Holdet 1a sa C (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christoffer Fuglsig
Hold 2025a sa C (1a sa C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i velfærdsstaten
Titel 2 Det politiske system og ideologier
Titel 3 Økonomi og metode
Titel 4 Sociologi
Titel 5 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed i velfærdsstaten

Tema: Ulighed i velfærdsstaten

Formål med forløbet:
- Et bredt kendskab forskellige velfærdsmodeller. Et særligt fokus den skandinaviske og dennes udvikling mod en konkurrencestat samt udfordringer for velfærdsstaten og løsninger herpå.
- Kendskab til de politiske partiers ideologier og fordeling i rød og blå blok samt deres holdninger til ulighed og fordeling af velfærd i samfundet
- Viden om livsstil, levevilkår og social arv i Danmark med særligt fokus på Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og felt.  

Hvad skal I kunne, når forløbet er slut?
- Have kendskab til fagets terminologi, dvs. kunne tale om samfundsfag i et samfundsfagligt sprog

- Undersøge, vurdere og diskutere ulighed i velfærdsstaten ud fra:
  - de økonomiske udfordringer
  - politiske standpunkter
  - betydningen for social arv

Væsentlige begreber:

Velfærdsstat, progressivt skattesystem, velfærdsmodeller, den universelle, den residuale, den korporative velfærdsmodel, konkurrencestat, interne og eksterne udfordringer, demografisk udfordring, individualisering, stigende forventninger, globalisering, immigration, udvidelsesstrategi, nedskæringsstrategi, livsstile, Pierre Bourdieu, kapitalformer, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt, habitus, social arv, mønsterbryder, relativ fattigdom, absolut fattigdom, ideologier, socialisme, liberalisme, konservatisme, partier og deres ideologiske udgangspunkt, fordelings- og værdipolitik.

Materiale:
- Brøndum, P., & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op! (3. udg.). København: Columbus. (s. 93-121, 201-220)
- Brøndum, P., & Berg Carlsen, M. (2024). Vores samfund (1. udg.). København. Columbus. Kap. 1.5

Supplerende materiale:
- En syg forskel, DR.dk 2016 (dokumentar)
- Podcast: Ulighed og velfærd: Nina Smith (Vores samfund - Kapitel 1)
- Podcast: Genstart - ”Klassen forfølger dig”, DR.dk 13.01.23
- Artikel: Ali Aminali, Politikerne har selv skabt et stresssygt samfund, Altinget 12.02.23
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det politiske system og ideologier

FORLØBSBESKRIVELSE

Igennem beskæftigelsen med forskelligartede politiske systemer, lærer eleven at redegøre for magtspredningen i den parlementariske styringskæde, og kan identificere forskelle og ligheder mellem andre styreformer. Forløbet skal ruste elevens forståelse af de formale rammer, som ligger til grund den politiske beslutningskraft, herunder civile og politiske rettigheder. Ligeledes skal eleven kunne redegøre for de centrale principper i de store ideologier, og argumentere for ræssonementet bag forskellige politiske beslutninger.

FAGLIGE MÅL
- Redegørelse af danske, nationale beslutningsprocesser.
       -Herunder supranationale forhold
- Analyse af ideologiernes kvalitative indholdsside
- Kritisk anvendelse af fagets begreber med henblik på diskussion.

KERNESTOF:

- Ideologier
- Det politiske system
- Den parlementariske styringskæde
- Medborgerskab


ARBEJDSFORMER
- Tavlestyret undervisning med henblik på intro til fagets begreber
- Gruppearbejde med analyser af relevant empiri
- Gruppeoplæg af analyser

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og metode

FORLØBET ØKONOMI OG METODE - UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

FORMÅL
Forløbet har som overordnet formål at beskæftige eleverne med økonomisk målbare, relevante samfundsfaglige problemstillinger. Igennem arbejdet med statisk, modeller og økonomiske rationaler, vil eleven tilegne sig evner en indenfor for faget central disciplin: opsøgning og bearbejdelse af relevant teori og metode, som knytter sig til det danske økonomiske system og velfærdsmodel.

FAGLIGE MÅL
Som udbygning af det foregående forløb om det politiske system, vil dette økonomiske forløb sigte efter, at eleven opnår indsigt i økonomisk metode, herunder statistiske forhold og deres grafiske gengivelser, og kritisk refleksion over prioriteringsproblemer i samfundet. Dette kobles ydermere til elevens udvikling af selvstændig holdningsdannelse og stringent logisk argumentation.

ARBEJDSFORMER  
- Overvejende gruppearbejde med fokus på redegørelse, analyse og diskussion
- Oplæg fra samme grupper, med henblik på at træne eksamenssituationen
- Forskelligartede 'lege', herunder eget økonomiske-kredsløbs-spil, Kahoot og lign.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi

OVERORDNET FORLØBSBESKRIVELSE

Følgende forløb vil introducerer eleverne til den samfundsfaglige kernedisciplin sociologi.
Forløbet vil introducerer eleverne til teoretiske perspektiver på individualitet, kollektivitet og normdannelser. Disse områder vil fungere som et overordnet teoretisk rammeværk, der sidenhen vil anvendes i refleksion og analyse af elevernes egne sociale netværk, ligesom at denne egenrefleksion vil sidestilles på tværs af tid, sted og kultur.

FAGLIGE MÅL:

Forløbet har som overordnet fagligt mål, at ruste elevernes almendannelse og forståelse for samfundsproblemer i større, kollektive perspektiver, såvel som mindre, individuelle. Eleven skal kunne indgå i faglige diskussioner om de bagvedliggende årsager til, at den menneskelige identitet kan varierer i den grad den gør, og forstå samspillet mellem det omkringliggende samfund, og i et snævrere perspektiv, elementer som familie, institutioner og omgangskreds.

KERNESTOF

Kernestoffet i forløbet vil overvejende udgøres af de sociologiske teorier fra 'Luk samfundet op' om identitetsdannelse, som skal ruste eleven til at forstå de bagvedliggende årsager til forskellig identitetsdannelse, herunder variable som køn, bopæl, indkomst og lign. Denne indsigt i identitetsdannelse vil ligeledes perspektiveres til et større samfundsmæssigt niveau, der afspejler identitetsdannelsens effekt på de samfundsmæssige udviklinger. Hvordan er socialisering anderledes nu, end for elevernes forældre? Hvordan har samfundets indretning skubbet socialisering ud i skolerne og på internettet, i stedet for hos familien? Hvordan afspejler det senmoderne samfund en individualisering og aftraditionalisering, og hvordan håndteres det i mødet med traditionalister?

Nøgleord: Socialisering, identitetsdannelse, det senmoderne samfund, sociale- og kulturelle forskelle.

ARBEJDSFORMER
- Kvalitative interview af skolekammerater
- Gruppe-analyser af relevant empiri, formidlet som oplæg
- Videoproduktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer