|
Titel
4
|
Portrætter i ord og billeder
Formål og indhold
Forløbet ”Portrætter – i billeder og ord” er et mediefagligt forløb, der sætter fokus på portrætgenren. Eleverne skal arbejde med portrætter i billedkunsten, digitale portrætter i form af selfies, journalistiske portrætter samt tv-dokumentariske portrætter.
Som en del af forløbet skal eleverne skrive portrætter af hinanden. Sideløbende med at eleverne tilegner sig viden om portrættet som genre, er forløbet tænkt som skriftlighedsforløb, der har fokus på elevernes evne til at skrive et journalistisk portræt, hvor de bl.a. skal bruge deres viden om genretræk, layout og vinkling.
I forbindelse med arbejdet med de forskellige portrætgenrer er eleverne blevet introduceret til relevant teori og faglige begreber. Eleverne har bl.a. arbejdet med genretræk, layout, vinkling, billedanalyse (det denotative, konnotative og tekstlige niveau), fakta-og fiktionskoder samt personkarakteristik.
Forløbet har desuden lagt vægt på fagets dannende formål. Som en del af forløbet har eleverne, bl.a. i forbindelse med arbejdet med DR3’s portrætter i ”Alt for kliken”, reflekteret over, hvad der kendetegner deres generation, herunder diskuteret de muligheder og udfordringer som unge står overfor i dag.
Faglige mål
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Litteratur
- Alt for kliken, afsnit 3 (2018). Set på dr.dk
-- Hachmann, R. m.fl. (2019). ”Spot på genren portræt”. I: Sæt skrivespor. Aarhus: Systime
- Larsen, O. (2019). ”Billeder”, ”Kreativ bearbejdning af virkeligheden”, ”Dokumentarfilmtyper”, ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”, ”Brugen af fiktion og fiktionskoder”, ”Konflikt” og ”Personkarakteristisk”. I: Håndbog til dansk. Aarhus: Systime
- Silkjær, S. (2013). Fjorten og forsker
Materiale brugt til billedanalyse:
- Eistrup, K. (2018). ”Lancier”
- Ejlerskov, D. (2017). Statsministerportræt af Thorning
- Haimans, R. (2018). Portræt malet i anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag
- Kluge, T. (1996). ”Dronning II”
- Kærn, S. (2010). Statsministerportræt af Fogh Rasmussen
- Selfie af Beyoncé
- Selfie af Justin Bieber
- Strøbæk, N. (2012). ”Tre slægtsled”
|