|
Titel
2
|
Kost, fordøjelse og sundhed
Dette forløb har indeholdt følgende:
- en brainstorm om sundhed! Hvor eleverne har undersøgt og kommet med deres før-viden om emnet. Vi har her snakket om kosten, som bør være varieret og sammensat, så det opfylder vores næringsbehov. Der har været nævnt motion, særligt det mentale betyder meget for at føle sig sund ifølge eleverne. Sygdomme, sex, økologi/gifte og ultraforarbejdede fødevarer er andre emner, der har været nævnt.
- Makronæringsstoffer: de tre hovedgrupper er nævnt, samt hvad hvad de hovedsageligt bruges til i kroppen (se mere herunder). Alkohol er nævnt som et "fjerde" makronæringsstof. Eleverne har undersøgt på FRIDA-fooddata, hvilke makronæringsstoffer der er i forskellige madvarer.
- Kulhydrater: Bruges til at lave energi (ATP). Her har vi set på mono-, di- og polysakkarider. Monosakkarider: Eleverne kan nævne glukose, fruktose og galaktose, og skal kunne genkende strukturformlen på glukose, mens molekylformlen på de tre skal kunnes. Disakkarider: Her er arbejdet med laktose, sukrose og maltose. Eleverne skal vide, hvilke monosakkarider de tre hver især består af. Polysakkarider: vi har arbejdet med følgende tre grene: stivelse (amylose og amylopektin), glykogen og kostfibre/cellulose. Hvor det skal være kendt for eleverne, at de alle er forskellige sammensætninger af mange glukose-molekyler, og i mere eller mindre forgrenede udgaver.
- Protein: bruges som byggesten for kroppens egne proteiner. Protein er opbygget af kæder af aminosyrer, hvor eleverne kan tegne og genkende den generelle strukturformel for aminosyrer, med aminogruppe og carboxylsyregruppe, samt radikalgruppen. Vi har skrevet noter til proteiners primære (kæden), sekundære (H-bindinger og alfa- og beta-foldeblade) og tertiære struktur (svovlbroer mellem cystein-aa). Det er behandlet, hvad en essentiel og ikke-essentiel aminosyre er, og de 20 aa er delt ud på klassen, så eleverne har set mindst et konkret eksempel på en aminosyre.
- Fedtstoffer: som byggesten (cellemembraner og hormoner) og som energi. Vi har arbejdet med de to kemisk forskellige typer: triglyceriderne og steroiderne. For triglyceriderne har vi set på glycerol og fedtsyrer, som bindes sammen, og at de lange kulstofkæder gør fedtsyrerne hydrofobe. Det er også tilstedeværelsen af eventuelle dobbeltbindinger i fedtsyrerne, som afgør om de er mættede (ingen db) eller umættede (+db), hvor enkeltumættede er med 1 db og flerumættede fedtsyrer har mere end én dobbeltbinding. Her har vi koblet dobbeltbindinger til om fedtet er sundt eller usundt, samt at det er afgørende at indtage umættet fedtstof for at forebygge fx åreforkalkning. Vi har talt om, at fosfolipiderne i cellemembranerne minder om triglyceriderne. For steroider har vi set strukturformlen for kolesterol, og talt om, at mange hormoner dannes ud fra denne type fedtstoffer. Eleverne skal kunne genkende strukturformler for kolesterol og et triglycerid.
- Mikronæringsstoffer: her har eleverne i grupper arbejdet med et bestemt vitamin eller mineral for at se på et eksempel på rolle i kroppen og dermed for vores sundhed. Her har de arbejdet med pågældende vitamins/minerals funktion i kroppen, om det er vand- eller fedtopløseligt, hvad der sker (sygdom) hvis man mangler eller får for meget.
- Fordøjelseskanalen: vi har set på organernes placering, funktion i fordøjelsen og udseende. Helt specifikt: mundhule med tre sæt spytkirtler, spiserør, mavesæk, tyndtarm inkl. tolvfingertarmen, bugspytkirtlen, tyktarmen med endetarm, samt leveren og galden. Eleverne har set en dissektion af en lille mus for at vurdere organernes størrelse og farve i en reel organisme.
- Enzymer: her har eleverne arbejdet med, hvad et enzym helt generelt er (protein), funktion (nedbrydning: klippe bindinger, og opbygning: danne bindinger) og at dens aktivitet måles i antal omdannede substarter per tidsenhed (ofte sekunder). Faktorer der påvirker enzymers aktivitet er koncentrationen (mængden af enzym), temperaturer og pH. Vi har lavet et forsøg med Pectinex (pectinase + cellulase) og revet æble, hvor vi har undersøgt mængde af juice med og uden enzym og til forskellige temperaturer. Det forventes at eleverne kender til følgende specifikke enzymer, og deres rolle + anatomiske placering i fordøjelsen: spytamylase, pepsin, bugspytamylase, proteaser, lipaser, maltase, sukrase.
- Næringsoptag: her har vi set på tyndtarmens mange tarmfolder med villi på, og hvordan glukose, peptider/aa og triglycerider optages henover tarmvæggen. Vi har her set på, om det er passiv eller aktive transportmekanismer og hvor de transporteres hen (blod eller lymfe).
- Hormoner: vi har set på, at hormoner er den ene af to overordnede signalsystemer i kroppen, og at hormoner generelt kan opdeles i tre grupper, hvoraf vi har haft fokus på peptidhormoner (de vandopløselige) og steroidhormoner (de fedtopløselige) og at de virker på hhv. ekstracellulære eller intracellulære receptorer på målceller.
- Blodsukkerregulering: her har vi arbejdet med insulin og glukagons roller, hvor insulin sænker blodsukkeret og glukagon hæver blodsukker (samt hvordan dette gøres). Glykogen har været nævnt igen. Samtidig har det ganske kort været nævnt, hvad type 1 og type 2 diabetes er, og hvad de to sygdomme skyldes. Vi har lavet et blodsukkerforsøg på klassen, hvor vi har målt blodsukker på fire elever hvert 10 minut i en time efter indtagelse af henholdsvis avokado, æg, kakaomælk og rugbrød. Eleverne har lavet en videoaflevering på dette, hvor de forklarer graferne for blodsukkeret.
- ATP, respiration og gæring: Vi har set på, hvad ATP er for et molekyle, og at fraspaltningen af den yderste fosfatgruppe udløser energi, der kan bruges i en anden proces. Eleverne har kort set en figur at ATP-ADP cyklus, så de har en forståelse for at ATP genskabes efter forbrug, og at det er dét, som respirationen går ud på. Respiration: Her kan eleverne skrive den overordnede reaktionsligning op med reaktanter og produkter inklusiv 32 ADP og 32 ATP. Vi har kort hørt om de tre delprocesser, og hvor i cellen de foregår: glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden. Vi har arbejdet med vigtigheden af tilstedeværelsen af ilt, og at uden nok ilt vil der ske glykolyse og herefter gæring/fermentering, hvor produktet er alkohol eller laktat/mælkesyre i stedet. Vi har forsøgt at lave et demo-forsøg med en konisk kolbe med gær, glukose, vand og en ballon på for at lukke systemet. Efter en del timer var ballon fyldt med gas.
Eksperimentelt arbejde:
- dissektion af mus (demonstration)
- enzym/juice (klasseforsøg)
- blodsukkerforsøg (klasseforsøg)
- respiration/gæring (demoforsøg)
Læsepensum (kommer, hvis vi skal til eksamen. Eller kan siderne ses på de enkelte moduler og i de enkelte arbejdsark). Mange figurer er taget fra Biologi i Udvikling og ikke fra Yubio.
|