Holdet 3gv Bi2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Brian Olszak
Hold 2025 3gv Bi2 (3gv Bi2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Cellebiologi
Titel 2 #2: Kroppen i hvile og arbejde
Titel 3 #3: Nervesystemet
Titel 4 #4: Hormoner, enzymer og fordøjelse
Titel 5 #5: Forplantning og kønssygdomme
Titel 6 #6: DNA og Genetik
Titel 7 #7: Økosystemer og Økotoksikologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Cellebiologi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof + supplerende):

Livets udvikling:
- Livets opståen på jorden
- Endosymbiotteorien
- Livets træ
- Fotosyntese
- Repiration og dannelse af ATP

Prokaryote cellers opbygning og klassificering
- Grampositive og gramnegative bakterier
- Eksempler på prokaryote organismer og deres betydning for sundhed og sygdommer
- Bekæmpelse og forebyggelse af bakterielle sygdomme
- Bakterievækst

Eukaryote cellers opbygning og klassificering
Eksempler på organellers opbygning og funktion fx
- mitokondrier
- grønkorn
- endoplasmatisk retikulum
- golgi.

Celledeling:
- eukaryoters celledelinger (mitose)
- kønnet og ukønnet formering
- Mitosens faser

Opbygning og funktion af cellens membraner
- Cellemembranens opbygning og phospholipiders polaritet (hydrofob/hydrofil)
- Cellemembranens transportprocesser
- Diffusion
- Osmose
- Endocytose og exocytose

Virus:
- Virus opbygning og livscyklus
- Spredning af virus infektion
- Eksempler på sygdomsfremkaldende vira og deres virulens

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Øvelse med mitose (mikroskopi
Øvelse med osmose (mikroskopi)

LITTERATUR:
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.10-39 + 301-302.

Artikler:
Langer, J.W: Ny forskning - Fosterskadelig gift fundet i helsepræparat, Dagens Medicin 04.10.2001 (indsat som bilag til mitoseøvelse)
UNDERVISNINGSNOTER : Colchicine in Ginkgo? (3 sider, engelsk). Redigeret fra: Awang, D.V.C. m.fl., Colchicine in Ginkgo?, American Health Consultants, Vol 3 2001, Nummer 10, s. 73-80

Video:
Endocytose og exycytose animation: https://www.youtube.com/watch?v=DuDmvlbpjHQ
Virus: https://www.youtube.com/watch?v=Rpj0emEGShQ&t
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Kroppen i hvile og arbejde

FALIGE FOKUSPUNKTER (Kernestof + supplerende):
Åndedrætssystemet
- Lungernes opbygning og funktion
- Mund- og næsehule
- Strube
- Luftrør
- Bronker
- Brokioler
- Aveolesække og aveoler
- Gasudveksling i alveolerne
- Diffusion af ilt (O2) og carbondioxid (CO2)
- Indånding og udånding
- Lungerumfang ved ind- og udånding.
- Regulering af lungeventilation

Blodkredsløbet
- Blodkredsløbets opbygning og funktion
- Det store kredsløb (hjerte-krop kredsløbet)
- Det lille kredsløb (hjerte-lunge kredsløbet)
- Arterier
- Aterioler
- Vener
- Venoler
- Kapillærer
- Gasudveksling (ilt og carbondioxi) i væv og lunger
- Transport af ilt og carbondioxid i kroppen
- Veneklapper
- Røde blodlegemer og hæmoglobin
- Hjertes opbygning og funktion
- Blodets bestanddele
- Stofudveksling mellem blod og kropsceller
- Blodtryk
- Regulering af blodtryk
- Blodets hastighed, herunder beregnngseksempler på minutvolumen, slagvolumen og puls i hvile og arbjde

Klassificering af muskler i relation til nervesystemet
Skeletmusklernes opbygning
Muskelkontraktionen i detaljer
Aerob energiomsætning (respiration)
- Glykolyse
- Krebs cyklus
- Respirationskæden
- ATP, NADH/NAD+, FADH/FADH2

Anaerob energiomsætning
- Iltmangel mælkesyredannelse

Musklens røde- og hvide fibres klassificerin, funktion og fordeling
- Type 1
- Type 2x
- Type 2a
Kondition og kondital
Aerob træning

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Måling af lungerumfang i hvile (Lungeøvelse)
Undersøgelse og regulering af blodtryk
Vejrtrækning i hvile og arbejde.
Bestemmelse af kondital.

LITTERATUR:
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.55-79 + 624-635
Bidstrup, B.B. m.fl. Fysiologibogen : den levende krop 1.udgave, Nucleus 2015, s.58-59
Bidstrup, B.B. m.fl. Fysiologibogen : den levende krop 2.udgave, Nucleus s. 110-129 + 134-138
Egebo, Lone A. m.fl: Biologi til tiden, Nucleus 2005 s.49-50
UNDERVISNINGSNOTER: Regulering af blodtryk og kredsløb (1 side, pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Nervesystemet

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (Kernestof + supplerende):
Nervesystemets opbygning og funktion
- Centralnervesystemet og det perifære system
- Motoriske nerver
- Autonome nerver
- Sympatiske nerve (fremmende)
- Parasympatiske nerver (hæmmende)
- Sanseceller

Nervecellens opbygning og funktion
Aktionspotenialet
Myelin skeder
Ranvirsk indsnørring
Schwannske celler

Nervecellens ionkanaler
- Na+-kanaler
- K+-kanaler
- Na+/K+pumpen
Membranpotentialer (hvilemembranpoteentialet og tærskelværdi)
Aktionsonspotentialets bevægelse langs axonet
Aktionspotentialets passage over synapsen
Spændingsfølsomme Ca2+-kanaler i presynapisk nervecelle
Transmittersofafhængige ionkanaler i post synaptisk nervecelle
Hæmmende og fremmende synapser
Eksempler på transmitterstoffer

Kulde-, varme- og smertefibre
Aktivering af nervesystemets kulde- og varmereceptorer med temperatur, capsaicin (chili) og menthol.

Koffeins indvirkning på nervesystemet
Alkohols indvirkning på nervesystemet

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Øvelse med temperatursans

LITTERATUR:
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.154-169 + 173-175.
Sand, Olav, 18-Menneskets fysiologi, Gads Forlag 2.udgave 2000 s.150 (Bilag 2, forsøg med temperatursans)
Bidstrup, B.B. m.fl. Fysiologibogen : den levende krop 2.udgave, Nucleus s. 120-125
Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.32-33

Artikler:
Smart, K., a Morsel of Science: Why Chilies Feel Hot and Mint Feels Cool, Medium,
Oct 21, 2023 (Bilag 2, øvelse med temperatursans)
Weblink https://medium.com/@a.morsel.of.science/a-morsel-of-science-why-chilies-feel-hot-and-mint-feels-cool-b6e36d891201
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Hormoner, enzymer og fordøjelse

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (Kernestof + supplerende):
Hormoner
- Endokrinekirtler udskillelse af hormoner
- Hormoners definition og funktion
- Vand- og fedtopløselige hormoners transportmekanismer
- Vand- og fedtopløselige hormoners virkning som signalmolekyler
- Positiv- og negativ feedback

Appetitregulering
- Eksempler på centralnervesystemets funktion
- Eksempler på hormonsystemets funktion
- Ædeadfærd hos katte
- Sult- og mæthedscenter
- Dyreforsøg og etik

Kulhydrater:
Kulhydraters opbygning, klassificering og nedbrydning
- eksempler på mono-, di- og polysakkarider og deres funktion
- påvisning af kulhydrater

Enzymers virkemåde
- substrat
- produkt
- enzym-substratkompleks
Enzymers aktivitet og struktur afhængig af temperatur og pH
Enzymes denaturering

Kulhydrater og diabetes.
- kulhydraters enzymatisk nedbrydning og optagelse i fordøjelseskanalen
- insulin og glukagons regulering af blodsukkerkoncentrationen  
- blodsukkerregulering og diabetes
- isulins cellulære virkning
- glykæmisk indeks
Diabetes type-1 og type-2
Årsager, udbredelse, konsekvenser og behandling af hjerte-kar-sygdommes

EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Bromelin i ananas
Glykæmisk indeks

LITTERATUR:
Wolf, T. m.fl, Biologi C+B, Systime, s.90-92 + 106-108
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.110-118 + 124-128 + 567-574 + 585-598.

Artikler:
Nielsen, M.M. ”Derfor gør det ondt at spise ananas” Samvirke 2014. Web: https://samvirke.dk/artikler/derfor-gor-det-ondt-at-spise-ananas

Uddrag af artiklen "Hypothalamic control of food intake in cats and monkeys (1955)" af B.K. Anand ENGLESK (PDF og POWERPOINT "02 Appetitregulering og dyreforsøg")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Forplantning og kønssygdomme

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (Kernestof + supplerende):
Hormoner og pubertet
Mandens kønsorganer
Regulering af kønshormoner hos manden og sædcelleproduktion
- Hypothalamus (GNRh)
- Hypofyse (FSH og LH)
- Testikler (Testosteron)
- Negativ feedback)

Dannelse af kønsceller ved meiose (sædceller og ægceller)
- meiosens 1. delingsfase
- meiosens 2. delingsfase

Kvindens kønsorganer
Regulering af kønshormoner hos kvinden og menstuationscyklus
- Hypothalamus (GNRh)
- Hypofyse (FSH og LH)
- Folikkel (østrogen)
- Det gule legeme (progesteron)
Ægløsning, livmoderslimhinde og menstruation
Negativ feedback
Positiv feedback
Graviditet og hormonregulering under graviditet.
Eksempler på udvalgte metoder for prævention herunder p-piller
Eksempler på seksuelt overførte sygdomme fx klamydia

Antibiotika og antibiotikaresistens
Antibiotikas virkninger på bakterier
Antibiotika resistens
Bakteriers udvikling af resistens overfor antibiotika
Overførsel af resistens mellem bakterier
Antibiotika i fødevareproduktionen
Antibiotikresistens i et samfundsperspektiv
Autoklavering af mikroorganismer

Evolution
Udviklingsteoriens 6 udsagn
Eksempler på evolution i hverdagen
Antibiotikaresistens i et evolutionært perspektiv

EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Beskytter kondomer mod seksuelt overførte sygdomme? – et modelforsøg
Undersøgelse af antibiotikas virkning på bakterier

LITTERATUR:
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.181-203
Frøsig, M. m.fl, Biologi i udvikling C-niveau 1.udgave, Nucleus s.146-152 (pdf)
Hulgard, K. m.fl. Biologibogen, Systime 2019 s.256-268 (pdf)
Egebo, L.A. m.fl., Biologi til tiden, Nucleus s.78-82 (pdf)
Wolf, T. m.fl: Biologi C+B, Systime s. 62-64 + 138-143 (pdf)

UNDERVISNINGSNOTER - Antibiotika og resistens (5 sider, pdf)
UNDERVISNINGSNOTER - Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier (3 sider, pdf)

Artikler:
Uddrag fra artiklen: Jensen, V.F., Udviklingen i anvendelse af antibiotika i dansk fødevareproduktion, Ugeskrift for læger 7. november 2011 s.2862-2866.
UNDERVISNINGSNOTER -  Øget resistens over for antibiotika i dansk husdyrproduktion (1 sider, pdf)
Baadsgaard, N.P., Hvor stor er svinefarmernes forurening med tungmetaller? Information 17.02.2025 s.16-17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: DNA og Genetik

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof + supplerende)
- Kromosomers opgygning og funktion
DNA, opbygning og funktion
- nukleotider (dAMP, dGMP, dCMP, dTMP)
- komplementære strenge
- 3’-enden
- 5’-enden
- baseparingsregel

Celledeling repetition (mitose og meiose)
Kromosomtalsmutationer

Geners opbygning
- promoter
- start-kodon
- kodons (tripletter)
- exons
- introns
- stop kodon
- terminator
- kodende streng
- skabelonstreng

Proteinsyntese (det centrale dogme)
Opbygning af RNA nukleotider herunder ligheder og forskelle til DNA nukleotider
Den genetiske kode
Transskription (DNA tll RNA)
- promotor
- fremmende transkriptionsfaktorer
- hæmmende transkriptionsfaktorer
- RNA-polymerase
- præ-mRNA
- mRNA
- introns og exons
- spliceosomeet og RNA-splejsning
- alternativ splejsning
Translation
- mRNA og kodons
- ribosomer
- tRNA og anticodon
- aminosyrer og peptidbinding
- start codon
- stop codon

Eksempler på genregulering
- på kromatin niveau
- ved fremmende og hæmmende transskriptionsfaktorer
- ved alternativ splejsning

Cellens cyklus
- Vækstfase
- Arbejdsfase
- Delingsfase (mitose eller meiose)

Replikation
- DNA helikase
- replikationsgaffel
- DNA polymerase
- Nukleotid triphosphat (ATP, GTP, CTP og TTP)
- Leading strand og lagging strand

Punktmutationer (små mutationer)
- sustitution
- deletion
- insertion
Kromosommutationer
- Duplikation
- Deletion
- Inversion
- Translokation

Nedarvninger
Genetiske grundbegreber
- Fænotype og genotype
- Homozygot og heterozygot
- Dominant og recessiv
- Allel
Mendels 1. lov
1-gens krydsningskema
Eksempler på nedarvning af arvelige sygdomme
Stamtavler (stamtræer)
- P-generation
- F1-generation
- F2-generation
- Autosomal recessiv nedarvning
- Autosomal dominant nedarvning
- Kønsbundet nedarvning
- Rød/grøn farveblind

Blodtyper
AB0-Blodtypesystemet og nedarvning
- Codomonans
- Antigen og antistof
- Agglutination
- Blodtransfusion
- Blodtyper molekylært
- Blotypesystem AB0 og nedarvning
RhesusD blodtypesystemet
2-gens nedarvning
Rhesusproblemer
- når rhesusnegativ mor bliver gravid med rhesusnegativt barn
- rhesusprofylakse
- rhesusimmunisering

Eksempler 2-gens nedarvning og epistasi
- grønne øjne
- pelsfarve hos labradorhunde

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Blodtypebestemmelse

LITTERATUR:
Skadhede T. m.fl., Yubio interaktiv e-bag til biolgi B s.271-283 + 285-301 + 304-308 + 312--333
Egebo, L.A., Genetikbogen, Nucleus s.58-59.
UNDERVISNINGSNOTER - De grønne øjne (1 side, pdf)
UNDERVISNINGSNOTER - To geners nedarvning og epistasi (3 sider, pdf)

Artikler
Rhesusblodtypesystemet, Doner Nyt nr.76 2004 (2 sider)
Frit cirkulerende DNA i blodet, Doner Nyt nr.76 2004 (1 side)
Informasjon til gravide-Blodtype RhD negativ-Helse Nord (norsk)
Pedersen, F.S, Fire døde efter fejl ved blodtransfusion Berlingske Tidende 18. januar 2005 (Bilag til øvelsen Blodtypebestemmelse)

Weblinks:
Animation 1 af proteinsyntese (youtube): https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
Animation 2 af proteinsyntese (Nulceus forlag - youtube): https://www.youtube.com/watch?v=0G1kHAwHuWg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7: Økosystemer og Økotoksikologi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof + supplerende):
Økosytemers opbygning og definition
- Definition og opbygning af organiske molekyler og uorganiske stoffer
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Eksempler på interspecifik konkurrence og intraspecifik konkurrence
- Planters opbygning
- Planters livscyklus og formering (sporeplanter og frøplanter)
- Evolutionær udvikling af planter (spore-, nøgenfrøede- og dækfrøede planter
Endosymbiontteorien
Næringsstoffer i planter
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Liebigs minimumslov
- Planters optagelse af næringsstoffer
Eksempler på samspil mellem arter
- mutualisme
- kommensalisme
- parasitisme
- mykorrhizia og øget optagelse af næringsstoffer
- rhizobium og udnyttelse af luftens dinitrogen (N2)
- Græsningsfødekæder og fødenet
- Autotrofe organismer er producenter
- Heterotrofe organismer er konsumenter
-  Primærproducenter, primærkonsumenter, sekundærkonsumenter, topkonsumenter
- Primærproducenter, herbivorer, carnivorer og omnivorer
- Død organismmateriale (DOM)
- Nedbryderfødekæder og fødenet
- Trofiske niveauer
- Primærproduktion og sekundærproduktion
- Bruttoprimærproduktion (BPP)
- Nettoprimærproduktion (NPP)
- Respiration (R)
- Assimileret føde/energi og fødekædeeffektivitet
Eksempel på generelt stofkredsløb i skovbunden
Nitrogens kredsløb (kvælstofkredsløb)
- Nedbrydning og mineralisering
- Ammonifikation
- Nitrifikation
- Denitrifikation
- Nitrogen (N2) fiksering
- Udvaskning af nitrat
- Eksempler på organiske molekyler indeholdende nitrogen
Carbons (kulstof) kredsløb
- Lanplanternes optagelse af CO2
- Fossile brændstoffer
- Afbrænding af fossile brændstoffers og miljøkonsekvenser.
- Processer i havenes kulstoftransporten (fysiske dybhavspumpe og den biologiske pumpe)
Fosfors kredsløb
- Eksempler på nærngsstoffer hvori fosfor indgår
- Eksempler på organiske molekyler indeholdende nitrogen
- Fosfors transport gennem fødekæden

Økotoksikologi:
Kønshormoner virkemåde og regulering
- østrogen
- testosteron
Hormonforstyrrende stoffer i kroppen
- antagonister og agonister
Hormonlignende stoffer og frugtbarhed
- østrogenhypotesen
- eksempler på hormonligende stoffer
- Hormonlignende stoffers påvirkning af kønsdiffertiering
- Hormonligende stoffers påvirkning af fosterudviklingen
Kønsforvirring:
- Eksempler på kemikalier som kan give kønsforvirring
- Eksempler på hormonforstyrrende effekter i fisk.
- Eksempler på hormonforstyrrende stoffer i kosmetik
- Østrogener i renseanlæg og i miljøet
- DK og EU lovgivning
- cocktaileffekt ved påvirkning af flere stoffer i kombination.
Eksempler på udvikling af genmodificeret gærstammer til påvisning af hormonforstyrrende stoffer (YES og YAS)

EXPERIMENTELT:
Fotosyntse og respiration i planter
Den begrænsende faktor
Kemikaze i kroppen (påvisning af hormonforstyrende stoffer i hudplejeprodukter og kosmetik)

LITTERTUR:
Bidstrup, B.B. m.fl., Biologi i fokus s.113-118 + 131-157
Bruun, K. m.fl., Grundbog i bioteknologi 1 STX, Systime, s.236 (Næringsioner)
Rasmussen, B., Natursyn, Nucleus, s.49 (Liebigs minimuslov)
Arvedlund, M., Økologibogen, Nucleus, s.41-42 (Phospors kredsløb)
Wolf, T. m.fl., Biologi C+B, Systime s.253-257 (Søen)
UNDERVISNINGSNOTER: Økotoksikologi - Frugtbarhed og kønsdifferentiering (8 sider, pdf)
UNDERVISNINGSNOTER: Økotoksikologi - Kønsforvirring (7 sider, pdf)

Hjemmesider:
National Geographic “Dead Zone”. Weblink: https://education.nationalgeographic.org/resource/dead-zone/
TÆNKS Kemiluppen: https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/kemiluppen-tjek-din-personlige-pleje-uoensket-kemi

Videoer:
Miljøstyrelsen – MaybeBaby – Kemiske stoffer i min hverdag – Ekspertvideo. Weblink: https://www.youtube.com/watch?v=imEMTC4neUE
The Endocrine System and food safety. Weblink: https://www.youtube.com/watch?v=aEWVDjFyyZk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer