Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dorrit Færk Møller
Hold 2022 DA/m (1m DA, 1m DA-HI opgave, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værklæsning og introduktion til fagbegreber
Titel 2 Fra old til barok
Titel 3 DHO. Dansk Vestindien
Titel 4 Diskursanalyse og Global Goals
Titel 5 Idrætslitteratur. Atlet, supporter og helt
Titel 6 Vidnesbyrd og ræsonnerende prosa
Titel 7 Værk og romantik
Titel 8 Dannelse i Hamborg
Titel 9 Værk og 'Moderne gennembrud
Titel 10 Jagten på kærlighed
Titel 11 Køn: Identiteter og ligestilling
Titel 12 Tekster til tiden
Titel 13 Sproghandlinger
Titel 14 Eksistentialismen i mange genrer
Titel 15 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værklæsning og introduktion til fagbegreber

Værklæsning og litterære fokuspunkter


Eleverne skal læse Anders Bodelsen lille krimi ”Den åbne dør” fra 1998, og med den som udgangspunkt introduceres til en række litterære og sproglige værktøjer, der hører til danskfagets DNA. Herunder diverse stilistiske virkemidler, så som troper og sproglige- og stilistiske virkemidler.  Eleverne skal udfordres på deres genreforventninger, når teksten perspektiveres til den klassiske krimifølgeton.
Sideløbende med denne værklæsning tager vi hul på skriftlighed i dansk med en introducerende strukturopgave, der i overskuelige opdelinger hjælper eleverne på vej til at kunne skrive en analyserende artikel

Faglige mål:
• –  demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• –  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• –  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• –  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Kernestof:
Den skønlitterære tekst fra 1900-tallet. Værklæsning i en genremæssig kontekst. Fokus: litteraturanalyse og fortolkning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 30-11-2022
Den åbne dør 15-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fra old til barok

Fra old til barok

Eleverne skal læse en kort saga, flere folkeviser, læse et folkeeventyr perspektiveret til et kunsteventyr, og de skal præsenteres for Kingos salmeunivers. I forbindelse med viserne arbejder eleverne med remediering.
Vi læser om hhv. sagaen og folkeviserne og barokken i bl.a. Litteraturens veje. Der skal skabes en forståelse for, at litteratur vokser ud af det samfund og den historiske tid, der er forfatterens baggrund. Derfor er der en naturlig linje mellem blodhævn og decentalisering og omvendt: At et samfund hvor statens har voldsmonopolet også vil være et samfund, der forbyder selvtægt. Eleverne skal vide, at slægtsforhold også er et spørgsmål om sociale kontrakter, set i forhold til i dag, hvor vi har udliciteret mange opgaver til staten. Vi ser en klassisk westernfilm for at kunne perspektivere problematikken i en saga til noget, der er mere velkendt. I den forbindelse har vi læst om et æresdrab i 2016, i en pakistansk familie, bosiddende i Danmark. Som optakt til filmen arbejder vi med filmiske virkemidler, og på den baggrund undersøger vi hvordan filmiske virkemidler på mange måde kan det samme, som virkemidler i fx litterære, skriftlige tekster kan.
I forbindelse med barokken ser vi en dokumentarudsendelse om Kingo og hans samtid, og vi læser en salme af Kingo. Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse for, at det barokke kunstretning både havde et politisk og et æstetisk sigte, samt forstå, at det barokke udtryk ikke historisk set er et afsluttet kapitel.
Sideløbende med fordybelse i disse ældre tekster bliver eleverne introduceret via processkrivning til det fulde omfang af en analyserende artikel. Artiklen skal genskrives på basis af en skriftlig, formativ feedback.

Faglige mål:
• – udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• –  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• –  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• –  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• –  dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med
• –  demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Vi kommer omkring både det litterære, det mediemæssige og det sproglige perspektiv. Vi læser primære tekster, dagsaktuelle avisartikler samt litteraturhistorie fra to kilder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Portfolio - skriftlighed 05-01-2023
Genaflevering af strukturopgaven 05-01-2023
Ny opgave (2) 16-01-2023
Tapirdyret. Redigeringsopgave 20-01-2023
Genskrivning af redigeringsopgave om tapiren 30-01-2023
Identitet og kultur 10-02-2023
Revideret udgave af "Identitet og kultur" 24-02-2023
Ny opgave (3) 27-02-2023
Kommenteret udgave af minianalysen 03-03-2023
Litterær analyse: Vrede i litteraturen 13-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO. Dansk Vestindien

Undervisningsbeskrivelse DHO. Dansk Vestindien.

Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven

Dansk-historieforløbet leder frem mod elevernes produktion af deres dansk-historieopgave, hvor selve DHOen er den første større tværfaglige opgave, der leder frem mod SRP’en i 3g.
I DHO-forløbet fokuseres der på, at eleverne kan anvende de faglige, metodiske og vidensmæssige indsigter, som fagene dansk og historie har bidraget med gennem 1.g samt trække på erfaring med at formidle både mundtligt og skriftligt. Samtidig skal eleverne selvstændigt kunne udvælge og afgrænse deres eget undersøgelsesfelt. Overordnet skal eleverne vejledes i at kunne skrive en akademisk opgave, med de specifikke krav, der sættes til den genre.
Forløbet er planlagt og afviklet sammen med historielæreren, sådan at danskfaget indgår fagligt meningsfuldt, hvor viden og metode bruges til analyse af teksters form, indhold og funktion i sammenhæng med undersøgelse af historiske kilder. Teksterne, klassen arbejder med, er både litterære, sproglige og mediemæssige produkter, fiktive som ikke-fiktive, analoge og digitale.
Eleverne skal helt konkret og overordnet opnå en forståelse for, hvordan tekster, der er koloniale, adskiller sig fra postkoloniale tekster. I forlængelse af dette skal eleverne opnå en forståelse for, hvordan værdier, og herunder racisme, er kontekstbestemte, og hvordan sprog i sig selv kan være meningsdannende, hvorfor temaet ’politisk korrekthed’ bliver en væsentlig perspektiveringsmulighed.

Kilder:
• Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”
• Finderup, Andersen, Raarup og Colerick: ”Dansk koloni. Fra sukkerrør til skipper mix” (2019)
• Dr.dk dokumentar: Deadline 24. april, 2023
• ”Viften”. Spillefilm. 2023. Manuskript: Anne Neye
Faglige mål:
• ”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• -  undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
• ”dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Kernestof:
Det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Diskursanalyse og Global Goals

Forløbsbeskrivelse til diskursanalyse:

I forlængelse af forløb om sproghandlinger fortsætter vi med diskursanalyse, der igen leder ind til projektet ”Global Goals”. Forløbet med diskursanalyse skal give eleverne en metode, som hjælper til at forstå, hvad en bestemt diskurs består af. Eleverne skal få en forståelse for, hvordan ordene i en specifik diskurs beskriver emnet på en hhv positiv, negativ eller neutral måde. Forløbet sigter mod, at eleverne opnår fortrolighed med diskursteoriens centrale begreber, så som ”nodalpunkt”, ”ækvivalenskæde”, ”differenskæde”, ”hegemonisk diskurs”, ”antagonismer” samt ”flydende betegnere”. Forløbet introducerer den skriftlige genre ”den debatterende artikel”, og her skal fokus være en analyse, der inddrager begreber fra diskursanalyse.


Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- demonstrere viden om samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab til- og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Andre faglige mål (specielt i forbindelse med Global Goals):
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.”
- kendskab til den debatterende artikel

Kernestof:

Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”. Afsnittet om diskursanalyse (ca. 8 sider)
Kjeld Mazanti Sørensen: ”Ideologier og diskurser, sprog, magt og politik”, s. 111-134 (22 sider)
Græsborg og Møller Jørgensen: ”Diskursanalyse i dansk”, s. 49-55 (6 sider)
Anders Fogh Rasmussens nytårstale, 2002. (3 sider)
Videnskab.dk: ”Farvede ord ødelægger den politiske debat”. 13.5 2008 (3 sider)
YouTube: Retorik og argumentation. Søren Vrist Christensen (14:41 minutter)
Nicolai Rekve Eriksen: ”Eksamensgenrerne i dansk stx” (7,9 sider)

Samlet omfang: 49,9 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Idrætslitteratur. Atlet, supporter og helt

Idrætslitteratur: Atlet, supporter, helt



Forløbsbeskrivelse:

Dette forløb omhandler genren idrætslitteratur og tager udgangspunkt i Preben Kærsgaard Philipsons bog Atlet, supporter, helt. Idrætslitteratur (Dansklærerforeningens Forlag, 2022). I forløbet arbejder eleverne med forskellige tekster, der alle omhandler idræt, og som på forskellig vis fortæller, hvad idræt betyder for et menneske – både for den, der udøver idræt, men også for den, der iagttager. Indledningsvis stifter eleverne bekendtskab med forskellige definitioner og forståelser af, hvad idrætslitteratur er, og hvorfor mennesket fascineres af idræt og også selv dyrker det. Forløbet udfolder sig på baggrund af førnævnte bogs inddeling i tre overordnede temaer – idrætsudøveren, supporteren og helten – og eleverne arbejder både med romanuddrag, digte og mere essayistiske tekster. Forløbet afsluttes med en analyserende artikel om tre forskellige digte, der alle omhandler idræt.

Kernebegreber i forløbet: Idræt vs. sport, idrætslitteratur, den individuelle identitet, den personlige identitet, den sociale identitet, den kollektive identitet, fusionsidentitet, atlet (idrætsudøver), supporteren, helten.

Faglige mål:

Forløbet integrerer følgende faglige mål fra læreplanen – nemlig at eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen:
• tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme 

• tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år 

• litteraturanalyse og -fortolkning 

• anvendelse af relevante litterære metoder
• verdenslitteratur i oversættelse 

• sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Materiale:

Primærlitteratur
• Sørine Gotfredsen: Marias stjerner (romanuddrag, 1989): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130
• Bent Q. Holm: Hafnia Punk (romanuddrag, 1998): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130
• Haruki Murakami: Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe (uddrag, 2007): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130
• Anders Haahr Rasmussen: Hvor vi står nu (uddrag, 2021): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130
• Maria Gerhardt: Nummer 10 (digt, 2015): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130 (skriftlig aflevering)
• Olga Ravn: Tiden VM. Til Tom (digt, 2018): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130 (skriftlig aflevering)
• Victor Boy Lindholm: Jeg bliver en vej (digt, 2020): Philipson, P.K. (2022). ANTOLOGI. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=130 (skriftlig aflevering)


Sekundærlitteratur:
• Philipson, P.K. (2022). FORLØB. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=131 (kapitlet ’Introduktion til idrætslitteratur’)
• Philipson, P.K. (2022). FORLØB. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=131 (kapitlet ’Atleten’)
• Philipson, P.K. (2022). FORLØB. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=131 (kapitlet ’Supporteren’)
• Philipson, P.K. (2022). FORLØB. I Altet, supporter, helt. Idrætslitteratur. Dansklærerforeningens Forlag. https://atletsupporterhelt.ibog.dansklf.dk/?id=131 (kapitlet ’Helten’)
• Larsen, O.S. (2023). 3. Litteratur. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=124 (om fremstillingsformer)
• Larsen, O.S. (2023). 3. Litteratur. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=124 (om fortællertyper)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Idrætslitteratur 11-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vidnesbyrd og ræsonnerende prosa

Vidnesbyrd og ræsonnerende prosa samt optakt til studietur til Hamborg


Forløbsbeskrivelse:

Dette forløb fokuserer på genren ”vidnesbyrdlitteratur”, og primært Primo Levis ræsonnerende værk, ”Hvis dette er et menneske” (1947), omhandlende forfatterens fangeskab i Auschwitz fra 1944- til befrielsen i januar 45. Vi undersøger genren – er der tale om en klassisk biografi? Hvad definerer en biografi i forhold til en essayistisk genre?

Vi ser på de begrænsninger, der ligger i at formidle grusomme erfaringer, når en forfatter skal formidle med samme sprog, som også bruges til hverdagserfaringer. Vi undersøger hvilke muligheder en forfatter har, hvis denne vil omgå den konventionelle måde at skrive vidnesbyrdlitteratur på. I den forbindelse læses kapitel 5 fra Imre Kertez’ roman ”De skæbneløse” (1975 – da. 1996), som eksempel på narrative strategier desangående.

Vi perspektiverer desuden til spillefilmen ”Livet er smukt” (1999), for at undersøge begrebet ”narrativ strategi” i forhold til formidling af den rædselsvækkende erfaring fra Auschwitz. I forlængelse af filmen læses diverse samtidige filmanmeldelser, for således også at undersøge anmeldergenren.

Dette forløb skal give eleverne en tværfaglig forståelseshorisont med begreber og viden hentet fra både dansk, psykologi, samfundsfag og historie. Ikke mindst fordi klassens studietur kommer til at gå til Hamborg, og der skal vi besøge koncentrationslejren Neuengamme og Hamborgs ”Kunsthalle”, hvis særudstilling er med værker af Caspar David Friedrich.

Den teoretiske baggrund bliver Morten Lassens bidrag til antologien ”Efter folkedrabet”, og vi læser primær-tekster af udvalgte vidnesbyrdforfattere.

I dette forløb undersøger vi hvordan, der formidles og selvfølgelig også hvad der formidles. Ikke mindst fordi holdets studietur til Hamburg indbefatter et besøg i koncentrationslejren Neuengamme.

Forløbet giver endelig eleverne en grundig indføring i den debatterende artikel.

Kernestof:

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen:
• tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
• tekster fra 2000-tallet (film og anmeldelser)
• et værk 

• litteraturanalyse og -fortolkning 

• anvendelse af relevante litterære metoder
• verdenslitteratur i oversættelse 

• sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Faglige mål:

Forløbet integrerer følgende faglige mål fra læreplanen – nemlig at eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Materiale:

Primærlitteratur
• Primo Levi: Hvis dette er et menneske (1947 – da: 1949), Rosinante (2009)
• Imre Kertész: De skæbneløse. Forlag: Batzer & Co (1975 – da. 1996). Kapitel 5
• Film: Livet er smukt. Instruktion: Roberto Benigni (1999): La vita é bella
• Diverse filmanmeldelser.


Sekundærlitteratur:
• Morten Lassen: Efter folkedrab. Red: T. Brudholm og M. Mennecke (2007). Forlag: DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier)
• Thor Gustafsson, Anders Hedegaard Kristiansen, Rasmus Urup Kjeldsen: Litteratur med udsyn (2017), s. 148-165. Introduktion. Dansklærerforeningens forlag
• Larsen, O.S. (2023). 3. Litteratur. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=124 (om fremstillingsformer)
• Larsen, O.S. (2023). 3. Litteratur. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=124 (om fortællertyper)
• Johs. H. Christensen: ”Det rene pjat”, Jyllands Posten (1999)
• Niels Fried-Nielsen: ”En klovn i gaskammeret”, Aktuelt (1999)
• Ebbe Iversen: ”Humor i helvede”, Berlingske tidende (1999)
• Jes Stein Pedersen: ”Ikke noget at grine af”, Politiken (1999). Alle fire artikler er uploaded på modulet d. 2.2.2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Værk og romantik

Værk og romantik



Forløbsbeskrivelse

Forløbet skal både være fagligt forberedende til studieturen til Hamborg, hvor vi skal opleve en særudstilling af den romantiske billedkunstner, Casper David Friedrich, og forløbet skal indbefatte en værklæsning af St. St. Blichers store novelle: ”Sildig Opvaagnen”, 1828. Desuden skal eleverne læse en del litteraturhistorie, der giver en faglig- og dannelsesmæssig horisont. Der stiftes bekendtskab med en række store, danske forfattere, og der arbejdes konsekvent med danskfagets faglige metoder og fagets kernebegreber.

Kernebegreber i forløbet
Panteisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og psykologisk realisme mm. Hertil en række kernebegreber, knyttet til danskfaglig metode.

Faglige mål

Forløbet integrerer følgende faglige mål fra læreplanen – nemlig at eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale begreber med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• billedanalyse

Kernestof
Litterære perspektiver:
Tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
Tekster fra dansk litteraturs kanon
Værklæsning: Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher og H.C. Andersen

Materialer

Primær litteratur:
• Andersen, H.C.: ”Klokken”, 1845 og "Hjertesorg", 1853
• Aarestrup: ”Paa Sneen”, 1838
• Blicher, St. St.: ”Sildig Opvaagnen”, 1828
• Goethe: af ”Den unge Werthers lidelser”, 1774
• Grundtvig: ”Den signede Dag med fryd vi ser”, 1826
• Oehlenschläger, A.: ”Guldhornene”, 1802
• Staffeldt, Schack von: ”Indvielsen”, 1804

Sekundær litteratur:
• Johannes Fibiber og  Sine D. Kristensen: ”Litteraturens genveje” (Systime, nyeste udgave)
• Mette Moltesen og Dorrit F. Møller: ”Mesterfortællinger”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dannelse i Hamborg

Destination: Hamborg

Deltagende fag: Idræt, dansk og samfundsfag

Rejsens formål: Dannelse - bredt og specifikt

Fagligt fokus i forløbet/Globale kompetencer:

FFF (flerfagligt forløb, studietur Hamburg)

Forløb i 2m, marts 2024

Forløbsbeskrivelse

Studieturen til Hamborg med dansk og idræt er både specifik fag-faglig i forhold til fagene dansk og idræt, og den er disponeret i forhold til et bredt dannelsesaspekt. Da klassen har samfundsfag i din studieretning, udsættes den også for en kvarters-analyse. I Hamborg kommer den til at foregå på lejede cykler!
Inden turen har vi arbejdet med romantikken ud fra diverse metodiske tilgange. I Hamborg ser vi en meget populær særudstilling af Caspar David Friedrich på ”Hamburg Kunsthalle”. Vi får omvisning og undervisning på engelsk af stedets medarbejdere, og billedanalyse bliver den primære metode. I forløb forud for studieturen, har eleverne arbejdet med ’vidnesbyrdlitteratur’. Ikke mindst Primo Levis ”Hvis dette er et menneske” (1949). Vi skal udvide kendskabet til erfaringer fra koncentrationslejrene til et besøg i Neuengamme uden for Hamburg. I Neuengamme skal eleverne bl.a. studere et udvalg af brevvekslinger efter befrielsen, der alle handler om erfaringer fra lejren. Eleverne skal i grupper producere mindre videosekvenser, der skildrer, hvad de har oplevet.

Kernebegreber i forløbet: Alle hentet fra romantikken og fra vidnesbyrdlitteraturen.

Forløbet integrerer følgende faglige mål fra læreplanen – nemlig at eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale begreber med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Værk og 'Moderne gennembrud

Fra moderne gennembrud til folkeligt gennembrud

Forløbsbeskrivelse

Forløbet fokuserer på ’Det moderne gennembrud’ og runder af med ’Det folkelige gennembrud’. Centralt i forløbet læses ”Et Dukkehjem”, og eleverne skal læse de store kanonforfattere fra perioden: H. Bang, H. Pontoppidan og Martin A. Nexø. Via arbejdet med bl.a. disse forfattere stiftes bekendtskab med impressionismen og realismen i litteraturen, dertil et kendskab til det naturalistiske drama gennem Ibsens ”Et Dukkehjem”


Faglige mål

Forløbet integrerer følgende faglige mål fra læreplanen – nemlig at eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale begreber med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
• demonstrere viden om litteraturen i Norden
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• billedanalyse

Kernestof
Litterære perspektiver:
Tekster fra 1800-tallet
Tekster fra dansk litteraturs kanon: Bang, Pontoppidan, Johs. V. Jensen og Nexø


Materialer

Primær litteratur:
• Bang, H: ”Frøkenen”
• Ibsen, H: ”Et Dukkehjem”
• Jensen, Johs. V:
• Nexø, Martin A: ”Naadsensbrød”


Sekundær litteratur:
• Johannes Fibiber og Sine D. Kristensen: ”Litteraturens genveje” (Systime, nyeste udgave)
• Litteraturens veje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Jagten på kærlighed

Jagten på kærlighed

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på det, der optager os næsten konstant: Kærligheden. I dag den romantiske kærlighed, som vi i stigende grad søger på nettet. I forløbet læses diverse tekster, der skildrer temaerne kærlighed, forelskelse og også hjertesorg. Teksterne er hentet fra både en biologibog, fra den klassiske lyrik, aktuelle datingprogrammer, dagsaktuelle artikler og noveller. Tilsammen giver de et billede af udviklingen i menneskers krav til kærlighedens gennem de sidste par hundrede år.
Forløbet introducerer genren ’den reflekterende artikel’, og der sættes adskillige moduler af til den skriftlige dimension. Eleverne skal ved slutningen af forløbet skrive en reflekterende artikel, hvor emnet er ’dating-tv-programmers popularitet.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid og romantisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, N.F.S. Grundtvig
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler


Materiale:

Primærlitteratur:

Tine Høeg: Jeg vælger Valencia, 2015 (novelle)
Gift ved første blik, sæson 10, afsnit 1: "Dumplings for to". 22.08.2024.
Landmand søger kærlighed, afsnit 1, 2017
Emil Aarestrup: Til en veninde, 1838 (digt)
Harpens kraft (folkevise)
Ludvig Holberg: Epistel 89
N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad", salme, 1855
Berlingske tidende: ”Derfor kan vi ikke lade være med at se dating-TV. 21.09.2019
Kristeligt Dagblad: ”På tv dyrkes relationer mere end nogensinde”. 3.7.2024.
Hans Philip: ”Dagdrøm” (sang)
Teater Aveny-T. Forestilling ”Simili”
Brinkmanns briks. 2.10.2024. Om forelskelse og kærlighed. DR.Dk (DR-lyd)
Christian Hagen: ”Klaus” (fra ”Sexdronning”, 2008 (novelle=


Sekundærlitteratur:
Rekve, Nicolai: ”Eksamensgenrer dansk STX”. Systime 2025.
Hulgard og Madsen: ”Biologibogen C”, afsnit om ”Tiltrækning og forelskelse”. Systime 2025
Flinker, Jens K: ”Litteratur i 00erne. Mandlighed og kvindelighed i det senmoderne samfund
Litteraturens huse
Litteraturens veje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Køn: Identiteter og ligestilling

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig aflevering. Frit valg 02-12-2024
FF-portfolio Generalprøven 20-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tekster til tiden

Forløb: Tekster til tiden

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på tekster, der kaster et social-realistisk projektørlys på det samfund, disse kulturprodukter forholder sig til. Der er fortrinsvis tale om lyriske tekster fra de første ca. 30 år af 1900-tallet, hvor Tom Kristensen digt ”Det blomstrende Slagsmål” viser et æstetisk svar på en tid, der synes fattig på muligheder for civilisationen. Uddrag af Liv Duvås roman ”Ned fra himlen” indgår også, da forfatteren holder foredrag for eleverne. I den forbindelse læser også en anmeldelse af hendes roman.
I forløbet skal eleverne til årsprøve i dansk, hvorfor vi løbende arbejder med de tre skriftlige genrer i dansk.  

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof

Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon: Tom Kristensen
Metodisk skal eleverne arbejde med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver:
Her arbejdes med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– fokus på skriftlighed (forberedelse til årsprøve i skriftlig dansk

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling og visuelle udtryksformer
Metodisk arbejde med:
– kommunikationsanalyse – medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler – analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer:

Primære:
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand, 1905 1
Liv Duvå: af ”Ned fra himlen”, 2024 9
Tom Kristensen: ”Fribytter”, 1920 og ”Det blomstrende Slagsmaal” 2
Broby-Johansen: ”Stridsmænd for det vi elsker”, 1922, 2
Pablo Picasso: ”Guernica”, 1937 1
Oskar Hansen: ”Arbejdsløs”, 1929 1
Krydsfelt. Antologi. Selvvalgte opslag


Sekundære:
Litteraturens veje. Om det folkelige gennembrud, Den lange vej hjem, Jeppe Aakjær – tyendets forfatter”
”Ekspressionisme – en subjektiv kunst” samt ”Et par vrede unge mænd: Bønnelycke og Broby-Johansen”
”Kollektiv roman og socialrealisme”
”30erne: Krise og arbejdsløshed” 5,3 sider

5,2

7 sider
1,4 sider
YouTube: Jens Vejmand 4 minutter
PodCast: ”2025 – møde med seks nominerede forfattere til DR Romanprisen” 14. dec, 2024 29 minutter
Litteraturens genveje: ”Fra Første Verdenskrig til efterkrigstid” til og med: ”Storbyen, filmen og livsanskuelsesdebatten”
Litteraturens genveje: ”Ekspressionismen – Tom Kristensen og Broby-Johansen” 15,3 sider

6,7 sider
Håndbog til dansk. Afsnit om ”Sprog”: 4,1 – 4,6 samt ”Analysevejledninger”, afsnit 2  vejledning til analyse af lyrik
Afsnit om billedanalyse (9: ”Billedanalyse”) 24 sider
Samlet: 80,9 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Sproghandlinger

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet om sproghandlinger og face-work fokuserer på en introduktion til det sprogsyn, der pointerer, at sprog er handling, og at vi derfor gør noget, når vi bruger det. Udover at eleverne skal introduceres til sproghandlingsteorien og teoriens begreber (bl.a. de fem kategorier af sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincippet, op- og nedtoning samt facework), er det målet, at eleverne skal kunne bruge disse begreber til analyse af både massekommunikative tekster og til skønlitterære tekster. Også med henblik på, hvordan teorierne kan illustrere og nuancere skønlitterære teksters undertekster.


Faglige mål:

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og vurdere samt perspektivere ikke-fiktive og fiktive tekster i alle medier


Andre faglige mål:

- At eleverne har fået et indblik i, hvordan sprog kan betragtes som handling – at vi gør noget, når vi bruger sproget, og at sproghandling er essentielt for den måde, vi er sammen med hinanden på (sproghandlingsteori)
- At eleverne har fået et indtryk af, hvordan samtaler er bygget op, hvornår samtaler lykkes og hvornår de bryder sammen og hvorfor
- At eleverne er blevet opmærksomme på, hvordan vi i kommunikationen med hinanden hovedsageligt samarbejder om at opretholde vores eget og hinanden sociale selvbillede (face-teori)
- At eleverne kan gennemskue, hvordan teorien og begreberne kan bruges til at understøtte den litterære analyse – specielt med henblik på personkarakteristik og undertekst

Kernestof:

– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– læsning af fiktive tekster fra 2000-tallet og 2019
– læsning af aktuelle ikke-fiktive tekster
– arbejde med den analyserende artikel, herunder kohærens og kohæsion

Materialer:

- Pia Quist og Jimmy Zander Hagen: Sprogforløb i dansk, s. 112-119 om sproghandlinger (7 sider)
- Jann Scheuer: Sproghandlinger, s. 11-16, s. 53-54. 57-58 (10 sider)
- Helle Helle: ”En lille tur”, s. 77-84 (af novellesamling: Biler og dyr) (7 sider)
- Jan Scheuer: Kort og godt om sprogsociologisk samtaleanalyse, 8-17 (9 sider)
- YouTube: Bertil Haarder går amok (1 side)
- YouTube: Introduktion til sproghandlinger (2 sider)

Samlet omfang: 36 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Eksistentialismen i mange genrer

Forløb: Eksistentialismen i mange genrer


Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb fokuserer vi på en eksistentialistisk metodelæsning af diverse kulturprodukter, herunder biografi, prosa, lyrik (værklæsning), en dokumentarfilm, billedkunst, en podcast og en skulptur. Indledningsvis opbygges et begrebsapparat inden for den eksistentialistiske tænkning, så vi rimeligt ubesværet kan tale om essens, eksistens, valg, ansvar og fremmedgørelse etc. Begreberne bruges efterfølgende på eksistentialistiske læsninger af de primære tekster, der er nævnt under forløbets materialer. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering med ’eksistentialisme’ som det overordnede tema i de tre eksamensgenrer, der kan vælges imellem.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof

Litterære perspektiver:
- tekst fra 1800-tallet, herunder romantikken
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år (værklæsning, lyrik, 2022)
- fra dansk litteraturs kanon: Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg

Metodisk skal eleverne arbejde med:
- litteraturanalyse og -fortolkning  
- anvendelse af relevante litterære metoder – primært den eksistentialistiske
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver:
Her arbejdes med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- fokus på skriftlighed (sidste aflevering i skriftlig dansk)

Mediemæssige perspektiver:
Metodisk arbejde med:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge. Fokus: dokumentarfilmen

Materialer:

Primære:
Emil Aarestrup: Angst, 1838 1
August Rodin: ”Tænkeren”, 1902
Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre, 1932 1
Kim Malthe-Bruun: ”Til Hanne”, 4. april, 1945
Tadeusz Borowski: af ”Hos os i Auschwitz” (1947): Selvtægt 3
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1948) 9
Dokumentar: ”Kandis for livet”, 2022 (93 minutter)
Karen Blixen: Ringen (1958) 7
Peter Seeberg: Hvile (1962) 2
Haidar Ansari: ”Institutionaliseret” (2022) 120
Klaus Rifbjerg: af ”Con Amore”: Morgen (1952)

Sekundære:
Liselotte Henriksen: "Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard" (2017):
Den eksistentielle fortælling, De eksistentielle fortællinger og læseren, Eksistentialistisk læsning i praksis, Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur.
Friedrich Nietzsche: Eksistentialisme er nihilisme (hele afsnittet)
Karen Blixens liv og værker 4 sider




7 sider
3,4 sider
T. Kirstein, Leide og Mousten: ”Psykologiske retninger” (1986), s. 33-43 10
Håndbog til dansk:
Afsnit 5,2: Dokumentarfilm (hele afsnittet undtagen Mockumentary) 9
Sørensen og Rangvid: Krig og kærlighed i nyhedskredsløb (2023): Om nyheder i dagspressen og nyhedsformidling
Samlet antal sider: 185 sider 9

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer