|
Titel
1
|
Antik skulptur i perspektiv
Efter dette forløb kan I
Dokumentere viden om centrale karakteristika ved de forskellige perioder (arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk og hellenistisk) inden for græsk skulpturkunst
dokumentere viden om centrale udviklingslinjer inden for græsk skulptur
analysere og fortolke græske skulpturer i deres antikke kontekst
diskutere mandeidealet og kvindeidealet i antik skulptur
dokumentere viden om, hvordan grækerne fremstillede marmorskulpturer (proportionsskema og polykromi), bronzeskulpturer (cire perdue) samt kryselefantin teknik.
dokumentere viden om de forskellige klædedragter der ses på skulpturerne i antikken (peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga)
dokumentere, hvordan romerne brugte og videreudviklede det græske formsprog i deres skulpturer
dokumentere, hvordan senere tider har brugt antikkens formsprog i deres kunst og derved kan se den antikke skulpturs betydning for senere europæisk kunst
Fagtermer og centrale karakteristika:
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Kalos kai agathos (smuk og god)
Heroisk nøgenhed (mandeskulpturen)
Votivgave til gud/guderne - Agalma - et objekt til glæde
Kouros - Kouroi; Kore - Korai
Arkaisk: stiliseret, frontal, aksial symmetri, ligelig vægtfordeling, arkaisk smil, perlelok, sneglehuskrøller, Heraklesknude, mandelformede øjne, knæløb, svanefolder, polos, meniskos.
Klassisk:
- Tidlig klassisk: Den strenge stil, enkelte, rolige og vertikale folder i peplos, større og kraftigere hageparti, markerede øjenlåg med tykke kanter, alderskendetegn (skæg) begyndende kontrapost, friere standmotiv, det prægnante øjeblik
- Højklassisk: det naturalistiske og idealiserede menneske uden individuelle karaktertræk, atlettype, chiastisk kontrapost, den klassiske maske (udtryksløst ansigt), stor næse, tydelige kanter der markerer øjne og øjenlåg, klæbefolder - den vådestil (wetlook).
- Senklassisk: dybde, dramatik og friere stillingsmotiv, den nøgne kvindeskulptur, mere androgynt og blødere mandeideal, dobbelt og udvidet kontrapost ( s-kurve i kroppens vertikale akse), opadskuende øjne, større fokus på individ og portrætgenre, allegorier og personifikationer af abstrakte begreber.
Hellenistisk: Herskerikonografi og portrætgenre, det enkelte individ med specifikke kendetegn, realistiske fremstillinger - alle aldre, køn, etniciteter og former, den pergamanske barok - dramatik, kontraster og svulmende former, lys og skyggekontraster, figurgrupper, komplekse kompositioner, diagonale og forskudte planer, rokoko - let og humoristisk.
Romersk: blandede stiltyper fra foregående græske perioder, det romerske portræt, Kejserikonografi - kejseren som atlet, kejseren i toga og kejseren i feltuniform, adlocutio hilsen, toga, kyrads (brystpanser), pudica-type, svampe/honningkagefrisure og melonfrisure.
Dragter: peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga
Original statue, kopi, plint.
Rundskulptur, relief, arkitektonisk skulpturer, skulpturgrupper
Skulpturer
Arkaisk:
Kouroi: to Kouroi (diskurierne / Kleobis og Biton); Sunion Kouros; Anavysos Kouros; Aristodikos kouros Kritios drengen
Korai: Auxerre kore; "Peplos"-kore; Chiotissa-kore; Kore nr. 676 og Euthydikos' kore
Klassisk
Tidlig klassisk: Vognstyreren; Metope: Athene, Herakles og Atlas; Zeus/Poseidon fra Artemission; Diskoskasteren
Højklassisk: Athene (fra Athene og Marsyas); Spydbæreren; Såret Amazon og Paionios Nike
Senklassisk: Afrodite fra Knidos; Apollon Sauroktonos og Skopas' Mænade.
Hellenistisk:
Demosthenes; Døende galler; sovende satyr; gammel markedskone; sovende Eros, Laokoon-gruppen og Afrodite og Pan.
Romersk: Buste af romersk mand (1.årh. f.Kr. Metropolitan museum of Art); Skulptur af general fra Tivoli (75-50 f.Kr.), Augustus statue: Prima Porta, Kejer Claudius (ca. 50 e.kr.), Kejser Commodus (180 e.kr.) og Kejser Aurelius (bronze 164-166 e.kr.) og Marcia Furnilla.
Renæssancen: Michelangelo: David
Barok: Bernini: David; Apollo og Daphne.
Klassicisme: Triumferende Amor; Jason
Eleverne har endvidere arbejdet med såvel antikke som efterantikke skulpturer på Ny Carlsberg Glyptoteket. Sidstnævnte udvalgte de i grupper og fremlagde for hinanden, da vi besøgte museet.
Grundbogsmateriale:
Udvalgte sider fra Marie Kluge og Katja Holm "Kunsten at se på skulptur" Systime 2023 samt siderne om romersk kunst fra Paideia-bogen
Suppleret med andet materiale fra Fich "Græsk kunst fx. fotos af skulpturer og illustrationer (dragter samt støbning af bronzeskulptur)
samt youtube video om bronzestøbning: https://youtu.be/0W1u7tYm9I0?si=gIujxHrPzfZWCfF8
Eleverne har endvidere brugt Ribe Katedrals hjemmeside for de klassiske fag i forbindelse med skulpturoplæg
Sideløbende med skulpturforløbet har eleverne fremlagt om de olympiske guder. De har hentet deres viden fra opslag på lex.dk, Ribe katedralskoles hjemmeside for de klassiske fag samt https://www.theoi.com/
Forløbet blev afsluttet med ekskursion til Ny Carlsberg Glyptoteket og skulpturskattejagt i Ørstedsparken.
|