Holdet S3f Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e)
Hold S2023 Ih/f (S2f Ih, S3f Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget
Titel 2 Dyb Historie
Titel 3 Vores athenske arv
Titel 4 Vikingetid og middelalder
Titel 5 Den naturvidenskabelige revolution og oplysningen
Titel 6 DIO - Arbejde og teknologi
Titel 7 Industrialiseringens teknologier
Titel 8 Etik og retfærdig krig
Titel 9 Rusland/Ukraine før og nu
Titel 10 Folkedrab i det 20. århundrede
Titel 11 Selvvalgt projekt
Titel 12 Konspirationsteorier
Titel 13 Piraternes historie
Titel 14 Religion og rationalitet
Titel 15 Afsluttende projekter
Titel 16 Vikingetid og middelalder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget

Formål og indhold:
Formålet med dette forløb er dels at give en kort præsentation af fagets tre ben: Almen historie, teknologihistorie og idehistorie. Derudover præsenteres eleverne gennem en række korte øvelser, der skal illustrere samspillet mellem benene og samt introducere refleksiv kildebrug/kildekritik


Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fagligt kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kernelitteratur:
- Kabango, Shad (2016): Hip-Hop Evolution, episide 1
- Møller, Jakob Horn (i-bog): Ind i idéhistorie, Praxis, Afsnit 2,1: Kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dyb Historie

Formål og indhold:
Formålet med dette korte forløb er at give eleverne en introduktion til ”dyb historie”. Der arbejdes med de meget lange linjer i menneskehedens historie og hvordan geografiske og klimatiske forhold har haft indflydelse på forskellige folkeslags leve og udviklingsmuligheder. Dette gøres med udgangspunkt i Jared Diamonds Guns, Germs and Steel. Derudover arbejdes der med analyse af ikke-skriftlige kilder i form af egtvedpigens grav. Endelig diskuteres historiebrug, idet der eleverne skal forholde sig til fejden om, hvorvidt Egtvedpigen er af dansk oprindelse eller ej.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

Kernelitteratur:
DR (2017). Klip fra udsendelsen ”Metallernes tid” fra DR-serien ”Historien om Danmark”  (film)
Frei, K. (2019). ”Egtvedpigens oprindelse er et spørgsmål om videnskab – ikke om holdninger”. Senest lokaliseret via følgende link: https://www.berlingske.dk/kommentarer/egtvedpigens-oprindelse-er-et-spoergsmaal-om-videnskab-ikke-om
Harrison, Cassian & Tim Lambert: ”Guns, Germs and Steel: Out of Eden”, mitCFU.dk (film)
Libak, A. (2019). ”Øv, bøv. Egtvedpigen var heldigvis alligevel dansker”. Lokaliseret via følgende link: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/oev-boev.-egtvedpigen-var-heldigvis-alligevel-dansker
Nationalmuseet (2019). Kilder til arbejdet med Egtvedpigen. Lokaliseret via følgende link: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/egtvedpigen/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vores athenske arv

Formål og indhold:
Formålet med dette forløb er at sætte fokus på den kulturelle arv fra antikken og særligt fra det athenske samfund. Generelle træk ved den antikke kultur præsenteres, og der drages paralleller til i dag. Desuden går forløbet i dybden med Platons erkendelsesteori og politiske filosofi.


Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale.
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Kernelitteratur:
Larsen, Kasper & Christoffer Boserup Skov (2019): Mennesket i verden, ibog, Systime, afsnittet ”Platon – al magt til fiosofferne”
Sparsø, Mikkel Guldhammer (i-bog): Teknologi og filosofi, Systime, afsnit 1.1.1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetid og middelalder

Formål og indhold:
Formålet er at give eleverne en kort introduktion til de to perioder og at øve almenhistorisk kildekritik. Dette gøres ved at arbejde med en primær kilde fra vikingetiden. Derudover diskuteres historiebrug i forbindelse med 1800-tallets konstruktion af ”vikingen” som begreb.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur:
Nielsen, Keld, Henry Nielsen & Hans S. Jensen (2008): Skruen uden ende – Den Vestlige Teknologis Historie, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag, kapitel 2
Scherfig, A. (2016). ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet”. Lokaliseret via følgende link:  https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/
Primærkilde: "Ibn Fadlan om vikingerne” fra frydenlund.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den naturvidenskabelige revolution og oplysningen

Formål og indhold:
Forløbets formål er todelt. Dels skal det give eleverne et overblik over væsentlige udviklinger indenfor særligt videnskab, filosofi og politik i perioden fra ca. 1500-1800. Derudover skal eleverne stifte bekendtskab med en række faglige metoder.

Indholdsmæssigt har eleverne beskæftiget sig med følgende:
- Bogtrykkens opfindelse
- Overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede
- Descartes idé om den metodiske tvivl
- Kants idé om oplysningens væsen
- Strukturelle grundtræk ved "oplysningstiden"
- Nicolaj Arcels film "En Kongelig Affære" som historieformidling

Metodisk har eleverne arbejdet med:
- ANT-analyse
- Kuhns teori om paradigmeskift
- Kildeanalyse (herunder analyse af svære filosofiske tekster)
- Historiebrugsanalyse

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen.
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kernelitteratur:
- Adriansen, Inge et.al. (i-bog): "Fokus - kernestof i historie 2", Gyldendal, afsnittet "Oplysningstiden".
- Appel, Charlotte (20. januar 2017): ”Bogtrykkets betydning for reformationens indførelse, ca. 1450-1536”, Danmarkshistorien.dk.
- Arcel, N. (2012). ”En kongelig affære”. Set via CFU (film)
- Descartes, René (2009): Afhandling om metoden - Filosofiens principper, Det lille forlag, s. 42-44. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.
- Kant, Immanuel (1784): ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?”, overs.: Mogens Chrom Jacobsen, i: Mogens Chrom Jacobsen (red.): Udvalgte tekster om moral og politik.
- Kragh, Helle (10. september 2017): ”Bogtrykkerkunsten banede vejen for nutidens massekommunikation”, Videnskab.dk
- Larsen, Kasper og Christoffer Boserup Skov (i-bog): "Grundbog til filosofi - Mennesket i verden", Systime, afsnittet "Thomas Kuhn - Videnskabens Revolutioner".
- Larsen, Lars Becker: Den bevægede jord, 2008 (film)
- Meyerhoff, Peder: ”Da Gutenberg opfandt bogtrykket”, Danmarks Teknologihistorie
- Møller, Jakob Horn (i-bog): Ind i idéhistorie, Praxis, Afsnit "2,4: Historiebrug" og "4.2: ANT"-
- Sütcü, Emrah & Bue Kindtler-Nielsen (9. januar 2021): ”Hvor længe var munke om at kopiere en bog?”, Historiebladet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Overblik over oplysningstiden 22-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DIO - Arbejde og teknologi

Forløbet er koblet med at sideløbende forløb i dansk og dette parløb leder frem til skrivning af dansk/idéhistorieopgaven. Forløbet fokuserer overordnet på temaet ”Arbejde og teknologi”. I forløbet arbejder eleverne med industrialiseringen som periode. Herunder arbejdes teknologihistorisk med mekaniseringen af den engelske bomuldsindustri og med dampmaskinen. Derudover arbejder de med arbejderbevægelsens fremkomst og specifikt med historien om Louis Pio og slaget på fælleden. Endelig perspektiveres der til moderne problemstillinger om automatisering og kunstig intelligens på arbejdsmarkedet.

Følgende metoder anvendes i forløbet:
Kildekritik
LTS-analyse
Historiebrug
Teknologioptimisme og -pessimisme

Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver dansk-idéhistorieopgave. Elevproduktet er 3-5 siders individuelle opgaver, som indeholder redegørelse og analyseafsnit. Disse opgaver fremlægges sammen med et tilhørende mundtligt diskussionsafsnit for en lærer og en mindre gruppe elever. I vejledningen af eleverne lægges der særligt vægt på at øve kildesøgning og formalia.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kernelitteratur:
- Kirkegaard, Karl Aage (2005): Teknologifilosofi, Erhvervsskolernes Forlag, s. 37-45.
- Kragh, Helge (12. november 2017): ”Dampmaskinen satte fut i den industrielle revolution”, videnskab.dk, Link: https://videnskab.dk/teknologi/dampmaskinen-satte-fut-i-den-industrielle-revolution/.
- Meyerhoff Peder (i-bog): Teknologihistorie, Systime, Kapitel 28
- Møller, Jakob Horn (i-bog): Ind i idéhistorie, Praxis, Afsnit 4.3: LTS
- Nielsen, Keld, Henry Nielsen & Hans S. Jensen (2008): Skruen uden ende – Den Vestlige Teknologis Historie, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag, kapitel 4.
- NRK (2016): ”Teknologien som forandrer oss: Episode 4 – Livet uten jobben, NRK (dokumentarfilm).
- Pio, Louis (2. maj 1872): ”Maalet er fuldt!”, Socialisten
- Sørensen, Kathrine Noes & Linda Nørgaard Andersen (2009): Slaget på Fælleden, Skoletjenesten Arbejdermuseet.
- Thomsen, Kasper (i-bog): Historiefaglig arbejdsbog, Systime, afsnit 4.2.3: Historiefaglig skrivning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skruen Uden Ende kap. 4 08-11-2024
LTS: Dampmaskinen 20-11-2024
DIO - Problemformulering med underopgaver 03-12-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Industrialiseringens teknologier

Formål og indhold:
Indholdsmæssigt er formålet at eleverne for en forståelse af industrialiseringen og dens kulturelle og politiske konsekvenser i både Danmark og resten af verden. Blandt andet sættes der fokus på:
- Jernbanen
- Telekommuniaktion
- Bilens udvikling og fordismen.

Metodologisk skal eleverne blive mere fortrolige med 4 teknologihistoriske analysemodeller: SCOT, ANT, Trekassemodellen og LTS. De skal alle appliceres på samme case: Bilen. Tanken hermed er, at eleverne bliver mere opmærksomme på styrker og svagheder ved de enkelte modeller.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Litteratur:
- Andersen, Søren B., Søren Lundsgaard & Erik Lund (2015): Menneskeskabt – Grundbog i Teknologihistorie, 2. udgave, PRAXIS, Kapitel 7.
- Clausen, Torsten & Filip Lau (23. marts 2001): ”Da bilen tog borgerens plads”, Information: https://www.information.dk/2001/03/bilen-tog-borgerens-plads
- Johansen, Niels & Ove W. Dietrich (3. November 2024): “bil”, lex.dk: https://lex.dk/bil (den sidste del af artiklen handler om bilens historie.)
- Meyhoff, Peder & Peter Mouritsen (ibog): Teknologihistorie, Systime, afsnit C15.1.4,
- Møller, Jakob Horn (i-bog): Ind i idéhistorie, Praxis, afsnit 4.1: SCOT og 4.4: Trekassemodellen.
- Nielsen, Henry (1. juli 2018): ”Sådan har bilernes indtog formet vores verden”, Videnskab.dk: https://videnskab.dk/teknologi/saadan-har-bilernes-indtog-formet-vores-verden/
- Nielsen, Keld, Henry Nielsen & Hans S. Jensen (2008): Skruen uden ende – Den Vestlige Teknologis Historie, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag, kapitel 11.
Washuus, Dorte (26. oktober 2016): ”Bilens guldalder: Da danskerne tog rattet i egen hånd”, Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/da-danskerne-tog-rattet-i-egen-haand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse om bilens historie 09-02-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Etik og retfærdig krig

Formål og indhold
Forløbet har til formål at give eleverne kendskab til de tre klassiske etiske positioner: Pligtetik, konsekvensetik, dydsetik. Derudover introduceres eleverne for Hans Jonas og Peter Kemp under betegnelsen ”teknologietik”. Eleverne øves i at anvende positionerne til at strukturere etiske diskussioner. Endelig sammenholdes de etiske positioner med en begrebshistorisk analyse af begrebet om "retfærdig krig", som til sidst perspektiveres til den danske regerings retfærdiggørelse af Irakkrigen.


Faglige mål
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Fagligt kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur
- Andersen, Nikolaj (2014): ”Den retfærdige krigs teori”, Baggrund, Lokaliseret på: https://baggrund.com/2014/02/24/den-retfaerdige-krigs-teori/
- Fogh-Rasmussen, Anders (2003): ”Tale vedrørende Irak, 18. marts 2003”, Lokaliseret på: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-foghs-tale-vedroerende-irak-180303/
- Fogh-Rasmussen, Anders (2003): ”Tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003”,
- Larsen, Thomas Falk & Michael Rasmussen: Refleksion, Systime (i-bog), kapitel 3: ”Etisk teori”
- Sparsø, Mikkel Guldhammer (2010): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 28-33, 49-54
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Etisk diskussion: aktiv dødshjælp 11-04-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rusland/Ukraine før og nu

Formål og indhold:
Forløbet har til formål at sætte den igangværende krig i Ukraine ind i en historisk kontekst. Grundet sygdom blev forløbet desværre lidt kortere end tiltænkt. Metodisk har forløbet fokus på kildekritik, historiebrug og aktør/strukturanalyse. Tematisk har vi i forløbet beskæftiget os med følgende:
- Putins brug af historien til at legitimere invasionen af Ukraine
- Årsager til den russiske revolution
- Sovjetunionens storhed og fald


Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale.
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kernelitteratur:
Jensen, Poul Steiner & Karsten Jakob Møller (ibog): Rusland – Gamle og nye fortællinger, Systime (afnit 1.1)
Møenbak, Eva Ravn, Sebastian Lang-Jensen & Thomas P. Larsen (ibog): Flere sider af Rusland, Systime (afsnit 1.1)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aktør/struktur-analyse af den russiske revolution 09-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Folkedrab i det 20. århundrede

Formål og indhold
Forløbet beskæftiger sig med nazisternes vej til magten og holocaust samt de efterfølgende politiske og filosofiske reaktioner på holocaust. Derudover arbejder eleverne selvstændigt med andre folkedrab i det. 20. (og 21.) århundrede. Konkret har eleverne arbejdet med:
- Teorier om folkedrab (bl.a. ten stages of genocide)
- Nazisternes magtovertagelse i Tyskland
- Antisemitisme og nazistisk ideologi
- Nürnberglovene og FN’s menneskerettighedserklæring
- Kilder til holocaust
- Eksistentialismen som reaktion på holocaust.
- Undersøgelse af selvvalgt folkedrab (Armenien 1915-1918, Sovjetunionen 1928-1956, Cambodja 1975-1979, Bosnien 1992-1995, Rwanda 1994, Darfur 2003-2005)

Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur
- DIIS: Materiale fra folkedrab.dk
- Meier, Jeppe Bæk & Rasmus Thestrup Østergaard (i-bog): Tyskerne og nazismen, Systime, Kapitel 1
- Sartre, Jean-Paul (2002): Eksistentialisme er humanisme, Hans Reitzels Forlag, s. 14-19 i uddrag. Oversat af Anders Thuborg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aktør-/strukturanalyse af Weimarrepublikken 19-08-2025
Hvordan ved vi, at holocaust fandt sted? 02-09-2025
Fremlæggelser om folkedrab 29-09-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Selvvalgt projekt

Eleverne har arbejdet med projekter, der i form og krav minder om fagets afsluttende projekt. Omfangskravet til dette projekt er dog mindre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Konspirationsteorier

Formål og indhold
Dette forløb har til formål at eleverne studere nutidige og historiske konspirationsteorier vha. idéhistoriske og almenhistoriske tilgange. I løbet af forløbets 4 undervisningsgange har eleverne arbejdet med følgende:
- Hvad er konspirationsteorier?
- Hvad er pseudohistorie, og hvordan skabes og udbredes det?
- Hvorfor opstår konspirationsteorier?
- Er konspirationsteorier farlige?

Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur
- DR2 (2021): Konspirationsfolket har ordet, afsnit 4 (film).
- Vollmond, Christian & Mads Aamand Hansen (i-bog): Hvem stod bag?, Frydenlund (undervisningen har fulgt forløb 1, som beskrives i bogen).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
IH - prøveeksamensprojekt 30-11-2025
Konspirationsfolket får ordet 05-01-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Piraternes historie

Formål og indhold
Forløbet undersøger pirateriets historie. Der er hovedsageligt fokus på Caribien i perioden 1500-1700, men der trækkes også tråde til moderne pirateri. Eleverne laver dels en diakron diskursanalyse af diskursen om pirater fra oldtiden til i dag. Derudover går de i dybden med at beskrive pirateriet i Caribien i 1500-tallet fra hhv. spansk, fransk og britisk perspektiv. Endelig arbejder eleverne med primærkilder, der beskriver livet som boucanier i 1600-tallet. I arbejdet med disse kilder, skal de bl.a. forholde sig til en tese om, at homoseksuelle forhold var særligt udbredt blandt datidens pirater.

Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale


Fagligt kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Litteratur
- Møller, Jakob Horn (i-bog): Ind i idéhistorie, Praxis, afsnit 3.2: Diskursanalyse.
- Trier, Nina Bundgaard (i-bog): Pirater: Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus (kapitel 2-5).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Homoseksuelle pirater? 03-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Religion og rationalitet

Formål og indhold
Formålet med forløbet er at undersøge dels hvad religioner er, og hvilke forskelle og ligheder der er mellem forskellige religioner. Derudover skal eleverne beskæftige sig med forskellige religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er/bliver religiøse. Endelig skal eleverne forstå og diskutere de religionsfilosofiske emner gudsbeviser og ondskabsproblemet.

Faglige mål
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur
Larsen, Thomas Falk & Michael Rasmussen: Refleksion, Systime (i-bog), kapitel 5: ”Religionsfilosofi”
Madsen, Lene et.al. (i-bog): Grundbogen til Religion C, Systime, afsnittet ”Relgionsfaglige dicipliner”
Motzfeldt, Dorte Thelander (i-bog): Religion: Teori – fænomenologi – metode, Systime, afsnittet ”Videnskabelige teorier om religion”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning 24/2-26 24-02-2026
Forberedelse til afsluttende projekt i idéhistorie 16-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Afsluttende projekter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Vikingetid og middelalder

Formål og indhold:
Formålet er at give eleverne en kort introduktion til de to perioder og at øve almenhistorisk kildekritik. Dette gøres ved at arbejde med en primær kilde fra vikingetiden. Derudover diskuteres historiebrug i forbindelse med 1800-tallets konstruktion af ”vikingen” som begreb.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Litteratur:
Nielsen, Keld, Henry Nielsen & Hans S. Jensen (2008): Skruen uden ende – Den Vestlige Teknologis Historie, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag, kapitel 2
Scherfig, A. (2016). ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet”. Lokaliseret via følgende link:  https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/
Primærkilde: "Ibn Fadlan om vikingerne” fra frydenlund.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer