Holdet S2c Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet S2c Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	NEXT
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)
Hold	S2024 Fy/c (S1c Fy, S2c Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb fysik
Titel 2	Energi
Titel 3	Termodynamik
Titel 4	Elektriske kredsløb
Titel 5	Bølger og lys
Titel 6	SO2
Titel 7	Mekanik
Titel 8	Atomfysik
Titel 9	Supplerende stof: Kosmologi
Titel 10	Selvstændigt fysikprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb fysik Indhold og fokus Forløbet er en del af NV. NV-forløbet indeholder to emner som behandles i de tre fag - kemi, biologi og fysik. 1. Naturvidenskabernes verdensbillede I fysik introduceres til fysikkens sprog og symboler, SI-enheder, og hvordan fysik efterviser, at en formel beskriver virkeligheden. Derefter arbejdes med eksperimentel undersøgelse af elastikkers egenskaber med henblik på at kunne fastlægge antal elastikker i et Barbie-Bungee-jump fra given en højde. 2. Energi I fysik ser vi på, hvordan energi kan omdannes fra en form til en anden, særligt skal I lære om varmeenergi og fordampningsvarme. Faglige mål - have kendskab til modelbegrebet - kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser og enheder - kunne udføre et eksperimentelt arbejde, hvori målinger og resultatbehandling indgår - kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer henblik på at afdække matematiske (her: lineære) sammenhænge mellem fysiske størrelser - kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt - kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof Den tekniske fysiks grundlag - SI-enhedssystemet, fysiske størrelser og enheder Stikord: fysisk størrelse, enhed, symbol, SI enhed, grundenheder og sammensatte enheder, tier-potenser, dekadiske præfixer, forståelse af formler og manipulation af formler og enheder Energi - energi og energiomsætning samt effekt og nyttevirkning - indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer - termisk ligevægt og kalorimetri Stikord: energi, energiformer, omdannelse af energi, varmeenergi, temperaturbegrebet , varmekapacitet, indre energi, energibevarelse, , tilstandsformer, faseovergange, smeltevarme, fordampningsvarme, effekt, nyttevirkning Mekanik - introduktion til kraftbegrebet, Hookes lov for fjedre Stikord: kraft, tyngdekraft, fjederkraft Materialer (i alt ca. 42 sider) Orbit B htx Ibog, orbithtxb.systime.dk, P. Holck, B.M. Lund og J. Kraaer - Energi kap. 2 (i alt ca. 23 sider) - Introduktion til kræfter kap. 1.6 og 8.8 (ca. 4 sider) Kompendium NV intro.pdf (ca. 8 sider) Bungee barbie - Opgave og Svarark.docx (ca. 4 sider) Materialer fælles med kemi og biologi: Naturvidenskabeligt grundforløb elevoplæg GF2023.pdf (ca. 4 sider) NV Introduktion.pptx (ca. 5 sider) Eksperimentelt arbejde - Elastikforsøg (Hookes lov, serie og parallelkobling) - Blandingstemperatur for vand (hypotesedannelse og test) - Metallers specifikke varmekapacitet - Vands specifikke fordampningsvarme - Afbrænding af stearinlys (udført i kemi - bearbejdning af data i begge fag) Andet Grafiske repræsentationer af data (grafer, tabeller). Hypotese og test af hypotese, sammenhænge mellem fysiske størrelser (udføre lineær regression).
Indhold
Omfang	Estimeret: 22,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi Indhold og faglige mål: Forløbet har haft fokus på begrebsforståelse, sikker anvendelse af enheder samt evnen til at koble teori og forsøg. Der er lagt vægt på, at eleverne udvikler en intuitiv og analytisk forståelse af energibegrebet i fysiske sammenhænge. I dette forløb har eleverne arbejdet med energibegrebet og energioverførsel i forbindelse med overførsel af varme. Forløbet har omfattet både teoretiske gennemgange og eksperimentelle aktiviteter med fokus på anvendelse af SI-enheder, forståelse af centrale begreber og brug af relevante fysiske modeller. Følgende emner er gennemgået: Energi og energiomsætning herunder effekt og nyttevirkning Indre energi og energiforhold ved temperaturændringer og faseændringer *Termisk ligevægt og kalorimetri Eksperimenter: Bestemmelse af metallers specifikke varmekapacitet Eleverne har bestemt varmekapaciteten af messing ved hjælp af kalorimeterforsøg. Resultaterne blev brugt til at diskutere energioverførsel og indre energi. Bestemmelse af smeltevarmen for is Eleverne har målt, hvor meget varme der skal til for at smelte is i et kalorimeter. Forsøget blev brugt til at illustrere energiforbrug ved faseændringer og beregning med kalorimeterligningen. Arbejdsformer: Gruppearbejde med fokus på samarbejde om eksperimentelle aktiviteter og dataanalyse Tavlegennemgang og fælles diskussion af teori og opgaveregning Anvendelse af SI-enheder og naturvidenskabelig metode Materialer: Der er anvendt Systimes ibog Orbit B htx/eux. Følgende afsnit er brugt: 2.2 Effekt, 2.4 Indre energi og temperatur, 2.5 Varme, 2.6 Specifik varmekapacitet, 2.7 Smeltepunkt og kogepunkt, 2.8 Smeltevarme og fordampningsvarme, 2.9 Isolerede systemer samt 2.10 Nyttevirkning.
Indhold	Kernestof: Fysikbogen Orbit B htx/eux \| Orbit B htx/eux I timerne bruger vi materialer fra fysikbogen Orbit b htx og fra en anden bog 2.2.3 Termisk energi og specifik varmekapacitet \| En verden af fysik C Før timen skal I have set på arbejdsspørgsmålene til forsøget om metallers varmekapacitet. Opgaver (fra sidst) Energiopgaver.docx Før timen skal alle have udfyldt del 1 før forsøget om is' smeltevarme
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Termodynamik Indhold og faglige mål: I dette forløb har eleverne arbejdet med grundlæggende begreber i termodynamikken med særligt fokus på idealgasligningen og dens anvendelser. Gennem eksperimentelt arbejde og modellering har eleverne opnået en dybere forståelse af sammenhængen mellem tryk, temperatur og volumen for ideelle gasser. Der har været et særligt fokus på dataanalysen af de eksperimentelle arbejder, hvor der er arbejdet med relationen mellem idealgasligningen og tendenslinjer. Følgende emner er gennemgået: Tryk og opdrift (supplerende stof) Idealgasligningen herunder Boyle-Mariottes lov og Gay-Lussacs lov. Partikelmodellens anvendelse ved ændringer i tryk, temperatur og volumen Gassers densitet Eksperimenter: Demonstrationsforsøg: tryk i en væskesøjle Forsøget illustrerede sammenhængen mellem væsketrykket og dybden i en væskesøjle. Boyle-Mariottes lov Eleverne undersøgte sammenhængen mellem tryk og volumen for en lukket gasmængde ved konstant temperatur. Målinger blev anvendt til at bekræfte den omvendte proportionalitet. Gay-Lussacs lov Tryk og temperatur blev målt for en lukket gas ved konstant volumen. Data blev brugt til at undersøge den lineære sammenhæng mellem tryk og temperatur i Kelvin. Demonstrationsforsøg: Varmluftballon En varmluftballon blev brugt til at illustrere sammenhængen mellem temperatur, densitet og opdrift i gasser. Supplerende stof: Opdrift i gasser og væsker Anvendelse af Archimedes’ lov på luftballoner Arbejdsformer: Gruppearbejde med eksperimentelt arbejde og dataanalyse Tavlegennemgang af teorier og modeller Simulationer af partikelbevægelser og ændringer i makroskopiske parametre Opgaveregning Demonstrationsforsøg og praktiske elevforsøg Materialer: Der er anvendt Systimes ibog Orbit B Htx/eux. Følgende afsnit er brugt: 3.1 Tryk, 3.2 Tryk i væske, 3.3 Opdrift, 3.4 Absolut temperatur, 3.5 Idealgasligningen og 3.6 Gassers densitet.
Indhold	Kernestof: Link til bogen 3. Termodynamik \| Orbit B htx/eux Læs eksempel 9.10 om hydraulisk donkraft eksempel Link til at se partikelbevægelser når tryk, temperatur og volumen kan ændres Vælg Intro Forsøg med idealgasligning.pdf description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Elektriske kredsløb Indhold og faglige mål: I dette forløb har eleverne arbejdet med elektriske kredsløb med fokus på begrebsforståelse og anvendelse af elektriske love i simple jævnstrøms- og vekselstrømskredsløb. Formålet har været at opbygge forståelse for spænding, strøm, modstand og energitransport i elektriske komponenter samt at kunne analysere og opstille modeller for elektriske kredsløb. Forløbet har haft fokus på grundlæggende forståelse af elektriske kredsløb og komponenter, brug af fysiske love og modeller, og kobling mellem teori og praksis. Sikkerhed og korrekt håndtering af strømførende komponenter har også været et væsentligt element. Følgende kernestof er gennemgået: Elektrisk ladning, strømstyrke og spændingsforskel Ohms lov og modstand Serie- og parallelforbindelser Kirchhoffs strømlov Effektloven og Joules lov Resistivitet og ledningsmodstand Gode ledere og isolatorer El-sikkerhed og risici for mennesker Karakteristik af elektriske komponenter (modstand, diode, pære) Model af en spændingskilde og indre modstand Kort introduktion til forsyningsnettet og fordele ved spændingstransformation Vekselspænding og transformation ved hjælp af transformatorer Transformatorligningen og energitab Eksperimenter og aktiviteter: Simulering af elektriske kredsløb og målinger vha. PhET Måling af strøm, spænding og modstand i simple kredsløb Forsøg med serie- og parallelforbindelser Karakteristik af modstand, diode og glødepære Forsøg med model af spændingskilde: bestemmelse af indre modstand Forsøg med transformation af vekselspænding ved brug af spoler og jernkerne Arbejdsformer: Tavlegennemgang af centrale begreber og formler Individuelt og gruppebaseret opgaveregning Praktisk eksperimentelt arbejde med målinger og analyse Anvendelse af simulationsværktøjer til visualisering og træning Fælles diskussioner om el-sikkerhed og hverdagens anvendelser af elektriske kredsløb Materialer: Der er anvendt Systimes ibog En Verden af fysik B afsnit 6.1.1 Ladning, 6.1.2 Strømstyrke, 6.1.3 Spændingsforskel. Der er anvendt Systimes ibog Orbit B Htx/eux afsnit 4.3 Elektriske ledere og isolatorer, 4.4 Kredsløb, 4.5 Spændingsforskel, 4.6 Effektloven, 4.7 Resistans, 4.8 Resistor, 4.9 Resistivitet, 4.10 Joules lov, 4.11 Serieforbindelse, 4.12 Model af strømkilde, 4.13 Kirchhoff's strømlov, 4.14 Parallelforbindelse, 4.15 Vekselstrøm, 4.16 Transformator, 4.17 Trefaset vekselstrøm, 4.18 Sikkerhed og el.
Indhold	Kernestof: De fire begreber er bedre forklaret i denne bog 6.1 Elektrisk strøm \| En verden af fysik B Før timen skal du have læst afsnittene om serieforbindelse og om parallelforbindelse. Du skal ikke lave opgaverne, men læs eksemplerne. Karakteristik af en modstand.docx description Alle grupper skal have lavet øvelsen om karakteristik færdig. Dvs. at I skal have lavet de to grafer. Husk at omregne til SI-enheder - hvis I har målt i mA skal I omregne ved at gange med 0,001. Hvis I har målt i μA skal I omregne ved at gange med 0, Øvelsen fra sidste gang før ferien: Skabelon til fysikrapporter: fysikrapport.docx indre-modstand-batteri.png description oversigt.jpg Dette er mit datasæt, som I gerne må bruge I skal have udledt formlen for en model af en spændingskilde ud fra Ohms lov Plan for i dag:
Omfang	Estimeret: 24,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Bølger og lys Indhold og faglige mål: I dette forløb har eleverne arbejdet med bølger og lys ud fra en tilgang om både bølger og stråler. Undervisningen startede med en visuel introduktion til bølgefænomener og bevægede sig herefter mod en matematisk og eksperimentel beskrivelse af bølger – særligt lys som bølger. Forløbet har haft fokus på opbygning af begrebsforståelse og anvendelse af bølgemodellen på lys. Der er arbejdet med opgaver, forsøg og inddragelse af moderne fysik. Historiske og filosofiske perspektiver blev berørt for at vise udviklingen i fysikkens forståelse af lys, med særligt fokus på Niels Bohrs bidrag. Følgende emner i kernestoffet er gennemgået: Grundlæggende bølgebegreber: bølgetop, bølgedal, amplitude, bølgelængde og frekvens Bølgers egenskaber: udbredelsesretning, interferens og refleksion Bølgeligningen herunder frekvens og hastighed Det elektromagnetiske spektrum og lys som elektromagnetisk bølge Brydning, brydningsindeks og brydningsloven Gitterligningen herunder diffraktion og interferensmønstre Kort om refleksion og totalrefleksion Kort introduktion til lys som partikel og kvanteforståelse (suppleret med filmklip) Undervisningsaktiviteter og metoder: Visuel indledning med figurtegning: bølgetop, bølgedal, amplitude og bølgelængde Tavlegennemgang og diskussion af centrale begreber og ligninger Forsøg med lysbrydning, gitterforsøg med bestemmelse af laserens bølgelængde og rilleafstanden i en CD Opgaveregning med udbredelseshastighed, bølgeligningen, brydningsloven og gitterligningen Videoklip fra Store danske videnskabsfolk – Niels Bohr som supplement til forståelsen af lys og dets bølge–partikel-dualitet Materialer: Der er anvendt Systimes iBog Orbit B Htx/eux. Følgende afsnit er brugt: 5.2 Bølgers egenskaber, 5.3 Lys som bølger, 5.4 Bølgeligningen, 5.5 Det elektromagnetiske spektrum, 5.6 Brydning, 5.8 Optisk gitter Film: https://www.dr.dk/studie/fysik/niels-bohr-atommodellen
Indhold	Kernestof: forsøg-brydning.jpg description Gitterligningen 5.8 Optisk gitter \| Orbit B htx/eux
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	SO2 Tværfagligt forløb med de naturvidenskabelige fag og teknologi om emnet Videnskab og teknologi. Dette forløb omhandler et projekt, hvor videnskab i form af de naturvidenskabelige fag kan bidrage til teknologiske løsninger. Projektet skal udmunde i et praktisk produkt fx elastikbiler eller kraner. I faget fysik arbejdes der med mekanik i form af sted, hastighed, acceleration, Newtons love og kræfter. Her er arbejdet praktisk med øvelser for tyngdekraften og gnidningskræfter.
Indhold	Kernestof: Normalkraft.ggb description
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Mekanik Dele af dette forløb har været undervist i et SO-forløb. Kernestof: - kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension, samt skrå kast - kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, tryk, opdrift, gnidningskraft, fjederkraft og luftmodstand - en krafts arbejde, kinetisk energi, potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden samt systemer med energibevarelse Ydermere er der arbejdet med - Frit-legeme-diagrammer - Træning med databehandlingsprogrammet LoggerPro - Selvstændige observationer og målinger af en forlystelse i Tivoli til efterfølgende databehandling Materiale - Orbit B htx/eux, Kapitel 7.1-7.7, 8.1-8.10, 9.1-9.7 Der er lavet forsøg med - Hookes lov - Det frie fald med og uden luftmodstand - Det skrå kast
Indhold	Kernestof: Afsnit I dag vil handle om kapitel 8.7 og 9.1 i Orbit B. I dag vil handle om kapitel 9.5-9.7 i Orbit B htx. I dag vil handle om kapitel 10.1 i Orbit B. Lav den kendte opgave 'Bremsesvigt' færdig til i dag I dag vil handle om kapitel 8.8 og 9.4 i Orbit B. I dag vil genopfriske kapitlerne 7.1-7.7 i Orbit B samt måske handle om kapitel 8.10, afhængigt at hvor langt vi når. I dag vil handle om kapitel 8.10 i Orbit B. Færdiggør minimum opgave 1 og 2 fra opgaverne om Luftmodstand på Teams. I dag handler om kapitel 10.3 og 10.4 i Orbit B. I dag samler op på kapitel 10.3-10.4 samt handler om kapitel 10.5-10.6 i Orbit B htx. Lav et noteark (dvs. et A4-ark med formler, love, tegninger eller andet du har brug for) til dagens prøve om mekanik.
Omfang	Estimeret: 40,00 moduler Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Atomfysik

Kernestof:
- atomers og atomkerners opbygning
- fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling
- spektre, herunder hydrogenatomets spektrum

Ydermere er der arbejdet med:
- Bølge-partikel dualiteten
- Bohrs antagelser og atommodel

Materiale
- Orbit B htx/eux, kapitel 4.5, 5.4 og 6.1-6.5

Der er lavet forsøg med:
- Bestemmelsen af Plancks konstant

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Fy - Kendt opgave: Brintspektret	05-12-2025

Omfang

Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Supplerende stof: Kosmologi Emner: - Big Bang og beviser herfor samt universets endeligt - Universets udvidelse, herunder Hubbleloven, skalafaktoren, rødforskydning - Universets bestanddele, herunder mørkt stof og mørk energi - Universets form, herunder det kosmologiske princip Materiale - Astronomi, kapitel 10.3 og 11.3 - FysikABbogen, kapitel 13.1-13.2, samt13.4-13.6
Indhold	Kernestof: I dag vil handle om kapitel 13.1 i FysikABbogen på Systime. Færdiggør jeres graf om påvisning af mørkt stof, som I arbejdede med i går, hvis I ikke nåede det i timen. I dag handler om kapitel 13.1 og 13.5 i FysikABbogen på systime. I dag handler fortsat om kapitel 13.1 i FysikABbogen samt info-boksen i kapitel 11.3 i bogen Astronomi. I dag handler om kapitel 13.2 i FysikABbogen. Færdiggør opgaverne om Hubbletiden og skalafaktoren, som I arbejdede med sidste gang. HUSK at læse opgaven grundigt! Så bliver det lidt lettere :) I dag vil handle om kapitel 13.4 i FysikABbogen. Færdiggør opgaverne om Universets udvidelse, som I arbejdede med i onsdags. Opgaverne kan findes på Teams. I dag vil handle om kapitel 13.4 i FysikABbogen samt kapitel 10.3 og 11.3 i bogen Astronomi.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Selvstændigt fysikprojekt

Eleverne har på egen hånd stået for at planlægge og udføre et forsøg alene eller i grupper, som de derefter har skrevet en individuel rapport over.

Indhold

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Fy - Fysikprojekt: Forsøgsplan	15-02-2026
Fy - Fysikprojekt: Rapport	27-03-2026

Omfang

Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb