (Kilde: FN, UN-habitat, 2007; C40.org, 2019). Dette tal forventes at stige i takt med stigende urbanisering. Byer er derfor et afgørende sted at forsøge at skabe en grøn omstilling.
Byernes energiforbrug skyldes primært elektricitets- og varmeforsyning, men der bruges også energi til transport, affaldshåndtering, anlægsarbejde og byggeri. Også uden for byen anvendes energi til udvinding og forarbejdning af råstoffer (fx byggematerialer, elektronik og møbler), fødevareproduktion, vandindvinding samt andre ressourcer, der efterspørges af byens indbyggere.
Grøn energi i byerne? Det globale energiforbrug understøttes fortsat hovedsageligt af afbrænding af fossile brændsler (~80-90%) (kul, olie og gas). Dog kan det variere meget fra land til land. Danmark har fx en større andel vedvarende energi (~30-35%) sammenlignet med resten af verden (~5-10%).
Hvad er fornybare energikilder?
Hvad er fossile brændsler?
Hvad er power-2-x? (brint elektrolyse og brint brændselsceller)
Hvordan bliver batterier vigtige i fremtiden (og nu)?
Hvorfor er varmepumper smarte? (tip: omdanne strøm til varme). (og godt hvis strømmen så er dannet fra vind/sol energi).
Hvad kan man gøre for at omstille til et mere bæredygtigt energiforbrug i byerne? (det handler ikke kun om at skifte til andre energikilder) (smart grid/smart cities)
Eksempler fra verdens storbyer, fx New York (USA), København (DK), Reykjavik (Island), hvor man har arbejdet med at omstille til bæredygtige energiformer
Vindkraft potentiale (kort)
Solkraft potentiale (kort)
Case: Mumbai (transport). Mumbai har kronisk myldretid. 550 nye biler kommer til hver dag. "Hvis ukontrolleret vækst er en sygdom, så har byen kræft," mener Veena, som gør alt, hvad hun kan for at vejnettet ikke kommer til at løbe hen over husene i hendes gamle indiske kvarter. Mr. Das, officiel leder af byens trafikale masterplan, har et utaknemmeligt job. Familiefaren Yasin har, efter års slid, råd til at købe den billige bil, Nano, til sig selv og sin familie. Nanoen, der spås at få trafikken og forureningen til at eksplodere. Emnefokus: Urban transport
Biler kører længere og længere på literen, togene bliver elektrificeret, busser kører i stigende grad på gas og biobrændsel, hvilket alt sammen burde reducere CO2-udslippet. Hvorfor falder CO2-udledningerne fra transportsektoren ikke?
Hvorfor er kollektiv transport en god idé i byer?
Hvor er cykler en god idé i byer?
Hvordan kan transport være miljømæssigt bæredygtigt? Og hvordan kan det være ikke-miljømæssigt bæredygtigt?
Hvordan kan transport være socialt bæredygtigt – hvordan kan det være ikke-socialt bæredygtigt?
Hvordan kan transport være økonomisk bæredygtigt? Og hvordan kan det være ikke-økonomisk bæredygtigt?
Case: Transport i Madrid (offentlig transport og carpooling)
Case: Transport i Caracas (cable cars for at connecte byens (slum)områder)
Case: Transport i Singapore (offentlige parker til gåture og cyklister, træer og rekreation)
Bæredygtigt byggeri i byer
Hvordan belaster byggeri i byer miljøet?
Betonproduktion - er det bæredygtigt?
Hvilke råstoffer indgår i beton?
Hvilke udfordringer er der ved den stigende efterspørgsel på beton i verdens mange storbyer?
Kan bygninger genbruges? Inddrag begrebet livscyklusperspektiv og cirkulær økonomi
Klimaforandringer truer byerne. Klimaforandringer er i fuld gang. Det bliver varmere og det medfører flere ekstreme vejrsituationer som bl.a. kraftigere regnskyl (skybrud), hyppigere og længere tørkesituationer (hedebølger) og flere og kraftigere storme. Derudover vil havniveauet stige omtrent en meter i løbet af dette århundrede. Byerne er meget sårbare overfor klimaforandringer pga. deres beliggenhed, befolkningstæthed og udformning. Derfor er byernes klimaudfordring for alvor kommet på dagsordenen.
Hvorfor er byerne truet af højere temperaturer?
Hvorfor er byerne truet af kraftig nedbør?
Hvorfor er byerne truet af havniveaustigninger?
Urban varmeø effekt
Planter og vand i byerne holder varmen nede (tip: fordampning kræver energi)
Albedo er lavere i byer? (asfalt?)
Grønne og blå overflader (skov, marker, parker, søer osv) i byer. Hvad betyder det for byens temperatur?
Bygninger og befæstede arealer (asfaltdækkede). Hvad betyder det for byens temperatur?
Hvorfor er byerne truet af kraftig nedbør? (tip: skybrud og kloaksystemet)
Klimatilpasning. Hvad er Lokal Afledning af Regnvand" eller "LAR" løsninger?
Grønne områder i byer kan bruges som en par, når det ikke regner og kan lagre og tilbageholde vand, når det regner
Tilbageholdelse af vand går ud på at forsinke vandet, så det ikke overbelaster kloaksystemet.
Grønne tage kan sænke vandets fart på vej til kloakken
Permeable overflader (fx grønne områder)
Impermeabel asfalt (vandet kan ikke sive ned/igennem, så det løber til kloakken i stedet).
Grønne områder/parker, ofte nedgravet ift vejene, så de kan ”fyldes” op med vand, hvis det regner meget. Forsinker og tilbageholder vandet, så det ikke overbelaster kloakkerne.
Københavns klimakvarter
Hvorfor er byerne truet af havniveaustigninger?
Havniveauet stiger i byerne. Hvad kan byerne gøre? (Diger? Hård kystbeskyttelse? Strandfodring? Grønne rekreative områder (planter/træer/park) som blød kystbeskyttelse?)
Case: Cairo affald. Engang var der 12 millioner indbyggere i Cairo, og byen var ren. I dag er der anslået 20 millioner indbyggere, og skraldet hober sig op, helt bogstaveligt. Alle i byen har en mening om det, men ingen ved, hvad de skal gøre. En restauratør er ved at miste sine kunder, fordi fortovet uden for hans restaurant er dækket af skrald. I såkaldte skraldebyer opretholder beboerne livet ved at sortere affald, som de altid har gjort, med et utal af sundhedsskadelige følger. Byen har udliciteret affaldshåndteringen til et italiensk firma, som skal få bugt med problemet, og som også underviser beboerne i bedre vaner. Det er ikke så ligetil i en af verdens største byer. Emnefokus: Urban affaldshåndtering
Cases: Affaldshåndtering i 6 byer (Jakarta, New York, Lagos, Tokyo, Sao Paolo, Amsterdam)
Affaldshierarkiet/pyramiden
Affaldspyramide (forebyggelse, forbrug, genanvendelse, energi, deponi)
Forskellen på et lineært og et cirkulært forbrugssystem
Lineær økonomi
Cirkulær økonomi
|