Holdet 3d SA A (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Loa Mulvad
Hold 2023d SA A (1d SA A, 2d SA A, 3d SA A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi
Titel 2 Politik og ideologi 1
Titel 3 Politik og ideologi 2: klimapolitik
Titel 4 Præsidentvalg i USA
Titel 5 Økonomi og Velfærd
Titel 6 Ulighed og social arv i UK
Titel 7 Demokrati i Rusland
Titel 8 Kriminalitet og straf
Titel 9 Introduktion til basal IP
Titel 10 Dansk økonomi i et globalt perspektiv
Titel 11 Politik, parti- og vælgeradfærd, KV25
Titel 12 Rigsfællesskabet
Titel 13 Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi

Fokus på identitetsdannelsen, socialisering og kulturelle forskelle. Vi ser på hvordan individet formes, på forskellige samfundstyper (det senmoderne, traditionelle og moderne samfund), derudover arbejder vi med begreber som ulighed, individualisering og aftraditionalisering med udgangspunkt i sociologer som Ziehe, Bourdieu og Giddens.

Kernestoffet er:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Centrale begreber fra forløbet:
Det traditionelle samfund, det traditionsstyret individ, det moderne samfund, det indrestyret individ, normer, traditioner, værdier, social mobilitet, urbanisering, Ferdinand Tönnies terminologi (Gemeinschaft og Gesellschaft), det senmoderne samfund, det gruppestyrede individ, Anthony Giddens, aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, globalisering, Thomas Ziehe, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering, Ulrich Beck, risikosamfundet, institutionaliseret individualisering.

Livsstil, Minervamodellen, segmenter, Pierre Bourdieu, habitusbegrebet, kapitalbegrebet, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, levekår, levevilkår, Socialforskningsinstituttet (SFI), behovstilfredsstillelse, socialgrupper, helbred, det sociale liv, uddannelse, social mobilitet, social arv, generationsmobilitet, karrieremobilitet, mønsterbryder, fattigdom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik og ideologi 1

Forløb om aktuel politik og ideologiske skillelinjer i Danmark.

Herunder deltog klassen i en teamdag om EU.

Formålet med forløbet var:
1) at introducere eleverne for, hvad politik (politologi) bl.a. handler om
2) at eleverne får en forståelse for de politiske partier og de politiske ideologier som partierne er inspireret af.

Forløbet er er struktureret omkring nedenstående spørgsmål:
• Hvad handler politik om?
• Hvad er en politisk ideologi?
• Hvad er et politisk parti?
• Hvilke politiske partier er der i Danmark?
• Hvilke holdninger og værdier er repræsenteret hos de politiske partier?
• Hvordan placerer de politiske partier sig i forhold til hinanden og hvad kæmper de om?

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Vi har undersøgt partiernes holdninger til selvvalgte policyområder på deres hjemmesider og ved søgning i artikler på nettet. I grupper har eleverne arbejdet med synopsis og mundtlig fremlæggelse.

Downs model samt formulering af hypoteser desuden har vi set på sammenhænge mellem personlig indkomst og partivalg.

Centrale begreber:
Politiske ideologi, regressiv og progressiv ideologi, menneskesyn, samfundsopfattelse, synet på statens rolle, liberalisme, klassiske liberalisme, kapitalisme, konservatisme, traditionel konservatisme, socialisme, klassekamp, ideologiske forgreninger, socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, partier og ideologier, New politics modellen (fordelingspolitisk højre-venstre akse, nypolitik/værdipolitik), Downs model, Molins model (interesse/ideologifaktor, interesseorganisationer, kernevælgere, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, den parlamentariske situation er I Danmark, regeringstype og -dannelse, rød & blå blok), partiers adfærd, adfærdstrekanten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og ideologi 2: klimapolitik

Forløb om aktuel politik og ideologiske skillelinjer i Danmark med fokus på klimapolitik, den grønne trepart samt EU´s betydning

Formålet med forløbet var:
1) at introducere eleverne for, hvad politik (politologi) bl.a. handler om
2) at eleverne får en forståelse for de politiske partier og de politiske ideologier som partierne er inspireret af.

Herunder deltog klassen i en Temadag om EU´s beslutningsproces
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Økonomi og Velfærd

Forløbet har til formål at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad kan man gøre for at påvirke økonomien, og hvad er konsekvenserne?
• Hvad vil det sige, at en økonomi er god?
• Er Danmarks økonomi god?
• Hvordan passer velfærdsstaten i dette?
• Hvilke muligheder giver forskelle politisk ideologiske og teoretiske tilgange for at påvirke økonomien på kort og lang sigt?
• Hvordan ser den aktuelle økonomiske situation ud i UK og hvordan er den påvirket af brexit?

I forløbet undersøges og forklares økonomisk udvikling og den aktuelle situation med ”fire sæt briller”:
1. Velfærdstrekanten
2. Det økonomiske kredsløb
3. Velfærdsstatens udfordringer
4. New politics-modellen

Fokus:
Ansvar for behovopfyldelse: Stat, Marked og civilsamfund
Markedsmekanismen
Økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitiske indgreb samt deres virkning i økonomien.
Velfærdsstat og konkurrencestat
Britisk økonomi efter brexit, derunder ulighed og omfordeling.

Kernestof:
Økonomi
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Centrale begreber:
Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, marked, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, civilsamfund, velfærdsstat, økonomiske vækst, BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, import, eksport, offentlig saldo, konkurrenceevne, det økonomiske kredsløb, produktionsligning, konjunktursvingninger, høj- lav- opgang- og nedgangskonjunktur, finanspolitik, kontraktiv, ekspansiv, strukturpolitik, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, skattereform, kontanthjælp.
Velfærdsstat, konkurrencestat, velfærdsmodeller, profit/non-profit, offentligt/privat, gesellschaft/gemeinschaft, residual velfærdsmodel, universel velfærdsmodel, korporativ velfærdsmodel, demografisk udvikling, velfærdsudfordringer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og social arv i UK

Flerfagligt samarbejde med engelsk (A) i forbindelse med SRO

Centrale fokuspunkter i forløbet var:
- udvalgt sociologisk teori om sociale stratifikationer, socialklasse, social arv og social mobilitet
- Fattigdom og ulighed i UK
- Velfærdsmodeller
- Eleverne har undersøg sammenhængen mellem social ulighed og social arv/social mobilitet i de to lande.
- Basal videnskabsteori samt metoder i samfundsfag


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati i Rusland

Fokus i forløbet har været på demokrati og magt med særligt fokus på Rusland.

Fokus:
- Styreformer - præsidentialisme, parlamentarisme og magtens tredeling, føderation og tokammersystem
- Demokrati  og autokrati - demokratikriterier og demokratiopfattelser (styreform og livsform)
- Demokratiopfattelser og undersøgelse af demokratiet i Rusland og Ukraine
- Komparativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
Politik: magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet og straf

• Udvikling i kriminalitet i DK
• Teorier om hvorfor kriminalitet opstår og hvordan den mindske
• Undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer
• Virkninger af forebyggelse, straf og resocialiseringsindsatser
• Politiske holdninger til kriminalitet samt løsninger på problemet

Desuden et besøg i retten i Odense med overværelse af retssag samt på politigården i Odense samt besøg af en betjent og af en studievejleder fra Nyborg Statsfængsel, som holdt oplæg om deres uddannelsesvej og jobs.

Centrale begreber fra forløbet:
Kontrolteori, kulturteori, motivationsteori, inklusion/eksklusion, anerkendelse, Maslows behovspyramide, Mertons typologi for sociale afvigere, Sutherland (opvisningskriminatlitet), Meton (overlevelseskriminalitet), Hirschi (organisk kriminalitet), SNAP-modellen, kopieringsproces, binding, aktivitetsniveau, engagement, social kontrol, risiko- og beskyttelsesfaktorer, etnisk profilering, retsfølelse, retssikkerhed, retsvæsen og domstole, forskellige typer af straf, præventive foranstaltninger, resocialisering, politisk/ideologiske holdninger til straf, forebyggelse og præventiv indsats,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Introduktion til basal IP

I forløbet undersøges og diskuteres det om vi i disse år bevæger os væk fra et unipolært system, som konsekvens af Trumps 'America First' samt USA efter Trump, Kina stigende vækst, Ruslands større aktivisme i forhold til det nære udland samt BRIKS-landenes samarbejde.
Vi kigger på aktuelle konflikter, samt det aktuelle verdens-system hvor USA's hegemoni disse år synes udfordret. I forløbet undersøges og diskuteres det om vi i disse år bevæger os væk fra et unipolært system, som konsekvens af Trumps 'America First' samt USA efter Trump, Kina stigende vækst og særligt fokus på Ruslands større aktivisme i forhold til det nære udland.

I forlængelse heraf diskuteres DK's handlemuligheder. Herunder en diskussion om man i fremtiden bør stå mere sammen med EU eller USA/NATO samt FN´s rolle i det internationale samfund.

Forløbet indeholder skriftligt arbejde i forskellige genrer samt afsluttende synopsis og mundtlige oplæg

Begreber og teorier:
Aktører i det internationale system (Stater, IGO´er osv.)
Magtbalance og polaritet (fx bi- og mulitpolaritet)
IP-teorier (realisme, liberalisme/idealisme, københavnerskolen/konstruktivisme og
international politisk økonomi)
USA´s rolle i verden.
Verdensorden (blød og hård magt)
Magtskifte/hegemoniteori
Kina som potentiel stormagt.
Rusland og det nære udland
Sikkerhedsbegrebet (bred og snæver sikkerhed)
Sikkerhedsliggørelse
Mål og midler i dansk udenrigspolitik (tilpasning og aktivisme)
Danmark som småstat
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk økonomi i et globalt perspektiv

Forløbet indledes med en repetition af grundlæggende begreber til forståelse af den dansk økonomiske situation som økonomiske mål, konjunkturer, økonomisk politik og økonomisk teori med fokus på Keynes, monetarisme og grøn økonomi.

Dernæst er økonomi set i både en europæisk og global sammenhæng i forhold til konkurrenceevne, teorier om hvorfor lande handler med hinanden samt hvilke handelshindringer, der kan anvendes og hvorfor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik, parti- og vælgeradfærd, KV25

Et forløb med fokus kommunal- og regionsrådsvalgene samt på de borgerlige partier og dermed:

- politik og ideologi
- medier, både konventionelle massemedier og sociale medier
- politisk kommunikation via sociale og konventionelle medier
- teorier om mediernes rolle i meningsdannelsen
- mediernes rolle i demokratiet, gatekeeping

Desuden bygges der oven på tidligere forløb om ideologi samt vælger- og partiadfærd.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Rigsfællesskabet

Faglige mål inden for kernstoffet
• Undersøge et politikområde: vi skal dokumentere politikområder, som fx Færøernes og Grønlands selvstyre og Danmarks rolle i Arktis med inddragelse af globale faktorer.

• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre: Vi skal undersøge sociale og kulturelle forskelle mellem Danmark, Færøerne og Grønland, herunder udfordringer med integration og selvopfattelse.

• Undersøge økonomiske prioriteringsudfordringer: vi skal undersøge og diskutere de økonomiske implikationer af (Færøerne og) Grønlands afhængighed af bloktilskud og mulighed for bæredygtig økonomisk udvikling


Metodisk mål
• Formulere og undersøge problemstillinger om Grønland, Færøerne og Danmark, bearbejde kvantitativt og kvalitativt materiale og konkludere på undersøgelser

• Formidle faglige sammenhænge og beskrive en problemstilling. I skal udfylde den problemformuleringsskabelon, som hører til SRP.
Skabelonen kræver refleksioner over hvad, hvorfor og hvordan.

Forløbet er afviklet som et flerfagligt samarbejde med historie, og inkluderer også et bøg på Nordatlantisk hus i Odense.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Køn og ligestilling

• (U)ligestilling i uddannelse, sundhed og på arbejdsmarkedet
• Socialisering og stigmatisering
• Særligt fokus på køn i et geografisk perspektiv samt mænds ulighed i uddannelse, sundhed m.m.
• Demokratiske rettigheder og pligter i et ligestillingsperspektiv
• Er køn biologisk determineret eller social konstruktion?

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

I forløbet er der arbejdet med diverse statistisk empiri.

Forløbet blev kort afbrudt af nogle moduler om politik ifm. folketingsvalget 2026
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer