|
Titel
5
|
Danmark i det internationale system
Dette forløb fokuserede på de centrale begreber i International Politik for at gøre eleverne i stand til at se de internationale politiske udfordringer fra forskellige vinkler (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og blive i stand til at vurderes aktørers (stater, IGOer og INGOer) rolle og styrker. Desuden blev der set på løsningsmuligheder i forhold til aktuelle konflikter.
Endvidere så vi på Danmarks rolle og konkrete handlinger som småstat.
EUs dannelse, opbygning og rolle i forhold til danske, europæiske og internationale udfordringer blev belyst med konkrete eksempler.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernebegreber:
IP teorier i hovedtræk
Klassisk realisme og neorealisme:
Magt som økonomiske og militære ressourcer.
Multipolær, bipolær og unipolær verdensorden.
Magtbalancering, Bandwagonning og Buck passing.
Sikkerhedsdilemma
Klassisk liberalisme (=idealisme) og neoliberalisme.
Sikkerhedsstigen, den økonomiske fredstese (interdependens) og den demokratiske fredstese (demokratiske stater går ikke i krig mod hinanden).
Plussumsspil og nulsumsspil
Vigtigheden af internationale aktører: IGO’er, NGO’er, MNS’er, oprørsgrupper, medier og terrorister.
Magtformer: ressourcemagt, institutionel magt og strukturel magt. Hård, blød og klog magt.
Konstruktivisme.
Case: De israelsk-arabiske krige og konflikter.
Præsentationer med udgangspunkt i realistisk, neo-realistisk, liberalistisk og konstruktivistisk analyse af konflikten.
Det internationale systems udvikling: Multipolær, bipolær, unipolær og non-polær?
Kennedy’s hegemoniteori, imperial overstretch
BRIKS-samarbejdet og dets kendetegn
Determinanter og kapabiliteter.
Geopolitikkens rolle, hartland og rimland.
Sikkerhedskompleks.
Åbne og lukkede økonomier, international konkurrenceevne, militære kapabiliteter.
Konkurrenceevne og kapabiliteter, polaritet i det internationale system
USA’s udenrigspolitik: republik-nationalisme, exceptionalisme, eksempel- og missionsdoktriner, isolationisme.
Kinas udenrigspolitik: regional stormagt og kommende supermagt, korruption.
Ruslands udenrigspolitik: offensiv og defensiv neo-realisme, geopolitik, absolut suverænitet, løsning af Krim-krisen gennem (neo)liberalistiske midler.
Indiens udenrigspolitik
Civilisationernes sammenstød (Huntington og Moisi)
Svage stater og borgerkrige, Krige, Terrorisme
FN, styrker og svagheder, IP teoriernes syn på FN, R2P
Den engelske skole: den pluralistiske og solidaristiske model
NATO: organisationens rolle under Den kolde Krig og i dag, musketér-eden.
Dansk udenrigspolitik: Rammer, mål (sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi og idépolitik) og midler, Danmark som småstat.
Dansk sikkerhedspolitik: skiftet fra tilpasningspolitik til aktivistisk udenrigspolitik (aktiv internationalisme og international aktivisme).
Danmark som krigsnation: nødvendighedskrige og valgkrige.
Kuwait, Irak, Bosnien, Kosova, Afghanistan, Libyen, Mali, Syrien.
Arktis: Potentielle ressourcer, handelsmæssige og militærstrategiske interesser.
Ruslands, Canadas, USA's, Norges og Danmark-Grønlands interesser.
Hvordan løses de potentielle interessekonflikter?
Arktis - interesser.
EU
EU's historiske udvikling, politiske (fred) og økonomiske (handel) årsager til EFs dannelse.
Suverænitetsafgivelse, demokrati, højre- og venstrefløjsholdninger til EU.
Integrationsteorier: føderalisme, liberal intergovernmentalisme og neo-funktionalisme (spill-over)
Mellemstatslig og overstatslig integration, formel og reel suverænitet.
EU som politisk system: Kommissionen, Ministerrådet, Parlamentet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Nærhedsprincippet, det indre marked,
Landbrugs- og regionalpolitik, retsområdet
EU’s flygtningepolitik
Ny fordelingsnøgle
Rollespil om EU’s klimapolitik, nationalstaters og lobbyisters interesser.
|