Holdet 2023b Ke B - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Marie Niemann Hansen, Tina Sølbek Schmidt
Hold 2023b Ke B (1b Ke B, 2b Ke B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1_I gang med kemi
Titel 2 2.2_Molekyler - når elektroner deles
Titel 3 1.3_Organiske forbindelser og stofmængdeberegninge
Titel 4 1.4_Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 5 1.5_Når det er surt eller basisk
Titel 6 Syre-base ligevægte
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Organisk kemi og lægemiddelkemi
Titel 9 Isomeri og carbohydrater
Titel 10 SRO
Titel 11 Farvestoffer
Titel 12 Kemisk ligevægt
Titel 13 Reaktionskinetik
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1_I gang med kemi

Forløbet giver en introduktion til følgende kernestof:
- Tilstandsformer og faseovergange
- Afstemning
- Atomets opbygning
- Grundstoffernes periodesystem
- Kort introduktion til opløselighed: hydrofil og hydrofob (uddybes i senere forløb)

Øvelser:
- Reaktion med dihydrogen og dioxygen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen 03-12-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2.2_Molekyler - når elektroner deles

Kernestof:
Elektronparbindinger: herunder ædelgasregl og elektronprikformler
Rummelig struktur af molekyler herunder betydningen af ledige elektronpar
Navngivning af uorganiske molekyler
Polaritet og elektronegativitet
Intra- og intermolekylære kræfter

Supplerende:
Cellemembranens opbygning

Øvelser:
Ens opløser ens
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ens opløser ens 15-01-2024
Prøve i modulet 16-05-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 1.3_Organiske forbindelser og stofmængdeberegninge

Kernestof:

Organiske forbindelser:
- Opbygning og navngivning af alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, aldehyder og ketoner
- At kunne sammenligne og rangere fysiske egenskaber (smelte-/kogepunkt og vandopløselighed) for ovenstående forbindelser ved brug af viden om intermolekylære bindingstyper i form af londonbindinger, dipol-dipolbindinger eller hydrogenbindinger
- Kunne opskrive og afstemme reaktionsskemaer for fuldstændig forbrænding af et organisk molekyle. Samt skelne mellem fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner

Mængdeberegninger:
- Kende betydning, symboler, enheder og formler for:
masse, molarmasse, stofmængde, densitet og volumen.
- Kunne foretage relevante kemiske mængdeberegninger vha. reaktionsskemaer og viden om ækvivalente mængder og den begrænsende faktor.


Øvelser:
- Afbrænding af natron: kvalitativt + kvantitativt
- Gæring af forskellige mængder glukose
- Demo af destillation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve: navngivning uorganisk/organisk 9/2 (OS 1) 09-02-2024
Mængdeberegning - opgaver 14-03-2024
Natron 21-03-2024
Gæring 11-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1.4_Ionforbindelser og koncentrationer

1.4_Ionforbindelser og koncentrationer

I forløbet er der arbejdet med følgende fra kernestoffet:
- Ioner (også gennemgået i NV): enatomige og fleratomige samt navngivning af enatomige ioner fra hovedgrupper og undergrupper

- Ionforbindelser (også gennemgået i NV):
       - Opskrivning af ladningsneutrale formelenheder
       - Navngivning
       - Krystalvand
       - Opløselighed
       - Forståelse af mikro/makro for opløsning af salte i vand

- Fældningsreaktioner (også gennemgået i NV): opskrivning med stofformler og med ionreaktionsskema

- Koncentration: herunder masse%, volumen%, massevolumen% samt formel og aktuel stofmængdekoncentration. Kunne opskrive symboler, enheder og formler for volumen og stofmængdekoncentration.

- Titrering generelt samt eksemplificering med fældningstitrering. Herunder forståelse af ækvivalente mængder og anvendelse af denne viden i arbejdet med afstemte reaktionsskemaer.


Øvelser:
- Opløsning af NaCl i vand: mikro/makro + beregninger af stofmængdekoncentration
- Opløselighed og udfældning af salte
- Titrering af havvand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældning med femkant (OS 1) 16-05-2024
Titrering af havvand (OS 1) 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1.5_Når det er surt eller basisk

Kort introduktion til syre-basekemi (uddybes i 2.g)

Kernestof:
- Definition af syrebasereaktion, hydron, syrer, baser samt korresponderende syre-/basepar
- Kendskab til betydningen af syrestyrke og basestyrke samt viden om korresponderende syrer og basers styrke
- pH: herunder vands selvionisering og vands ionprodukt samt ionerne oxonium og hydroxid. Metoder til måling af pH
- Syre-basetitrering på stærke syrer og baser. Kolorimetrisk og potentiometrisk

Supplerende: Vi har talt om (ingen læste sider) betydningen af øget indhold af carbondioxid i vand og dannelse af kulsyre (bobler i sodavand + forsuring af verdenshavene og betydning for kalkholdige organismer i havet).

Øvelser:
- Titrering af afløbsrens
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering af afløbsrens 31-05-2024
Årsprøve træning (OS 1) 31-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syre-base ligevægte

Forløbet er bygget op som følger:

Repetition af c-niveau syre-basekemi
Syrer, syrestyrke og syrestyrkekonstanten
Styrkekonstanter og styrkeeksponenter
Baser, basestyrke og basestyrkekonstanten
Beregning af pH i en opløsning af en stærk og en ikke-stærk syre
Beregning af pH i en opløsning af en stærk og en ikke-stærk base
Titrering af stærk syre med stærk base
Titrering af svag syre med stærk base
Puffere og pufferligningen (supplerende stof)

Forsøg:
1. Rødkålsindikator
2. Måling af pH i forskellige opløsninger fra hverdagen
3. En svag syres ioniseringsgrad
4. pH-titrering af ethansyre
5. Puffersystemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Redoxreaktioner

Forløbet er opbygget som følger:

Definition af redoxreaktion
Spændingsrækken
Oxidationstal
Afstemning af redoxreaktioner
Redoxtitrering
Udvinding af jernmalm og fremstilling af jern.

Forsøg:
Spændingsrækken
Nogle redoxreaktioner
Bestemmelse af jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Organisk kemi og lægemiddelkemi

Forløbet er bygget op som følger:

Carbonhydrider:
Alkaner, alkener, alkyner, cykliske forbindelser, aromatiske forbindelser.
Navngivning, fysiske egenskaber. Kemiske egenskaber.

Alkoholer:
Opbygning og navngivning af alkoholer
De 3 typer af alkoholer: primære, sekundære og tertiære alkoholer
Fremstilling og anvendelsen af alkoholer
Alkoholer fysiske egenskaber: kogepunkt og opløselighed i vand
Alkoholers kemiske egenskaber: substitution, forbrænding (fuldstændig oxidation) og mild oxidation:
1. Mild oxidation af en primær alkohol til en aldehyd og videre til en carboxylsyre og afstemning af reaktionsskemaer
2. Mild oxidation af sekundær alkohol til en keton og afstemning af reaktionsskema

Carboxylsyrer:
Opbygning og navngivning af carboxylsyrer
Carboxylsyrers fysiske egenskaber: kogepunkt og opløselighed i vand
Repetition af syre-base egenskaber.

Estere:
Fremstilling af en ester ved kondensation.
Navngivning af estere.

Lægemiddelkemi
Salicylsyres opbygning og syntese, acetylsalicylsyres opbygning, syntese (kondensation), optagelse i mavesækken og hydrolyse i blodet.

Aldehyder og ketoner:
Opbygning og navngivning.
Fysiske og kemiske egenskaber.

Aminer.

Forsøg:
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Estersyntese
Fremstilling af acetylsalicylsyre, omkrystallisation, renhedstest ved smeltepunktsanalyse samt TLC.
pH-titrering af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Isomeri og carbohydrater

Forløbet om isomeri er bygget op som følger:

De forskellige typer af isomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, cis-trans og E/Z-isomeri).
Spejlbilledisomeri:
Definition af spejlbilledisomert molekyle (asymmetrisk C-atom, chiralt center)
Eksempel på spejlbilledsiomere molekyler
Spejlbilledsiomere molekylers virkning i kroppen

Forløbet om carbohydrater (kulhydrater) er bygget op som følger:

Opbygningen af aldohexoser og ketohexoser
Forskellige typer af carbohydrater (poly- di- og monosaccharider)
Dannelse og spaltning af di- og polysaccharider (hydrolyse og kondensation)
Oxidation af aldohexoser og ketohexoser

Forsøg:
Bygning af isomere molekyler
Fehlings forsøg
Ølbrygning (SRO)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 SRO

Forløbet om isomeri er bygget op som følger:

De forskellige typer af isomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, cis-trans og E/Z-isomeri).
Aktive stoffer i humle med isomeri.

Spejlbilledisomeri:
Definition af spejlbilledisomert molekyle (asymmetrisk C-atom, chiralt center)
Eksempel på spejlbilledisomere molekyler
Spejlbilledsiomere molekylers virkning i kroppen

Forløbet om carbohydrater (kulhydrater) er bygget op som følger:

Opbygningen af aldohexoser og ketohexoser
Forskellige typer af carbohydrater (poly- di- og monosaccharider)
Dannelse og spaltning af di- og polysaccharider (kondensation og hydrolyse)
Carbohydrater i byg.

Enzymer og reaktionshastighed.

Repetition af alkoholers fysiske og kemiske egenskaber.

Forsøg med ølbrygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Farvestoffer

Forløbet er bygget op som følger:

Det synlige spektrum
Komplementære farver
Absorption og molekylers exitationsenergi

Sammenhængen mellem organiske farvestoffers opbygning og absorbans
Konjugerede dobbeltbindinger
Chromofore grupper
Auxochrome grupper


Eksempler på naturlige farvestoffer i planter og dyr
Anvendelsen af naturlige farvestoffer
Farvestoffer til tekstiler

Lambert-Beers lov og bestemmelse af koncentrationen af et farvestof

Forsøg:
Bestemmelse af indholdet af carminsyre i rød sodavand
Ekstraktion af farvestoffer fra spinat og adskillelse vha. papirchromatografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kemisk ligevægt

Forløbet er bygget op som følger:

Opskrivning af reaktionsbrøken
Ligevægtsloven
Ligevægtskonstanten

Indgreb i en ligevægt ved ændring af koncentrationer, tryk og temperatur.

Forsøg:
Indgreb i et ligevægtssystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Reaktionskinetik

Reaktionshastighed

Energi og kemiske bindinger (potentiel energi, kinetisk energi, aktiveringsenergi).

Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (overfladeareal, koncentrationen af reaktanter, tilstedeværelsen af katalysator, temperaturen, lys).

Beregning af reaktionshastigheden ved forskellige tidspunkter ud fra tangentens hældning (eksempel med spaltningen af brintorverilte)

Brintoveriltespaltning og aktiveringsenergier (uden katalysator, med MnO2, med katalase)

Homogen og heterogen katalyse

Kiral katalyse

Enzymer (opbygning, anvendelse, virkning, faktorer der påvirker enzymaktiviteten)

Inhibitorer (Enzymer og inhibitorer er gennemgået i forbindelse med SRO).

Forsøg:
1. Reaktionshastigheden for opløsning af Treo-tabletter i vand.
2. Reaktionen mellem thiosulfationer og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition

Pensum til eksamen er alle de sider som I har læst i 2.g.

Forsøg der opgives til eksamen:

1. En svag syres ioniseringsgrad
2. pH-titrering af ethansyre
3. Puffersystemer
4. Spændingsrækken
5. Bestemmelse af jernindholdet i ståluld
6. Primære, sekundære og tertiære alkoholer
7. Estersyntese.
8. Fremstilling af acetylsalicylsyre, omkrystallisation, renhedstest ved smeltepunktsanalyse samt TLC.
9. Fehlings forsøg
10. Bestemmelse af indholdet af carminsyre i rød sodavand
11. Indgreb i et ligevægtssystem
12. Reaktionen mellem thiosulfationer og syre og afhængighed af temperaturen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer