Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Allerød Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Flemming Borg Nielsen
|
|
Hold
|
2025 ol/3dex (3dex ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til old, mytologi og periode
Forløbet fungerede som introduktion til faget oldtidskundskab, samt til den græske mytologi og de væsentligste træk i den antikke græske historie fra minoisk tid til Alexander den Stores død.
Eleverne har opnået viden om:
– Det antikke Grækenlands historie.
– Den græske mytologi.
Basistekster:
– Sapphos Tithonosdigt (oversat af Chr. Gorm Tortzen, 2005).
– Anakreons drikkedigt (oversat af Simon Meisling, 1826).
Perspektivtekster:
– Ingen
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Leo Hjortsø: "Græsk Mytologi", Gyldendal, 1980, s. 7-15.
– Henrik Fich m.fl.: "Græsk Kunst", Systime, 1999, s. 13-23, 42-48, 61-69, 134-138 og 145-149.
Omfang:
1 side basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Epos: Homers Odyssé
Forløbet handlede om det græske epos med særlig fokus på det homeriske heltebegreb, og hvordan Odysseus lever op til heltebegrebet. Vi arbejdede også med det græske xenía-begreb og kiggede på, hvordan gæstevenskab i græsk kultur markerede grænsen mellem civilisation og barbari.
Eleverne har opnået viden om:
– Den episke genres karakteristika: museanråbelse, daktylisk hexameter, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, episk formelsprog, mytologisk substrat.
– Det homeriske heltebegreb.
– Det græske xenía-begreb.
– Handlingen i Odysseen, herunder de væsentligste personer og guder, samt deres motiver og rolle i værket.
– Det homeriske spørgsmål og eposets overleveringshistorie (rhapsoder).
Basistekster:
Homers Odyssé ved Otto Steen Due:
– 1. sang v. 1-444
– 5. sang v. 1-227
– 6. sang v. 1-331
– 9. sang v. 116-566
– 22. sang v. 1-501
Perspektivtekster:
– Dante: "Den Guddommelig Komedie": Helvedet, 26. sang v. 19-24 og 51-142 (ca. 1320).
– Henrik Nordbrandt: "På vej til Ithaka" (1976).
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Joel & Ethan Coen: "O Brother, Where Art Thou?" (2000).
– Klip fra Mario Camerini: "Ulysses" (1954) (https://www.youtube.com/watch?v=PZfDKkymUnU).
– Suzanne Vega: "Calypso" (1987) (https://www.youtube.com/watch?v=I8ExnrHJRUA).
– Nick Cave and the Bad Seeds: "More News from Nowhere" (2008) (https://www.youtube.com/watch?v=bFjrmATIUYU).
– Bo Tao Michaëlis: "Den aldrig forlegne vendekåbe" (Politiken 21/9 2002).
Omfang:
53 sider basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tragedie: Kong Ødipus
Forløbet handlede om den græske tragedie, hvor vi læste Sofokles' tragedie "Kong Ødipus". Vi talte særligt om, hvordan tragedien ligger i den gode, men forblindede, konges forsøg på dels at gøre det bedste for sit folk og dels at finde sandheden, hvilket i sidste ende føre til hans egen ulykke. Vi talte desuden om, hvordan tragedien fremstiller temaerne skyld, skæbne, klarsyn, erkendelse og lykke. Vi perspektiverede til Freuds brug af tragedien i psykoanalysen.
Eleverne har opnået viden om:
– Dionysosfesterne i Athen, hvor de græske dramaer blev opført, og de dertilhørende dramakonkurrencer.
– Aristoteles' dramateori og de dertilhørende begreber: desis, lysis, katharsis, tragisk ironi, anagnorisis, peripeti.
– Øvrige begreber relateret til tragediegenren: prologos, epeisodion, stasimon, exodos, stichomythi, kommos.
– Handlingen i Kong Ødipus, herunder de væsentligste personer, samt deres motiver og rolle i værket.
– Den græske tragedies betydning for senere europæisk kultur.
Basistekster:
– Sofokles’ Kong Ødipus ved Garff og Hjortsø, s. 7-95.
Perspektivtekster:
– Freud om Ødipus-komplekset i Thiedecke: Skæbne, Synd og Straf, s. 71-72.
– Film: Woody Allen: "Oedipus Wrecks" (1989).
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– "History of Western Theatre - From Ritual to Theatre" (2010) (http://www.youtube.com/watch?v=lQOPFxuiaWQ).
– Sofokles’ Ødipus ved Garff og Hjortsø, s. 101-104.
– Tom Lehrer: Oedipus Rex (https://www.youtube.com/watch?v=Z6rKrO5iLZs).
Omfang:
83 sider basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Antik Skulptur
Forløbet handlede om den antikke skulptur og den efterliv. Vi gennemgik først de græske stilarter. Herefter arbejdede vi med romersk skulptur, hvor fokus især var på kejserportrætter og brugen af skulptur som propaganda. I den perspektiverende del havde vi særlig fokus på renæssancens og (ny)klassicismens skulptur. Forløbet blev afsluttet med et IT-projekt, hvor eleverne i par skulle producere en screeencast, hvori de sammenlignede en efterantik skulptur og en antik skulptur.
Eleverne har opnået viden om:
– Den væsentligste stiltræk til at beskrive og datere græske skulpturer.
– Forskellene på den dædaliske, arkaiske, strenge, højklassiske, senklassiske og hellenistiske stil.
– Hvordan romerske skulpturer udvikler det græske formsprog til at skabe kejserportrætter med fokus på: den augustæiske klassicisme, den flaviske stil, filhellenismen og guddommelig idealisme (senromersk stil).
– Basal viden om, hvilke teknikker der i antikken blev benyttet til at skabe hhv. marmorstatuer og bronzestatuer.
– Den antikke skulpturs efterliv - med særlig fokus på renæssancen og (ny)klassicismen.
Basismonumenter:
– Auxerre-koren (ca. 640-625 f.Kr.)
– "Kleobis og Biton" (senest 590 f.Kr.)
– Kalvebæreren (ca. 570 f.Kr.)
– Kritios-drengen (ca. 490-480 f.Kr.)
– Frasikleia (ca. 550 f.Kr.)
– Peplos-koren (ca. 530 f.Kr.)
– Vognstyreren fra Delfi (478 el. 474 f.Kr.)
– Zeus/Poseidon fra Artemision (ca. 450 f.Kr.)
– Spydbæreren (ca. 450-440 f.Kr.)
– Ploutos og Eirene (ca. 370 f.Kr.)
– Demosthenes (ca. 280 f.Kr.)
– De døende gallere (ca. 220 f.Kr.)
– Den kapitolinske Venus (ca. 200 f.Kr.)
– Laokoon-gruppen (ca. 160 f.Kr.)
– Afrodite, Eros og Pan fra Delos (ca. 100 f.Kr.)
– Prima Porta-statuen (tidligt 1. årh. e.Kr.)
– Gemma Augustea (ca. 20 e.Kr.)
– Buste af Vespasian (ca. 69-79 e.Kr.)
– Marcus Aurelius-rytterstatuen (ca. 164-166)
– Commodus som Hercules (ca. 190)
– Konstantin den Store-kolossen fra Maxentius-basilikaen (ca. 312-315)
Perspektivmonumenter:
– Donatellos David (ca. 1444-1446)
– Michelangelos Bacchus (ca. 1496-1498)
– Michelangelos David (1501-1504)
– Thorvaldsens "Jason med det gyldne skind" (1803-1828)
– Thorvaldsens Józef Poniatowski (1826-1832)
– Shadows Paris (1812)
– Canovas "De tre gratier" (1814-1817)
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Johnny Thiedecke: Antikkens Skulptur, s. 5-11, 13-19, 29-33, 53-54, 58-60, 68-69, 77-79 og 86-89
– Henrik Fich m.fl.: Græsk Kunst, s. 76-78
Omfang:
0 sider basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Filosofi: Platons Protagoras
Forløbet handlede om Platons filosofi med særlig fokus på, hvordan Platon i dialogen "Protagoras" diskuterer dels, hvorvidt man kan lære at blive et godt menneske (areté), og dels hvad det vil sige at være et godt menneske. I den forbindelse fokuserede vi på Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og talte om, hvordan retorikken ifølge Platon kun kan opfattes som værende god, når den er baseret på sandhed. Vi rundede af med at tale om, hvordan romantikken generelt var inspireret af Platon (nyplatonisme).
Eleverne har opnået viden om:
– Platons idélære, herunder Hulelignelsen og forskellen på Ideernes Verden og Fænomenernes Verden.
– Platons/Sokrates' syn på begrebet areté (herunder de fire kardinaldyder).
– Den sokratiske metode og de dertilhørende begreber: idéa, élenchos, doxa, episteme og aporía.
– Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og deres lære, forholdet mellem relativisme og absolutisme, homo mensura-tankegangen.
– Platons betydning for senere europæisk åndsliv.
Basistekster:
– Platons Hulebilledet i Mejer & Tortzen: "Kend Dig Selv", s. 163-170.
– Platons Protagoras (309a-333b) ved Schwartz og Bloch i "Platon i udvalg III", s. 37-68.
Perspektivtekster:
– Schack von Staffeldt: "Ved Søen" (1804).
– Christian Kock: Gorgias svarer Sokrates i Aigis 12.1 (https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2012,1/Koch-Gorg.pdf).
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Platon i udvalg III, s. 7-18 og 23-27.
– Walt Disney: Den Lille Havfrue "Leve Som Dem" (https://www.youtube.com/watch?v=geEVmbFTP9A).
Omfang:
40 sider basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Antik Retorik
Forløbet handlede om den antikke retorik. Vi tog udgangspunkt i Lysias og kiggede på, hvordan han især mestrede karakterskabelsen (ethopoiía). Vi talte i den forbindelse om, hvordan retssager foregik i det antikke Athen. Derefter talte vi om, hvordan Cicero forfinede den græske retorik.
Eleverne har opnået viden om:
– Retorikken som genre (taletyper, appelformer og de forskellige dele i opbygningen af en tale).
– Retorikkens plads i det athenske demokrati med fokus på retssager.
– Logografens rolle i en retssag.
– Lysias og hans brug af ethopoiía.
– Den romerske republik, Cicero og hans betydning for romersk retorik.
– Antikke retoriske stilfigurer, der benyttes i moderne retorik.
Basistekster:
– Lysias: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes i Hansen: ”Lysias - Fem Taler”, s. 11-18.
– Lysias: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse i Hansen: ”Lysias - Fem Taler”, s. 19-23.
– Antifon: 1. tale i Hansen: ”Antifons Taler”, s. 49-55.
– Uddrag af Ciceros 1. catilinariske tale ved Thure Hastrup i Ravn Jørgensen: ”Retorik”, s. 177-180.
Perspektivtekster:
– Donald Trumps tale i New York 22. juni 2016.
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– B. Andreasen & J.R. Poulsen: ”Paideia”, s. 182-183.
– M.H. Hansen: ”Lysias' Taler” s. 95-101 og 131-134.
– Jeff Jørgensen: "Advokater undervurderer kunsten at argumentere" (Djøf-Bladet 18/12 2008) (http://www.djoefbladet.dk/artikler/2008/12/undervurderer-kunsten-at-argumentere.aspx).
Omfang:
24 sider basistekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469400917",
"T": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469400917",
"H": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71469400917"
}