Holdet 3a BI A (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Susan Guldberg Graungård Petersen
Hold 2023a BI A (1a BI A, 2a BI A, 3a BI A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velkommen til Biologi - Biodiversitet
Titel 2 1. Mikrobiologi - det usynlige liv
Titel 3 2. Lunger og Blod
Titel 4 3. Bæredygtige fødevarer
Titel 5 4. Opdag havet
Titel 6 5. Økologi og klimatilpasninger
Titel 7 6. Nerver, sanser og rusmidler
Titel 8 7. Kromosomer, DNA og gener
Titel 9 8. SRO -Ølbrygning - Gæring , enzymer og alkohol
Titel 10 9. GENETIK +
Titel 11 10. GENETIK + (fortsat)
Titel 12 11. Genteknologi og Evolution
Titel 13 12. Muskler og Proteinshakes
Titel 14 13. Immunforsvar og Slangegift
Titel 15 14. Hormonelt
Titel 16 15. Planter er ret seje - jov de er!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 1. Mikrobiologi - det usynlige liv

1. Mikrobiologi - det usynlige liv

Livets opståen
Prokaryoter - arkæer + eubakterier.
Fokus på bakterier - gavnlige og sygdomsfremkaldende.
Kødædende bakterier.
Bakterievækst. Gode og dårlige vækstbetingelser.
Antibiotika og udvikling af antibiotikaresistens.

Eukaryoter med fokus på cellemembranens opbygning og transportmekanismer.

Vira - opbygning og livscyklus samt infektion. Antiviral medicin og Corona.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af bakterie-forekomst på Nordfyns Gymnasium.
- Kimfalds-forsøg (Bakterier i luften).
- Mikroskopering af celler
- Osmose og Kartoffelceller

Eksperimentelle metoder:
Celledyrkning

Læse:
Yubio A (2023) s. 10-44 + 50-56 + 74-78
Andet: Artikler + PodCast (se uvb) + Videoer

Kernestof:
Cellebiologi: Opbygning af pro- og eukaryote celletyper og membranprocesser. Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens

Supplerende:
Sundhed, sygdom og medicin (Bakterier og bekæmpelse)
Biologisk produktion (Antibiotika og Antiviral medicin)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den eukaryote celle_PPT 18-12-2023
Biologi Journal 10-01-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Lunger og Blod

2. Lunger og Blod

Lungernes opbygning og funktion samt blodkredsløbets opbygning og funktion. Gasudveksling. Hjerteanatomi.

Eksperimentelt arbejde:
Måling af vitalkapacitet som fuktion af legemshøjde, måling af åndingsfrekvens og åndingsdybde og bestemmelse af lungeventilationen i hvile
Måling af hæmatokrit-værdier.  
Måling af blodtryk.
Dissektion af svinehjerte og gennemgang af øvrige organer i pluksæt

Eksperimentelle metoder
Arbejdsfysiologiske målemetoder

Læse:
Yubio A s. 92-114 + 122-126

Andet:
Video: 3D tour of the heart.

Kernestof:
Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer + åndedrætssystem + blodkredsløb + arbejdsfysiologi

Supplerende
Sundhed, sygdom og medicin
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Bæredygtige fødevarer

3. Bæredygtige fødevarer

Introduktion til begrebet "Bæredygtighed".
Besøg på SDU Odense med temaet "Bæredygtige fødevarer fra havet":
Karrierelæring: lidt om studielivet på SDU og hvad man eksempelvis kan arbejde med som biolog
Forelæsning om bæredygtige fødevarer fra havet + smage på tang
TLC-øvelse med tang -hvilke farvepigmenter indeholder brunalger?
Bestemmelse af tangarter fundet på stranden.
Hg-måling på egne hårprøver
Tælling af mikroplastik i havvandsprøver fra Hasmark Strand.

Derudover har vi arbejdet med insekter som fødevarer, og eleverne har arbejdet i grupper med følgende opgave og produktion af planche:

Opgave - Bæredygtighed løsninger:
Kan vi mindske menneskets klimaaftryk ved at gøre insekter til en del af vores kost og ernæring?
I skal undersøge hvilke fødevarer, der evt. kan erstattes af insekter ved at sammenligne næringsindholdet, dvs. den samlede energi pr. vægtenhed og sammensætningen af energigivende stoffer (protein, fedt og kulhydrat). Dernæst skal I undersøge hvordan man kan producere insekter som en fødevare til mennesket.

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af farvepigmenter i brunalger ved TLC-metoden
Hg-måling på egne hårprøver sammenlignet med fiske-spisevaner
Tælling af mikroplast-fibre i havvandsprøver fra Hasmark Strand via Stereolup.
Melormes stof- og energiomsætning.
Observation af melormenes livscyklus.

Eksperimentelle metoder
TLC, Spektrofotometri

Læse
Yubio A s. 1589-1596

Andet:
PodCast - Klimakrøller
Div artikler om insektproduktion og insekter som mad

Kernestof
Makromolekyler: Kulhydrater, lipider og proteiner (intro)

Supplerende
Bæredygtighed
Miljøbeskyttelse
Bioteknologi
Biologisk produktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Insekter som fødevarer 09-04-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Opdag havet

Vi har arbejdet med havet som økosystem.

Økosystemers opbygning; biotiske og abiotiske faktorer, primærproducenter og konsumenter.
Energi og vækst; fotosyntese og respiration, vækst og begrænsende faktorer, energistrømme i fødekæderne.
Stofkredsløb: kulstofkredsløbet og vands kredsløb.
Biodiversitet og levevilkår; biodiversitets-begrebet, saltholdighed, ilt og iltsvind.
Primærproducenternes og dyrenes tilpasninger.
Biotop undersøgelse ved Gyldensten Stand.

Vi har været på en en-dags ekskursion til Gyldensten Strand, som eksempel på et naturgenopretningsprojekt (Åge V. Jensens naturfond). Vi lavede biotop-undersøgelse på stranden, derudover var eleverne rundt i udstillingen (lavet af forskere fra SDU), og var på tur rundt i området med fokus på saltvandslagunen/ kystlagunen og ferskvandssøen.

Eksperimentelt arbejde:
Biotop-undersøgelse  

Eksperimentelle metoder:
Feltstudier

Læse
OBS: Grundbog Opdag Havet. Online version og pdf til rådighed.
Læse: s. 8-36 i Opdag Havet

Kernestof
Økologi: samspil ml. arter og mellem arter og deres miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet

Supplerende
Miljøbeskyttelse
Klimaforandringer og tilpasning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Økologi og klimatilpasninger

Bygger ovenpå det grundlæggende økologi fra forløb: Opdag Havet.

Søen som økosystem og undersøgelse af vandkvalitet i en sø (makroindeks). Derudover har vi læst artikler om nye søer som klimatilpasnings-løsning.
Springlag, søens planter og dyr.

Forurening af vand; primær- og sekundær forurening samt forurening af søer og vandløb.
Stofkredsløb: N- og P-kredsløb. (Vejledning)

Vi har deltaget i Klimafolkemødet i Middelfart torsdag d. 29/8 2024. Eleverne har I grupper planlagt deres eget program for dagen (kl. 10 - 14) og afleveret konklusioner fra de forskellige workshops.

Eksperimentelt arbejde:
Makroindeks (vurdering af vandkvalitet i nærliggende sø)
Fotosyntese og respiration (vandpest)

Materiale:
Skadhede et al. 2023. Yubio A. s. 1429-1450
www.undervisningslokalet.dk
- Fotosyntese og respiration forklaret. Hvornår på døgnet foregår der respiration og fotosyntese?

Kernestof: økologi - samspil mellem arter og deres omgivende miljø. N- og P-kredsløb, biodiversitet

Supplerende
miljøbeskyttelse
bæredygtighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel resumé 21-08-2024
Klimafolkemøde 29-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. Nerver, sanser og rusmidler

Forløbet om nerver blev introduceret i Berlin på studietur og holdet besøgte blandt andet medicinsk historisk udstilling (særlig fokus på hjerneskader og nerver) og Illuseum, hvor der blev lavet hjerneøvelser.

Nervesystemet overordnet. Generelt om kommunikation via nervesystemet herunder neuroner og gliaceller. Nervesignaler; det hvilende neuron, aktionspotentialet, summation, aktionspotentialets vandring og synapsen. Transmitterstoffer, fremmende og hæmmende signaler. Alkohols påvirkning af hjernen.
Sanseceller med fokus på følesansen.

Enzymatisk nedbrydning af alkohol. Herunder introduktion til enzymer.

Eksperimentelt arbejde:
Højre og venstre hjernehalvdel
Nervesignalets hastighed
Design af eget forsøg med promillebriller og narkobriller

Læse:
Skadhede T. Yubio A s. 403-424 + 442-455 + 461-463

Andet:
Artikler. Det er godt at vide: Nervecellen.

Kernestof:
Eukaryote celletyper (nervecellen), fysiologi: nervesystem, enzymer.

Supplerende
- sundhed, sygdom og medicin
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nerveledningshastighed 18-09-2024
Forsøgsvejledning_Alkohol og hjernen 11-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7. Kromosomer, DNA og gener


Indhold i forløb:
detaljeret opbygning af DNA og kromosomer og karyotyper, DNA-replikation og cellecyklus: Interfase (G0 eller G1, S og G2) samt celledeling. Celledeling: mitose (ukønnet formering), meiose (kønnet formering), herunder karakteristika for profase, metafase, anafase og telofase samt forskelle og ligheder på mitose og meiose
Genomer og gener, herunder proteinkodende gener, RNA-gener og områderne imellem generne gennemgås

Læse
Skadhede. T. Yubio A (2023): s. 872-899

Eksperimentelt arbejde:
- Isolering af DNA fra jordbær
- Design af celledelings-småkager


Kernestof
Makromolekyler: nucleinsyrer, specifikke egenskaber og funktioner, replikation, mitose og meiose
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave om alkohol 27-11-2024
Celledelingssmåkager 12-12-2024
Oprensning af DNA 19-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8. SRO -Ølbrygning - Gæring , enzymer og alkohol

Vi har arbejdet med ølbrygning, som en del af SRO-forløbet:

De vigtigste processer/ trin i ølbrygningen med særlig fokus på:
Kulhydraternes opbygning (mono-, di- og polysakkarider)
Enzymernes opbygning og funktion samt faktorer der påvirker enzymaktiviteten. Inddeling i enzymgrupper.
Gæringsprocessen
Gærcellernes vækstfaser
Alkohols nedbrydning i leveren og påvirkning af denne

Eksperimentelt arbejde:
Enzymforsøg med forskellige faktorers (temp., pH, enzym- og substratkoncentration) betydning for aktiviteten (laktase).
Brygning af øl.

Læse:
Diverse udgivelser, blandt andet Biologi i Industrien. Se liste i uvb.

Andet:
Oplæg om brygning (OFN foredrag), diverse oplæg og udsendelser. Se uvb.

Kernestof:
mikrobiologi og vækst + vækstfaktorer, makromolekyler: carbohydrater, enzymer: hovedklasser og faktorer der påvirker aktivitet, gæring.

Supplerende:
biologisk produktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9. GENETIK +

Bygger ovenpå forløb om DNA og Kromosomer

Lidt repetition: Gener. DNA + RNA. Opbygning og funktion. DNA- replikation. Cellens cyklus og celledeling. Mitose og meiose.
Herefter: Proteinsyntesen. Genregulering. Mutationer, små og store. Nedarvning, genetiske grundbegreber og eksempler på 1-gens, 2-gens og kønsbunden nedarvning. Stamtræsanalyse. Arv vs. miljø. Mendels love og krydsningsskemaer.
(forløbet fortsat i 3g)

Læst
Skadhede T. Yubio A (2023): 903-959 + 972-976

Eksperimentielt:
Blodtypetest (Genopfriskes fra NV)
Nedarvninger


Kernestof:
Makromolekyler: nucleinsyrer.
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genregulering 29-04-2025
Årsprøve _ Skriftlig biologi A 13-05-2025
I Gregor Mendels fodspor 31-08-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. GENETIK + (fortsat)

Genetik fortsættes fra 2g

Nedarvning, Mendels 1. og 2. lov samt eksempler på epistasi, koblede gener.
Chi i anden (goodness of fit) (Majsforsøg)
Hardy Weinberg ligevægt (eksempel på eksamensopgave)

Eksperimentielt:
I Gregor Mendels fodspor (Majs 1-gens og 2 -gens nedarvning)

Læse:
Skadhede T. Yubio A. (2023): s. 956-963 + 984-993 (noget af det er genlæsning)

Kernestof
Populationsbiologi: Hardy-Weinberg-loven
(Chi i anden ( goodness of fit)
Genetik: nedarvning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notesbog_1 30-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. Genteknologi og Evolution

Grundlæggende genteknologi; isolering af DNA, PCR, elektroforese, DNA-profiler, DNA-biblioteker, antisense-teknik, genterapi og RNAi, kloning og traditionel gensplejsning.
Eleverne får også introduceret evolutionens virkemåder samt mutationers betydning for evolution og vi undersøger hvordan genteknologi udnytter og efterligner evolutionens principper ved at modificere organismer for at opnå ønskede egenskaber, som naturen har udviklet gennem millioner af år, såsom at skabe sygdomsresistente afgrøder eller nye medicin. Til sidst kædes det sammen med et særligt fokus på CRISPR-teknologien og de etiske dilemmaer (bioetik) der er forbundet hertil.

Vi har  været på besøg på BMB på SDU, hvor eleverne har været med til at undersøge et fiktivt sygdomsudbrud (Outbreak). Eleverne har arbejdet praktisk med PCR og elektroforese og har lavet bioinformatiske analyser for at bestemme, hvilken bakterie der var årsag til sygdomsudbruddet.

Vi har været med i et mindre undervisningsforløb om genetik og slægtsskab udarbejdet af Odense Zoo, som også inkluderede et besøg i besøg i Odense Zoo. Eleverne har fået viden om, hvordan/ hvorfor genetiske analyser har stor betydning i deres avlsarbejde. Der er bl.a. beregnet indavlskoefficienter og set på betydningen af flaskehals-effekt og founder-effekt.

Eleverne har desuden observeret forskellige fænotypiske og adfærdsmæssige træk hos løverne i Odense Zoo og sammenlignet med tandemrepeteret DNA (STR) for at bestemme slægtsskab mellem løverne. Til dette er der benyttet CODIS DNA test (CODIS = Combined DNA Index System).

Læse:
Skadhede T. Yubio A (2023): s. 997-1007 +  1014-1019 + 1050-1060 + 1076-1125+ 1156-1176 + 1206-1218

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af slægtsskab hos løverne i Odense Zoo.
PCR og elektroforese, DNA-profil for bakterier (Outbreak).
gensplejsning og forsøg med transformation: pGLO

Øvrigt: OFN foredrag: Forædling af mennesket + Vi har set filmen CRISPR - vi fikser dine gener - m.m. se UVB

Kernestof
- genteknologi og bioinformatik,
- evolution og mutationer
- metoder: transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering

Supplerende:
- biologiske databaser og big data
- bioetik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. Muskler og Proteinshakes


I dette forløb arbejdes der med sammenhængen mellem kost, fordøjelse, makromolekyler og muskelfunktion med særligt fokus på proteiner og deres betydning for muskelarbejde. Desuden gennemgås nedbrydning af kulhydrater.
Forløbet indeholdt
- gennemgang af fordøjelsen og kostens sammensætning, herunder de energigivende stoffer kulhydrater, proteiner og lipider. Eleverne arbejder med energiindhold i fødevarer, beregning af energibehov og kostanalyse samt diskuterer kostens betydning for muskelopbygning og fysisk præstation.
- makromolekylernes opbygning, særligt proteiners struktur, egenskaber og funktion, herunder proteiners primære, sekundære, tertiære og kvaternære struktur og sammenhængen mellem struktur og biologisk funktion, herunder enzymer og kontraktile proteiner.
- Proteinsyntesen
- gennemgang af musklernes opbygning og funktion, herunder skeletmusklers struktur, muskelfibertyper og muskelkontraktion. Desuden - tværbrocyklus, motoriske enheder, nervesignalets betydning for kontraktion samt calcium‑ og ATP’s rolle i muskelarbejdet.
-energiomsætning og katabolisme, herunder sammenhængen mellem muskelarbejde, aerobt og anaerobt arbejde samt stofskifte.

Eksperimentelt arbejde
McDonald’s‑øvelsen: Analyse af energiindhold, næringsstoffer og kostsammensætning samt relatering til dagligt energibehov
Muskelarbejde: Undersøgelse af musklers arbejde, træthed, styrke og udholdenhed
Kostanalyse og energiberegninger
Arbejdsfysiologiske øvelser med måling af puls, arbejdsintensitet og energiforbrug
Proteinstruktur - PyMol


Eksperimentelle metoder
Arbejdsfysiologiske målemetoder

Læse
Skadhede T. (2023) Yubio A, s. 723-740 +744-757 +760-775 + 484-504 +760-775 + 800-831  
Detergodtatvide: Fordøjelsen

Supplerende artikler, videoer og øvelser angives i UVB.

Kernestof
Makromolekyler: kulhydrater, lipider og proteiner
Proteinstruktur: sammenhæng mellem struktur, egenskab og funktion
Fysiologi: musklernes opbygning og funktion
Respiration. Energiomsætning og stofskifte - carbohydraternes intermediære stofskifte, herunder glykolyse, citronsyrecyklus og elektrantransportkæde
Arbejdsfysiologi: muskelarbejde og energiforbrug

Supplerende stof
Sundhed

Inklusiv - tværfagligt forløb med old om kropsideal

Inklusiv - skriftlighedsmoduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
McDonald + Muskel 10-11-2025
Notesbog_3 30-11-2025
SRP - problemformuleringsskabelon 04-12-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Immunforsvar og Slangegift

I dette forløb arbejdes der med immunsystemets opbygning og funktion med særligt fokus på proteiner i form af antigener og antistoffer, immunologiske reaktioner og deres anvendelse i diagnostik og behandling. Forløbet kobler klassisk immunologi og virologi med et anvendelsesorienteret og globalt sundhedsperspektiv gennem arbejdet med slangegift og behandling af slangebid.

Forløbet indeholder
- en introduktion til slanger og giftige dyr som biologisk fænomen, herunder giftens funktion i naturen og dens evolutionære betydning.
- menneskers møde med slangebid og de sundhedsmæssige udfordringer, disse udgør
- gennemgang af immunsystemets hovedkomponenter, herunder det medfødte og det adaptive immunforsvar samt barriereforsvar, inflammation, fagocytose samt aktivering af B‑ og T‑lymfocytter.
- immunresponsens forløb, klonselektion, immunologisk hukommelse samt forskelle mellem primær og sekundær immunrespons.
- vira, struktur og opbygning samt smitteveje
- antigener og antistoffer som proteiner, deres struktur og specificitet, samt deres rolle i bekæmpelsen af bakterier og virus.
Immunsystemets reaktion på virusinfektioner
-  vaccinationer som forebyggende strategi mod smitsomme sygdomme.  Herunder traditionelle vacciner samt nyere DNA‑ og mRNA‑vacciner, og begreber som flokimmunitet, folkesundhed og samfundsmæssige konsekvenser inddrages.
-  diskussion af vaccinationskritik.

Som en central del af forløbet arbejdes der med Life‑fondens undervisningsforløb Fight the Bite. Her undersøger eleverne slangegiftes biologiske virkninger, herunder effekter på blod, nerver og væv. Eleverne arbejder praktisk med diagnostiske metoder baseret på antigen‑antistof‑reaktioner, herunder ELISA‑testen og en Lateral Flow Assay (LFA).

Forløbet blev afsluttet med arbejde om gift og evolution, herunder hvordan giftstoffer er opstået gennem naturlig selektion, samt hvordan genetisk variation og selektivt pres har formet giftige dyr. Dette perspektiveres gennem artikelarbejde og en ekskursion til Terrariet Vissenbjerg.

Eksperimentelt arbejde
Analyse af slangegiftes virkning på biologiske systemer (blod) - Undersøgelse af antigen‑antistof‑reaktioner
ELISA‑test: påvisning af specifikke antistoffer mod slangegift
Afprøvning af Lateral Flow Assay (LFA) som diagnostisk test

Læse
Skadhede T. (2023) Yubio A: 268-286 +290-298 + 68-77
samt diverse artikler og materialer. Se UVB.

Kernestof
Immunbiologi
Makromolekyler: proteiner – struktur og funktion
Antigen‑antistof‑reaktioner
Virus og infektionsbiologi
Bioteknologiske metoder: immunologisk diagnostik (ELISA)
Evolution

Supplerende stof
sundhed og sygdomsbekæmpelse
Etiske og samfundsmæssige aspekter ved vaccination og behandling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave_3 14-01-2026
Opgaver Vissenbjerg 28-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 14. Hormonelt

Hormonelt

I dette forløb arbejdes der med hormoner og hormonel regulering.
Forløbet indholdt
- introduktion til hormoner som signalstoffer, herunder hormonernes dannelse, transport og virkning.
- forskellige hormontyper (peptidhormoner, steroidhormoner og aminhormoner) samt hormonreceptorer og sammenhængen mellem hormoners kemiske opbygning og deres virkemåde.
- hormonel regulering og feedback‑mekanismer, herunder negativ og positiv feedback.
- Eksempler: reguleringen af blodsukker med hormonerne insulin og glukagon og blodsukkerforsøg

Forløbet omfatter desuden køns- og forplantningsbiologi, herunder hormonel regulering hos mænd og kvinder, pubertet, fertilitet, graviditet og fosterudvikling.
Mv. sammenhængen mellem hormoner og reproduktion samt eksempler på prævention ifm. hvordan hormonel regulering kan ændres for at forhindre graviditet.

Følgende arbejdes med hormonforstyrrende stoffer, herunder YES/YAS‑forsøget, hvor genmodificerede gærstammer anvendes til påvisning af østrogenlignende og androgenlignende stoffer.

Eksperimentelt arbejde
Testikler og Æggestokke (mikroskopering)
Blodsukkerforsøg: hormonel regulering med insulin og glukagon
YES/YAS‑forsøg: Ekstraktion af teststoffer + påvisning af hormonforstyrrende stoffer

Læse
Skadhede T. Yubio A (2023): s. 317-330 + 352-373 + 341-348

Dokumentarer: Hormonernes fantastiske verden + Kærlighedens mirakel
Artikler om hormonforstyrrende stoffer og fertilitet mv. Se uvb.

Kernestof
Fysiologi: hormonel regulering og feedback‑mekanismer
Makromolekyler: hormoner og receptorer
Forplantning: hormonel regulering, graviditet og fosterudvikling
Bioteknologi: biologiske testsystemer (YES/YAS)

Supplerende stof
Hormonforstyrrende stoffer og miljøpåvirkning
Prævention og fertilitet
Kønsidentitet, sundhed og samfund
Biologisk formidling og etik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notesbog_5 31-01-2026
ppt - hormonregulering 16-02-2026
Skriftlig opgave _ Kortisol 26-02-2026
Flowchart - YES/YAS 05-03-2026
SoMe - video - Kønssygdom 11-03-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 15. Planter er ret seje - jov de er!

Planter er seje – jo de er

Planters opbygning, funktion og betydning i økosystemer med fokus på fotosyntese, produktion og energistrømme. Repetition af økosystembiologi, herunder fødekæder, trofiske niveauer, populationsbiologi samt C-, N- og P-kredsløb.

Fotosyntesens processer og betydning, herunder lysprocesser og Calvin-cyklus samt sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og primærproduktion.

Arbejde med bruttoprimærproduktion (BPP), nettoprimærproduktion (NPP) og respiration (R) som mål for energistrømme i økosystemer.

Planters tilpasninger til miljøet, herunder spalteåbninger, konkurrence, herbivori og planteforsvar. Arbejde med populationsbiologi og samspil mellem organismer i økosystemer, herunder prædation, nicheopdeling og begrænsende faktorer.

Populationsbestemmelser (Herunder intro til stikprøver, Raunkiær cirkler, fangst-genfangst mv).

Introduktion til økotoksikologi med fokus på miljøgifte, biomagnifikation, persistente stoffer, pesticider, tungmetaller samt LC50 og LD50.

Perspektivering til biodiversitet, naturforvaltning og bæredygtighed i landbrug og økosystemer.

Deltaget i feltarbejde ved Gyldensteen Strand med undersøgelser af skoven som økosystem og metoder til bestemmelse af biodiversitet og primærproduktion.

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af planters spalteåbninger ved mikroskopi
Fotosynteseforsøg med spinatblade
LC50-forsøg med karsefrø og alkohol
Feltundersøgelser af forskellige skov-biotoper: biodiversitet og artssammensætning
Bestemmelse af NPP (etårige planter)

Læse
Skadhede T. Yubio A (2023): s. 851-862 + 1268-1309 + 1541 -1550
+ Kompendium: Skoven som økosystem
+ videoer og artikler. Se uvb.

Kernestof
fotosyntese , bestemmelse af  populationsstørrelse, netto- og bruttoproduktion, eukaryote celletyper, vækstmodeller, økotoksikologi, biodiversitet

Supplerende
- Miljøbeskyttelse (forurening m. evighedskemikalier)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntese 14-04-2026
Eksamensopgave _Lidokain 19-04-2026
Notesbog_arbejde April 30-04-2026
Gyldensteen rapport 08-05-2026
Skriftlige opgaver 11-05-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer