Holdet 2023f HI A - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023f HI A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Jesper S. J. Nielsen
Hold	2023f HI A (1f HI A, 2f HI A, 3f HI A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	GF - Vikingetid
Titel 2	GF - Romerriget
Titel 3	DHO - Nationalisme og Danmark i 1800tallet
Titel 4	USA
Titel 5	Sport og politik
Titel 6	1. Verdenskrig
Titel 7	2. verdenskrig
Titel 8	Den Kolde Krig
Titel 9	Velfærdsstatens historie (Vores historie)
Titel 10	Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	GF - Vikingetid Introduktion til historiefaget og første forløb i grundforløbet. Perioden vikingetiden behandles med fokus på overblik over perioden (diakron) og synkrone nedslag med fokus på togterne til England og indsigt i kildesituationen fra perioden. Desuden arbejdes der med historiebrug. Centrale problemstillinger: - Hvordan bliver vikingetiden brugt i nutiden? (Historiebrug) - Hvordan er vikingerne blevet fremstillet? - Hvilken betydning havde togterne og hvordan spillede religionen en rolle i vikingetiden? 50 ns Faglige mål: Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. Anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Historiebrug og -formidling. Materialer: Christian Vollmond m.fl. (red.) "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet, Skoletjenesten 2013; side 6-43, 71-78 Den angelsaksiske krønike 789-793 https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_angelsaksiske_Kr%C3%B8nike_789-954 Historien om Danmark - afsnit 3 om Vikingetiden, DR 2017 https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373 Die Deutschen, ZDF 2008 - Intro: https://www.zdf.de/video/dokus/die-deutschen-140/otto-und-das-reich-100 HistorieLab, Peter Yding Brunbech: "Hvem ejer historien?" 6. juni 2017 https://www.youtube.com/watch?v=BkxUj-eLIuk&ab_channel=HistorieLab Rådet for sikker trafik: "Hjelm har alle dage været en god ide", 7. juni 2021 https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc&ab_channel=R%C3%A5detforSikkerTrafik
Indhold
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Personlige Selvstændighed Initiativ IT Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 2	GF - Romerriget Andet grundforløb med emnet Romerriget. Forløbet falder i to dele. første del koncentrerer sig om det antikke Grækenland med fokus på de lange linjer. Den græske kultur, krigene og Middelhavsområdets særlige karakter. I anden halvdel vendes blikket mod Romerriget i denne del er der fokus på emner som slaveriet og overgangen fra Republik til kejserdømme. Til sidst arbejdes der kort med Romerrigets fald, hvor eleverne introduceres til årsagsanalyse. der er desuden fokus på almene kildekritiske færdigheder. Centrale problemstillinger: Betydningen af den antikke verden, for den nutidige vestlige kultur. Samfundsforhold og levevis i den antikke verden. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne . - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv historiefaglige teorier og metoder. mindst ét forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie fra Oldtiden til Enevælden side 43- 51 - særligt fokus på statuerne side 51. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie fra Oldtiden til Enevælden, Systime side 75-85 Tekst 12 “Den gamle Oligark” side 61-63 (Frederiksen) Kort over Middelhavet med markering af græske og fønikiske kolonier Kort over romerrigets udvikling. Tacitus - Drabet på Pedanius Secundus Plinius den yngre: Slaverne slår deres herre ihjel Supplerende stof: Se klip fra ”Spartacus” (1960) og ”Gladiator” (2000) Spartacus (1/10) Movie CLIP - Spartacus Is Sold (1960) HD - YouTube Spartacus (4/10) Movie CLIP - Fight to the Death (1960) HD - YouTube Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (fra Knud Helles) side 86-88 Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/romerriget-imperiets-fald-med-peter-fibiger-bang/id1432865243?i=1000541728529
Indhold
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Sociale Samarbejdsevne IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	DHO - Nationalisme og Danmark i 1800tallet Forløbet er en del af DHO, hvorfor det tværfaglige arbejde med dansk har været et af fokuspunkterne. Forløbets omdrejningspunkt er national identitet i Danmark i 1800 tallet med fokus på tabet af Norge, de slesvigske krige og slaget i 1864. Centrale problemstillinger: - Hvilke årsager lå bag og hvilken betydning fik tabet af Norge for dansk national identitet? - Hvordan fremstilles dansk nationalisme og fædrelandskærlighed i 1800-tallet? - Hvordan fremstilles slaget ved Dybbøl i 1864? Faglige mål: -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Materiale: •”Danmark fra oldtid til nutid” - Bryld: s.130-131 (Fra neutralitet til nederlag), 144-150 (Det danske monarki og stænderforfatningen) og s. 150-153 (De slesvigske krige) •”Nationale identiteter” i ”Fokus 2 Fra oplysningstid til imperialisme”, Adriansen: s. 88.94 •"Freden i Kiel 13.januar 1814” - Bregnsbo, M. •Podcast: ”En lang historie kort - Kikkerten for det blinde øje” - Asger Wille •”Åbent brev om Norges afståelse til Sverige, 18. januar 1814” - Frederik 6. •”Danmark til Ejderen” - Orla Lehmann •Maleri: ”Soldaternes hjemkomst til København 1849” - Otto Bache i 1894 •”Vi måtte tilbage og hjælpe infanteristerne” - I.C. Asmussen • Uddrag fra ”Slagtebænk Dybbøl” - Tom Buk-Swienty: s.234-239
Indhold	Kernestof: Medbring headset/høretelefoner til podcast! "kikkerten for det blinde øje" - En lang historie kort Vi arbejder videre med det første spørgsmål til DHO, og I skal læse følgende hjemme: De folkelige bevægelser 144-150 og Nationale identiteter 88-94. De er begge i dokumentet fra sidst: Læs Orla Lehmanns tale: "Danmark til Ejderen", hvis I ikke nåede det i timen. Vi går i gang med baggrundsviden til spørgsmål 3. I skal udenfor at gå, så sørg for at tage fornuftigt tøj med! :) Øjenvidneberetning, Dybbøl 1864 (2).pdf Vi arbejder med spørgsmålene til DHO. I skal hjemmefra overveje hvilke to spørgsmål, I hælder til at skrive om. DHO-opgaver 2023.docx description Weebly historisk metode
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	USA Forløb om USAs historie med følgende nedslag: Opdagelsen af Amerika, kolonitiden og uafhængighed, slavetiden, borgerkrig, borgerrettighedsbevægelse og nutidens splittelse i det amerikanske samfund. Undervejs i forløbet er der et forstærket fokus på perspektiverne farve, køn, klasse og ikke mindst historiebrug. I forløbet er der særligt fokus på at analysere forskelligartet materiale fx raptekster og politiske film med særligt fokus på receptionen. Centrale problemstillinger: - Hvordan bliver USAs historie brugt af forskellige aktører i dag? - Hvilke forhold har slaverne haft i USA, og hvordan kommer det til udtryk i det amerikanske samfund? - Hvordan blev USA til? (Uafhængighedskrig og borgerkrig) Faglige mål: Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof: Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. Politiske og sociale revolutioner Materialer: •”Den amerikanske borgerkrig” - Allan Ahle: S.11-16 (Uafhængighed og forfatning), s.144-148 (Soldater i krig), s.157 (Borgerkrigens afslutning) og s.168- 170 (Nordens genopbygning af Unionen) •Faktalink om ”Slaveriet i USA”, ”Den amerikanske borgerkrig” og ”Black Lives Matters bevægelsens betydning” •Lex.dk: ”Reconstruction” •Kort over USA’s stater • "Uafhængighedserklæringen 1776", s. 17-19 i "Den amerikanske borgerkrig" af Allan Ahle. •"FL Olmsted om forholdene på en plantage i Syden, 1852" (PDF) •”Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig” - Martin Burcharth •"The Black Panther Party Ten-point program" •Film: Selma Metode og teori: Dupont og Larsen: "På sporet af historien" Systime 2021 - 11. Historiebevidsthed og 8. Filmanalyse
Indhold	Kernestof: Læs s.11-13 (Stop ved "Den amerikanske Uafhængighedskrig") Uafhængighed og forfatning s.11-16 OCR.PDF description I skal læse resten af dokumentet. Vi starter med at kigge på kortene (Som I husker at tage med) FL Olmsted om forholdene på en plantage i Syden, 1852 (OCR).PDF - Læs teksten med fokus på tendens. Vi skal i gang med den amerikanske borgerkrig, og I skal have læst nedenstående tekst hjemmefra. Borgerkrigens udbrud 63-66 OCR.PDF - Læses i modulet description Reconstruction \| lex.dk – Den Store Danske - Læses inden modulet Når vi har arbejdet med reconstruction, skal vi starte på filmen Selma. Vi ser Selma færdig i modulet. I skal inden modulet have læst de to nedenstående :) Metode - Filmanalyse, På sporet af historien.pdf Vi starter med at analysere Selma. Lektien er derfor: Robert Kennedy og Martin Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse.pdf description (1966) The Black Panther Party Ten-Point Program • Den amerikanske borgerretsbevægelse Black Lives Matter Organizer Explains Movement To Older White Americans Using Sailing Metaphors Se videoen Vi runder USA forløbet af og så hygger vi bagefter.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Sport og politik Forløbet handler om koblingen mellem sport og politik. Forløbet kigger kort på forholdet tilbage i de antikke olympiske lege, men har især fokus på OL i Berlin i 1936. Derudover har elevere arbejdet med projekter om forskellige mere moderne selvvalgte eksempler, hvor en kobling mellem sport og politik kan diskuteres. Eleverne har arbejdet med selv at udarbejde problemstillinger. Centrale problemstillinger: - Hvordan brugte Hitler og Tyskland OL i 1936 som propaganda? - Hvorfor er det attraktivt at afholde store sportsbegivenheder? - Kan sport og politik adskilles? Faglige mål: -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af hist -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -historiebrug og -formidling Materiale • ”Fra Olympia til Los Angeles 2028 - De Antikke og Moderne Olympiske Lege” i Noter nr.221 - Jørn Hansen og Thomas Skovgaard • Podcast: "OL i Berlin 1936 - Forførelsens triumf” - Mediano sport og perspektiv, Hans Bonde og Stanis Elsborg • Podcast: "OL i Beijing 2008 - Etpartistatens propaganda" - Mediano sport og perspektiv, Hans Bonde og Stanis Elsborg Kilder: • Brev fra Herluf Zahle - Fra: https://idraetshistorie.dk/med-kroppen-ind-i-kulturen/kapitel-4/kilder/ • Christmas Møllers brev - Fra: https://idraetshistorie.dk/med-kroppen-ind-i-kulturen/kapitel-4/kilder/
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra ferien - Vi starter helt uden læselektier! ☀️🥳 Fra Olympia til Los Angeles 2028.pdf Hvis I ikke nåede at læse teksten fra sidste modul færdig, skal I sørge for at læse den inde modulet i dag. Lektie: Lyt indtil 29.42 af denne podcast. Skriv meget kort lidt noter undervejs eller brug 2 minutter på at skrive de vigtigste pointer, du kan huske, når du er færdig. Podcasten kan findes mange forskellige steder og hedder: I skal lytte til resten af podcasten inden modulet, så vi allesammen har hørt den helt færdigt. Jeg håber I har haft en god tur 😊🏴󠁧󠁢󠁳󠁣󠁴󠁿 I skal lytte til en ny podcast - Denne gang om Kina og OL i 2008. OL i Beijing 2008 - etpartistatens propaganda - Lyt til de første 18 minutter. Der er spørgsmål til de første 18 minutter i OneNote. Hård magt og blød magt.pdf description Ingen ny læse eller lyttelektie, men I skal have besvaret spørgsmålene til sidste del af podcasten, som I lyttede til i modulet. Spørgsmålene ligger i Onenote. Medbring jeres kilde fra sidste modul - I skal have svaret på de øverste spørgsmål. Ingen lektier! Halvdelen af klassen er væk, så resten af os skal bare hygge mega meget. Vi ser spillefilm om Gretel Bergmann. Den varer 95 minutter. Det betyder, jeg starter filmen sharp, når modulet går igang. Popcorn osv skal altså poppes inden modulet går i gang Vi afslutter forløbet om sport og politik. Vi starter modulet med en kort dokumentar. Afslutningsvis skal I selv forsøge at samle op på forløbet.Lektien er derfor: Læs op på jeres noter og overvej hvilke vigtige pointer, der har været i forløbet.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	1. Verdenskrig Forløbet koncentrerer sig om første verdenskrig som fortolkningsramme for den verden vi lever i i dag. Eleverne behandler problemstillinger om årsagsforklaringer og historiebrug. desuden er der særligt fokus på soldaternes oplevelse af krigen, og hvorledes denne skildres i "Intet nyt fra vestfronten". Centrale problemstillinger: - Hvordan var forholdene for soldaterne under 1.verdenskrig, og hvordan bliver forholdene fremstillet? - Hvorfor udbrød 1.verdenskrig og hvad karakteriserer 1.verdenskrig? Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling behandle problemstillinger i samspil med andre fag anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks. Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Historiebrug og -formidling Materiale •”Den store krig - europæernes første verdenskrig” - Niels Arne Sørensen: s. 20-24 (Vejen til krig) •”Schlieffenplanen” - www.denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/schlieffenplanen •”1. verdenskrig” - Birgitte Thomassen: ”Tyskland rykker ind i Belgien” og ”Skyttegravene” (PDF fra Systime) •”Teknologisk udvikling i krig” fra ”Teknologihistorie” - Peder Meyhoff (PDF fra systime) •Den 1. verdenskrig - Europas historie 1870-1930” - Michael Klos: S. 157-166 (Freden) •”De første timer af krigen” - Stefan Zweig •”Tysk hvidbog om den belgiske folkekrig i Dinant” - Tekst 31 •Film: “Intet nyt fra vestfronten” •”Intet nyt fra vestfronten” - Erich Maria Remarque, s. 36-42 •”Wilsons 5 grundsætninger, 1918” fra s.185 i ”Den 1. verdenskrig - Europas historie 1870-1930” - Michael Kloss.
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb om 1. verdenskrig - The Great War. Vi kører videre med 1. verdenskrig. Inden modulet skal I have læst denne kilde: Stefan Zweig - De første timer af krigen_ fra Verden af i går.pdf Jeg er hjemme, og I skal arbejde selv - Dagens program ligger som sædvanligt i Onenote.Dagens tekst: Tyskland rykker ind i Belgien.pdf Vi arbejder med vestfronten og dykker ned i skyttegravene. Ingen læselektie :) Skyttegrav.pdf description De der ikke var til det seneste modul, skal have læst om skyttegravene: Skyttegrav.pdf. Find to soldaterbreve og analyser dem - Der ligger links til forskellige sider med mange breve på OneNote.Derefter ser vi film :) Inden modulet skal I have afleveret jeres lille analyse af et soldaterbrev i OneNote. Vi bruger hele modulet på at se film. Skal man poppe popcorn, sker det inden modulet starter :-) Jeg har evalueringssamtaler i en anden klasse. Jeg kommer og sætter jer i gang med en opgave og derefter arbejder I selv. Lektie: Færdiggør jeres refleksionsskriv om filmen "Intet Nyt fra Vestfronten". Erich Maria Remarque - Intet nyt fra Vestfronten side 36 til 46 (OCR).PDF description Teknologisk udvikling i krig.pdf Vi afslutter Intet Nyt fra Vestfronten og går i gang med at kigge på, hvad en krig fører med sig af teknologisk udvikling. I skal have læst ovenstående inden modulet. 👏 description I får 10 minutter til at gøre jeres produkter færdige. Derefter holder I korte oplæg om jeres "bonus" ting. Nogle af jer, får også lov til at fortælle om de andre ting. Derudover skal I have læst de to følgende dokumenter: Vi afslutter 1. Verdenskrig. I skal have jeres 3 spørgsmål og svar fra teksterne om versailles traktaten klar.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	2. verdenskrig Forløbet koncentrerer sig om mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Eleverne arbejder bl.a. med historiebrug. Der er især fokus på den politiske magtkamp og de ideologiske forskelle mellem landende. Centrale problemstillinger: - Hvilke ideologier hersker i Europa i mellemkrigstiden og hvad karakteriserer dem? - Hvilke væsentlige vendepunkter var i krigen, og hvilken betydning havde de? (aktør og struktur) - Hvad karakteriserede nazisternes racepolitik og hvordan kom den til udtryk før og under krigen? Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling behandle problemstillinger i samspil med andre fag anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forskellige styreformer og samfundsorganiseringer stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede historiebrug og -formidling Holocaust og andre folkedrab Materiale • ”Grundbog til Historie” - Frederiksen: S. 229-233 (Fascisme og nazisme), s.281-285 (Den spanske borgerkrig) • ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Uddrag fra kapitel 4 ”En ægte verdenskrig” og kapitel 6 (Normadiet 6. juni 1944 - D-dag)(PDF) • ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: s. 204-211 (Mod enden på det tredje rige) • ”Holocaust” - J.H. Bjerre: Uddrag fra kapitel 8 (Koncentrationslejre - PDF) og uddrag fra kapitel 13 (Udryddelseslejrene - PDF) • ”Eisenhowers dagsbefaling itl de allierede tropper forud for D-Dag”. Kilde 19 fra ”Anden Verdenskrig” - Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen • ”Hitler 1 september 1939” fra ”12 taler der formede Europa” af R. Dahlberg • Dokumentarfilm: Arlette - ”En historie vi aldrig må glemme” - Arlette - en historie vi aldrig må glemme (2020 version)
Indhold	Kernestof: Vi skal i modulet arbejde med fascisme og nazismen fra mellemkrigstiden. Lektien inden modulet er at læse s. 229-233 fra dokumentet. Arbejdsspørgsmålene nedenunder kan i skæve til, men I får tid i modulet til at arbejde med dem. I skal have læst s. 281 (Den spanske borgerkrig) - 285 (Tysk lynkrig). Frederiksen Grundbog til historie -Fascisme og nazisme.pdf description 2 verdenskrig faktalink .pdf - Vi arbejder med teksten i modulet. description En ægte verdenskrig.pdf Læselektie til modulet. description D-dag.pdf - Dagens læselektie (Gennemgås af Olivia, Lukas og Isabella) Lektie: Eisenhowers dagsbefaling til de allierede tropper forud for D-dag.pdf Jakob Sørensen, Niels Wium Olesen - Anden Verdenskrig (2023) s. 204-211 (OCR).PDF description Læs dokumentet og udvælg 3 pointer, som I synes er centrale for dagens lektie. udryddelseslejre PDF (1).pdf vi bevæger os videre fra koncentrationslejre til udryddelseslejre. I skal have læst inden modulet. description Vi ser dokumentar som varer hele modulet. Sørg for at have tisset og lavet popcorn osv. i pausen, så I er klar når modulet starter. :) Vi skal arbejde med dokumentaren fra sidste modul :) Folkedrab - Undersøg jeres selvvalgte folkedrab.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Den Kolde Krig Forløbet tager udgangspunkt i ideologiernes kamp og har især haft fokus på forskellene mellem USA og Sovjet, og hvordan disse kom til udtryk under den kolde krig. Nedslag ved Cubakrisen og Vietnamkrigen. Centrale problemstillinger: - Hvordan adskilte det amerikanske og sovjetiske samfund sig fra hinanden? - Hvorfor og hvordan var USA og Sovjet involveret i Vietnamkrigen? - Hvad var Cubakrisen og hvilken betydning har den kolde krig generelt haft for verdensordenen i dag? Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling behandle problemstillinger i samspil med andre fag anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forskellige styreformer og samfundsorganiseringer stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede historiebrug og -formidling Materiale • ”Den kolde krigs verden” - Thomas Ohnesorge og Karsten Nikolajsen: Uddrag fra kapitel 1 (”Den Kolde Krig - et overblik”), kapitel 2.2 (”Vietnamkrigen 1961-1975”), kapitel 3 (”Cubakrisen”) og kapitel 8.3 (”Kold Krig i dag”) (PDF) • ”Den Kolde Krig” - Kai Otto Von Barner: Uddrag fra kapitel 12 ”Hvem vandt den kolde krig” (PDF) • ”Den kolde krigs verden” - Thomas Ohnesorge og Karsten Nikolajsen: o Kilde 3.1: ”Ted Sorenson om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963)” o Kilde 3.2: ”Kort over de russiske missilers rækkevide fra Cuba” o Kilde 3.3: ”Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962)” o Kilde 3.4: ”Kennedys erklæring om krisen (1962)” • Billede af Lars Løkke Rasmussen fra 1988 med afghanske mjahedinere (Taget fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-loekke-rasmussen-afghaner-billedet-er-blevet-misbrugt)
Indhold	Kernestof: Vi starter op på et forløb om den kolde krig, der afslutter vores fokus på krigene, der prægede verden i det 20. århundrede. Lektie til næste modul er at læse denne tekst om Cubakrisen: Cubakrisen kilder.pdf - Bruges i modulet description Vietnamkrigen.pdf - Læses i modulet description Læs: Hvem vandt den kolde krig.pdf Lektien er den samme som til sidste modul. Gruppe 1: Forbereder undervisning om Vietnamkrigen Vi ser film!
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Velfærdsstatens historie (Vores historie) Forløbet er del af et "Citizen Science-projekt" fra SDU, hvor eleverne undervejs selv har skulle interviewe informanter og dermed selv være med til at skabe historiske kilder til belysning af et emne. Dette skulle analyseres og præsenteres med en poster. Emnet handler overordnet om velfærdsstatens historie. Der er især arbejdet med nedslag om følgende 3 emner: "Kvinder på arbejdsmarkedet", "Velfærdsstat og familiepolitik" og "Kønsroller og ligestilling". Centrale problemstillinger: - Hvordan ændrede forholdene sig i mellem kønnene og for danske familier i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne? - Hvordan er udviklingen/revolutionen blevet oplevet af forskellige danskere? - Hvad dækker begrebet "den oplevede historie" over? og hvordan adskiller det sig fra andre former for historie? Faglige mål: -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: -hovedlinjer i Danmarks historie -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -politiske og sociale revolutioner -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Materiale • ”Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980” fra danmarkshistorien.lex.dk • Podcast: o ”Når staten regulerer” - Klaus Petersen o ”Den ufuldente revolution? - En podcast om kønsroller, ligestilling og familieliv” - Cecilie Bjerre • Videomateriale: o ”P-pillens historie” - Anne Nørkjær Bang o ”Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet” - Heidi Vad Jønsson o ”En ny familie” - Cecilie Bjerre • ”Værdien af kultur” - Dansk Magisterforening • ”Hver anden småbørnsmor drømmer om at blive hjemmegående” - Simone Brandt Hald i ”Vores Børn” • Egenproducerede kilder i form af interviews
Indhold	Kernestof: Ingen lektier - Vi starter stille og roligt ud :) Læslektie: Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 – Danmarkshistorien \| Lex Vi arbejder videre med de første problemstillinger. Brug 20 minutter hjemmefra på at undersøge de relevante kilder nærmere, så I kan stille mig spørgsmål til dem, hvis der er noget, der er uklart. Obs til Jesper: Husk vi skal høre opstartsoplæg VH2025 12.20-13.05 Læses hjemme inden modulet: Hver anden småbørnsmor drømmer om at blive hjemmegående - ALT.dk Orienter jer i de 3 opgaver under "Velfærdsstatens udbygning og familiepolitik" på Guides: Vores Historie 2025: Velfærdsstatens udbygning og familiepolitik Lyt til: "Den ufuldendte revolution? En podcast om kønsroller, ligestilling og familieliv" Podcasten ligger under kønsroller og ligestilling. Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962 – Danmarkshistorien \| Lex GDPR quiz Jeg er syg, så I skal arbejde selv. Jeg har skrevet til jer i OneNote under modulet "Upload og metadata", hvad I skal nå i modulet.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina Forløbet har været et oversigtforløb over Kinas historie. Vi har berørt de forskellige tidlige dynastier, men har haft fokus på tiden efter 1800. Vi har arbejdet med historiens betydning for Kinas nutidige forhold til vesten og eleverne har arbejdet med problemstillingsarbejde ift. den nuværende konflikt mellem Kina og Taiwan. Centrale problemstillinger: - Hvordan er nutiden kommunistiske Kina blevet skabt? - Hvilken betydning har Kinas historie for forholdet til vesten i dag? - Hvorfor er konflikten mellem Kina og Taiwan så anspændt? Faglige mål: -Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie -Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: -Hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -politiske og sociale revolutioner -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Materiale • ”Ansigt til ansigt med kineserne” - Jens-Peter Fag emadsen: s. 69-76 (Fra kejserdømme til republik) • ”Kina - temaer i moderne kinesisk historie” - Christian Nielsen m.fl.: Uddrag fra kapitel 4 ”Republikken Kina 1912-1949”: o ”Sun Yatsen og kampen for et demokratisk Kina” o ”Grundlæggelsen af Republikken Kina” o ”Mao Zedong” o ”Den Lange March 1934-1935” o ”Den anden krig mod Japan 1937-1945” • ”Kina - fra kejserdømme til kapitalisme” - Mette Holm: s.73-88 • ”Kina - politik, økonomi og samfund” - Peter Nedergaard: s. 65-74 • ”Det Nye Kina” - Lasse Karner: o Uddrag fra kapitel 3: ”Xi Jinpings Kina” ”Magtens hierarki” ”Partiet og borgerne” ”Xis kinesiske drøm” ”Magten samles” ”Øget kontrol med civilsamfundet” ”Interneringslejre i Xinjiang” ”Xi har sat retningen” o Uddrag fra tema ”Konflikten mellem Kina og Taiwan” ”Taiwan og Xi Jinpings kinesiske drøm” ”Konflikten på sigt” • ”Kina - temaer i moderne kinesisk historie” - Christian Nielsen m.fl. o Kilde 16: ”Nanjing-massakren, 1937. Øjenvidneberetninger” o Kilde 17: ”Nanjing-massakren, 1937” • ”Det Nye Kina” - Lasse Karner o Kilde 7: ”Xi og den kinesiske drøm” o Kilde 9: ”Ti år med Xi Jinping”
Indhold	Kernestof: Vi skal videre fra kejserdømmerne. Læselektie til modulet: Fra kejserdømme til republik.pdf description I skal læse de første 7 sider (Stop ved "Den lange march"Kina fra 1912.pdf Læs resten af dokumentet: Kina fra 1912.pdf (Dvs. fra den lange march) description Riget i midten - Kinas historie #2: Chiang Kai-shek fik næsten kommunisterne ned med nakken, men endte selv på flugt Det nye Kina, 1945-1976.pdf - Læs s. 73-80 (Stop ved "Det store spring fremad") Folkerepublikken Kina 1978-2015.pdf Vi er langt om længe nået frem til Kina i vores tid og lektien er snuppet fra en bog, der er udgivet i 2024 og giver derfor et helt opdateret blik på nutidens Kina. I skal læse lektien og notere jer 5 ting, I mener er vigtigst fra lektien. Det skal v Obs: Arbejd selv modul - Tjek OneNote for information. Konflikten mellem Kina og Taiwan.pdf Læses færdig, hvis man ikke nåede det i modulet. description Skal bruges i modulet:Kilde 7 - Xi og den kinesiske drøm.pdf Kilde 9 - 10 år med Xi Jinping.pdf Ingen ny læselektie. Til gengæld skal I have kigget videre på jeres problemstillinger og lægge jeres arbejde op i OneNote. :)🤸🎊 Vi mødes på uni 9.45! Vi afslutter Kinaforløbet :)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb