|
Titel
5
|
Forløb om Mad
Forløbsbeskrivelse ”Forløb om mad”
Beskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet ”mad” – ikke blot som biologisk nødvendighed, men som et komplekst psykologisk og kulturelt fænomen. Forløbet har haft til formål at belyse, hvordan vores forhold til mad formes, påvirkes og udleves gennem forskellige psykologiske perspektiver, herunder udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi og personlighedspsykologi. Undervejs har eleverne arbejdet med både klassiske og nyere forskningsartikler, cases og elevnære diskussioner om madens rolle i hverdagen, identiteten og fællesskabet.
Kognitionspsykologisk perspektiv: Sanser, opmærksomhed og perception
Forløbet begyndte med en kognitiv tilgang, hvor eleverne arbejdede med, hvordan kognitive skemaer, opmærksomhed og perceptuelle forhold former vores oplevelse af mad. Med udgangspunkt i studier som Castro (1995): Social Facilitation and Inhibition of Eating og Spence et al. (2018): Background colour & its impact on food perception & behaviour undersøgte vi, hvordan både sociale og perceptuelle faktorer kan ændre vores appetit, spiseadfærd og vurdering af smag. Eleverne diskuterede, hvordan omgivelsernes udformning – såsom farver og sociale cues – aktiverer bestemte forventninger og reaktioner på mad.
Udviklingspsykologi og social indlæring: Opdragelse, erfaring og vaner
Herefter rettede vi fokus mod udviklingspsykologiske forklaringer på, hvordan vores madvaner formes tidligt i livet. Med udgangspunkt i teorier om opdragelse og social indlæring (herunder Banduras socialkognitive læringsteori) arbejdede eleverne med, hvordan børn modellerer voksnes madvaner, og hvordan ros, straf og imitation spiller en rolle i, hvilke madtyper børn lærer at foretrække eller afvise. Eleverne reflekterede over egne og andres erfaringer med mad i barndommen, og hvordan disse erfaringer kan være langvarigt bestemmende for senere vaner og holdninger.
Socialpsykologi: Mad, identitet og gruppefællesskaber
Et centralt tema i forløbet var mad som socialt og identitetsskabende fænomen. Eleverne arbejdede med, hvordan vores madvalg både udtrykker og skaber identitet – hvad vi spiser, hvordan vi spiser, og hvem vi spiser sammen med, kan signalere tilhørsforhold, værdier og livsstil. Vi inddrog den sociale identitetsteori og arbejdede med begreber som ingroup og outgroup, og hvordan madvalg kan bruges til at markere forskel eller samhørighed med bestemte grupper. Dette blev perspektiveret til emnet mad og konflikt mellem grupper, hvor eleverne læste om, hvordan mad kan være et kulturelt og politisk konfliktfelt, især når forskellige normer og værdier mødes.
Kultur og konflikt: Forskelle og fordomme
Dette tema blev uddybet i arbejdet med kulturelle forskelle, mad og konflikter, hvor eleverne læste og diskuterede tekster om madkulturers møde i globaliserede samfund. Vi undersøgte, hvordan fødevarer og spisevaner kan vække modstand eller misforståelse på tværs af kulturer, men også hvordan mad kan fungere som en brobygger mellem forskellige grupper. Eleverne arbejdede med, hvordan forestillinger om ’det normale’ eller ’det rigtige’ måltid kan være kulturelt betingede og føre til interkulturelle konflikter, men også skabe dialog og nysgerrighed.
Opsamling og refleksion
Forløbet har givet eleverne en bred og nuanceret forståelse af mad som et psykologisk fænomen, der spænder fra biologisk behov til identitetsmarkør. Ved at integrere forskellige psykologiske perspektiver og teoretiske tilgange har eleverne fået indsigt i, hvordan vores spisevaner formes af både indre og ydre faktorer – fra barndommens påvirkninger og kognitive processer til kulturelle normer og sociale relationer.
Eleverne har undervejs arbejdet undersøgende, diskuterende og refleksivt med både forskning og egne erfaringer. Forløbet har skabt grobund for en større bevidsthed om de mange facetter, der præger vores forhold til mad – og om, hvordan mad ikke blot handler om ernæring, men også om opdragelse, identitet, fællesskab og kultur.
Faglige mål
”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”
”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”
”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
”Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”
”Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
Kernestof
”stereotyper, fordomme og diskrimination”
”Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur”
”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”
Grundbogsmateriale
Ibog “Psykologiens veje” Larsen, Ole. Systime.
Kap.
11.3 “Opmærksomhed”
10.4 ”Barnet i den senmoderne familie”
9.6 ”Social indlæringsteori”
21.4 ”intergruppekonflikter”
22.3 ”Kulturelle forskelle og konflikter”
22.2 ”Kulturmøder”
Supplerende stof
Undersøgelse ”Social Facilitation and Inhibition of Eating (Castro, 1995)”
Undersøgelse “Background colour & its impact on food perception & behaviour (Spence et al, 2018)”
Case: Brevkasse
Artikel ”De fleste har mobilen med til bords, og det giver ballade
Dokumentar ”Min sindssygt sunde familie”, episode 1+4 sæson 1.
Artikel ”DF vil tvinge skoler til at servere svinekød”
Artikel ”Børnehaver dropper svinekød - ens for alle”
Artikel ”Modtageklasser skaber gode rammer for flygtningebørn”
Artikel ”Flygtninge som ressource i mindre byer”
|