|
Titel
2
|
ALLE FORLØB FOR DE 3 År
Undervisningsbeskrivelse
Termin August 2023 – Juni 2026.
Institution NEXT Sukkertoppen Gymnasium
Uddannelse htx
Fag og niveau Fysik A
Lærer(e) Stefan Mossor Rathmann
Hold 3.w
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb i faget
Forløb 1 NV Grundforløb og Energi
Forløb 2 Termodynamik og opdrift
Forløb 3 Bølger
Forløb 4 Elektriske kredsløb
Forløb 5 Statik (SO-forløb)
Forløb 6 Mekanik
Forløb 7 Mekanik (SOP – en Lagrangian beskrivelse af det skrå kast).
Forløb 8 Atomfysik
Forløb 9 Rotations mekanik
Forløb 10 Termodynamiske processor og Termodynamiske maskiner.
Forløb 11 Elektriske felter
Forløb 12 Rumteknologi
Forløb 13 Eksamensprojekt.
Forløb 14 Mini forløb om impuls
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 1 NV Grundforløb og Energi
Varighed 16 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er gennem forløbet arbejdet med energi og forskellige former for energi, samt effekt. Der er ydermere arbejdet med: hypotesedannelse og lineærregression. Det meste hører under NV Grundforløbet.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Bestemmelse af tyngdeacceleration
Vands blandingstemperatur
Is smeltevarme
Fordampningsvarme
Opvarmning af vand med hænder.
Faglige mål Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof SI-enhedssystemet, fysiske størrelser og enheder.
Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning. Indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer.
Termisk ligevægt og kalorimetri.
Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel: 1.2, 1.6, 1.8, 2.1-2.2 og 2.4-2.10
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 2 Termodynamik og opdrift
Varighed 20 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Gennem forløbet er der arbejdet med idealgasligningen og gassers densitet. Ydermere er arbejdet med: Tryk i en væske søjle samt opdrift.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Isbjerge/isterninger
Idealgasligningen.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof Idealgasligningen og gassers densitet.
Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel 3.1 – 3.6
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 3 Elektriske kredsløb
Varighed 30 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er gennem forløbet arbejdet med elektriske kredsløb.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Ohms lov.
Joules lov.
Resistivitet.
Opsætning af kredsløb i serie og parallelforbindelser
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof Simple jævnstrømskredsløb.
Beregninger på jævnstrømskredsløb, med maksimalt to forbrugende komponenter.
Modeller for spændingskilder.
Samt ledingsmodstand og elforsyningsnettet, herunder kendskab til vekselstrøm.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel 4.1 – 4.18
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 4 Bølger
Varighed 12 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er gennem forløbet arbejdet med forskellige typer af bølger med fokus på lys.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Optisk gitter.
Snell’s lov.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof Bølgers grundlæggende egenskaber, bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens.
Det elektromagnetiske spektrum, lys som bølger, optisk gitter og brydningsfænomener.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel 5.1 – 5. 8
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde og mundtlig formidling.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 5 Statik (SO-forløb)
Varighed 20 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er i samarbejde med matematik, kemi og teknologi arbejdet med kræfters vektorer med fokus på kraftdiagrammer, angrebspunkter og resulterende kræfter.
Ydermere er arbejdet med: Frit-legeme diagrammer, kraftmoment og styrkelære.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Forsøg med gnidningskraft, herunder statisk og dynamiske gnidningskoefficienter samt faktorer gnidningskraften afhænger af.
Forsøg med trisser og snorkraft.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, og gnidningskraft.
Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension, herunder kraftanalyse på skråplan.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel: 1.6, 8.1, 8.7 og 8.9
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde samt tværfagligt samarbejde med andre fag.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 6 Mekanik
Varighed 42 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er gennem forløbet arbejdet med emnet mekanik, der er endvidere arbejdet med teori både for det skrå kast på Newtonisk form og Lagrangian form. Ydermere er der arbejdet med: Frit legeme diagrammer og kraftanalyse på skråplan.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Hooks lov.
Energi i en fjeder.
Det Skrå Kast.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Kernestof Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension, samt det.
Kraftbegreber herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, gnidningskraft, fjederkraft, luftmodstand samt tryk og opdrift.
Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension, herunder kraftanalyse på skråplan.
En kræfts arbejde, kinetisk energi, potentiel energi.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux Kapitel: 7.1 - 7.7, 8.1 - 8.10, 9.1 - 9.7
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde og mundtlig formidling.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 7 Lagrangian beskrivelse af det skrå kast.
Varighed 30 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Skrå kast beskrevet vha Euler-lagrangian ligningen.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Det Skrå Kast.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Kernestof Supplerende stof.
Anvendt materiale Udgangspunktet for det specifikke system vi som minimum ønsker at undersøge er: https://www.youtube.com/watch?v=iBLSNOJDk9A
Lagrangian og Euler-Lagrangian equation.
Introduktion til forløb: Udleverede dokumenter for SRC 2w.
Genopfriskning af skråkast fra Newtonsk perspektiv:
Orbit B Htx/Eux, IBog fra systime.dk, kapitlerne: kap. 10.3 til 10.6
Introduktion til Lagrangian (L=T-U) og Hamiltonian (H=T+U): Vores: L=1/2⋅m⋅v^2+m⋅g⋅h.
Generaliserede koordinater. Vores: v^2=x ̇^2+y ̇^2 og h=y.
Euler-Lagrangian equation: d/dt ∂L/(∂q ̇ )-∂L/∂q=0, hvor q=x eller y, og q ̇=x ̇ eller y ̇, respectively.
Vi løser følgende i mapel (∂L/∂x; ∂L/∂y; ∂L/(∂x ̇ ); ∂L/(∂y ̇ ); d/dt (∂L/(∂x ̇ )) og d/dt (∂L/(∂y ̇ ))) og kommentere på hver del explicit.
Vi indsætter i Euler-lagrangian equation i hhv. x-dimensionen og y-dimensionen og får de to kinematiske ligninger (differentialligninger) og deres løsninger: x ̈=0 →x=v_(x,0)⋅t+x_0
Og y ̈=-g→y=-1/2⋅g⋅t^2+v_(y,0)⋅t+y_0 .
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde og mundtlig formidling.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 8 Atomfysik
Varighed 14 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Der er gennem forløbet arbejdet med atomfysik. Ydermere er der arbejdet med: Bohrs atommodel samt antagelser.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Plancks konstant
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof Atomer og atomkernes opbygning.
Fotonens energi, atomare systemers emission og absorption af stråling.
Spektre herunder hydrogenatomets spektrum.
Anvendt materiale Orbit B htx/eux, Kapitel 6.1 – 6.6
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde og mundtlig formidling.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 9 Selvstændigt fysikprojekt: Rotationsmekanik
Varighed 15 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Eleverne har stået for valg af emner, planlægning og udførelse af forsøg. Forsøg er udført alene eller i mindre grupper. De har skrevet en individuel rapport over deres forsøg.
Faglige mål Kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag.
Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne.
Kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kernestof Selvstændigt fysikprojekt
Anvendt materiale
Fysik A Valgfagselever – 2. årgang foråret 2025
I løbet af foråret arbejder fysik B-holdene med deres afsluttende selvstændige projekt på fysik B. I samme periode skal du arbejde med en opgave, som dækker udvalgt kernestof fra fysik A læreplanen, og som indeholder selvstændig læsning af kapitler i lærebogen, informationssøgning, opgaveregning og eksperimentelt arbejde.
Opgaven
I forløbet skal du arbejde med emnerne
Jævn Cirkelbevægelse
Stive legemers rotation i to dimensioner, herunder kraftmoment, inertimoment, Steiners sætning og tilhørende energiforhold
For at gennemføre forløbet skal du
sætte dig ind i den relevante teori fra lærebøgerne Orbit B og Orbit A htx (læreplan 2017) og gerne supplere med anden litteratur. Henvisninger til lærebøgernes afsnit finder du i til sidst i oplægget her.
regne og dokumentere løsningen af fem opgaver, som du finder på Lectio sammen med dette oplæg
planlægge, udføre og analysere tre forsøg der undersøger en eller flere af de sammenhænge udtrykt ved formlen for centripetalkraftens størrelse i en jævn cirkelbevægelse 𝐹𝑐=𝑚⋅𝜔2⋅𝑟
undersøger begrebet kraftmoment og vægtstangsprincippet
undersøger en selvvalgt problemstilling indenfor emnet rotation (fx ”magiske rør”, inertimoment eller fysisk pendul)
løbende føre logbog over jeres eksperimentelle arbejde, logbogen skal indeholde forsøgsbeskrivelser, måledata og databehandling, tabeller og grafer
aflevere en skriftlig projektrapport (max 15 sider), som samler resultaterne af dit eksperimentelle arbejde
Arbejdsform
Opgaven udføres i studie-grupper med 2-4 personer. Med mindre andet aftales skal forsøgene udføres på skolen.
Afleveringer
Logbog over eksperimentelle arbejde inkl. måledata og databehandling, tabeller og grafer
Projektrapport hvor du samler de vigtigste resultater fra de tre forsøg (max 15 sider evt. suppleret med bilag)
Dokumenterede opgaveløsninger
Logbog, opgaveløsninger og projektrapport samles i en zip-fil som afleveres på Lectio.
Henvisninger til lærebogens afsnit Side 2 af 2
Orbit B:
afsnit 10.7 - 10.10 Cirkelbevægelse (p710 - 713)
Orbit A
afsnit 2.1 - 2.2 Inertimoment og Steiners sætning (p295 - 296)
afsnit 2.3 Kinetisk energi ved rotation (p297)
afsnit 2.4 - 2.6 Vinkelacceleration, kraftmoment og Newtons anden lov for rotation (p298 - 299, p306)
afsnit 2.7 - 2.9 Vægtstangsprincip og massemidtpunkt (p300 - p301)
Arbejdsformer Projektarbejdsform, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 10 Termodynamiske processor og maskiner.
Varighed 54 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Arbejde med: Idealgasligningen, de forskellige termodynamiske hovedsætniger, gassers arbejde, Opvarmning af gasser og deres indre energi, pV-diagrammer, isokor, isobar, isoterm, og adiabatisk proces.
Kraftvarmeværker, Varmepumpemaksiner, nyttevirkning, kredsprocesser, arbejde i kredsprocessor, carnot-nyttevirkning, effektfaktor.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Kvantitativt: Stirlingmotoren.
Kvalitativt: Adiabatiske processor i et stempel.
Faglige mål Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof SI-enhedssystemet, fysiske størrelser og enheder.
idealgasloven og gassers densitet ̶ gassers arbejde, termodynamikkens første og anden hovedsætning ̶ termodynamiske kredsprocesser, herunder virkningsgrad og effektfaktor
Forksellige former for termodynamiske maskiner, herunder stirling motoren.
Anvendt materiale Orbit A Kapitel: 4.1-4.10 og 5.1-5.11
Samt: https://aabenvirksomhed.dk/da-gymnasiet/undervisningsforloeb/termodynamik/
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 11 Elektriske Felter
Varighed 30 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Vi har arbejdet med Kræfter på elektriske ladning, Statisk elektricitet, Homogene elektriske felter, kapacitorer, energi i en kapacitor, pladekapacitoren, kobling af kapacitorer, samt op og afladning af en kapacitor.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Afladning af en kapacitor.
Faglige mål Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof SI-enhedssystemet, fysiske størrelser og enheder.
Elektrisk felt og kraften på en elektrisk ladning, herunder feltet omkring en punktladning og homogent elektrisk felt ̶ kapacitorers energiforhold samt op- og afladningsforløb af en kapacitor.
Anvendt materiale Orbit A Kapitel: 3.1-3.9
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 12 Rumteknologi
Varighed 16 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Jeg er lidt usikker på denne del, da det har været en Barselsvikar som har undervist klassen igennem dette forløb.
Jeg ved dog at eleverne har arbejdet med udledningen af raketligningen (https://prezi.com/view/GcoEhhzQun4k6oC5IREK/?referral_token=eyk_qRlnB3FN ), som jeg har ladet indgå som et ’kendt spørgsmål’ til eksamen.
Desuden er der arbejdet med en historisk til gang til Kopernikus og Kepler (https://prezi.com/view/pfXFD1g2S1Cl7mtaXnVU/?referral_token=eyk_qRlnB3FN )
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Farvebilleder med FUT teleskopet
Faglige mål Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof Ude for pensum.
Anvendt materiale Jeg er lidt usikker på denne del, da det har været en Barselsvikar som har undervist klassen igennem dette forløb.
Jeg ved dog at eleverne har arbejdet med udledningen af raketligningen (https://prezi.com/view/GcoEhhzQun4k6oC5IREK/?referral_token=eyk_qRlnB3FN ), som jeg har ladet indgå som et ’kendt spørgsmål’ til eksamen.
Desuden er der arbejdet med en historisk til gang til Kopernikus og Kepler (https://prezi.com/view/pfXFD1g2S1Cl7mtaXnVU/?referral_token=eyk_qRlnB3FN )
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 13 Eksamensprojekt.
Varighed 24 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Individuelt selvstændigt eksamensprojekt.
Det har været en barselsvikar som har haft eleverne igennem dette forløb.
Faglige mål Kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder.
Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener.
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof Gerne udover pensum
Anvendt materiale …
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 14 Mini forløb om impuls
Varighed 4-6 moduler af 45 min.
Forløbets indhold og fokus Det har været en barselsvikar som har haft eleverne igennem dette mini-forløb. Jeg har ladet mig fortælle, at de langt fra færdiggjorde dette emne (pga tidspres, sygdom mm.). Derfor betragter jeg ikke dette emner relevant ift. Eksamensspørgsmål.
Eksperimentet arbejde i løbet af forløbet:
Intet.
Faglige mål ..
Kernestof Impuls og impulsbevarelse.
Eleverne kiggende lidt på impuls og impulsbevarelse da de udledte raketligningen.
Anvendt materiale Ikke opgivet.
Arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
|