Holdet S3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold S2023 DA/y (S1y DA, S2y DA, S3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterære genrer
Titel 2 Dokumentarforløb
Titel 3 Tilbage til naturen - del 1
Titel 4 Tilbage til naturen - del 2 med værklæsning
Titel 5 Fortællende journalistik
Titel 6 DIO
Titel 7 Fortællende journalistik (fortsat)
Titel 8 Kroppen
Titel 9 Populærvidenskab og explainere
Titel 10 Drøm og virkelighed - litteraturhistorisk forløb
Titel 11 Humorforløb
Titel 12 Eksistens, mening og modernitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterære genrer

I dette forløb har vi arbejdet med de litterære hovedgenrer epik, lyrik og drama. Ele-verne har læst både klassiske og moderne tekster og analyseret, hvordan litteratur formidler følelser, erfaringer og idéer. Vi har analyseret digte af bl.a. Inger Christensen og Morten Nielsen og arbejdet med begreber som billedsprog, stemning og tematik. Derudover har vi læst noveller og sangtekster og arbejdet med fortælleforhold og per-sonkarakteristik. grænserne mellem fiktion og virkelighed. Forløbet omfattede også drama med Erasmus Montanus, hvor vi også så på argumentation og syllogismer.

Primærtekster:
Christensen, Camilla. ”Søndag” 1996
Rasmussen, Bjørn. Udvalgte digte fra Ming. 2016
Munch-Petersen, Gustaf. ”til en” fra Det nøgne menneske. 1932.
Christensen, Inger. Uddrag fra Sommerfugledalen. 1991
Ravn, Olga. Udvalgte digte fra Den hvide rose. 2016
Holberg, Ludvig. Uddrag fra Erasmus Montanus. 1723
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentarforløb

Dokumentar

I dette forløb arbejder eleverne med dokumentargenren med særligt fokus på, hvordan virkeligheden fremstilles, bearbejdes og iscenesættes i moderne dokumentarfilm. Gennem analyser af dokumentarer og tilhørende artikler opøver eleverne deres evne til at identificere centrale træk ved dokumentariske fremstillingsformer, herunder fortællestruktur, kameraføring, lyd, klipning og afsenderens rolle.

Der arbejdes desuden med Bill Nichols’ seks dokumentargenrer og nogle af de etiske overvejelser, man bør gøre sig, når man laver dokumentarfilm.

Primærtekster
Drengene på kanten, sæson 1, afsnit 1. DR. 2016
Testamentet. Christian Sønderby Jepsen. 2012 (Værk)
Muldvarpen. Undercover i Nordkorea. DR. 2020

Sekundærtekster
”Socialpornografi og mediealfonser”. Artikel af Max Pedersen for Ekkofilm.dk. https://www.ekkofilm.dk/artikler/socialpornografi-og-mediealfonser/?fbclid=IwAR2z8YyylOOQlxoP2Z8x1x_9kh9QGdj-R2o_MOwvXM1zvE3JAEpjpNQ8t3w
Baggrundslæsning fra Den iscenesatte virkelighed på Systime: https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=126&L=0
Baggrundslæsning om dokumentarens undergenrer fra Dansk i tiden: https://danskitiden.systime.dk/?id=325&L=10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tilbage til naturen - del 1

I dette forløb undersøger eleverne, hvordan naturen fremstilles og tematiseres i forskellige genrer og medier fra romantikken til i dag. Gennem analyser af lyrik, reklamer, journalistik, blogs, filmklip og romaner diskuterer eleverne menneskets forhold til naturen – som idyllisk tilflugtssted, ressource, trussel og identitetsrum. Forløbet inddrager både klassisk og moderne litteratur, klimadebat og populærkultur og skærper elevernes blik for æstetiske virkemidler, synsvinkler og samfundsmæssige perspektiver.

Primærtekster
- Tilbage til naturen (1945). Akvarel af Robert Storm Petersen
- Naturmælk (2014). Reklamefilm
- Emil Aarestrup: "Var det synd" (1838).
- Klip fra Søren Ryge: Far, mor og børn (DR 2020) – afsnit 3 fra start og til tidskode 7:10.
- Sarah Greens Rejseblog ”Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen – en rejseguide” https://www.sarahinthegreen.com/da/smaland-sverige-rejseguide-natur/
- Uddrag af Daniel Defoe: Robinson Crusoe (1719)
- Trailer til Minecraft. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=MmB9b5njVbA
- Adam Oehlenschläger: ”Morgenhimmel” (1802)
- Chr. Winther: ”Jeg kom til skovens bolig” (1860)
- Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads maj 2019, trykt i Politiken den 25. maj 2019
- Uddrag fra Theis Ørntoft: Digte 2014.
- Nanna Storr-Hansen: ”LUKSUSCOMMUNITY”, ”Bøgetid” og ”CV” fra Bøgetid. 2022.
”Litteratur, der gør den økologiske bevidsthed sangelig”, artikel af Ask Hansen for In-formation. 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tilbage til naturen - del 2 med værklæsning

I dette forløb undersøger eleverne, hvordan naturen fremstilles og tematiseres i forskel-lige genrer og medier fra romantikken til i dag. Gennem analyser af lyrik, reklamer, journalistik, blogs, filmklip og romaner diskuterer eleverne menneskets forhold til natu-ren – som idyllisk tilflugtssted, ressource, trussel og identitetsrum. Forløbet inddrager både klassisk og moderne litteratur, klimadebat og populærkultur og skærper elevernes blik for æstetiske virkemidler, synsvinkler og samfundsmæssige perspektiver

Primærlitteratur:
- Erlend Loe: Doppler. 2004 (Værk)
- Det er skræmmende, hvor lidt børn er i naturen. Artikel af Tobias Simonsen for Kri-steligt Dagblad. 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fortællende journalistik

I dette forløb arbejder eleverne med den fortællende journalistik som genre, hvor journalistiske fakta formidles med litterære greb. Gennem tekster fra Bang og Cavling til Capote, Talese og nyere reportager og podcasts undersøger eleverne, hvordan for-tælleformer, komposition, miljøbeskrivelse og personskildring bruges til at skabe nær-vær og identifikation i journalistiske fremstillinger. Forløbet belyser genrens udvikling, dens etiske dilemmaer og dens rolle i samfundsdebatten.

Primærtekster
- Bang, Herman. ”Branden.” 1884
- Cavling, Henrik. ”Henrettelse.” 1892
- Capote, Truman. Uddrag af Med koldt blod 1965.
- Capote. Film af Bennett Miller fra 2006
- Talese, Gay "Frank Sinatra er forkølet." Uddrag. 1966
- Høi, Poul "Og hele månen blev som blod." Reportage fra 2001
- Høi, Poul “Fortiden vender frygteligt tilbage.” reportage fra 2019
- Skjold, Søren Boy. ”Genrehistorie”, kapitel fra Den journalistiske fortælling ”I et forhold med” Podcast af Third Ear. 2013.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Fortællende journalistik (fortsat)

I dette forløb arbejder eleverne med den fortællende journalistik som genre, hvor journalistiske fakta formidles med litterære greb. Gennem tekster fra Bang og Cavling til Capote, Talese og nyere reportager og podcasts undersøger eleverne, hvordan for-tælleformer, komposition, miljøbeskrivelse og personskildring bruges til at skabe nær-vær og identifikation i journalistiske fremstillinger. Forløbet belyser genrens udvikling, dens etiske dilemmaer og dens rolle i samfundsdebatten.

Primærtekster
- Bang, Herman. ”Branden.” 1884
- Cavling, Henrik. ”Henrettelse.” 1892
- Capote, Truman. Uddrag af Med koldt blod 1965.
- Capote. Film af Bennett Miller fra 2006
- Talese, Gay "Frank Sinatra er forkølet." Uddrag. 1966
- Høi, Poul "Og hele månen blev som blod." Reportage fra 2001
- Høi, Poul “Fortiden vender frygteligt tilbage.” reportage fra 2019
- ”I et forhold med” Podcast af Third Ear. 2013.

Sekundærlitteratur
- Fortællende journalistik: Virkeligheden forklædt som litteratur | Textur: https://textur.systime.dk/?id=339
- 'Scenisk fremstilling' fra Kapitel 3.4, Fremstillingsformer i Håndbog til Dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=163#c49
- Kort genrehistorie - uddrag fra Søren Boy Skjold "Den journalistiske fortælling" , kapitel 2,  s. 39-55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kroppen

I dette forløb har vi arbejdet med Caspar Erics digtsamling Nike, der behandler tema-er som kroppen, handicap, identitet og normkritik. Med udgangspunkt i en værklæs-ning har eleverne arbejdet med lyriske virkemidler som enjambement, rytme, stemme og intertekstualitet, og analyseret, hvordan digtene udfordrer forestillinger om det normale og det afvigende. Derudover introducerede vi begreberne centrallyrik og in-teraktionslyrik og diskuterede dem i forhold til Caspar Eric.

Forløbet har desuden perspektiveret til artikler om kropsidealer, samt en novelle af Peter Seeberg som har et mere filosofisk blik på forholdet mellem krop og identitet

Primærtekster
- Eric, Caspar. Nike. 2015 (Værk)
- Seeberg, Peter. “Patienten.” (1962)

Sekundærtekster
- Lassen, Helle Juhl. Kapitel om Cripteori fra Fuck Normen. 2016
- Eric, Caspar. “Den handicappede krop er fremtiden.” Artikel fra Information. 2015
- Kjeldtoft, Sebastian Stryhn. "En syg sjæl i et sundt legeme?". Artikel fra Information. 2015
- Uddrag fra 'Lyrik - når sproget spiller' om Enjambement: https://lyrik.systime.dk/?id=136#c1410
Uddrag fra lItteraturportalen om centrallyrik og interaktionslyrik (udleveret som word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Populærvidenskab og explainere

I forløbet arbejdes der med populærvidenskabelig formidling fra et både analytisk og produktivt afsæt. Fokus er på formidling i explainervideoer. I starten af forløbet analyseres der både trykt og videobaseret populærvidenskabelig formidling med fokus på centrale begreber såsom vinkling, virkemidler, komposition, multimodalitet mm. Herefter producerer eleverne selv explainervideoer, som til sidst vises for klassen. Eleverne analyserer hinandens videoer med afsæt i centrale begreber fra forløbet.

Primærtekster
- P3 x Viden: Hvordan virker solcreme: http://youtube.com/watch?v=8_wqMBUdaLk
- P3 x Viden: Hvad gør forelseklse ved din hjerne: https://www.youtube.com/watch?v=DTUOYnjilX8
- NIels Halfdan Hansen og Ruben Shilhap Hansen: Brændvarme Byer skal køle kloden, Illustreret Videnskab nr. 208

Sekundærtekster:
- Cecilie Lindegaard: "Teknologiens tekster" - kapitel 6: Populærvidenskabelig formidling (inklusiv underafsnit) https://teknologienstekster.systime.dk/?id=139&L=10

- Flemming Kjærrumgaard Madsen "Explainer. Vidensformidling på video
     - Kapitel 1 (inklusiv underafsnit): Faglig formidling https://explainer.systime.dk/?id=148
     - Kapitel 2 (inklusiv underafsnit): Det gode emne https://explainer.systime.dk/?id=150
     - Kapitel 3 (inklusiv underafsnit): Kommunukationens rammer https://explainer.systime.dk/?id=151
     - Kapitel 5: (inklusiv underafsnit): Komposition https://explainer.systime.dk/?id=166
     - Kapitel 7: (inklusiv underafsnit): Multimodalitet https://explainer.systime.dk/?id=179

-Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Perspektiver i dansk - tværfaglig opgave - populærvidenskabelig artikel https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=243#c980  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Drøm og virkelighed - litteraturhistorisk forløb

I dette litteraturhistoriske forløb læses tekster fra romantikken, romantismen og det moderne gennembrud. Det gennemgående fokus er teksternes behandling af forholdet mellem drøm og virkelighed. Fra universalromantikken hvor kunsterne forsøger at forbinde sig til en højere virkelighed gennem drømme, anelser og kunst over romantismen, hvor man forsøger at finde sprækkerne i den polerede facade til det moderne gennembrud hvor realismen opløser tidligere idealiseringer af virkeligheden. Som en del af forløbet læses Steen Steensen Blichers Sildig Opvaagnen som værk, blandt andet med fokus på fortælleforholdet i teksten.

Primærtekster
- Schack von Staffeldt: "Indvielse" (1804)
- H.C. Andersen: Klokken (1845)
- H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
- N.F.S. Grundtvig: "Langt højere bjerge" (1820)
- Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
- St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
- Amalie Skram "Constance Ring" (uddrag) (1885)
- Herman Bang: ”Den Sidste Balkjole” (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1885)
- Lone Aburas: "Det er et jeg der taler (Regnskabets time)" (uddrag)  (2017)
- Kenneth Jensen: "Tragedie plus tid" (uddrag) (2015)
- Caspar Eric: "Nye Balancer" (uddrag) (2023)

Malerier
- Jørgen V. Sonne, Landlig scene 1848
- Allan Otte, Sædemanden, 2016
- Johan Thomas Lundbye, Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde, 1847
- Allan Otte, Ophobning, 2010
- C.W. Eckersberg: ”Familien Nathanson” (1818)
- C.W. Eckersberg ”En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl” (1841)

Sekundærlitteratur
- Galskabens Litteratur  -"Fortælleteori om upålidelighed" https://galskabilitteraturen.systime.dk/?id=205&L=0  

Om romantik og romantiske  - Fra Brug Litteraturhistorien
- En kaotisk tidsalder | https://bl.systime.dk/?id=353
- Romantikkens ideer | https://bl.systime.dk/?id=355
- Nationalromantisk harmoni | https://bl.systime.dk/?id=358
- Romantismen | https://bl.systime.dk/?id=180
- Ak, hvor forandret – St.St. Blichers noveller | https://bl.systime.dk/?id=177

Om det moderne gennembrud - Fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud | https://litthist.systime.dk/?id=125
- Det moderne gennembruds samfund | https://litthist.systime.dk/?id=138
- Livssyn og syn på litteraturen | https://litthist.systime.dk/?id=139
- Skrivestil og sprog | https://litthist.systime.dk/?id=140
- Det moderne gennembruds genrer | https://litthist.systime.dk/?id=141
- Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke | https://litthist.systime.dk/?id=142#c297

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Humorforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistens, mening og modernitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer