Holdet 2022f SA A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lisbeth Kjærgaard Møller
Hold 2022f SA A (1f SA A, 2f SA A, 3f SA A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og styreformer I
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 3 Økonomi I - fokus på velfærd
Titel 4 Ideologier, partier og klimapolitik
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 Mediacamp - medier og ligestilling
Titel 7 Ulighed og social mobilitet i Storbritannien (SRO)
Titel 8 Økonomi II - fokus på arbejdsmarkedet
Titel 9 EU
Titel 10 Demokrati og styreformer II
Titel 11 IP - verdensorden i forandring
Titel 12 Magt, diskurs og policyanalyse
Titel 13 Velfærdsstaten i sociologisk perspektiv
Titel 14 Økonomi III - et internationalt perspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og styreformer I

Forløbet har været en introduktion til studieretningen med det amerikanske midtvejsvalg som udgangspunkt for både engelsk og samfundsfag.
Der har været fokus på demokrati, medborgerskab, rettigheder og pligter, styreformer og mediernes betydning i et demokrati.


Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.


Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne

Fokus på identitetsdannelsen, socialisering og kulturelle forskelle i forskellige samfund. Vi kigger på hvor individet formes, hvordan forskellige samfundstyper (det senmoderne, traditionelle og moderne samfund) har betydning for individerne.
Forløbet sluttede af med et flerfagligt samarbejde med biologi med temaet: Krop og køn.
Fokus i samarbejdet var på fagenes forskellige metoder og introduktion til samarbejde om en fælles problemstilling.

Kernestoffet er:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber
Det traditionelle samfund, det traditionsstyret individ, det moderne samfund, det indrestyret individ, normer, traditioner, værdier, social mobilitet, urbanisering, Ferdinand Tönnies terminologi (Gemeinschaft (mekanisk samfund) og Gesellschaft (organiske samfund)), det senmoderne samfund, det gruppestyrede individ, Anthony Giddens, aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, globalisering, Thomas Ziehe, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering, Ulrich Beck, risikosamfundet, institutionaliseret individualisering.
Kønssocialisering, kønsroller og normer, Simone de Beauvoir, Judith Butler, patriarkater, socialkonstruktivisme og biologisk determinisme.

Omfang ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi I - fokus på velfærd

Forløbet har til formål at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad kan man gøre for at påvirke økonomien, og hvad er konsekvenserne?
• Hvad vil det sige, at en økonomi er god?
• Er Danmarks økonomi god?

Fokus:
Ansvar for behovopfyldelse: Stat, Marked og civilsamfund
Markedsmekanismen
Økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitiske indgreb samt deres virkning i økonomien.
Økonomiens betydning for velfærdsstat og konkurrencestat

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber:
Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, marked, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, civilsamfund, velfærdsstat, økonomiske vækst, BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, import, eksport, offentlig saldo, konkurrenceevne, det økonomiske kredsløb, konjunktursvingninger, høj- lav- opgang- og nedgangskonjunktur, finanspolitik (kontraktiv, ekspansiv), pengepolitik, strukturpolitik, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, skattereform, kontanthjælp.
Velfærdsstat, konkurrencestat, velfærdsmodeller (residual, universel, korporativ), velfærdsudfordringer

I alt ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ideologier, partier og klimapolitik

Forløbet har handlet om det politiske system, partierne, vælgerne med særligt fokus på hvordan klima har haft betydning for disse områder.
Der har været arbejdet med:
- de klassiske ideologier, forgreninger heraf samt grøn ideologi og populisme.  
- dansk klimapolitik og klimaloven
- afgifter som politisk redskab til regulering
- Folketingsvalget i 2019 "klimavalget" samt udviklingen for partierne
- Partiernes adfærd, herunder Molins model, Strøms model og Downs model (inkl. medianvælgerteorien)
- Vælgernes adfærd herunder vælgertyper, skillelinjer, issuevoting, Michiganmodellen, nærhed-retningsmodellen og vælgervandringer.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,
- de politiske systemer i Danmark

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Omfang i alt: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kriminalitet

Forløbet har været omkring:

• Udvikling i kriminalitet i DK
• Teorier om hvorfor kriminalitet opstår og hvordan den kan mindskes
• Undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer
• Virkninger af forebyggelse, straf og resocialiseringsindsatser
• Politiske holdninger til kriminalitet samt løsninger på problemet

Desuden et besøg i retten i Odense med overværelse af retssag samt besøg hos tidligere ansvarlig for uddannelse i Nyborg Statsfængsel Michael Wikkelsøe.

Centrale begreber fra forløbet:
Kontrolteori, kulturteori, motivationsteori, inklusion/eksklusion, anerkendelse, Maslows behovspyramide, Mertons typologi for sociale afvigere, Sutherland (opvisningskriminatlitet), Meton (overlevelseskriminalitet), Hirschi (organisk kriminalitet), SNAP-modellen,  social kontrol, risiko- og beskyttelsesfaktorer, etnisk profilering, retsfølelse, retssikkerhed, Honneths tre anerkendelsessfærer, medborgerskab og modborgere, retsvæsen og domstole, forskellige typer af straf, præventive foranstaltninger, resocialisering, politisk/ideologiske holdninger til straf, forebyggelse og præventiv indsats, internationale konventioner, menneskerettigheder


Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Omfang i alt: 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mediacamp - medier og ligestilling

Forløbet har været et samarbejde med dansk, hvor klassen har deltaget i det digitale projekt Mediacamp, Institut for Jounalistik, SDU. Klassen har haft besøg af Niels Møller Mikkelsen, der er lektor i journalistik på SDU og tidligere redaktør på TV2-nyhederne.
I projektet har eleverne tilegnet sig viden om mediernes rolle og magt i et demokratisk samfund, herunder spin, fake news og desinformation.
Eleverne har arbejdet med produktion af egne artikler/lyd/video under emnet "ligestilling" indenfor genrerne: portræt, reportage og nyhedsartikel.


Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Omfang i alt: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ulighed og social mobilitet i Storbritannien (SRO)

SRO forløb i samarbejde med studieretningsforløbet engelsk. Fokus har derfor været på Storbritannien og det tværfaglige samarbejde.
Indhold i forløbet har været:
- Klassebegrebet og social stratifikation med inddragelse af forskellige teoretikere (Durkheim, Marx, Weber og Bourdieu)
- Lighed, ulighed, ny og gammel ulighed, økonomisk ulighed (herunder Gini koefficienten)
- Fattigdom, social arv og social mobilitet
- Velfærdstaten og skolesystemets betydning i Storbritannien
- Aktør-struktur

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Omfang: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Økonomi II - fokus på arbejdsmarkedet

Forløbet bygger videre på økonomi I fra 1g.
I dette forløb har der været arbejdet med:
- arbejdsmarkedets betydning for økonomien herunder de økonomiske mål. Centrale begreber: BNP-vækst, produktivitet, inflation,  konkurrenceevne, betalingsbalance.
- arbejdsmarkedets organisering og den danske model
- arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik), hvilke mål og instrumenter har politikerne for at øge arbejdsudbuddet?

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU

I forløbet har der været arbejdet med følgende emner:
- EU's historie, opbygning og institutioner
- Lovgivningsprocessen i EU (herunder en 1-dags workshop med Europe at work om arbejdskraftens frie bevægelighed)
- Demokratiet i EU, herunder demokratisk underskud
- Asyl og migrationspolitik i EU, herunder DK's forbehold
- Integration i EU (herunder integrationsteorierne føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme og begreber som overstatslig og mellemstatsligt samarbejde, formel og reel suverænitet).
- Brexit og udvidelse af EU (Ukraine)
- Valg til Europaparlamentet, herunder følge med i partiernes valgkamp


Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Demokrati og styreformer II

Forløbet bygger ovenpå forløb fra 1g - Politik og styreformer.

I et år med valg i mange demokratiske styrer rundt om i verden ser vi stadig flere udfordringer for demokratiet som styreform.
Forløbet har haft fokus på
- demokratiformer: direkte/indirekte, parlamentarisk/præsidentielt, deltagelses/konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati
- Styreformer (fra liberalt demokrati til lukket autokrati)
- Valgmetoder
- Udforinger for demokratiet: faldende tillid til politikerne og det politiske system, populisme og polarisering.
Desuden har der været arbejdet med komparativ metode (most similar og most different system designs), hvor der er lavet komparativ analyse af styreformerne i Ungarn og Polen.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.

Metode
- komparativ metode og casestudier

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 IP - verdensorden i forandring

Ud fra en forståelse af magt, sikkerhed og fred i et internationalt perspektiv ses på den aktuelle verdensorden, hvor USA's hegemoni i disse år synes udfordret. I forløbet undersøges og diskuteres det om vi i disse år bevæger os væk fra et unipolært system, som konsekvens af USA efter Trump, Kinas stigende vækst og magtposition, samt betydningen af Ruslands større aktivisme i det nære udland.
Desuden inddrages FN´s rolle og muligheder i det internationale samfund.
I forlængelse heraf diskuteres DK's handlemuligheder. Herunder betydningen af Danmarks forhold til USA/NATO samt EU.

Forløbet indeholder desuden en afstikker til det amerikanske præsidentvalg med bl.a. oplæg ved Derek Beach, det amerikanske valgsystem og demokrati samt USA's position i verden. (ca. 5 moduler)

Begreber og teorier:
Aktører i det internationale system (Stater, IGO´er osv.)
Magtbalance og polaritet (uni-, bi- og mulitpolaritet)
IP-teorier (realisme, liberalisme/idealisme, samt i mindre omfang neorealisme)
USA´s rolle i verden.
Verdensorden (blød og hård magt, smart magt)
Hegemoni
Kina som potentiel stormagt.
Rusland og det nære udland
Sikkerhedsbegrebet (bred og snæver sikkerhed)
Sikkerhedsliggørelse
Mål og midler i dansk udenrigspolitik (tilpasning og aktivisme)
Danmark som småstat


Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Omfang: ca. 130 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Magt, diskurs og policyanalyse

Indholdet i forløbet har været et fokus på magt og dansk politik. Herunder har der været et flerfagligt samarbejde med dansk omkring diskursanalyse og sproglig magt.
Policyanalyse som analysemetode er introduceret med fokus på Eastons model, udtalte og uudtalte interesser, lovgivningsprocessen og politisk kommunikation. Afskaffelsen af Store Bededag har været brugt som eksempel. Desuden har eleverne i et projektarbejde selv lavet en policyanalyse over en selvvalgt lovgivning. Projektet blev præsenteret i en synopsis.
Som en del af forløbet var klassen på ekskursion til København sammen med dansk, hvor vi besøgte Arbejdermuseet og rundvisning med Astrid Krag på Christiansborg.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et - demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdsstaten i sociologisk perspektiv

Forløbet har taget udgangspunkt i debatten om forholdet mellem danskernes arbejdstid og velfærdsstaten. Forløbet har taget afsæt i ståstederne hos Mai My Humaidans Ærømanifest og Kaare Dybvad Beks Arbejdets land.
Gennem forskellige sociologiske perspektiver belyses velfærdsstatens udfordringer og muligheder samt udviklingen mod en konkurrencestat og de konsekvenser det har for individet og fællesskabet.
Teoretikere der inddrages er: Durkheim, Weber, Habermas, Giddens og Rosa. Ligeledes inddrages Ove Kaj Pedersen og Svend Brinkmann i forhold til konkurrencestaten.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Væsentlige begreber:
Civilsamfund, velfærdsmodeller, den residuale, den korporative og residuale velfærdsmodel, System, Livsverden, Instrumentel og kommunikativ handlen, Kolonisering af livsverden, Den ideelle samtalesituation, den herredømmefri samtale, konkurrencestat, arbejdsdeling, mekanisk og organisk solidaritet, individualisering, kollektiv bevidsthed, anomi, målrationel handlen, værdirationel handlen, rationalitetens jernbur, affortryllelse, meningstab, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer, Acceleration (social, teknologisk og af livstempoet), højhastighedstempo, fremmedgørelse, resonans

Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Økonomi III - et internationalt perspektiv

Forløbet har indeholdt en repetition af grundlæggende begreber til forståelse af den dansk økonomiske situation som økonomiske mål, konjunkturer, økonomisk politik og økonomisk teori (Keynes og monetarisme).
Dernæst er dansk økonomi set i både en europæisk og global sammenhæng i forhold til konkurrenceevne, teorier om hvorfor lande handler med hinanden samt hvilke handelshindringer, der kan anvendes og hvorfor. Fokus har været på økonomisk integration og økonomisk globalisering, samt de muligheder og begrænsninger dette giver for forskellige lande i verden. Den aktuelle situation med USA's trusler om told har været inddraget.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Forløbet omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer