Holdet 2024b sa C - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Loa Mulvad
Hold 2024b sa C (1b sa C)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier og politik
Titel 2 Sociologi
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Demokrati og styreformer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier og politik

Forløb om aktuel politik og ideologiske partier i Danmark.

Formålet med forløbet var:
1) at introducere eleverne for, hvad politik (politologi) bl.a. handler om
2) at eleverne får en forståelse for de politiske partier og de politiske ideologier som partierne er inspireret af.

Forløbet er er struktureret omkring nedenstående spørgsmål:
• Hvad handler politik om?
• Hvad er en politisk ideologi?
• Hvad er et politisk parti?
• Hvilke politiske partier er der i Danmark?
• Hvilke holdninger og værdier er repræsenteret hos de politiske partier?
• Hvordan placerer de politiske partier sig i forhold til hinanden og hvad kæmper de om?

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Centrale begreber:
Politiske ideologi, regressiv og progressiv ideologi, menneskesyn, samfundsopfattelse, synet på statens rolle, liberalisme, klassiske liberalisme, kapitalisme, konservatisme, traditionel konservatisme, socialisme, klassekamp, ideologiske forgreninger, socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, partier og ideologier, New politics modellen (fordelingspolitisk højre-venstre akse, nypolitik/værdipolitik), Downs model, Molins model (interesse/ideologifaktor, interesseorganisationer, kernevælgere, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, den parlamentariske situation er I Danmark, regeringstype og -dannelse, rød & blå blok), partiers adfærd, adfærdstrekanten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi

Fokus på identitetsdannelsen, socialisering og kulturelle forskelle. Vi ser på hvordan individet formes, på forskellige samfundstyper (det senmoderne, traditionelle og moderne samfund), derudover arbejder vi med begreber som ulighed, individualisering og aftraditionalisering med udgangspunkt i sociologer som Ziehe, Bourdieu og Giddens.

Herunder et flerfagligt samarbejde med idræt om problemstillingen "Krop og kultur i det senmoderne samfund". Her undersøgte vi bl.a. drenge og pigers forhold til kroppen, og havde fokus på:
- Kendskab til fagenes taksonomi
- Kendskab til fagenes hovedområder på STX samt deres særlige karakteristika


Kernestoffet er:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber fra forløbet:
Det traditionelle samfund, det traditionsstyret individ, det moderne samfund, det indrestyret individ, normer, traditioner, værdier, social mobilitet, urbanisering, Ferdinand Tönnies terminologi (Gemeinschaft og Gesellschaft), det senmoderne samfund, det gruppestyrede individ, Anthony Giddens, aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, globalisering, Thomas Ziehe, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering, Ulrich Beck, risikosamfundet, institutionaliseret individualisering.

Social differentiering, livsformer, livsformsteorien, den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform, livsstil, Minervamodellen, segmenter, Pierre Bourdieu, habitusbegrebet, kapitalbegrebet, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, levekår, levevilkår, Socialforskningsinstituttet (SFI), behovstilfredsstillelse, socialgrupper, helbred, det sociale liv, uddannelse, social mobilitet, social arv, generationsmobilitet, karrieremobilitet, mønsterbryder, fattigdom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærd

Forløbet har til formål at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad kan man gøre for at påvirke økonomien, og hvad er konsekvenserne?
• Hvad vil det sige, at en økonomi er god?
• Er Danmarks økonomi god?
• Hvordan passer velfærdsstaten i dette?

I forløbet undersøges og forklares økonomisk udvikling og den aktuelle situation med ”fire sæt briller”:
1. Velfærdstrekanten
2. Det økonomiske kredsløb
3. Velfærdsstatens udfordringer
4. Det politiske kompas

Fokus:
Ansvar for behovopfyldelse: Stat, Marked og civilsamfund
Markedsmekanismen
Økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitiske indgreb samt deres virkning i økonomien.
Velfærdsstat og konkurrencestat

Kernestof:
Økonomi
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Centrale begreber:
Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, marked, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, civilsamfund, velfærdsstat, økonomiske vækst, BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, import, eksport, offentlig saldo, konkurrenceevne, det økonomiske kredsløb, produktionsligning, konjunktursvingninger, høj- lav- opgang- og nedgangskonjunktur, finanspolitik, kontraktiv, ekspansiv, strukturpolitik, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, skattereform, kontanthjælp.
Velfærdsstat, konkurrencestat, velfærdsmodeller, profit/non-profit, offentligt/privat, gesellschaft/gemeinschaft, residual velfærdsmodel, universel velfærdsmodel, korporativ velfærdsmodel, demografisk udvikling, velfærdsudfordringer.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati og styreformer

Et forløb kort om demokrati og styreformer samt mediernes rolle i demokratiet.

Forløbet er struktureret omkring nedenstående  spørgsmål:
• Hvad er demokrati og forskellige demokratisyn?
• Hvilken styreform har vi i Danmark, og hvordan vælges politikere?
• Hvem ud over politikerne har magt?


Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark og det politiske system
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer