Holdet 2025 2df ng C - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Lars Trampedach
Hold 2025 2df ng C (2df ng C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1) GELOGISKE UDFORDRINGER
Titel 2 2 EN BÆREDYGTIG UDVIKLING?
Titel 3 3 FRA FOSSIL TIL VEDVARENDE ENERGI
Titel 4 4 KLIMAFORNADRINGER: HVORFOR & HVAD GØR VI?
Titel 5 5 VANDPROBLEMSTILLINGER- LOKALT & GLOBALT
Titel 6 6 LANDSKABSDANNELSE OG LANDSKABET UNDER ANTROPOCÆN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1) GELOGISKE UDFORDRINGER

HVORFOR ER DET FARLIGT AT BO VED PLADEGRÆNSER?

C- EKSAMEN: HVORFOR ER DET FARLIGT AT BO VED PLADEGRÆNSER OG HVAD KAN MAN GØRE FOR AT SIKRE SIG?
C-EKSAMEN: Hvordan kan vi mindske forbruget af geologiske ressourcer?

MATERIALE: :
- GEOLOGI - VORES VERDEN: 197-204 +  204-209
- 1 Geologiens betydning for mennesket i Naturgeografigrundbogen C

SUPPLERENDE MATERIALE:
GE-download
Bjergartsbestemmelse

FOKUS:
De geologiske kredsløb, pladetektonik, jordskælv, vulkanisme, GEOL RESS

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
-Densitetseksperiment med bjergarter fra forskellige tektoniske plader.
-GIS-eksperiment med egen vulkan.
-Udarbejdelse af højdeprofil af vulkan

FILM:
"KLODENS KRÆFTER - vulkaner" BBC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 EN BÆREDYGTIG UDVIKLING?

BÆREDYGTIGT SAMFUND- HVORDAN & HVORFOR?

C EKSAMENSSPØRGSMÅL: Hvad er bæredygtighed og hvordan kan man opnå en bæredygtig udvikling i vores forbrug?

MATERIALE: NaturgeografiGrundbogen C: Kap 6 En bæredygtig udvikling

FOKUS:
De tre former for bæredygtighed, Verdensmålene, den globale befolkningsudvikling, fødevaresikkerhed, teknologiudviklingen og innovation og bæredygtig udvikling

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Open Data Platform (footprintnetwork.org)
- Ecological Footprint Calculator
- Sommerfuglemodellen

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
- Indhentning af egne bæredygtighedsdata
- Open Data Platform (footprintnetwork.org)
- Ecological Footprint Calculator

FILM:
THE STORY OF STUFF
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 FRA FOSSIL TIL VEDVARENDE ENERGI

FRA FOSSIL TIL VEDVARENDE ENERGI

C- EKSAMEN:
Fra fossil til vedvarende energi...hvorfor & hvordan??

B EKSAMENS SPØRGSMÅL:
HVORDAN ÆNDRE VI VORES ENERGISYSTEM - FRA FOSSILT TIL VEDVARENDE-ENERGI?

Materiale: kap 7 i https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/ % 7.4 & 7.5

FOKUS:
- Ressource/reserve.
- Vedvarende energiformer
-  Forbrug og produktion lokalt og globalt
-  GIS anvendt ti lafdækning af energi forbrug og vedvarende energipotentiale
-  Kulstofkredsløbets kobling til vores energiforbrug.
OPGAVER:
Der er arbejdet med innovative problemstillinger mht. litium-udfordringen.
Der er udarbejdet et PPT om vedvarende energikilder.
Data indsamling og præsentation mht. eget energiforbrug.

Materiale: kap 7 i https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/ % 7.4 & 7.5

FOKUS:
- Ressource/reserve.
- Vedvarende energiformer
-  Forbrug og produktion lokalt og globalt
-  GIS anvendt ti lafdækning af energi forbrug og vedvarende energipotentiale
-  Kulstofkredsløbets kobling til vores energiforbrug.
OPGAVER:
Der er arbejdet med innovative problemstillinger mht. litium-udfordringen.
Der er udarbejdet et PPT om vedvarende energikilder.
Data indsamling og præsentation mht. eget energiforbrug.

-------------
FOKUS: Overgangen fra fossilt til vedvarende energi. Hvordan dannes fossile energiformer og hvordan man finder dem. Kulstofkredsløbet. Ressourcer og reserver. Vedvarende energiformer og -teknologier og deres kobling til naturgrundlaget. Eget energiforbrug og CO2-belastning. Den globale energifordeling og -produktion.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
- Vedvarende energi projekt
- Undersøg din husholdnings energiforbrug: EL OG VARME
- https://www.footprintcalculator.org/signup  med egne energi data.
- Problemstilling: Danmark som olie og gasproducent der gerne vil være CO2= 0 i 2050!

MATERIALE:
NATURGEOGRAFI GRUNDBOGEN: Kap 7 Energiforsyning frem mod 2050


SUPPLERENDE MATERIALE:
- Hvordan gennemfører vi den grønne energiomstilling mest optimalt?
- Milepæl: 50 procent VE-elektricitet i EU | Green Power Denmark
- https://vejr.tv2.dk/2024-11-19-flodboelge-af-megabatterier-paa-vej-i-tyskland-kan-saenke-stroemprisen-i-danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 KLIMAFORNADRINGER: HVORFOR & HVAD GØR VI?

KLIMAFORNADRINGER: HVORFOR & HVAD GØR VI?

C EKSAMEN:
1) HVORFOR FINDES DER KLIMAFORANDRINGER?
2) HVAD ER KONSEKVENSERNE AF DE NUVÆRENDE KLIMAFORANDRINGER?

MATERIALE: NATURGEOGRAFI GRUNDBOGEN C:
Kap. 3 Klimaændringer

SUPPLERENDE MATERIALE:
- IPCC Sixth Assessment Report:
- https://www.ipcc.ch/report/ar6/syr/figures
- IPCC WGI Interactive Atlas
- NASA Science:  Carbon Dioxide - Earth Indicator
- Klimadiagramme weltweit - Europa

FOKUS:
Klima og Klimaforandringer(fortid og nutid). Strålingsbalancen og drivhuseffekt. Drivhusgasser. Menneskeskabt og naturlig klimaforandring. Feedback mekanismer. Klimazoner. Klimakonsekvenser lokalt og globalt. "Det danske vejr" er blevet gennemgået  med kobling til de globale klimabælter.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
- Klimadata
- Klimakonsekvenser i fattige lande
- Klimatilpasning - KAMP : Kystplanlæggeren.dk
------------------------------
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 VANDPROBLEMSTILLINGER- LOKALT & GLOBALT

VANDPROBLEMSTILLINGER LOKALT & GLOBALT

C EKSAMEN: HVORFOR ER DER FORSKELLIGE VANDPROBLEMSTILLINGER LOKALT & GLOBALT?

MATERIALE
- KAP 4 Vandressourcer

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Løber verden tør for vand
- Verden står i en vandkrise- Sådan løser vi den
- Chilensk ørkenby kan høste vand ud af den blå luft. Kan det blive et våben mod verdens vandkrise

FOKUS:
Vanddata, klimamodeller, teori om vandets kredsløb, vandbalance, infiltration og skybrudsikring, kortmateriale samt teori om klimatilpasning i Danmark. Grundvands- dannelse og -forurening.
Bluespot, nedsivning, befæstning, permeabilitet, skybrud, klimatilpasning
Globale vandproblemstillinger: globalt nedbør, vand- ressourcen, -mangel & stress. Tørke, forurening og overforbrug. Bæredygtigt forbrug!

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
GeoAtlas Live, Klimaatlas & Google Earth
- Risiko for oversvømmelse
- Lokal håndtering af overfladevand

FILM:
"GRUNDVAND" -DR2 VIDEN OM
Kampen om vandet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 LANDSKABSDANNELSE OG LANDSKABET UNDER ANTROPOCÆN

LANDSKABSDANNELSE OG LANDSKABET UNDER ANTROPOCÆN

C EKSAMENS SPØRGSMÅL:
- Hvordan & hvorfor udvikler landskabet sig under antropocæn?
- Kan man udnytte landskabet multifunktionelt og hvorfor hvis man kan?

MATERIALE: NATURGEOGRAFI GRUNDBOGEN C: 2.6 Landskab og natur

SUPPLERENDE MATERIALE:
- https://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/ekstremnedboer/se-kort-over-ekstremnedboer/
- https://kamp.klimatilpasning.dk/
-  GEOATLAS,
-"Geopark Det Sydfynske Øhav" (geoparkoehavet.dk)
- "Se kortet: Sådan bruges Danmarks areal" - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
- https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-det-vilde-vender-tilbage-11802401119  
- "Regeringen får hård kritik midt i barsk kamp om vores arealer: ’Det er ren Klondyke’" | Indland | DR

FOKUS: Hvordan er det danske landskab dannet. Istidernes landskabsdannelses processer. Hvorfor har vi istider. Hvordan har mennesket påvirket landskabet i DK under antropocæn.  

EKSPERIMENTIELT ARBEJDE:
- GIS- øvelse om vandstandsstigning og kysterosion
- Gruppearbejde om naturgenopretnings case
- Individuel feltjournal om jordbund og infiltration på Nordfyn
- Feltarbejde med areal anvendelsen omkring Stavis Å.

Film: NATURGENOPRETNING(Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer