Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Allerød Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Jonas Sebastian Stausholm, Simone Leire Christensen
|
|
Hold
|
2025 re/2u (2u re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb
Introduktion til religion c
omfang ca. 10 ns
Forløbet har til formål at introducere eleverne til faget religion c.
Vi arbejder med Ninian Smarts model for at se nærmere på hvilke dimensioner religioner typisk indeholder, for også at blive nysgerrige på: hvad er religion -og hvad er måske ikke religion? for på den måde at komme ind på forskellige religionsdefinitioner.
Kan fodbold fx være religion? Hvad med troen på julemanden?
Derudover ser vi nærmere på det religiøse landskab i Danmark
(værdiundersøgelserne, Folkekirkens status og kristendommens rolle qua Grundloven, samt Kongehuset)
Som optakt til de kommende forløb, arbejdes der fokuseret med myter og mytebegreber, og på hvordan vi arbejder med klassiske tekster i religion. Her fokuserer vi på kap 1-3 i det gamle testamente (de to skabelsesmyter samt Syndefaldet) for også at diskutere: hvad er klassiske tekster? hvordan er de mon opstået? og hvordan kan mennesker fx forholde sig til, hvis der er modstridende informationer i fortællingerne? På den måde kommer eleverne til at få en fornemmelse for hvilke betydninger og anvendelser myter kan bruges til - også den dag i dag.
Tekster:
- Videodokumentar: Football as a Religion: The Church of Maradona: https://www.youtube.com/watch?v=knRo_1xrJ2A
- Overblik: Sådan ser det religiøse Danmark ud: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/religionsoverblik
- Hver anden tror. Men ikke nødvendigvis på Gud: 'I dag kan vi selv definere, hvad der er helligt' https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hver-anden-tror-men-ikke-noedvendigvis-paa-gud-i-dag-kan-vi-selv-definere-hvad-der-er
- Kong Frederiks indsættelsestale https://underholdning.tv2.dk/video/2024-01-14-se-hele-kong-frederiks-tale-6344886504112
- Uddrag fra grundbog: Begrebsnøglen: myter (Lykke-Kjeldsen, C. ,Pedersen, B.J. ,Rask, T.M. ,Roost, T.O. & Wagner, H. (2025). Begreber. I Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Systime. https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=129)
- Biblen, GT, kap 1+2+3
- Dorothee Sölle_ Syndefald, arbejde og kærlighed, s.25 Kristendom i Nutid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Nordisk mytologi og Asatro
Nordisk mytologi og Asatro
omfang: ca 15 ns
Forløbet introducerer eleverne til før-kristelig religion i Danmark og arbejder med nogle af de centrale fortællinger fra nordisk mytologi med fokus på centrale mytebegreber:
kosmologi, antropologi, eskatologi
kosmogoni, antropogoni
ætiologi
herunder indefrabegreber såsom ragnarok foruden centrale figurer i mytologien
Der fokuseres på hvordan disse myter er blevet bevaret og hvordan de bruges og tolkes af asatro i dag, samt hvilke kilder vi har til før-kristelig religion i Danmark.
Forløbet dækker religion i det senmoderne samfund og der arbejdes med forholdet mellem den nordiske mytologi og nutidens brug af den.
Her har der været særlig fokus på begreber som sekularisering og religions som en "privatsag", aftraditionalisering, affortryllelse/genfortryllelse, animisme, eklekticisme (om hvordan man kan plukke elementer fra forskellige religiøse tradioner), globalisering, øget individualisering og refleksivitet.
Forløbet skal styrke elevernes forståelse af hvordan myter blandt andet anvendelse i forbindelse med ritualer.
Særlige fokus er på følgende:
- Ritualteori og ritualtyper: eleverne arbejder med (Jørgen Podemann Sørensens 3 planer) i forbindelse med jævndøgnsblot-ritual samt høvdingebegravelse
- Vølver (rolle i samfundet, seid-ritual)
Baggrundsmaterialer:
• ”De vigtigste ting at vide om nordisk mytologi”, af Ditte Jensen og Sonja Morell Lundorff, 27.11.12, Kristeligt Dagblad
• Nationalmuseets hjemmeside https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-voelver/
• Uddrag fra ’Introduktion til nordisk religion’ i Hartvig Larsen, U.: ”Vikingers tro og tanke”. 2000. Akademisk. s. 8-11
• Tegnefilm: Völuspá - Vølvens spådom, Det Danske Filminstitut, 1996. https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c
• Uddrag fra Begrebsnøglen: Myter
• Uddrag fra julekalenderen 'Jul i Valhal', Myten om Balders død, (afsnit 8)
Kildetekster:
· Ibn Fadlans rejsebeskrivelse: En høvdingebegravelse ved Volga
· Blot-beskrivelser (fra Hareskoven og Forn Sidr hjemmesider)
· Video ”Asatro hitter hos danskerne”, NetAvisenRuc, https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g
· Uddrag fra Vølvens spådom, Gendigtet af Suzanne Brøgger, København, 2015. Gengivet på hjemmesiden Heimskringla
· debatindlæg: "Vølvens spådom viser os det mørke, voldelige kaos",, Politiken 2019.docx
Arbejdsformer:
Grupperarbejde, pararbejde, soloarbejde, skriveøvelser, inkursion, kildenalyse, informationssøgning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendom
I forløbet er anvendt forskellige klassiske og repræsentative tekster, til at belyse kristendommens formative, historisk og nutidige udtryk. Fokus har været på diskutere og identificere centrale begreber som: myte, kosmogoni, eskatologi, ritualer, mission, sekularisering, næstekærlighed, etik og forskellige kristne minoritetsgrupper herunder Faderhuset, Evangelist og Jehovas vidner. Mod forløbets slutning har vi især set på nutidig dansk kristendom - inden for folkekirkens mangfoldighed og karismatisk ledelse.
Pensum:
Grundbog: s.15-26 i: Religioner lever -grundbog til religion, Rebecca Albinus mf., 2017
"Kristendom - tro praksis". K. Haaning og S.K. Laursen. Systime. 2016.
s. 207-210
Uddrag fra Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Lykke-Kjeldsen, C, Systime; 2023 s. 34-36 + 104-106 (Om karisma og religiøse fælleskaber)
Links:
https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/abraham-troens-far
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
https://www.religion.dk/6-ligheder-mellem-joededom-og-kristendom
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/introduktion-til-det-nye-testamente
Biblen:
Bibelselskabet. ”Bibelen Online”. Web. < http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline >
GT: 1. Mos. Kap. 1,2,3. (Skabelsen + syndefaldet)
2. mos. Kap. 19,20,24 (Pagten på Sinaj + Moseloven)
NT: Matthæus kap. 5+ 6+ 7+ 28 v. 16-20.
Lukas kap. 22 v7-30 + 10 v. 25-37
Johannes kap 20
Film:
Omfang ca. 65 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam
I forløbet er anvendt forskellige klassiske og repræsentative tekster, til at belyse
Islams formative periode med fokus på forskelle og ligheder mellem de monoteistiske religion; jødedom, kristendom og islam. Der er også arbejdet med at diskutere og identificere centrale begreber som: Fundamentalisme, sharia, konversion, ritual, myte og sekularisering
Pensum:
Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia. Forman, J. Systime 2013 s. 35-44 + 98-100 (Profetens himmelrejse
Koranen: Sura 1, Sura 3, 64-72, sura 3, 33-59 + Sura 96 1-19
Hadith: Al-Bukhari: ”Troen” og ”Åbenbaringen” i: ”Troen” og ”Åbenbaringen” i: Religionshistoriske hovedværker, ”Al-Bukhari: Hadith-samling” uddrag ved E. Andreasen.
Systime. 2007. S. 5-12
Østergaard, Kate: "Danske verdensreligioner - islam". Gyldendal 2007 s.13-14 (Hjärpes model) + s. 197-202
Film:
”Når naboens datter bliver muslim” (1:2): http://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:58764890a11fa015788614c1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
I forløbet er anvendt forskellige klassiske og repræsentative tekster, til at belyse buddhisme. Fokus har været på forskelle og ligheder mellem den klassiske buddhisme som findes i østen og den vestlige buddhisme. Hovedbegreberne har været: Buddha, ”Oplysning”, Samsara, Nirvana, Dharma, Karma, 4 ædle sandheder, 8-leddet vej, ”den gyldne middelvej”, boddhisatva og Lama.
Uddrag fra kapitel 1, 2 og 3 i Buddhisme – introduktion og tekster Anders Nielsen, Systime 2022
”Horisont” A. Hvithamar & T. Jensen mfl. 2013 s. 260-266 + 280-284 (vestlig og østlig buddhisme)
"Buddhas lære - den tibetanske buddhisme." Munksgaard. 1993. s. 24-26
Andreasen, E.: ”Buddhismen – Introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder”. 2010. Gyldendal. S. 26-27 + 91-93 - Heri "Buddhalegenden"
”Oplysningen” fra: Edward Conze: Buddhist Scriptures. Penguin Classics. London, 1959. © Edward Conze A: s. 138f; B: s. 49f
“Benares-Talen” fra: Vinaya-Pitaka 1,10 (oversat af Christian Lindtner). Gads religionshistoriske tekster. Gad 1984, s. 141f
“Det buddhistiske munkeideal” fra: Majjhima-Nikaya I,170f (oversat af Christian Lindtner). Gads religionshistoriske tekster. Gad 1984, s. 146f
Film:
http://www.dr.dk/undervisning/religion/himlen-over-danmark: ”Buddha og milliardæren”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469239759",
"T": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469239759",
"H": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469239759"
}