Holdet S3n Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e)
Hold S2023 Ih/n (S2n Ih, S3n Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - hvad er idéhistorie
Titel 2 Oversigtsforløb: Teknologi og samfund gennem tiden
Titel 3 DIO - teknologi og arbejde
Titel 4 Etik og teknologi
Titel 5 Krig, totalitarisme og folkedrab i det 20. årh
Titel 6 Overvågning
Titel 7 Imperialisme og kolonialisme
Titel 8 Straffens idéhistorie
Titel 9 Teknologier i brug
Titel 10 Afsluttende idéhistorieprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - hvad er idéhistorie

Eleverne introduceres til idéhistoriefaget, herunder til spandauermodellen. Eleverne introduceres desuden til kildebegrebet og de grundlæggende kildespørgsmål.

Kernelitteratur
- Andersen, C.; Bek-Thomsen, J. og Pedersen, A. (2018). "Idéhistorie”, Systime
        1.2: Definitioner af teknologi: https://idehistorie.systime.dk/?id=170
        2: Idéhistoriske tilgange: https://idehistorie.systime.dk/?id=153
           Historieforståelse (afsnit) https://idehistorie.systime.dk/?id=176#c386
- Helweg-Larsen, G. (1940). "Larver". I: Kristeligt Dagblad, august 1940
- Thomsen, Kasper (2018): ”1.6.1 Grundlæggende kildeanalyse” i: Historiefaglig arbejdsbog, Systime https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=193


Faglige mål
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oversigtsforløb: Teknologi og samfund gennem tiden

Forløbet er et oversigtsforløb med fokus på lange udviklingslinjer fra oldtiden til oplysningstiden.  Den gennemgående fokus er samspillet mellem teknologi, samfundet og idéer. Forløbet fungerer samtidig som en introduktion til centrale idéhistoriske metoder med særligt fokus på almenhistorie og teknologihistorie.

De historiske nedslagspunkter er menneskets evolution, de første civilisationer samt antikken med fokus på Grækenland og Romerriget. Her er der primært fokus på kildekritik som metode samt dyb historie.

Efterfølgende arbejdes der med vikingetiden hvor historiebrug introduceres.
I forlængelse heraf arbejdes der med middelalderen og renæssancen. I den forbindelse introducere trekassemodellen/Aalborg-modellen og ANT, som eleverne bruger til at analysere centrale teknologier såsom den tunge plov, møllen og bogtrykkerkunsten.

I sidste del af forløbet arbejdes der med den naturvidenskabelige revolution og oplysningstiden. Her forskydes fokus til det idéhistoriske ben, hvor Kuhns begreber inddrages i arbejde med den kopernikanske revolution. Der læses desuden tekster af Rene Descartes og Immanuel Kant.

Arbejdsmetoderne er primært klasseundervisning og gruppearbejde med fokus på tekstanalyse, analyse med modeller og korte præsentationer.

Kernetekster
- Andersen, C.; Bek-Thomsen, J. og Pedersen, A. (2018). "Idéhistorie”, Systime
      Kapitel 3.1: Mennesket er en kok: https://idehistorie.systime.dk/?id=182
- Møller, Jakob H. (2023). "Ind i idéhistorie". Forlaget Praxis
      3.1 Kildekritik: https://indiidehistorie.praxis.dk/10041
      3.4: Historibrug: https://indiidehistorie.praxis.dk/10007
      3.8: Dyb historie: https://indiidehistorie.praxis.dk/10042
      5.2: ANT - aktør-netværkteori: http://indiidehistorie.praxis.dk/10034
      5.4: Trekassemodellen: https://indiidehistorie.praxis.dk/10036
      
- Nielsen, Keld m.fl. (2005) "Skruen uden ende: den vestlige teknologis historie", Erhvervsskolernes Forlag
    - Uddrag fra kapitel 1 Oldtidens teknologi s. 18-30 + 53-55
    - Uddrag fra kapitel 2: Euroopas første teknologiske opsving s. 60-72
- Lambert, Tim (2005) "Guns, Germs and Steel - episode 1, out of Eden", National Geographic (TV-serie)  https://www.youtube.com/watch?v=i885hopsw6E
- Thukydid (ca. 430 f.v.t.) ”Perikles’ Gravtale” (uddrag) I: Hansen, Morgens Herman: Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag, 1994  - uddrag
- Meyhoff, Peder (2011) "Teknologihistorie", Systime
    - 4. Romerriget :https://teknologihistorie.systime.dk/?id=588
    - 4.1:  Romerriget og 'Romerfreden': https://teknologihistorie.systime.dk/?id=580
- Scherfig, Albert (2015) "Fortidsbrug i natioinalstatens tjeneste - da vikingetiden blev opfundet" Baggrund. https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/
- Fadlan, Ibn (922): "Ibn Fadlan om vikingerne" fra Frydenlund.dk.
- Skov, Christian Boserup og Larsen, Kasper (2013) "Thomas S. Kuhn – videnska-bens revolutioner" i: Grundbog til Filosofi - mennesket i verden, Systime https://filosofigrund.systime.dk/?id=133  
- Becker-Larsen, Lars (2009) "Den bevægede jord", Danish Doc Production : https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/den-bevaegede-jord
-  Descartes, René (1637)  "Afhandling om metoden – Filosofiens principper". i Skov, Christoffer Boserup m.fl. ((2013) Mennesket i verden - Grundbog til filosofi, Systime https://filosofigrund.systime.dk/?id=157
- Andersen, Inge m.fl. (20019) "Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration"
     - Oplysningstiden: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=131
      - Menneske og samfund: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=156
      - Straf og børneopdragelse: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=157
     - Religion og oplysning: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=158
      - Videnskab og oplysning: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=159
        - Den oplyste enevælde: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=160
      - Oplysningstiden i Danmark: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=161
- Kant, Immanuel (1784) ”Hvad er oplysning”

Supplerende tekster
- Frederiksen, Peter (2019): "Vores Verdenshistorie", Forlaget Columbus
       - Den romerske republik: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145&L=10
       - Retfærdig krig og problematiske erobringer: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189&L=10
      -  Den romerske hær og Julius Cæsar: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190&L=10
      - Det romerske kejserdømme: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146&L=10
     -   Romersk byggekunst: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147&L=10
-    Appel, Charlotte (20. januar 2017): ”Bogtrykkets betydning for reformationens indførelse, ca. 1450-1536”, Danmarkshistorien.dk, Lokaliseret: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bogtrykkets-betydning-for-reformationens-indfoerelse-ca-1450-1536
-     Kragh, Helle (10. september 2017): ”Bogtrykkerkunsten banede vejen for nutidens massekommunikation”, Videnskab.dk, Lokaliseret: https://videnskab.dk/teknologi/bogtrykkerkunsten-banede-vejen-for-nutidens-massekommunikation/
-  Meyerhoff, Peder: ”Da Gutenberg opfandt bogtrykket”, Danmarks Teknologihistorie, Lokaliseret: https://www.danmarksteknologihistorie.dk/da-gutenberg-opfandt-bogtrykket/
- Bossuet, Jacques-Benigne (1709)  "Om det guddommelige monarki" - https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=301
- Diderot Denis : Et brev om kritik af religionen (1771) https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=302#c352
- Holberg Ludvig : Moralske tanker (1744) https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=304

Faglige mål
redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DIO - teknologi og arbejde

Forløbet er et tværfagligt SO-forløb med faget dansk, hvor eleverne på baggrund af koordineret undervisning i begge fag skriver en individuel opgave.  Denne opgave fremlægges efterfølgende for klassekammerater samt en lærer.

I idéhistorie undersøger eleverne, hvordan den teknologiske udvikling fra industrialiseringen til i dag har påvirket menneskets forhold til arbejde og teknologi. I starten af forløbet arbejder eleverne med begreber om teknologioptimisme, -pessimisme og -determinisme. Herefter introduceres til industrialiseringen som periode, hvorefter eleverne undersøger dampmaskinen ved hjælp af LTS-modellen/Hughes fasemodel. Efterfølgende er der fokus på arbejderbevægelsen som social reaktion på industrialiseringen. I den forbindelse arbejdes der med Slaget på Fælleden og eleverne arbejder kildeanalytisk med Louis Pios ’Maalet er fuldt’. Efterfølgende arbejdes der med, hvordan kunstig intelligens i nutiden påvirker arbejdsvilkår. Eleverne arbejder med en dokumentarfilm, og undersøger, hvordan historien bruges til at ’forudse’ fremtiden.

Efter den emneorienterede undervisning undervises eleverne i kildesøgning, kildeangivelse, litteraturliste mm. samt i at opstille en tværfaglig opgave. I en forbindelse introduceres eleverne til taksonomiske niveauer både generelt og i historiefaglig sammenhæng.  

Kernelitteratur:
• Kirkegaard, Karl Aage (2005) "Teknologi og filosofi" Erhvervsskolernes forlag, side. 37-43 (om teknologisyn)
• Møller, Jakob H. (2023). ”4.3 – Large technological systems” og ”2.4 – Historiebrug” i: Ind i idéhistorie. Forlaget Praxis https://indiidehistorie.praxis.dk/10035
• Kragh, Helge (2017) ”Dampmaskinen satte fut i den industrielle revolution”, Videnska.dk https://videnskab.dk/forskerzonen/teknologi-innovation/dampmaskinen-satte-fut-i-den-industrielle-revolution
• Meyhoff, Peder (2011) "28. Dampmaskinen” i Teknologihistorie, Systime 28. Dampmaskinen | Teknologihistorie
• Sørensen, Katrine N. og Andersen, Linda N. (2009) ”Slaget på fælleden”, Arbejdermusset, skoletjenesten.dk
• Pio, Louis (1872): ”Maalet er fuldt” – lokaliseret på Arbejdermuseet.dk https://arbejdermuseet.dk/undervisning/digitale-laeremidler/slaget-pa-faelleden/
• NRK (2016): ”Teknologien som forandrer os: Livet uten jobben”, NRK https://tv.nrk.no/serie/teknologien-som-forandrer-oss/sesong/1/episode/DMPV73001216
• Thomsen, Kasper (2018): ”Den historiefaglige redegørelse”, ”Den historeifaglgie analyse” og ”Den historiefaglige diskussion” i: Historiefaglig arbejdsbog, Systime  https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=319

Faglige mål:
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Etik og teknologi

I forløbet 'etik og teknologi' skal eleverne lære grundlæggende etiske positioner at kende og herefter anvende disse til at analysere og diskutere selvvalgte teknologietiske problemstillinger.

Eleverne introduceres i starten af forløbet for en række klassiske etiske positioner. Det gælder konsekventialismen i form af Benthams utilitarisme, pligtetikken i form af Kants moralfilosofi samt dydsetikken i form af Aristoteles etik. De præsenteres ligeledes for nyere teknologietiske positioner, herunder Hans Jonas' og Peter Kemps teknologifilosofier.

Eleverne arbejder med teorierne ved hjælp af traditionelt tekstarbejde med arbejdsspørgsmål, matrixpræsentationer og casearbejde.   

Herefter arbejder eleverne i grupper med et projekt, hvor de med afsæt i de etiske teorier skal analysere og diskutere en selvvalgt teknologi og de etiske problemstillinger, der er forbundet hermed. I projektet skal de også inddrage en selvvalgt teknologihistorisk metode til at analysere den valgte teknologi med. Projekt udmunder i en skriftlig opgave eller en optaget præsentation.

Kernelitteratur
Kant, Immanuel (1785) "Grundlæggelse af sædernes metafysik" (Uddrag) i:  Larsen, Thomas Falk og Rasmussen, Michael: Refleksion, Gyldendal, 2019, https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=196
- Larsen, Thomas Falk og Rasmussen, Michael (2019) "Refleksion", Gyldendal
Konsekventialisme https://refleksion.systime.dk/?id=157
      - Benthams utilitarisme: https://refleksion.systime.dk/?id=158
      - Pligtetik: https://refleksion.systime.dk/?id=159
       - Dydsetik: https://refleksion.systime.dk/?id=160

- Skov, Christian Boserup og Larsen, Kasper (2013) "Etik – hvordan skal vi handle?" i: Grundbog til Filosofi - mennesket i verden, Systime https://filosofigrund.systime.dk/?id=121

- Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021) "Teknologi og filosofi", Systime
    - Hans Jonas – en teknologietik for menneskeheden: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=191
    - Det kategoriske imperativs utilstrækkelighed: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=205
    - Afstandsetikkens begrænsning: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=208
     - Peter Kemp – menneskers teknologietik: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=192
Herudover finder eleverne selv litteratur i forbindelse med deres projekt

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
. idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse af projekt om etik og teknologi 18-02-2025
Noter fra fremlæggelser 18-02-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krig, totalitarisme og folkedrab i det 20. årh

I dette forløb arbejder eleverne med krig, totalitarisme og folkedrab i det 20. århundrede  Det gennemgående fokus er, hvordan den teknologiske udvikling har spillet sammen med de almenhistoriske og idéhistoriske udviklinger, der muliggjorde totalitarisme og folkedrab med særligt fokus på Nazitysklands udvikling og holocaust.

I første del af forløbet er på fokus på første verdenskrig. Det teknologiske omdrejningspunkt er her maskingeværet, mens det metodiske fokus er aktør-struktur-modellen, som blandt andet bruges til at undersøge spørgsmålet om, hvorfor 1. verdenskrig startede. Herefter arbejdes der med nazismens udvikling i mellemkrigstidens Tyskland frem mod 2. verdenskrig. Her er der særligt fokus på radioens rolle for etableringen af den totalitære nazistiske stat.

I anden del af forløbet er fokus folkedrab - i første omgang med fokus på holocaust. Udviklingen frem mod holocaust analyseres via Stantons 10 stadier mod folkedrab. Efterfølgende arbejdes der med dokumentaren  'Night will falll' og der arbejdes med kilder, der dokumenterer holocaust. Til sidst arbejdes der med forklaringer på, hvordan holocaust kunne finde sted. Der arbejdes med hhv. den internalistiske og funktionalistiske skole, og der drages perspektiver til Zygmunt Bauman og Hannah Arendt.

I sidste del af forløbet laver eleverne et projekt om et selvvalgt folkedrab. I den indledende del af projektet arbejdes der med folkedrabskonventionen, som eleverne skal inddrage i arbejdet med det valgte folkedrab sammen med andre selvvalgte metoder og perspektiver fra forløbet.

Kernelitteratur
- Møller, Jakob H. (2023). "Ind i idéhistorie". Forlaget Praxis
    - 2.3: Aktør-struktur: https://indiidehistorie.praxis.dk/10005?note=37428
- Silver, Steven  (1999) "Machine Gun: History Down the Barrel of a Gun - episode 1: White smoking devil", Discovery
- Wortley, Edward (1908) "Daily Telegrapgh-affæren" i: Husted, Martin A. "Globalisering1850-1914 - da verden blev mindre (2015), Systime"  https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=500
- Daily Mirror (1914) "Great Britain Declares War on Germany", BBC https://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/mirror01_01.shtml
- Østrig-Ungarn (1914) "Ultimatum til Serbien" i: Eberhardt, Jakob m.fl. "Historieportalen", Systime https://historieportalen.systime.dk/?id=1487&L=10#c4276
- Jevtic, Borijove (1924) "Artikel i New York Times i anledningen af 10-årsdagen for attentatet mod Franz Ferdinans i Sarajevo" (uddrag) i: Frederiksen, P. (2026). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- Meier, J. B. & Østergaard, R. T. (2026). TYSKERNE OG NAZISMEN. Columbus. Følgende kapitler
    -  1.1: Arven fra første verdenskrig. https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
    - 1.2: Weimarrepublikkens udfordringer https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181
     1.3: Weimarrepublikkens sammenbrud: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- Lammers, Karl Christian (2016): ”Radioen som det totalitære systems våben. Joseph Goebbels og den tyske radio” i: Bak m.fl. (red.): ”Kildekunst” – Historiske & kulturhistoriske studier. Festskrift til John T. Lauridsen, Det Kongelige Bibliotek, Kbh.
- Einstein, Albert (1930): "Tale ved 7. Deutsche Rundfunkausstellung 1930" https://speakola.com/ideas/albert-einstein-radio-show-1930
- Berlau, S. & Thuge, S. (2026). VEJEN TIL FOLKEDRAB. Columbus. Følgende kapitler
      - 3. Teorien om folkedrabets 10 stadier: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
     - 5. Farlige forestillinger: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
     - 18. Gerningsmændene: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147
      - 2. Hvad er folkedrab: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- Singer, André (2014) "Night Will Fall", Spring Films https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/kz-lejrenes-befrielse-hitchcocks-glemte-film
- FN (1948) "FNs folkedrabskonvention" fra Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948

Supplerende tekster
- Sunde, Lasse Soll (2015) "Dokumentaren ’Night Will Fall’ om Hitchcock's eneste dokumentarfilm: ’Som at se direkte ind i helvede’, Information https://www.information.dk/kultur/2015/01/dokumentaren-night-will-fall-hitchcocks-eneste-dokumentarfilm-se-direkte-helvede
- Gerstein, Kurt (1942) "Gerstein-rapporten" (Uddrag) fra: Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
- Levi, Primo (1947) "Hvis dette er et menneske" (Uddrag), Rosinante, 2016, s. 30-32

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Overvågning

I forløbet arbejdes der med overvågningens historie. Forløbet har sin primære vægt på det idéhistoriske og teknologihistoriske ben og har som at af de primære formål at gøre eleverne i stand til at analysere og reflektere over, hvordan overvågning og overvågningsteknologier påvirker samfund og mennesker, herunder menneskets forhold til sig selv.

Efter en kort introduktion til overvågning som idéhistorisk genstandsfelt og overvågningens historie laves der idéhistoriske nedslag. I første omgang arbejdes der med Benthams Patoptikon med Foucaults idéer om panoptikon som en disciplineringsmodel i det moderne samfund.

Efterfølgende arbejdes der med overvågning i nutiden, hvor fokus på den ene side er staternes overvågning med det kinesisk samfund som eksempel og på den anden side private virksomheders overvågning og overvågningskapitalisme. I den forbindelse arbejdes der med Shoshana Zuboffs idé om overvågningskapitalisme. Desuden undersøges Nick Bostroms argumenter for overvågning, og disse inddrages i et kort rollespil., hvor eleverne skal debattere EU's forslag om 'chatkontrol'

I anden del af forløbet arbejder eleverne med et selvstændigt skriftligt projekt, hvor skal analysere og diskutere en selvvalgt overvågningsteknologi. Som teknologihistorisk metode arbejder eleverne med ANT, der genintroduceres, efter at metoden første gang blev introduceret i 2.g.

Kernetekster
- Marklund, Andreas (2018) "5 ting, du skal vide om overvågning", Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fem-ting-du-skal-vide-om-overvaagning/
- Albrechsen, Anders (2016) "Overvågning som kultur" i: Tænkepauser - overvågning, Aarhus Universitetsforlag
- Bentham, Jeremy (1791) "Panoptikon eller opsynshuse - brev I og brev II" (uddrag) i: Sparsø, M. G. (2021). Teknologi og filosofi. Systime. https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=306#c801
- Jensen, Anders Fogh (2002): "Forord til Foucault: Overvågning og straf" (uddrag) Akademisk Forlag
-  Sparsø, M. G. (2021) Teknologi og filosofi. Systime.
      6.2 En historie om overvågning". https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=284
      6.5 Overvågningskapitalisme og adfærdsregulering ttps://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=290
      6.7 Et argument for overvågning: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=291
      6.8 Overvågning og rettigheder: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=292
- DR1 (2019) "Horisont - Staten ser alt", DR
- Zuboff, Shaoshana "(2019) Overvågningskapitalismens tidsalder"  i: Sparsø, M. G. (2021). Teknologi og filosofi. Systime.  https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315#c869
-  Bostrom Nick (2019) : Hypotesen om den sårbare verden (uddrag)  Sparsø, M. G. (2021). Teknologi og filosofi. Systime.https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=317#c894

Supplerende tekster
- Kjær, Jakob S. (2018) "Regeringen vil overvåge alle landets børnefamilier og uddele point", Politiken 2. marts 2018 https://politiken.dk/danmark/art6365403/Regeringen-vil-overv%C3%A5ge-alle-landets-b%C3%B8rnefamilier-og-uddele-point
- Sommerand, Malthe (2025) "Danmark vil arbejde for at bekæmpe udbredelse af børnemisbrugsmateriale ved at overvåge vores digitale samtaler", DR.dk 25. august 2025 https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/morgenpost-fra-europa-danmark-vil-arbejde-bekaempe-udbredelse-af


Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og kolonialisme

I forløbet arbejdes der med imperialismens og kolonialismens historie med udgangspunkt i europæisk kolonialisme. Fokus i forløbet er at give eleverne en forståelse af kolonialismens og imperialismens udvikling og indflydelse på både europæisk og globalt plan og på at kunne reflektere og diskutere forbindelserne til nutidens verdensorden. Vægten er på det almenhistoriske ben - særligt spiller kildearbejde en væsentlig rolle. Et særligt fokus er på, hvordan vores opfattelse af kolonihistorien afhænger af de kilder, der er tilgængelige, og de kilder, vi vælger. Desuden inddrages aktør-struktur-modellen og historiebrug, som er introduceret i 2.g.

Efter en introduktion til begreberne 'kolonialisme og imperialisme' og Daniel Headricks model for imperial ekspansion arbejdes der i første omgang med Portugals og Spaniens koloniale og imperiale ekspansioner i Amerika i 1400-1600-tallet. Der læses kilder af Motoliniá, Bartolomé de las Casas og Bernardo Vargas Machuca. Fokus er op, hvordan forskellige aktører fremstiller og begrunder kolonialismen.

I anden del af forløbet arbejdes der med Danmarks kolonier på de Vestindiske øer med et særligt fokus på slaveri. Efter et indledende arbejde med trekantshandlen arbejder eleverne med kilder om slaveri, slaveriets ophævelse og Fireburn-opstanden i 1878. I den forbindelse arbejdes der med nutidig historiebrug om Fireburn i henholdsvis Danmark og på de amerikanske jomruøer.

Forløbet afsluttes med et selvstændigt elevprojekt, hvor eleverne selv udarbejder og besvarer en problemstilling inden for emnet.

Under forløbet er eleverne på studietur på Malta. I forbindelse med denne arbejdes der med Maltas historie med fokus på relationen til verden, herunder imperiale og koloniale relationer.

Kernetekster:
- Andersen, C., Bek-Thomsen, J. & Pedersen, A. Y. (2018). 5. Europas nye imperier. Idéhistorie. Systime. https://idehistorie.systime.dk/?id=156
- Las Casas, Bartolome de (1542) "A Short Account of the Destruction of the In-dies" (uddrag), Penguin Books Ltd, 1992, side 9-15
- Vargas Machuca, Bernardo de (1603) "Defending the Conquest" (uddrag), Penn-sylvania State University Press, 2010, side 65-68 + 72-74
- Toribio, Motolinía, ,(1568) "History of the Indians of New Spain", Hassell Street Press, s. 131-132 + s. 295-298
- Halberg, R. L. & Coley, B. R. (2026). Dansk Vestindien. Frydenlund.
     - Kapitel 2: Kolonisering, sukker og slaverit https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=130&loopRedirect=1
      - Kapitel 9: Slaveriets endeligt. https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=139
      - 11.1: The fireburn 1878: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=182
      - 11.2 The fireburn queens: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=183
- Vestindisk-Guineisk Kompagni "Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746) fra Hist2rienet.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-6/
- Pedersen, Sophie (1946) "Danmarks Gamle Tropekolonier" (uddrag). H. Hagerup. Fra hist2rienet.dk https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-9/
- Lauring, Kår (2014) "Slaverne dansede og holdt sig lystige – en fortælling om den danske slavehandel" (uddrag) Gyldendal, s. 19-20. Fra hist2rienet.dk https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-8/
- Hill, Roger (1983) "Clear de Road. A Virgin Islands History Textbook." US Virgin Islands Department of Conservation and Cultural Affairs, Bureau of Libraries, Museums and Archaeological Services, s. 62-74. Fra Hist2rienet.dk https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-11/

- P3 Essensen (2025) "Besøger Danmarks gamle koloni", DR  https://www.youtube.com/watch?v=4axHM6cCAhM
- Ukendt (1878): "En sørgelig Ballade – skillingsvise om oprøret i 1878" fra Hist2rienet.dk  https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-54/
- Ukendt (1880) "folkesang om Fireburn oprøret - queen mary" fra Arbejdermuseet: https://arbejdermuseet.dk/undervisning/digitale-laeremidler/fireburn-kilder/

Supplerende materiale
- Cooper, DaraMonifah (2010) " Gladys A. Abraham Elementary School Cultural Choir - Queen Mary", Youtbube.com 3. oktober 2010 https://www.youtube.com/watch?v=93yCzZ-G1pY
- Belle, La Vaughn (2021) "I Am Queen Mary Fundraising Campaign Video" Youtube.com 21. august 2021 https://www.youtube.com/watch?v=YDYgkMHtiSo&t=1s

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Straffens idéhistorie

I dette korte forløb undersøger vi på den ene side strafformernes udviklinger igennem historien og ikke mindst udviklingen i begrundelsen for straf. En del af forløbet er et fælles foredrag med hele årgangen med professor Jesper Ryberg fra Roskilde universitet, der giver et etisk perspektiv på straf, herunder etiske perspektiver i inddragelse af kunstig intelligens i straffesystemet.
Som afslutning på forløbet skal eleverne med afsæt i strafteori forholde sig til og dømme i konkrete straf-cases.

Kernetekster
- Forsete - retspolitisk tænketank (2015) "Straffens Udvikling" , Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og Dreyers Fond. https://www.youtube.com/@forsete-rets-ogkriminalpol8451
- Krogh, Tyge (2000). "Lovfastsatte korporlige straffe i 1700-tallet" fra "Oplysningstiden og det magiske", Samleren, 2000, s. 382-383 - oversat og bearbejdet af forfatteren. Funder her: https://davidjanlow.wixsite.com/forbrydelse-og-straf/pryglestraffen
- Viskum, B. (2021). Kriminalitet og straf. Systime. https://kriminalitetogstraf.systime.dk
        - Strafteorier: https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=225
        - Den nyttige straf: https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=230
        - Straf som fortjeneste: https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=233
        - Afskaf straffen! https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=235

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Teknologier i brug

Teknologi er ikke bare noget, der bliver opfundet af en opfinder, hvorefter teknologien ligger fast. Teknologien bliver i lige så høj grad ændret i samspil med brugeren - og nogle gange ændres den, når den flyttes fra den kontekst, den er opfundet i til andre kontekster både historisk og geografisk. I dette forløb undersøger vi forskellige teknologihistoriske tilgange til at analysere og diskutere forholdet mellem brugere og teknologi i forskellige kontekster. Der arbejdes blandt andet med SCOT-analyse, Bar, Weber og Pisanis evolutionsmodel for teknologitilegnelse, forskellige former for teknologisk appropriation og perspektiver fra David Edgerton. Eleverne arbejder både med selvvalgte teknologier og med udvalgte cases.

Kernetekster
- Møller, Jakob H. (2023). "Ind i idéhistorie". Forlaget Praxis
     - SCOT - teknologi som social konstruktion. https://indiidehistorie.praxis.dk/10031
- Andersen, C., Bek-Thomsen, J. & Pedersen, A. Y. (2018). Idéhistorie. Systime.
      - 7. Teknologi og kultur fra lokal til global: https://idehistorie.systime.dk/?id=158
      - David Edgertons brugsperspektiv: https://idehistorie.systime.dk/?id=177#c413
- 60 Minutes (2006) "The Shipbreakers", 60 Minutes Archiv https://www.youtube.com/watch?v=0cqT9nE9sn0

Supplerende tekster
-  Ussing, Troels og Busch Niels-Peter G. (2025) "Hestens sidste og møgbeskidte århundrede", Historienet.dk
- Svenning, Anna (2020) "P-pillens historie" Køn Gender Museum Denmark https://konmuseum.dk/p-pillens-historie/#
- Lex (danmarkshistorien.lex.dk) "p-pillens historie - præventionsmetoder før p-pillen", Youtube 26. apr. 2011 https://www.youtube.com/watch?v=xbk3snYspzs
- Lex (danmarkshistorien.lex.dk) "P-pillens historie - den politiske kamp", Youtube 26. apr. 2011 https://www.youtube.com/watch?v=b36MArG0gD4
- Lex (danmarkshistorien.lex.dk) "P-pillens historie - 50 år med p-pillen, Youtube 26. apr. 2011 https://www.youtube.com/watch?v=PrXNTWpYiEY
- Skov, Marie (2010) "P-pillen fylder 50 år og provokerer stadig" Information, 14. maj 2010 https://www.information.dk/indland/2010/05/p-pillen-fylder-50-aar-provokerer-stadig

Faglige mål
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afsluttende idéhistorieprojekt

Eleverne arbejder selvstændigt med deres afsluttende idéhistorieprojekt individuelt eller i grupper på op til tre. Arbejdet sker under vejledning. I begyndelsen af forløbet afleverer eleverne en skitse med deres udkast til emne, problemstilling, metoder mm. som danner afsæt for vejledning

Faglige mål
- Eleverne vælger selv minimum 2 faglige mål fra læreplanen.

Kernestof
- Eleverne vælger selv, hvilket kernestof, de arbejder med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer