Holdet 2023c Ke B - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Katja Malene Thornhøj
Hold 2023c Ke B (1c Ke B, 2c Ke B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer + stoffers fysiske og kemiske egenskaber
Titel 2 Molekyler - Når elektroner er fælles
Titel 3 Organiske forbindelser og stofmængdeberegning
Titel 4 Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 5 Når elektroner flyttes (redox)
Titel 6 Når det er surt eller basisk
Titel 7 Systemer i ligevægt
Titel 8 Mere om syrer og baser
Titel 9 Udvalgte organiske forbindelser
Titel 10 Adskillelse af stoffer (extractors)
Titel 11 Carboxylsyrer og estre (Lipider)
Titel 12 Farvede forbindelser
Titel 13 Reaktionshastighed
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer + stoffers fysiske og kemiske egenskaber

Forløbet giver en introduktion til stoffer og deres fysiske og kemiske egenskaber samt til reaktionsskemaer og afstemning af disse. Der er en gennemgang af atomets opbygning, grundstoffer og det periodiske system.

Eksperimentelt arbejde:
Eksperimenter til fremstilling og påvisning af dioxygen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Molekyler - Når elektroner er fælles

Forløbet handler om molekyler og elektronparbindinger. Der gives adskillige eksempler på simple og uorganiske molekyler, deres navne, struktur samt polaritet. Der er flere typer af afbildninger af molekylerne så der kan opstå kendskab til forskellige repræsentationsformer.

Der er et tema om hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen.

Øvelser:
Ens opløser ens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Organiske forbindelser og stofmængdeberegning

Forløbet omhandler organiske forbindelser og stofmængdeberegninger. Der gives eksempler på organiske forbindelser i naturen og i levende organismer. Alkanernes struktur og navngivning gennemgås, og den bruges til at introducere princippet i navngivning for andre udvalgte stofklasser (alkoholer, ketoner, aldehyder). Egenskaber som kogepunkter, opløselighed og evnen til at brænde (herunder sikkerhed) gennemgås med udgangspunkt i en sammenligning af alkaner og primære alkoholer. Der gives en grundig introduktion til mængdeberegning baseret på et praktisk eksempel med fremstilling af bioethanol (s. 122-125). Udover at indtroducere stofmængdebegrebet indeholder denne del også beregninger af udbytter, volumenprocent.

"I gang med Kemi" s. 87-110, 118-133
Øvelser og afleveringer i forløbet:
Navngivning af org. forbindelser.
Natron
Alkoholgæring - eget design
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ionforbindelser og koncentrationer

I forløbet arbejdes med ionforbindeler og koncentrationer. Først gennemgås ioner og ionforbindelsers egenskaber og navngivning, inden forskellige koncentrationsbegreber introduceres ned opløsninger af ionforbindelser som eksempler.
Opløselighed og udfældning gennemgås og der (gen)-introduceres til fældningstitrering.

"Igang med kemi" s. 135-156, 166-175, 184-186

Øvelser i forløbet er:
Opløselighed og udfældning af salte (med femkant)
Fældningstitrering "NaCl i havvand"
Kaliumnitratsopløselighed - Øvelse udført i NV
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering af havvand 19-05-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Når elektroner flyttes (redox)

Forløbet omhandler redoxreaktioner. Oxidation og reduktion defineres og temaet ”Hvorædle er metallerne?” introducerer spændingsrækken. Tildeling af oxidationstal arbejdes der med både i organiske og uorganiske forbindelser. Forbrænding af alkohol i lever og som fuldstændig forbrænding arbejdes der kort med Temaet ”Forbrænding af alkohol”. Oxidation af alkohol gennemgås i et senere forløb, nemlig SRO - ølbrygning.
Afstemning af redoxreaktioner arbejdes der med både i tema og i øvelsen ”Titrering af ståluld”, hvor også mængdeberegning og koncentrationsberening repeteres.


Øvelser:
Titrering af ståluld
Demo - afbrænding af magnesiumbånd
Demo - kobbertråd i sølvnitrat


s. 231-254 + 262
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opløselighed og udfældning af salte 06-05-2024
Ståluld 27-05-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Når det er surt eller basisk

Forløbet indtroducerer syrer og baser, syrebasereaktioner, styrke af syrer og baser, samt pH-begrebet. Der gennemgås metoder til måling af pH samt syrebase-titrering. Som supplerende materiale gennemgås frugters indhold af syrer. Der arbejdes kort med fotosyntese og respiration idet der kobles til forsøg fra tidligere forløb "Atomer + stoffers fysiske og kemiske egenskaber" og eksperimenteltarbejde "eksperimenter til fremstilling og påvisning af dioxygen"


Eksperimentelt:
Titrering af afløbsrens
Rødkålsindikator - demo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Systemer i ligevægt

Indledningsvist fokuseres på homogene ligevægte og deres forskydning, både kvantitativt (vha ligevægtsloven) og kvalitativt (vha le chataliers princip). Der arbejdes især med begreberne reaktionsbrøk, ligevægtskonstant og ligevægtsloven. Øvelsen "Indgreb i kemisk ligevægt" underbygger denne viden.

Supplerende materiale er arbejdet med regulering af pH i puffersystemer og eleverne slutter af med en IBSE baseret øvelse hvor eleverne selv designer en øvelse for at eftervise et selvformuleret formål. Efterfølgende ønskede eleverne en øvelse som ikke var IBSE baseret, derfor udførtes øvelsen "Puffersystemer"

Øvelser:
Indgreb i kemisk ligevægt
Puffersystemer (IBSE)
Puffersystemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mere om syrer og baser

Forløbet omhandler syre-basekemi og tilhørenede pH-beregninger for stærk syre, stærk base, samt ikke stærk syre og ikke stærk base. I forløbet benyttes den tillært viden om kemiske ligevægte og der bygges ligeledes ovenpå forløbet "Når det er surt eller basisk". Der arbejdes med Syre-basetitrering og der titreres på hhv afløbsrens og rødvinseddike, samt de efterfølgende beregninger der er nødvendige for af afgøre stofmængdekoncentrationen af den ukendte opløsning.
Puffersystem øvelse repeteres med fokus på de ligevægtsystemer der indgår her.
Potentiometrisk og kolometrisk titrering gennemgås.
Bjerrumdiagrammer gennemgås og eleverne udfører øvelse i laboratoriet og arbejder med konstruktion af Bjerrumdiagrammer.


Øvelser:
Titrering af ethansyrer i Rødvinseddike
Bjerrumdiagramøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Udvalgte organiske forbindelser

Forløbet indledes med gennemgang af alkaner, alkener og alkyner, samt aromatiske forbindelser, alkoholer og carbonylforbindelser samt navngivning og deres kemiske/fysiske egenskaber. Der arbejdes med oxidation af alkoholer, primære, sekundære og tertiære. Organiske forbindelsers kemiske egenskaber, herunder reaktionstyper gennemgås og øvelsen "Reaktion med carbonhydrider" underbygger viden om forbrændingsreaktioner, addition og substitution.
Strukturisomeri og stereoisomeri gennemgås kort.


Eksperimentelt arbejde:
Tollens reagens - Sølvjulekugler
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Reaktioner med carbonhydrider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Adskillelse af stoffer (extractors)

Seperationsteknikkernes principer gennemgås vha TLC og papir-chromatografi. Vha viden fra stoffers opløseligehed  arbejdes med ekstraktion og mulig optimering af extraction. Materialet fra LIFE benyttes til at eleverne udformer hypoteser og eksperimenter, først vha en simpelt te-sktraktion, sidenhen vha ekstraktion af carminsyre fra skjoldlus. Desuden adskilles farvestofferne fra M&M's vha papirchromotografi.


Materiale fra LIFE benyttes til at lave elevbaserede formål og eksperimenter til at efterprøve hypoteser. Eleverne arbejder med redox vha opgaver om mangan i te

Senere besøges SDU hvor eleverne i laboratoriet syntetisere et fiktivt lægemiddel og tester dette vha TLC og smeltepunktsbestemmelse. Syntesen er en kondensationsreaktion og ligevægtsbegrebet inddrages igen


Øvelser:
M&M's
Carminsyre i skjoldlus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Carboxylsyrer og estre (Lipider)

I dette forløb arbejdes især med opbygning af carboxylsyrer og estre. Der er fokus på navngivning, opbygning, egenskaber og der foretages estersynteser i laboratoriet. Generelt bruges forløbet også til repetition af organisk kemi, herunder isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner.

Eksperimentelt
Estersyntese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Farvede forbindelser

Introduktion til spektrofotometri som en metode til at analysere og måle farvede forbindelser. Eleverne ser på strukturen af farvestofferne i M&Ms og i smarties og vurderer om stofferne har farve baseret på deres opbygning af farveforstærkende og farvebærende grupper, samt tæller antal konjungerede dobbeltbindinger. Der måles på carminsyre i rød sodavand (virtuel øvelse)

Lys og farvede forbindelser er gennemgået. Delokaliserede elektroner og deres exitation er i fokus. Måling af absorbans, absorptionsspektrum, Lambert-Beers lov og dennes anvendelse er behandlet. Måling i UV området er omtalt.

Farvestofferne E102 og E122, to organiske levnesmiddelfarvestoffer benyttes i arbejdet til SRO. Vi har set på opbygningen af stofferne samt lavet en spektrofotometsik bestemmelse af indholdet af de to farvestoffer i vodkadrikken Cuba Abrikos.
Inden SRO-fremlæggelsen arbejdes en del med naturvidenskabelig metode og metoder i kemi vs. biologi.

Øvelser:
Chocenilleindhold i rød sodavand (virtuel)
Farvestoffer i Cuba Passion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Reaktionshastighed

Reaktionshastighed gennemgås på et primært kvalitativt grundlag. Forskellige katalysatorer og deres betydning for reaktionshastigheden gennemgås. Energiprofiler med og uden katalysatorer beskrives og forskellige faktorer (aktuel stofmængdekoncentration, overfladeareal, temperatir og katalysatorer) forklares.

Øvelser:
Reaktion mellem thiosulfat og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer