Holdet 2022c HI A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper S. J. Nielsen
Hold 2022c HI A (1c HI A, 2c HI A, 3c HI A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GF - Vikingetid
Titel 2 GF - Familieliv (Ikke eksamen)
Titel 3 Antikken og middelalderen
Titel 4 DHO
Titel 5 Afrika (Ikke eksamen)
Titel 6 USA
Titel 7 1. Verdenskrig
Titel 8 2. verdenskrig
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Idræt og sport i historien
Titel 11 Velfærdsstatens historie
Titel 12 Kina
Titel 13 Kronologiforløb/Repetition (Ikke eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GF - Vikingetid

Introduktion til historiefaget og første forløb i grundforløbet. Perioden vikingetiden behandles med fokus på overblik over perioden (diakron) og synkrone nedslag med fokus på togterne til England og indsigt i kildesituationen fra perioden. Desuden arbejdes der med historiebrug.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan bliver vikingetiden brugt i nutiden? (Historiebrug)
- Hvordan er vikingerne blevet fremstillet?
- Hvilken betydning havde togterne og hvordan spillede religionen en rolle i vikingetiden?

50 ns

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
Anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Historiebrug og -formidling.

Materialer:
Christian Vollmond m.fl. (red.) "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet, Skoletjenesten 2013; side 6-43, 71-78
Den angelsaksiske krønike 789-793 https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_angelsaksiske_Kr%C3%B8nike_789-954
Historien om Danmark - afsnit 3 om Vikingetiden, DR 2017 https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
Die Deutschen, ZDF 2008 - Intro: https://www.zdf.de/video/dokus/die-deutschen-140/otto-und-das-reich-100
HistorieLab, Peter Yding Brunbech: "Hvem ejer historien?" 6. juni 2017
https://www.youtube.com/watch?v=BkxUj-eLIuk&ab_channel=HistorieLab
Rådet for sikker trafik: "Hjelm har alle dage været en god ide", 7. juni 2021
https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc&ab_channel=R%C3%A5detforSikkerTrafik

Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 GF - Familieliv (Ikke eksamen)

Overbliksforøb - familiens forandring gennem tiden. (Diakroni). Undervejs i forløbet stifter eleverne bekendtskab med udviklingen i familielivet fra middelalderen til moderne tid med fokus på Europa. Undervejs analyseres og diskuteres ændringer i levetid, antal børn, ægteskabets betydning, boformer og meget mere. Med udgangspunkt i elevernes egen familie arbejdes der med at skabe en fortælling ud fra en genstand. Genstandene udstilles og formidles til klassen.

50 ns

Faglige mål:
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer:
Madsen, Ryg Olsen og Ravn: "Dansk historie og litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet.", Systime 2010 side: 7, 13-14, 31-32 øv, 36-37, 57-58, 61-63, 79, 84-86.
"Landskabslovene, 1200-tallet" I: Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 15-16
"Advarsel mod hor" I: Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 40
Borgerligt familiemaleri. Vinhandler Christian Waagepetersen med hustru og to af deres tretten børn. maleri af Vilhelm Bendz, 1830. I: Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 56
Govert Dircksz Camphuysen "Det indre af et bondehus" 1638-1672 https://open.smk.dk/artwork/image/KMSsp364
"Et Københavnsk arbejderhjem, omkr. 1900" I: : Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 89-90
En arbejderfamilie, ca. 1935, fotograferet af Åge Fredslund Andersen til det århusianske dagblad Demokraten. i: : Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 78
Familie ved middagsbordet. Vægmaleri af Erling Frederiksen, 1952, Arbejdermuseet.
"Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder", Billedbladet 1951 i: : Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 91-92
"Dom for utroskab", HistorieLab - https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/forbrydelse-og-straf/3-skraek-advarsel/dom-for-utroskab/

Familier og magt - afbilledet gennem tiderne: Rigskansler Jakob Ulfeldt (1567-1630) med hustru Birgitte Brockenhuss (1580-1656) og børn, Det nationalhistoriske museum, Frederiksborg slot. Foto hans Petersen. I: Madsen m.fl.: "Dansk historie og litteratur", Systime 2010 side 2
Ole Worm med familie, Maleri ca. 1647
Mediciportrætter https://www.metmuseum.org/exhibitions/listings/2021/medici-portraits-and-politics
Billeder af moderne familier med indflydelse og magt: Den danske kongefamilie, The Kardashians, The Carters (Beyonce/Jay-Z), Kennedy-familien, Familien Beha (Kløvedal), The Clintons

Teori og metode:
Lund og Larsen: "På sporet af historien", Systime 2021
18. Kildekritik https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147
11. Historiebevidsthed (model) https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=140
3. Billedanalyse - https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=132
24. Periodisering - https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=153

Begreber:
Historiebevidsthed - fortid, nutid, fremtid
Kildekritik
Ophavssituation
Udtryk/tendens
Periodisering
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikken og middelalderen

I forløbet arbejdes der med antikkens historie med særligt fokus på Romerriget og slaveriet. Her er der særligt fokus på kildelæsning.
Forløbet fokuserer derudover på karakteristiske træk ved den europæiske middelalder, herunder periodisering. Overblik over perioden med fokus på forholdet mellem kirke og kongemagt og nedslag i kirkens udvikling og korstog.
Eleverne skal tilegne sig periodiseringsprincipper , historiebevidsthed og arbejde med at udforme de første selvstændige problemstillinger.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan var forholdene for slaverne og hvilken rolle spillede slaverne i Romerriget?
- Hvilke årsager kan være skyld i Romerrigets fald?
- Hvorledes kan vi se spor fra henholdsvis Antikken, Romerriget og Middelalderen i vores eget nutidige samfund?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Materialer:
• ”Fra antikken til reformationen”: S.33-47, s.95-100 og s.125-142
• Podcast: Romerriget: Imperiets fald med Peter Fibiger Bang
• ”Drabet på Pedanius Secundus” (PDF)
• ”Slaverne slår deres herre ihjel” (PDF)
• ”Det romerske riges forfald og undergang” af Edward Gibbon
• ”Kalif Omars pagt med de kristne” s.143 "Fra antikken til reformationen"
• ”Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095” s.144 "Fra antikken til reformationen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO

Forløbet er en del af DHO, hvorfor det tværfaglige arbejde med dansk har været et af fokuspunkterne.

Forløbets omdrejningspunkt er national identitet i Danmark i 1800 tallet med fokus på tabet af Norge, de slesvigske krige og slaget i 1864.

Centrale problemstillinger:
- Hvilke årsager lå bag og hvilken betydning fik tabet af Norge for dansk national identitet?
- Hvordan fremstilles dansk nationalisme og fædrelandskærlighed i 1800-tallet?
- Hvordan fremstilles slaget ved Dybbøl i 1864?


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


Materiale:
•”Danmark fra oldtid til nutid” - Bryld: s.130-131 (Fra neutralitet til nederlag), 144-150 (Det danske monarki og stænderforfatningen) og s. 150-153 (De slesvigske krige)
•”Nationale identiteter” i ”Fokus 2 Fra oplysningstid til imperialisme”, Adriansen: s. 88.94
•"Freden i Kiel 13.januar 1814” - Bregnsbo, M.
•Podcast: ”En lang historie kort - Kikkerten for det blinde øje” - Asger Wille
•”Åbent brev om Norges afståelse til Sverige, 18. januar 1814” - Frederik 6.
•”Danmark til Ejderen” - Orla Lehmann
•Maleri: ”Soldaternes hjemkomst til København 1849” - Otto Bache i 1894
•”Vi måtte tilbage og hjælpe infanteristerne” - I.C. Asmussen
• Uddrag fra ”Slagtebænk Dybbøl” - Tom Buk-Swienty: s.234-239
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Afrika (Ikke eksamen)

Forløbet begynder med Pangea og skabelsen af det afrikanske kontinent. På den baggrund undersøges kontinentets udvikling med fokus på de første civilisationer. Dernæst arbejdes der med kolonisering og afkolonisering med fokus på Congo. Eleverne arbejder selvstændigt med to forskellige undersøgelser, hvor de skal opstille problemstillinger og forberede præsentationer - fx. en kort podcast. Metodisk er der fokus på tekstlæsning og brud og kontinuitet. Eleverne præsenteres for Braudels teori om forskellige tider fra "På sporet af historien" , Systime.

30 ns

Faglige mål: Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid, fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof i historie:
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdenshistorie. Stats- og nationsdannelser. Globalisering.

Materiale:
Munk - Afrikas historie - Mødet mellem sorte og hvide, Systime 2016 side 9-16, 69-81
Al-Bakris beskrivelse af Ghanariget, I: Afrikas historie, Systime 2016 - se også: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=203
Selvstændighedsceremonien i Congo, Uddrag fra The Guardian, I: Afrikas historie, Systime 2016. se også: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=217
Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni. I: Afrikas historie, Systime 2016. https://afrikashistorie.systime.dk/?id=216
Casper Andersen - "Afrika: Koloniale grænsedragningers
konsekvenser", Udenrigs 2017 https://tidsskrift.dk/udenrigs/article/view/118139

Supplerende:
Faktalink om Imperialisme - anvendt i forbindelse med researchopgaver
https://faktalink.dk/emner/imperialisme
Kongerækken hos Politiken Historie - Kejsertyskland og kolonierne #2: Kapløbet om Afrika (podcast - brugt til baggrund)
Why humans run the world | Yuval Noah Harari | TED 2015 - https://www.youtube.com/watch?v=nzj7Wg4DAbs&ab_channel=TED
Opslag om den tidlige vestafrikanske historie:
Wolof - https://www.britannica.com/place/Wolof-empire
Mali - https://www.britannica.com/place/Mali-historical-empire-Africa
Songhai - https://www.britannica.com/place/Songhai-empire
Gao - https://www.britannica.com/place/Gao-Mali
Ghanariget - https://www.britannica.com/place/Ghana-historical-West-African-empire
Om Belgiens kolonihistorie - https://www.reuters.com/article/minneapolis-police-belgium-statue-idUSL4N2DP29Y/, https://www.theguardian.com/world/2022/feb/21/call-for-brussels-statue-to-be-melted-and-made-into-memorial-for-congo-victims (Historiebrug)

Metode og teori:
Dupont og Larsen: "På sporet af historien", Systime 2021 - 4. Brud og kontinuitet og 18. Kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 USA

Forløb om USAs historie med følgende nedslag: Opdagelsen af Amerika, kolonitiden og uafhængighed, slavetiden, borgerkrig, borgerrettighedsbevægelse og nutidens splittelse i det amerikanske samfund. Undervejs i forløbet er der et forstærket fokus på perspektiverne farve, køn, klasse og ikke mindst historiebrug. I forløbet er der særligt fokus på at analysere forskelligartet materiale fx raptekster og politiske film med særligt fokus på receptionen.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan bliver USAs historie brugt af forskellige aktører i dag?
- Hvilke forhold har slaverne haft i USA, og hvordan kommer det til udtryk i det amerikanske samfund?
- Hvordan blev USA til? (Uafhængighedskrig og borgerkrig)

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Politiske og sociale revolutioner

Materialer:
•”Den amerikanske borgerkrig” - Allan Ahle: S.11-16 (Uafhængighed og forfatning), s.144-148 (Soldater i krig), s.157 (Borgerkrigens afslutning) og s.168- 170 (Nordens genopbygning af Unionen)
•Faktalink om ”Slaveriet i USA”, ”Den amerikanske borgerkrig” og ”Black Lives Matters bevægelsens betydning”
•Lex.dk: ”Reconstruction”
•Kort over USA’s stater
•"Brevveksling mellem brdr. Welsh 1861" s.148 i "Den amerikanske borgerkrig" af Allan Ahle.
• "Uafhængighedserklæringen 1776", s. 17-19 i "Den amerikanske borgerkrig" af Allan Ahle.
•"FL Olmsted om forholdene på en plantage i Syden, 1852" (PDF)
•”Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig” - Martin Burcharth
•"The Black Panther Party Ten-point program"
•Film: Selma


Metode og teori:
Dupont og Larsen: "På sporet af historien" Systime 2021 - 11. Historiebevidsthed og
8. Filmanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 1. Verdenskrig

Forløbet koncentrerer sig om første verdenskrig som fortolkningsramme for den verden vi lever i i dag. Eleverne behandler problemstillinger om årsagsforklaringer og historiebrug. desuden er der særligt fokus på soldaternes oplevelse af krigen, og hvorledes denne skildres i "Intet nyt fra vestfronten".

Centrale problemstillinger:
- Hvordan var forholdene for soldaterne under 1.verdenskrig, og hvordan bliver forholdene fremstillet?
- Hvorfor udbrød 1.verdenskrig og hvad karakteriserer 1.verdenskrig?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Historiebrug og -formidling

Materiale
•”Den store krig - europæernes første verdenskrig” - Niels Arne Sørensen: s. 20-24 (Vejen til krig)
•”Schlieffenplanen” - www.denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/schlieffenplanen
•”1. verdenskrig” - Birgitte Thomassen: ”Tyskland rykker ind i Belgien” og ”Skyttegravene” (PDF fra Systime)
•”Teknologisk udvikling i krig” fra ”Teknologihistorie” - Peder Meyhoff (PDF fra systime)
•Den 1. verdenskrig - Europas historie 1870-1930” - Michael Klos: S. 157-166 (Freden)
•”De første timer af krigen” - Stefan Zweig
•”Tysk hvidbog om den belgiske folkekrig i Dinant” - Tekst 31
•”No mans Land” - Thomas Dinesen
•Film: “Intet nyt fra vestfronten”
•”Intet nyt fra vestfronten” - Erich Maria Remarque, s. 36-42
•”Wilsons 5 grundsætninger, 1918” fra s.185 i ”Den 1. verdenskrig - Europas historie 1870-1930” - Michael Kloss.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 2. verdenskrig

Forløbet koncentrerer sig om mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.  Eleverne arbejder bl.a. med historiebrug. Der er især fokus på den politiske magtkamp og de ideologiske forskelle mellem landende.

Centrale problemstillinger:
- Hvilke ideologier hersker i Europa i mellemkrigstiden og hvad karakteriserer dem?
- Hvilke væsentlige vendepunkter var i krigen, og hvilken betydning havde de? (aktør og struktur)
- Hvad karakteriserede nazisternes racepolitik og hvordan kom den til udtryk før og under krigen?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
Holocaust og andre folkedrab

Materiale
• ”Grundbog til Historie” - Frederiksen: S. 229-233 (Fascisme og nazisme), s.281-285 (Den spanske borgerkrig)
• ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Uddrag fra kapitel 4 ”En ægte verdenskrig” og kapitel 6 (Normadiet 6. juni 1944 - D-dag)(PDF)
• ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: s. 204-211 (Mod enden på det tredje rige)
• ”Holocaust” - J.H. Bjerre: Uddrag fra kapitel 8 (Koncentrationslejre - PDF) og uddrag fra kapitel 13 (Udryddelseslejrene - PDF)
• ”Eisenhowers dagsbefaling itl de allierede tropper forud for D-Dag”. Kilde 19 fra ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen
• ”Hitler 1 september 1939” fra ”12 taler der formede Europa” af R. Dahlberg
• Dokumentarfilm: Arlette - ”En historie vi aldrig må glemme” - Arlette  - en historie vi aldrig må glemme (2020 version)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den Kolde Krig

Forløbet tager udgangspunkt i ideologiernes kamp og har især haft fokus på forskellene mellem USA og Sovjet, og hvordan disse kom til udtryk under den kolde krig. Nedslag ved Cubakrisen og Vietnamkrigen.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan adskilte det amerikanske og sovjetiske samfund sig fra hinanden?
- Hvorfor og hvordan var USA og Sovjet involveret i Vietnamkrigen?
- Hvad var Cubakrisen og hvilken betydning har den kolde krig generelt haft for verdensordenen i dag?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling

Materiale
• ”Den kolde krigs verden” - Thomas Ohnesorge og Karsten Nikolajsen: Uddrag fra kapitel 1 (”Den Kolde Krig - et overblik”), kapitel 2.2 (”Vietnamkrigen 1961-1975”), kapitel 3 (”Cubakrisen”) og kapitel 8.3 (”Kold Krig i dag”) (PDF)
• ”Den Kolde Krig” - Kai Otto Von Barner: Uddrag fra kapitel 12 ”Hvem vandt den kolde krig” (PDF)
• ”Den kolde krigs verden” - Thomas Ohnesorge og Karsten Nikolajsen:
o Kilde 3.1: ”Ted Sorenson om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963)”
o Kilde 3.2: ”Kort over de russiske missilers rækkevide fra Cuba”
o Kilde 3.3: ”Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962)”
o Kilde 3.4: ”Kennedys erklæring om krisen (1962)”
• Billede af Lars Løkke Rasmussen fra 1988 med afghanske mjahedinere (Taget fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-loekke-rasmussen-afghaner-billedet-er-blevet-misbrugt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Idræt og sport i historien

Forløbet handler om koblingen mellem sport og politik. Forløbet kigger kort på forholdet tilbage i de antikke olympiske lege, men har især fokus på OL i Berlin i 1936. Derudover har elevere arbejdet med projekter om forskellige mere moderne selvvalgte eksempler, hvor en kobling mellem sport og politik kan diskuteres.

Eleverne har arbejdet med selv at udarbejde problemstillinger.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan brugte Hitler og Tyskland OL i 1936 som propaganda?
- Hvorfor er det attraktivt at afholde store sportsbegivenheder?
- Kan sport og politik adskilles?

Faglige mål:
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af hist
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling




Materiale
• ”Fra Olympia til Los Angeles 2028 - De Antikke og Moderne Olympiske Lege” i Noter nr.221 - Jørn Hansen og Thomas Skovgaard
• Podcast: OL i Berlin 1936 - Forførelsens triumf” - Mediano sport og perspektiv, Hans Bonde og Stanis Elsborg
Kilder:
• Film: Olympia (De første 23 minutter) - Leni Riefenstahl
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Velfærdsstatens historie

Forløbet er del af et "Citizen Science-projekt" fra SDU, hvor eleverne undervejs selv har skulle interviewe informanter og dermed selv være med til at skabe historiske kilder til belysning af et emne. Dette skulle analyseres og præsenteres med en poster.

Emnet handler overordnet om velfærdsstatens historie. Der er især arbejdet med nedslag om følgende 3 emner: "Kvinder på arbejdsmarkedet", "Velfærdsstat og familiepolitik" og "Kønsroller og ligestilling".

Centrale problemstillinger:
- Hvordan ændrede forholdene sig i mellem kønnene og for danske familier i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne?
- Hvordan er udviklingen/revolutionen blevet oplevet af forskellige danskere?
- Hvad dækker begrebet "den oplevede historie" over? og hvordan adskiller det sig fra andre former for historie?

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks historie
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Materiale
• ”Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980” fra danmarkshistorien.lex.dk
• Podcast:
o ”Når staten regulerer” - Klaus Petersen
o ”Den ufuldente revolution? - En podcast om kønsroller, ligestilling og familieliv” - Cecilie Bjerre
• Videomateriale:
o ”P-pillens historie” - Anne Nørkjær Bang
o ”Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet” - Heidi Vad Jønsson
o ”En ny familie” - Cecilie Bjerre
• ”Værdien af kultur” - Dansk Magisterforening
• ”Hver anden småbørnsmor drømmer om at blive hjemmegående” - Simone Brandt Hald i ”Vores Børn”
• Egenproducerede kilder i form af interviews
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kina

Forløbet har været et oversigtforløb over Kinas historie. Vi har berørt de forskellige tidlige dynastier, men har haft fokus på tiden efter 1800.
Vi har arbejdet med historiens betydning for Kinas nutidige forhold til vesten og eleverne har arbejdet med problemstillingsarbejde ift. den nuværende konflikt mellem Kina og Taiwan.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan er nutiden kommunistiske Kina blevet skabt?
- Hvilken betydning har Kinas historie for forholdet til vesten i dag?
- Hvorfor er konflikten mellem Kina og Taiwan så anspændt?

Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
-Hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede



Materiale
• ”Ansigt til ansigt med kineserne” - Jens-Peter Fag emadsen: s. 69-76 (Fra kejserdømme til republik)
• ”Kina - temaer i moderne kinesisk historie” - Christian Nielsen m.fl.: Uddrag fra kapitel 4 ”Republikken Kina 1912-1949”:
o ”Sun Yatsen og kampen for et demokratisk Kina”
o ”Grundlæggelsen af Republikken Kina”
o ”Mao Zedong”
o ”Den Lange March 1934-1935”
o ”Den anden krig mod Japan 1937-1945”
• ”Kina - fra kejserdømme til kapitalisme” - Mette Holm: s.73-88
• ”Kina - politik, økonomi og samfund” - Peter Nedergaard: s. 65-74
• ”Det Nye Kina” - Lasse Karner:
o Uddrag fra kapitel 3: ”Xi Jinpings Kina”
”Magtens hierarki”
”Partiet og borgerne”
”Xis kinesiske drøm”
”Magten samles”
”Øget kontrol med civilsamfundet”
”Interneringslejre i Xinjiang”
”Xi har sat retningen”
o Uddrag fra tema ”Konflikten mellem Kina og Taiwan”
”Taiwan og Xi Jinpings kinesiske drøm”
”Konflikten på sigt”
• ”Kina - temaer i moderne kinesisk historie” - Christian Nielsen m.fl.
o       Kilde 16: ”Nanjing-massakren, 1937. Øjenvidneberetninger”
o       Kilde 17: ”Nanjing-massakren, 1937”
• ”Det Nye Kina” - Lasse Karner
o      Kilde 7: ”Xi og den kinesiske drøm”
o Kilde 9: ”Ti år med Xi Jinping”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer