|
Titel
10
|
Velfærdsstaten i klassiske sociologers, økonomers
Velfærdsstaten i lyset af de klassiske tænkere, sociologien, økonomien og ideologien
Vi starter med at kigge på hvad en stat. Hvorfor har mennesket behov for at organisere sig (Hobbes). Herefter kigger vi på velfærdsstatens tilblivelse og de forskellige modeller.
Vi bruger Bourdieu til at diskutere velfærdsstatens ansvar. I denne diskussion inddrages også Emma Holten ift. hvorvidt den private sektor finansiere den offentlige eller omvendt (i et bredt perspektiv). Overfor dette sætte vi Max Weber med hans religionssociologi og protestantismen etik og kapitalismens ond. Modarbejder velfærdsstatens klientgørelse dette (behovet for at yde)?
Vi diskutere bureaukrati ift. Durkheim og Weber.
Derudover kigger vi på på den økonomiske del af velfærdsstaten og diskutere ud fra John Locke og velfærdsstaten yder 'vold mod individet' og træder ind over individet basale rettigheder. Dette diskuteres igen op imod Emma Holtens feministiske økonomi. I denne forbindelse diskutere vi ligeledes ligestilling og arbejdsmarkedets betydning ift. ligestilling
Vi kigger på hvordan Honneths anerkendelses teori kan anvendes til at belyse en kritik af staten, hvor konkurrencestatens tabere ikke føler sig anerkendt og at staten ikke lever op til sin del af velfærdskonkrekten
Vi anvender Habermas til at se på hvordan der er sket en kolonisering af livsverdenen.
2. Faglige mål og fagligt indhold
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestoffet
Socioogi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
.
Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Klassiske teorier og ideologier i et nutidigt perspektiv
Vi kgger på John Rawls og Robert Nozicks anvendelse i politiske taler.
Vi ser på Durkheim i forhold til bureaukratisering i velfærdsstaten.
Vi kigger på Bourdieu, Giddens , Ziehe, Rosa , Sennet (arbejdsmarkedet)i forhold til det senmordene mennske
|