|
Titel
12
|
Realisme fra Pontoppidan til Glenn Bech
Historisk læsning: Realisme fra Pontoppidan til Glenn Bech
Formålet med forløbet:
Formål 1: Forløbet introducerer til realistisk litteratur, der sætter problemer under debat – dette fra Henrik Pontoppidan til Glenn Bech. Gennem litteraturhistorien har den realistiske teknik tjent en række formål og været underlagt forskellige verdensopfattelser. Derfor er realisme ikke bare realisme, men forskellige former for realisme. Det er dette spor, vi undersøger, med fokus på kritisk realisme, impressionisme, folkelig realisme/socialrealisme, nyrealisme og den sociale vending. Tematisk arbejder vi med, i hvilken grad det moderne gennembruds temaer – de tre k'er (køn, klasse, kirke) – stadig er aktuelle i dag.
Formål 2: Det er karakteristisk for især fiktionstekster, at de appellerer til læserens indlevelse, identifikation og følelsesmæssige engagement. Narrativer kommunikerer altså med deres læser. Men hvordan kommunikerer, positionerer og opøver litteratur og podcasts empati og etik? Og hvad med taler – hvorfor er det sværere for denne genre at aktivere indlevelse?
Formål 3: Arbejdet med podcasts, som det introduceres og udfoldes i forløbet, forholder sig bl.a. til det gymnasiale danskfags faglige mål og kernestof på følgende områder: mediemæssige perspektiver; et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper samt kendskab til – og en kritisk-analytisk og reflekteret forholden sig til – information i medier og mediebilledet i dag. Det produktive arbejde med selv at skabe podcasts træner den faglige formidling både skriftligt og mundtligt og lægger op til kreativt og innovativt arbejde med it.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalismen.
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme.
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.
– fra dansk litteraturs kanon læses Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder podcast.
Her arbejdes metodisk med:
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Litteraturliste:
• J.P. Jacobsen: (af) Fru Marie Grubbe (1876) i Falkenstjerne Dansk Litteratur 2, Gads Forlag, 1998, s. 120-129.
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” i Falkenstjerne Dansk Litteratur 2, Gads Forlag, 1998, s. 120-129.
• Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag”. I: Martin Andersen Nexø: Muldskud, 1900.
• Anders Bodelsen: "Pointen". I Falkenstjerne - dansk litteratur. Bind 3: Fra Tom Kristensen til nutiden, Systime, 2002, s. 335-341.
• Kristian Bang Foss: ”Frank vender hjem”. Gyldendal, 2019. s. 149-161.
• Larsen, O.S. Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Dansklærerforeningens Forlag / Systime, 2022, s. 177-182, s. 212-215, s. 298-300, s. 335-337 og 345-347.
• Larsen, O.S. (2024). ”5.8 Podcasts”. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. (https://hbdansk.systime.dk/?id=290, 5. sider)
• Fibiger, J. ”Ubehaget ved moderniteten – Freud og Taylor”. I Den eksistentielle virkelighed, 2022, Systime, s. 155-156.
• Lasse Horne Kjældgaard. ”Moral”. Litteratur: Introduktion til teori og metode. Aarhus Universitetsforlag, 2013, s. 211-215.
• Martha Nussbaum. ”Den narrative forestillingsevne” (”The Narrative Imagination”, 1997). Nussbaum: Litteraturens etikk, Pax, 2016, s. 25-26.
• Glenn Bech: ” Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – et manifest”, 2022, s. 55-64. (Nyeste litteratur; værklæsning*)
• Glenn Bech: ”Minipodcastserie: Vi anerkender ikke længere jeres autoritet: med Haidar Ansari”. (Medieværk, værklæsning*)
• Glenn Bech: ”Glenn Bechs nytårstale”, 3. januar 2023. Tv-transmitteret på DR2-programmet Deadline. (Tale; værklæsning*)
*Værklæsning: Arbejdet med Glenn Bech indgår i en samling af forskellige tekster med et særligt tema for øje, nemlig klasseskel og klasseskam – hvilket mange af forløbets tekster har fokus på. Desuden diskuterer vi, hvordan de forskellige tekstformer formidler dette budskab forskelligt. Fokus er at lade eleverne fordybe sig i ’læsningen’ af teksterne. Omfang definerer i sig selv ikke et værk.
|