Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karsten Johanning, Nathalie Emma Mogensen
Hold 2022 HI/a (1a DA/HI opgave, 1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland
Titel 2 Enevælde og oplysningstiden
Titel 3 Kulturradikalisme, kvindesag, sædelighedsdebat DHO
Titel 4 Vikingetiden og erindringen om den
Titel 5 Besættelsestiden og erindringen om den
Titel 6 Irland/Nordirland
Titel 7 Madens Historie
Titel 8 Kina – Riget i midten?
Titel 9 USA – samlet og splittet
Titel 10 Nazisme og Holocaust
Titel 11 Den kolde krig
Titel 12 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland

Forløbet har fokus på Antikkens Grækenland, samt introduktion til af to historiske analysemetoder: Kildekritik og historisk filmanalyse.
Eleverne skal i arbejdet med forløbet stifte bekendtskab med det antikke Grækenlands historie, kultur og styreformer.

I forløbet analyseres:
- Perikles' gravtale ifølge Thukydid (i uddrag)

Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale: Verden før 1914, s. 9-34.
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=277

Supplerende materiale:
• Disneys tegnefilm Herkules (1997)
• Artikel: "Disney genbruger Herakles uden antikkens nuancer" (Sandra Østervang Nielsen, 21. juli 2016)

Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på tiden før ca. 500.

[/b]Samlede normalsider: 13,5 af 2400 tegn[/b]
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Enevælde og oplysningstiden

Forløbet fokuserer på enevælde og oplysningstid og beskæftiger sig både med kildekritik og historisk billedanalyse.


I forløbet analyseres:
- Kongeloven 1665
- Portræt af Frederik 3. knælende under Slaget ved Nyborg af Wolfgang Heimbach 1659
- Charles de Secondat, baron de Montesquieu: Om Lovenes Ånd, 1748
- Jean-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762
- Francois de Voltaire i anonymt udgivet skrift
- Francois de Voltaire, af Candide, 1759


Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen:
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på tiden mellem ca. 1500 og 1900.

Materiale: Verden før 1914, s. 181-185 og 192-202.
Grundbog til Danmarkshistorien (Kongeloven), s. 116-117.

Samlede normalsider: 15,9 af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 3 Kulturradikalisme, kvindesag, sædelighedsdebat DHO

Følgende forløb fungerer som introduktion for holdets DHO-opgave med titlen Kulturradikalisme, kvindesag & sædelighedsdebat.
Forløbet er tilrettelagt, så der dannes den nødvendige historiske kontekst for opgaven, som senere skal knyttes til danskfaget. Forløbet fokuserer på kildekritik af samtidige kilder.


I forløbet analyseres:
- Uddrag af Mathilde Fibiger: Clara Raphael, 1850.
- Uddrag af Johanne Luise Heiberg: Quinde-emancipation , 1851.
- A.C. Meyer: "Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder, indlæg i Social-Demokraten, 16. april 1887.
- Bjørnstjerne Bjørnson: Nutidens sædelige Lighedskrav . Artikel i Morgenbladet, 4. august 1887
- Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav , udgivet i “Kvinden og Samfundet”, 1887.
- Georg Brandes svar til Elisabeth Grundtvig: Engle, juli 1887.


Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
̶ Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
̶ Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale:
Historieportalen.systime.dk > Overordnet forløb: "Danmark i støbeskeen – Kampen om 1800-tallet". Herfra kapitel 8: Kulturradikalisme, kvindesag og sædelighedsdebat. Flg. underafsnit:
• Kvindens stilling
• Sædelighedsfejden
• Debatten om prostitution
• Borgerskabets svanesang?
• Religion og videnskab
• Oprør i kjole og hvidt

De danske kvinders historie > https://kvinder.systime.dk/?id=1 > Fra kap. 2: 1850-1915: "Fra grundlov til stemmeret":
• Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915
• Om Kvindelig valgret 1849-1915

Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på tiden mellem ca. 1500 og 1900.

Supplerende materiale:
• #MeToo er en ny version af sædelighedsfejden (kronik i Politiken 26.12. 2022) af Merete Bøye og Penny Bøye Vad.

Samlede normalsider: 39,7 af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Vikingetiden og erindringen om den

Forløbet omhandler vikingetiden og har særligt fokus på at give eleverne indsigt i historiebrug. Dette opnås bl.a. ved at undersøge, hvordan vikingetiden er fremstillet i populærkultur, samt hvordan den italesættes og formidles i museumsudstillinger.
Eleverne får gennem forløbet en generel viden om samfundet i vikingetiden, og arbejder desuden videre med kildekritik.

I forløbet analyseres:
- En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950:
- Udstillingen Togtet på Nationalmuseet
- Eksempler på fremstillingen af vikingetiden i populærkulturen/nyere tid:
   - Kampscene fra tv-serien Vikings
   - Klip fra spillefilmen Alfred den store 1969
   - Reklame fra Rådet for Sikker Trafik Hjelm har alle dage været en god idé 2021.

Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- Historiebrug og -formidling ̶
- Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.

Grundbogsmaterialet er fra Historieportalen.systime.dk > Forløb: "Vikingetiden":
1. Vikingetiden til diskussion
2. Samfundet i vikingetiden
3. Verden bliver større
4. Gamle og nye guder
5. Krigerliv
7. Vikinger alle vegne

Supplerende:
• Tur til Nationalmuseet for at se udstillingen "Togtet".

Samlede normalsider: 30 sider af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 5 Besættelsestiden og erindringen om den

Forløbet omhandler Danmarks besættelse og har særligt fokus på at give eleverne indsigt i erindringspolitik og historiebrug.
Forløbet tager derudover udgangspunkt kildekritik og museologisk analyse af Frihedsmuseets udstilling om Danmarks besættelsestid.


I forløbes analyseres:
- De første 15 minutter af dokumentarfilmen De fem år skoleudg. af Theodor Christensen, Per B. Holst, Børge Høst, Sten Jørgensen, Søren Melson, Helge Robbert, 1960
- Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-45: En beretning fra Gunnar Dyrberg, 2008
- Bent Faurschou Hviid ("Flammen"): Rapport vedr. likvideringen af Tage Udateret.
- Uddrag af Peter Øvig Knudsen: Efter Drabet, 2001 (om likvideringen af Tage Lerche)
- Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-1945": s. 188-189, 2008
- Filmen "Fuglene over Sundet" (2016, instr. Nicolo Donato)
- Frihedsmuseet permanente udstilling


Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- Historiebrug og -formidling
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på  på tiden efter ca. 1900..

Grundbogsmateriale:
- Historieportalen.systime.dk, forløbet "Danmark under besættelsen", kap. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8 og 11.
- Hassing/Vollmond: "Fra fortid til historie"
- Iversen/Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", 2. udg., s. 155-157 (om konsensusmyten).


Supplerende:
- Artikel: "Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads" (Videnskab.dk) https://videnskab.dk/kultur-samfund/besaettelsestiden-er-en-erindringspolitisk-kampplads/
- Artikel: "Historiker: Gør Frihedsmuseet til et museum for besættelsestiden" (Information, 30.4. 2013) https://www.information.dk/kultur/2013/04/historiker-goer-frihedsmuseet-museum-besaettelsestiden
- Artikel: "Blüdnikow: Fokus på frihedskamp" (Kommentar i Berlingske Tidende, 10.6. 2013) https://www.berlingske.dk/kultur/bluednikow-fokus-paa-frihedskamp

Samlede normalsider: 57,3 af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Irland/Nordirland

Som optakt til klassens studietur er flere fag gået sammen om at køre et fokus om Nordirland og Irland. Historie har fokuseret på at give eleverne den nødvendige baggrundsforståelse for de to landes historie og kultur, særligt med fokus på 1900-tallets konflikter, men forløbet berører også landenes tidligere historie, inkl. vThe Great Hunger og migration, samt landenes forhold til England.


I forløbet analyses:
- P.H Pearse:Erklæring til borgerne i Dublin (…): (Original titel: The Provisional Government to the Citizens of Dublin on the Momentous occasion of the proclamation of a Sovereign Independent Irish State)
- Statestikker over irsk migration til USA mellem 1820 og 1957.
-Den blodige søndag, den 30. januar 1972 (en øjevidneberetning)
- Nordirlands førsteminister Michelle O'Neill's åbninngstale fra d. 3. februar 2024
- Children of the new Northern Ireland, interview af Fionola Meredith d. 9/1 2016 for The Irish Times

Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- Historiebrug og -formidling
- Politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på  på tiden efter ca. 1900..

Samlede normalsider: 21,27 af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Madens Historie

Forløbet har fokus på madens historie og undersøger samfundsmæssige, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle og sundhedsmæssige forandringer i forskellige perioder af Danmarks historie. Forløbet er baseret på periodenedslag og begynder allerede ved Homo Erectus og forsætter dernæst frem til den danske kolonialisme og europæisk imperialisme.
Forløbet inddrager også relevante globale perspektiver i undersøgelsen af emnet.


I forløbet analyseres:
- Fortegnelse over forbrug ved adelsmanden Tyge Brahes bryllup med Magdalene Krognos ca. 1503.
- Fortegnelse over Hans Herold og Bodil Roes ejendele,1524
- Fortegnelse over forbrug af føde- og drikkevarer ved et fornemt bryllup  ca. 1550
- Uddrag af Tintin i Congo, original version og genoptrykt/revideret.
-  Kipling: Hvid mands byrde, 1899
- Cecil Rhodes: Om de indfødtes rettigheder, 1887
- Vilhelm M. Aubert: Breve fra Kongo og Andetstedsfra,1908
- Ministère des Affaires Etrangères, Bruxelles: Undersøgelseskommissionens rapport, 1905

Forløbet dækker følgende punkter af læreplanen
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.


Forløbet dækker læreplanens krav om mindst ét forløb med hovedvægten på  500 og ca. 1500, men også ca. 1500 og 1900.

Grundbogsmateriale:
- Anne Løkke: "Kost og krop i Danmark fra stenalderen til i dag", i Menneskets ernæring, Astrup et al, København 2015, s. 589-592.
- Natmus.dk:
"Mad i stenalderen" https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-stenalderen/
"Mad I bronzealderen" https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-bronzealderen/
"Mad I middelalderen" https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-middelalderen/
Podcast: "Alletiders fest": Den dyreste fest I Danmarkshistorien https://www.spreaker.com/episode/e10-den-dyreste-fest-i-danmarkshistorien--53524662?utm_medium=app&utm_source=widget&utm_campaign=episode-title
- Verden før 1914, s. 91-97 "Europa i vækst 1000 til 1340", https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=310
svarer til "Vækst på land og i by"
- faktalink https://faktalink.dk/emner/den-danske-kolonisering-og-slavehandel
- Dansk Vestindien, s. 21-31 "Kolonisering, sukker og slaveri", https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=130
svarer til Merkantilisme og København som blomstrende by i slutningen af 1700-tallet.


Supplerende:
- Artikel: "Den første kok levede for 1,9 million år siden" (Kristian Sjøgren, Videnskab.dk) https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-foerste-kok-levede-for-19-million-aar-siden/
- Thomas Rode Andersen om Stenalderkost fra hans kogebog af samme navn, inkl. liste over retterne i den.
- Artikel: "Stenalderkost har intet med stenalderen at gøre" (Kronik af Klaus Ebbesen i Kristeligt Dagblad, 23.3. 2015)
- Artikel: "Europæere huggede hænderne af afrikanerne" (Karitte Lind Bejer, Kristeligt Dagblad, 20.1. 2020)

Samlede normalsider: 36,7 af 2400 tegn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina – Riget i midten?

Forløbet behandler Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i første halvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Massakren ved Den Himmelske Freds Plads anskues i lyset af, at politiske reformer ikke fulgte med de økonomiske. Endelig arbejdes med Kina i dag, og det diskuteres, bl.a. ved hjælp af fænomenet 'panda-diplomati', om Kina igen er ved at blive ”Riget i midten”.

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne, s. 69-98, 109-128.
• DR-explainer om OL i Kina i 2022 og den tilhørende panda-maskot https://www.dr.dk/sporten/vinter-ol/astronaut-panda-og-russisk-bamsebjoern-hvad-proever-ol-maskotter-fortaelle-os#!/
• Podcast: "Bakspejl", DR.DK: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads, del 1 (det hele) og 2 (uddrag)
• Tematiske propagandaplakat-søgninger på chineseposters.net
• Uddrag fra Tin Tin og den blå lotus (1936)
• Fransk vittighedstegning: “En Chine. Le gâteau des Rois et... des Empereurs”
(1898)
• Tekstsæt til projektforløb
• Deng Xiaoping-citat, 1982 (Bryld, Verden efter 1914, s. 312)
• Lille video om pandadiplomati: "Er pandaerne brikker i et storpolitisk spil?" (dr.dk) https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-er-pandaerne-brikker-i-et-storpolitisk-spil#!/
• Markedsfokus, august 2024: Sammenligning af nøgletal for dansk og kinesisk økonomi

Anslået omfang: 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 USA – samlet og splittet

Forløbet kredser om det faktum, at USA gennem hele sin historie både har været samlet og dybt splittet. Det er derfor ikke noget nyt, når landet – aktualiseret af årets præsidentvalg – ofte omtales som fx ’polariseret’. Alligevel er det relevant at stille spørgsmålet, hvordan nutidens opsplitning inden for fx politik, identitet, virkelighedsopfattelse og historiefortælling påvirker USA’s sammenhængskraft. Forløbet fokuserer på tiden fra borgerrettighedsbevægelsen og frem, men der vil løbende blive trukket linjer til relevante begivenheder, personer og begreber fra tidligere amerikansk historie.

Der er flg. overordnede temaer og problemstillinger:
- Hvad er amerikansk identitet, og hvem/hvad har formet den?
- Hvad er den amerikanske drøm, og hvordan har den udviklet sig?
- Hvilken betydning har slaveriet haft for borgerrettighedsbevægelsen, og hvorfor fylder race- og identitetsspørgsmål så meget i det amerikanske samfund i dag – som vi fx ser i Black Lives Matter?
- Hvordan kommer kampen om historien og virkeligheden i amerikansk politik i dag til udtryk (fx konservatisme overfor woke), og hvilke konsekvenser har det haft/vil det mon have?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ##
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab ##
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materialer:
- "USA’s historie" (am. tv-dokumentarserie, DR2, 2011/CFU, uddrag). Fra afsnit 1: Immigration fra Europa og etablering i USA. Fra afsnit 3: Pionererne. Fra afsnit 4, Optakt til borgerkrigen.
- Tidslinje til forløbet (KJO)
- Niels Bjerre-Poulsen: USA: Historie og identitet, 3. udg. 2023, s. 12-18, 26-33, 91-103.
- Hansen og Sindberg: USA: Historie, samfund, religion, 2024-udg. (online på Systime), div. sider fra kap. 1, 3 og 4.
- Dokumentar: "Trumps USA", 14.11.2024, (DR.DK, uddrag) – om nutidens kulturkamp
- "Project 2025", (video på Videnskab.dk) – om amerikansk konservatisme og dens udvikling hen imod trumpisme
-  ”Capitol-angrebet indefra” (Britisk dokumentar, DR2 2021/CFU, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nazisme og Holocaust

Ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på nazisme og Holocaust.
Forløbets hovedpunkter:
• Krisen i 30’erne
• Nazisme
• Hitlers vej til magten
• Folkedrab
• Antisemitisme
• Holocaust
• Hvordan bearbejder et samfund folkedrab?
• Perspektivering til andre folkedrab: Cambodia og Holodomor

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas historie.

Supplerende materiale:
• Film: "The Wave", USA 1981.
• Iversen og Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", s. 81-83: https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den kolde krig

I forløbet arbejdes med følgende emner:

• Den kolde krigs begyndelse – årsager til den kolde krig?
• Den kolde krig bliver global
• Første Indokinakrig
• USA i Vietnam
• Afslutningen af Vietnamkrigen
• Årsagen til den kolde krig – set med historikerbriller

Som det fremgår af emnerne, er Vietnamkrigen en central case i arbejdet med den kolde krig.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie.

Omfang: Ca. 89 sider.

Materialer:

• Bryld, Carl-Johan: VERDEN EFTER 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime; sider: 149-161, 165-174.
• Johan Bender og Hans Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, side 11-15 + 21-22
• Fra Økonomi og politik: Marshallplanen 1947-87 60. årgang 1987 nr. 4: Leon Dalgas Jensen, Nogle tal om marshallplanen og hjælpen til Danmark
• Vietnamkrigen, afsnit 1 (uddrag) og 9 (am. dokumentarserie fra 2018 af Geoffrey C. Ward, Ken Burns og Lynn Novick)
• Peter Frederiksen: VIETNAM - FRA DRAGE TIL TIGER, Systime (2. udg., 2000); sider: 7-15, 20-26, 33-34, 36-37, 41-45, 50, 53-56, 60-61, 71-75, 82-84, 86.
• Billeder, der ændrede verden – Cubakrisen (kort dokumentar, DR)
• Billeder, der ændrede verden – Saigon (kort dokumentar, DR)
• Kort video fra Brown University om Kennedys rolle i kuppet mod Diem: What was the significance of the 1963 coup that overthrew Ngo Dinh Diem?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologi

Kronologiforløb
Stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
I kronologiforløbet vil der blive fokuseret på hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag samt historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i kronologiforløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer