Holdet 2024b Ke B - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Tina Sølbek Schmidt
Hold 2024b Ke B (1b Ke B, 2b Ke B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Molekyler
Titel 2 Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger
Titel 3 Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 4 Når det er surt eller basisk
Titel 5 Syre-base ligevægte
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 Isomeri og carbohydrater
Titel 9 SRO
Titel 10 Lægemiddelkemi
Titel 11 Farvestoffer
Titel 12 Kemisk ligevægt
Titel 13 Reaktionskinetik
Titel 14 Forsøg der opgives til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Molekyler

Molekyler og elektronparbindingen.
Elektronprikformler og ædelgasreglen (dupletreglen og oktetreglen).
Molekylers rumlige opbygning.
Molekylmodeller.
Navngivning af molekyler.
Molekylers tilstandsformer.

Elektronegativitet.
Polær elektronparbinding. Upolære og polære molekyler.

Intermolekylære krafter (Midlertidig dipol-dipol bindinger/ Londonbindinger), dipol-
dipol bindinger, hydrogenbindinger)

Smelte- og kogepunkter for molekylforbindelser
Opløselighed
Hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen

Forsøg:
Molekylmodeller
Undersøgelse af molekylers opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger

Alkaners opbygning og fysiske egenskaber.
Alkanernes opbygning og navngivning (herunder kædeisomeri)
Alkanernes kemiske egenskaber (forbrænding)

Julekemitema (kemiske strukturer for duftstoffer i appelsiner, kryddernelliker, kanel, ingefær, stjerneanis).

Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer.
Formelmasse.
Stofmængde, molarmasse og masse og sammenhængen mellem dem.
Eksempler på reaktionsskemaer og beregning af stofmængde og masse.
Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder.

Forsøg:
Ekstraktion af æteriske olier fra citron, appelsin, kryddernelliker, kanel og stjerneanis.
Gæringsforsøg med bestemmelse af ethanolindholdet
Bestemmelse af indholdet af natriumbenzoat i Atamon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ionforbindelser og koncentrationer

Dannelsen af positive og negative ioner.
Elektronstukturen opskrives.
Ionbinding og iongitter omtales.
Navngivning af simple ioner og dannelsen af salte ud fra ioner.
Navngivning af sammensatte ioner og eksempler på anvendelsen af salte i dagligdagen. Eksempler på salte med krystalvand og funktionen af disse. Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser.
Opløselighedsprocessen af et salt i vand.

Blandinger (homogene og heterogene).
Stofmængdekoncentrationen.
Formel- og aktuel koncentration.
Fortynding.

Forsøg:
Forsøg med saltes opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Når det er surt eller basisk

Definition af en syre og en base.
Eksempler på syre-basereaktioner (hydronolyse).
Stærke og svage syrer.
Neutralisation.
Vands autohydronolyse. Vands ionprodukt.
pH-begrebet og pH-skalaen.
Amfolyt.
Måling af pH. Syre-baseindikatorer.

Syre-basetitrering (kolorimetrisk syre-basetitrering og potentiometrisk syre-
basetitrering).

Syre-baseindikatorer

Forsøg:
Forsøg med bestemmelse af pH i opløsninger fra hverdagen ved hjælp af
rødkålsekstrakt
Måling af pH i forskellige opløsninger fra hverdagen med pH-meter
Potentiometrisk titrering af stærk syre med stærk base
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syre-base ligevægte

Forløbet er bygget op som følger:

Repetition af c-niveau syre-basekemi
Syrer, syrestyrke og syrestyrkekonstanten
Styrkekonstanter og styrkeeksponenter
Baser, basestyrke og basestyrkekonstanten
Beregning af pH i en opløsning af en stærk og en ikke-stærk syre
Beregning af pH i en opløsning af en stærk og en ikke-stærk base
Titrering af stærk syre med stærk base
Titrering af svag syre med stærk base
Puffere og pufferligningen (supplerende stof)

Forsøg:
1. En svag syres ioniseringsgrad
2. pH-titrering af ethansyre
3. Puffersystemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Forløbet er opbygget som følger:

Definition af redoxreaktion
Spændingsrækken
Oxidationstal
Afstemning af redoxreaktioner
Redoxtitrering
Udvinding af jernmalm og fremstilling af jern.

Forsøg:
Spændingsrækken
Bestemmelse af jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk kemi

Forløbet er bygget op som følger:

Carbonhydrider:
Alkaner, alkener, alkyner, cykliske forbindelser, aromatiske forbindelser.
Navngivning, fysiske egenskaber. Kemiske egenskaber.

Alkoholer:
Opbygning og navngivning af alkoholer
De 3 typer af alkoholer: primære, sekundære og tertiære alkoholer
Fremstilling og anvendelsen af alkoholer
Alkoholer fysiske egenskaber: kogepunkt og opløselighed i vand
Alkoholers kemiske egenskaber: substitution, forbrænding (fuldstændig oxidation) og mild oxidation:
1. Mild oxidation af en primær alkohol til en aldehyd og videre til en carboxylsyre og afstemning af reaktionsskemaer
2. Mild oxidation af sekundær alkohol til en keton og afstemning af reaktionsskema

Aldehyder og ketoner:
Opbygning og navngivning.
Fysiske og kemiske egenskaber.

Carboxylsyrer:
Opbygning og navngivning af carboxylsyrer
Carboxylsyrers fysiske egenskaber: kogepunkt og opløselighed i vand
Repetition af syre-base egenskaber.

Estere:
Opbygning og navngivning af estere
Fremstilling af en ester ved kondensation.
Reaktion mellem en ester og vand ved en hydrolyse.


Forsøg:
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Estersyntese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Isomeri og carbohydrater

Forløbet om isomeri er bygget op som følger:

De forskellige typer af isomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, cis-trans og E/Z-isomeri).
Spejlbilledisomeri:
Definition af spejlbilledisomert molekyle (asymmetrisk C-atom, chiralt center)
Eksempel på spejlbilledsiomere molekyler
Spejlbilledsiomere molekylers virkning i kroppen

Forløbet om carbohydrater (kulhydrater) er bygget op som følger:

Opbygningen af aldohexoser og ketohexoser
Forskellige typer af carbohydrater (poly- di- og monosaccharider)
Dannelse og spaltning af di- og polysaccharider (hydrolyse og kondensation)
Oxidation af aldohexoser og ketohexoser

Forsøg:
Bygning af isomere molekyler
Fehlings forsøg
Ølbrygning (SRO)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRO

Forløbet om isomeri er bygget op som følger:

De forskellige typer af isomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, cis-trans og E/Z-isomeri).
Eksempel med humulon og isohumulon i humle med cis-trans isomeri.

Spejlbilledisomeri:
Definition af spejlbilledisomert molekyle (asymmetrisk C-atom, chiralt center)
Eksempel på spejlbilledisomere molekyler
Spejlbilledsiomere molekylers virkning i kroppen

Forløbet om carbohydrater (kulhydrater) er bygget op som følger:

Opbygningen af aldohexoser og ketohexoser
Forskellige typer af carbohydrater (poly- di- og monosaccharider)
Dannelse og spaltning af di- og polysaccharider (kondensation og hydrolyse)
Carbohydrater i byg.

Kemiske mængdeberegninger.

Forsøg med ølbrygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lægemiddelkemi

Lægemiddelkemi

Salicylsyres opbygning og syntese, acetylsalicylsyres opbygning, syntese (kondensation), optagelse i mavesækken og hydrolyse i blodet.

Aminer og eksempler på lægemidler der indeholder en aminogruppe.

Forsøg:
Fremstilling af acetylsalicylsyre, omkrystallisation, renhedstest ved smeltepunktsanalyse samt TLC.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Farvestoffer

Forløbet er bygget op som følger:

Det synlige spektrum
Komplementære farver
Absorption og molekylers exitationsenergi

Sammenhængen mellem organiske farvestoffers opbygning og absorbans
Konjugerede dobbeltbindinger
Chromofore grupper
Auxochrome grupper

Eksempler på naturlige farvestoffer i planter og dyr
Anvendelsen af naturlige farvestoffer

Lambert-Beers lov og bestemmelse af koncentrationen af et farvestof

Forsøg:
Bestemmelse af indholdet af carminsyre i rød sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kemisk ligevægt

Forløbet er bygget op som følger:

Opskrivning af reaktionsbrøken
Ligevægtsloven
Ligevægtskonstanten

Indgreb i en ligevægt ved ændring af koncentrationer, volumen og temperatur.

Forsøg:
Indgreb i et ligevægtssystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Reaktionskinetik

Reaktionshastighed

Energi og kemiske bindinger (potentiel energi, kinetisk energi, aktiveringsenergi).

Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (overfladeareal, koncentrationen af reaktanter, tilstedeværelsen af katalysator, temperaturen, lys).

Beregning af reaktionshastigheden ved forskellige tidspunkter ud fra tangentens hældning (eksempel med spaltningen af brintoverilte)

Brintoveriltespaltning og aktiveringsenergier (uden katalysator, med MnO2, med katalase)

Homogen og heterogen katalyse

Kiral katalyse

Forsøg:
1. Reaktionshastighed for opløsning af Treo-tabletter
2. Reaktionen mellem thiosulfationer og syre og afhængighed af temperaturen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forsøg der opgives til eksamen

1. En svag syres ioniseringsgrad (rapport)
2. pH-titrering af ethansyre (rapport)
3. Puffersystemer
4. Bestemmelse af jernindholdet i ståluld (rapport)
5. Primære, sekundære og tertiære alkoholer
6. Estersyntese.
7. Fremstilling af acetylsalicylsyre, omkrystallisation, renhedstest ved smeltepunktsanalyse samt TLC. (rapport)
8. Fehlings forsøg
9. Bestemmelse af indholdet af carminsyre i rød sodavand
10. Indgreb i et ligevægtssystem
11. Reaktionen mellem thiosulfationer og syre og afhængighed af temperaturen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer