Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Peter Hottenroth
Hold 2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg & Vælgere, Patier & Ideologi
Titel 2 Ulighed & Social Arv - Skillelinjer
Titel 3 FFF SA - MA ; tilknyttet tema 2
Titel 4 Danmark & EU
Titel 5 Økonomisk grundkursus (& SRO), vol. 1
Titel 6 Forløb#4 SRO - tilknyttet titel 5
Titel 7 Tur ´24 - Deutschland einig Vaterland? IP vol I
Titel 8 Familie & Identitetsdannelse, soc. vol. I
Titel 9 Forløb#5 Studietur = titel 7
Titel 10 Pax Americana under udfordring, IP vol.II
Titel 11 Dansk Økonomi & globale udfordringer
Titel 12 Forløb#6 Generalprøven; Køn & Klasse
Titel 13 Dansk økonomi og globale udfordringer, fortsat
Titel 14 Medborgerskab, Modborgerskab - sociale patologier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg & Vælgere, Patier & Ideologi

Undervisningsforløb: Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Overblik

Kapitel 2: Politiske Ideologier

2.1 Hvad er en politisk ideologi?
Introduktion til begrebet politisk ideologi og dets betydning for samfundsforståelse og politisk handling.
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
Analyse af de grundlæggende principper og værdier i liberalismen, herunder individets frihed, markedsøkonomi og minimal stat.
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
Identifikation af konservative værdier som bevarelse af traditioner, autoritet og social orden.
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
Undersøgelse af socialistiske grundprincipper, herunder fokus på fællesskabets interesser, social retfærdighed og økonomisk lighed.
2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?
Sammenligning af socialliberalismens fokus på individets frihed med neoliberalismens prioritering af markedsmekanismer og begrænset statslig indgriben.
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?
Analyse af forskelle og ligheder mellem socialkonservatisme og neo- eller liberalkonservatisme i deres syn på sociale og politiske spørgsmål.
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?
Sammenligning af kommunistiske og socialdemokratiske ideologier med fokus på økonomisk organisering, social retfærdighed og politisk styring.
2.8 Hvad er grøn ideologi?
Introduktion til grønne ideologiers fokus på bæredygtighed, miljøbeskyttelse og økologisk balance.
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år?

Diskussion af årsager til opblomstringen af populistiske bevægelser og deres indflydelse på politiske landskaber globalt.
Kapitel 3: Politiske Skillelinjer

3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om?
Gennemgang af kønspolitiske spørgsmål og deres betydning for politiske holdninger og handlinger.
3.2 Hvad er en politisk skillelinje?
Definering af politiske skillelinjer og deres rolle i partipolitik og vælgeradfærd.
3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje?
Analyse af partiers positionering på skalaen mellem social retfærdighed og økonomisk lighed.
3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje?
Undersøgelse af partiers holdninger til værdimæssige spørgsmål som kultur, religion og personlig frihed.
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?

Diskussion af synlige manifestationer af politiske skillelinjer gennem valgkampe, medier og politisk debat.

Kapitel 4: Partiadfærd

4.1 Downs stemmemaksimeringmodel
Gennemgang af Downs' teori om partiers strategiske beslutninger med henblik på at maksimere stemmer.
4.2 Analyse: Martin Lidegaard har svært ved at kæmpe sig ud af Løkkes skygge
Case-studie af politisk partis adfærd og strategier i et konkret politisk landskab.
4.3 Kaare Strøms teori
Præsentation af Kaare Strøms teori om partiers organisering og adfærd i parlamentariske systemer.
4.4 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?
Analyse af forskellige partityper og deres evolutionære udvikling i moderne politik.
4.5 Kan vi revidere Molins model?

Kritisk vurdering af Molins model for partidynamik og dets relevans i nutidens politiske landskab.

Kapitel 6: Vælgeradfærd

6.1 Forskellige vælgertyper
Identifikation af forskellige typer af vælgere og deres motivationsfaktorer i valgprocessen.
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
Gennemgang af sociologiske teorier om vælgeradfærd og deres betydning for politiske analyser.
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om?
Analyse af psykologiske faktorer og deres indflydelse på vælgeres politiske beslutningsprocesser.
6.4 Regeringen får massiv vælgerlussing i ny måling
Case-studie af vælgernes reaktioner på politiske begivenheder og deres konsekvenser for regeringers popularitet.
6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?
Undersøgelse af individuelle faktorers rolle i vælgerbeslutninger, herunder personlige værdier, socioøkonomisk status og politisk identitet.
6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd?

Diskussion af kompleksiteten i vælgeradfærd og udfordringerne ved at forudsige og analysere politiske valg.

I kortform sigter forløbet mod at give er overblik over dansk politik, partier, ideologier og vælgere.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagligt indhold

Politik
• politiske ideologier, skillelinjer & partiadfærd
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed & Social Arv - Skillelinjer

FFF Matematik – Samfundsfag

Forløbet drejer sig om social arv og ulighed

Eleverne introduceres til begrebet ulighed med gennemgang af ulighedens forskellige fremtrædelsesformer:
• indkomst,
• formue,
• uddannelse,
• sundhed mv.
med afsæt i materiale fra https://klassesamfund.dk/.
Videre fokuseres samfundsfagligt på ulighedens årsager og konsekvenser med inddragelse af Bourdieus teorier om social arv og habitus samt Pikettys analyse af kapitalismens tendens til at øge uligheden gennem en stigende koncentration af formue hos en lille elite.

I forløbet gennemgås også Gini-koefficienten og evt. andre mål for ulighed. Gini-koefficienten er målestok for fordelingen af indkomst og formue i et samfund. Lønudviklingen i de forskellige deciler gennemgås ud fra materiale hentet fra
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440 med inddragelse af relevante statistiske mål. I detaljer omfatter forløbet.

Introduktion til klassesamfundet i Danmark:

Diskussion af ressourcerne fra klassesamfund.dk for at identificere og analysere forskellige sociale lag og deres karakteristika.
Brug af "Sundhed i de sociale klasser.pdf" til at forstå sammenhængen mellem socioøkonomisk status og sundhed.
Basil Bernstein's teori om sprog og klasse:

Præsentation og diskussion af Bernstein's teori om sprog som en kode og dens betydning for social ulighed.
Analyse af hvordan sprog kan fungere som en barriere for visse samfundsgrupper.Den sociale arv i Danmark

Pierre Bourdieus teorier om social ulighed:

Gennemgang af Bourdieus begreber om kapitalformer, habitus og felt.
Diskussion af hvordan disse begreber kan anvendes til at forstå og adressere social ulighed.
Gini-koefficient, fattigdom og klasseinddeling:

Analyse af "Ginikoefficient, fattigdom og klasseinddeling" for at forstå målinger af økonomisk ulighed og dens konsekvenser.
Diskussion af hvordan økonomisk ulighed manifesterer sig i samfundet.

Klasseteori og social stratifikation:

Gennemgang af forskellige klasseteorier og deres bidrag til at forstå social stratifikation.
Anvendelse af teorierne til at analysere og diskutere sociale strukturer i Danmark.

Livsstil og ulighed:
Introduktion  af livsstilsegmenter og hvordan livsstil kan være med til at reproducere social ulighed.
Diskussion af hvordan livsstil påvirker adgangen til ressourcer og muligheder.

Analyse af velfærdsstatens betydning for ulighed:
Gennemgang af "Den universelle velfærdsstats byggerier" og dens rolle i at reducere social ulighed.
Diskussion af hvordan velfærdsstaten kan være med til at udligne forskelle.

Aktiviteter og opgaver:
Ekskursion til Vestegnen. Kvarterrsanalyse med inddragelse af https://noegletal.dk

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag (i forbindelse med fff m. engelsk; næste titel)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagligt indhold

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark






Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FFF SA - MA ; tilknyttet tema 2

Fællesfagligt emne: Ulighedsmål

Deltagende fag: Samfundsfag A og matematik A

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform: Skriftligt aflevering og mundtlig fremlæggelse

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark & EU

Forløbet sigter mod at beskrive EU som organisatorisk system og trække hovedlinjerne i EU’s historie op.

- Kommission
- Parlament
- Råd & Ministerråd
- Domstol

Der sættes fokus på EU’s helt særlige karakter som internationalt samarbejde (overstatsligt) og Danmarks forhold til organisationen.

Vægten i forløbet er lagt på de store udfordringer EU står midt i her i begyndelsen af 2020'erne: Coronakrisen og dens økonomiske eftervirkninger, en forstærket klimakrise der søges imødegået med nye ambitiøse EU-målsætninger, en skærpet konflikt med medlemslande der undergraver EU's demokratiske værdigrundlag og nye sikkerhedspolitiske spændinger med den store russiske nabo mod øst. Og bagved lurer en endnu uløst flygtninge- og immigrantkrise.

Overblik:

Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en dybdegående forståelse af EU's historie, det politiske landskab i Europa, integrationens udvikling, og de udfordringer og muligheder, EU står overfor i dag og i fremtiden.

EU's historie
• Introduktion til kul- og stålunionen og Rom-traktaten.
• Diskutér de historiske begivenheder, der førte til dannelsen af EU (fx Anden Verdenskrig).
• Gennemgang af centrale traktater (Maastricht, Lissabon) og deres betydning.

Det politiske Europa
EU’s institutioner og deres funktioner
• Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen.
• Mellemstatslig og overstatslig integration

Integrationens udfordringer og muligheder - Det indre Marked og de 4 friheder
Kriser sætter skub i integrationen
• Gennemgang af økonomiske kriser, migrationskrisen og Brexit.
• Hvor dybt stikker modsætningerne?
• Introduktion Euroskepsis og forskellige nationale interesser inden for EU

EU’s demokratiske grundlag
• EU’s demokratiske grundlag under pres
• Debatten om demokratisk underskud (baseret på kapitlerne 1.4 og 1.5 fra kernestoffet)

EU's fremtid
• Forskellige scenarier for EU’s udvikling

Danmarks rolle i EU
• Danmarks historie og nuværende position i EU (på grundlag af kapitlerne 8.2 & 8.3 I kernestoffet)

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagligt indhold

Politik
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomisk grundkursus (& SRO), vol. 1

Forløbet sætter med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb fokus på de økonomiske mål:
- vækst
- fuld beskæftigelse
- stabile priser
- betalingsbalancelifgevægt
- balancerede off. budgtetter.
Mulighederne for gennem økonomisk politik at nå de forskellige mål behandles gennem økonomisk politik behandles overordnet (finans -og pengepolitik samt strukturpolitik). Endvidere inddrages som optakt til SRO de forskellige velfærdsmodeller og problemerne med at opretholde den universelle model i sin nuværende form (Velfærdsstatens klemmer).

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#4 SRO - tilknyttet titel 5

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tur ´24 - Deutschland einig Vaterland? IP vol I

Forløbet er optakt til studieturen til Berlin.
Klassen stifter bekendtskab med aktuelle tendenser tysk politik og samfundet generelt.
Derudover sættes fokus på Danmarks forhold til Tyskland i historisk belysning og aktuelt med afsæt i småstatsteori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Familie & Identitetsdannelse, soc. vol. I

Overblik
• Forståelse  af definitionen af en familie og de forskellige typer af familiekonstellationer.
• Analyse af udviklingen i familielivet fra efterkrigstiden til i dag.
• Diskussion af  kærlighedens rolle i moderne fællesskaber.
• Undersøge hvordan fritid og "family-management" påvirker familielivet.
• Identificere hvordan socialisering og identitetsdannelse foregår i det senmoderne samfund.
Hvad er en familie? Introduktion til familie og familiebegrebet
Familielivets Udvikling i Efterkrigstiden
Historisk perspektiv på familielivets udvikling
Forskellige Familietyper
Moderne familietyper
Kærlighed som Flygtigt Fællesskab
Kærlighedens rolle i moderne familie
Fritid = Travl Tid
Balancen mellem fritid og familieliv
Socialisation og identitetsdannelse
Identitetsdannelse i Det Senmoderne Samfund

Forløbet inddrager i det anvendte materiale sociologisk teori vedr. senmoderniteten og dens betydning for identitetsdannelsen: Giddens, Ziehe, Beck, Baumann, Sennet, Habermas m.fl.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en fagl

Fagligt indhold

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
• adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#5 Studietur = titel 7

Destination:

Deltagende fag:

Rejsens formål:

Fagligt fokus i forløbet/Globale kompetencer:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Pax Americana under udfordring, IP vol.II

Forløbet tager udgangspunkt i centrale træk i IP-hovedteorierne - den klassiske realisme, neorealismen, liberalismen samt konstruktivismen og opstillerkonturerne af det internationale hierarki og USAs udfordringer i Det internationale System - politisk, økonomisk og militært. Forløbet sætter også fokus på USA's reaktion på massakren d. 7,. oktober ud fra spørgsmålet om USA's ubegrænsede og uforbeholdne støtte til Israel (anmeldelse af Mearsheimers bog om den israelske lobbyisme i USA ).
Er tiden for Pax Americana et overstået kapitel? Er USA nået til imperial overstretch? Og hvad betyder begreber som “hård” og “blød” magt?
Videre stilles spørgsmålet, om Kina kan overhale USA som dominerende magt i verden, hvor kinesernes mere og mere fremfarende adfærd på den internationale scene er behandlet med bl.a. Road & Belt og de mange tilbud til 3. lande, som kan være svære at afslå.

Ruslands rolle i IP er ligeledes inddraget og landets udenrigspolitik analyseret med afsæt i specielt den konstruktivistiske teori.
Endelig berøres også Indiens vokesende betydning  og BRIKS-landenes fælles indflydelsesmuligheder.


Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagligt indhold

International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk Økonomi & globale udfordringer

Mål: At give eleverne en bred introduktion til dansk økonomi og økonomiske begreber, herunder nationaløkonomiske mål, betalingsbalancen, økonomisk politik, indkomst- og strukturpolitik el. arbejdsmarkedspolitik, konkurrenceevne og økonomiske modeller.
De økonomiske mål er tidligere introduceret i kortere crash kursus i forbindelse med SRO, men gennemarbejdes her mere detaljeret: Vækst (BNP), fuld beskæftigelse (arbejdsløshedsbegreber), prisstabilitet (forbrugerprisindeks), betalingsbalanceligevægt og udlandsgæld, balancerede off. budgetter - og ikke at forglemme udligning og bæredygtighed.
I forbindelse med den økonomiske politik lægges fokus på finanspolitikkens begrænsninger (budgetloven og EU’s konvergenskrav) og de faste rammer for penge - og valutapolitikken, kronens binding til € (ERM2). Strukturpolitik bliver dermed den centrale, økonomisk, politiske option med vægt på enten stramningsstrategi eller opkvalificeringsstrategi.

Forløbet behandler også de økonomiske skoler Keynesianisme over for Monetarisme.

De globale udfordinger inddrages med udgangspunkt i økonomisk globalisering og frihandel versus protektionisme


Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagligt indhold

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#6 Generalprøven; Køn & Klasse

Fællesfagligt emne: Køn & Klasse

Deltagende fag: Samfundsfag & Dansk

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.

Undervisningsbeskrivelse – Samfundsfag 3k SA (nov-dec 2024)

Overordnet tema: Køn, ligestilling og videnskabsteori i samfundsfaglig kontekst

21/11 – Teorier om køn
Fokus for lektionen var introduktion til centrale teorier om køn og ligestilling. Eleverne arbejdede med udvalgte kapitler fra materialet KØN OG LIGESTILLING, herunder:
- Simone de Beauvoirs eksistentialistiske kønsteori
- Patriarkatteori og diskursteori
- Køn som social konstruktion
Materiale:
- 1.7: Teorier om køn
- Artikel: LGBT+ er ikke en ideologi
- PowerPoint: Køn & Konstruktion.pptx
- Gruppearbejde: 6 spørgsmål om køn som social konstruktion
- Elevmateriale: Information mener – gruppe 7.docx

25/11 – Intersektionalitet
Eleverne blev introduceret til intersektionalitet som analysetilgang i kønsforskning og samfundsforståelse. Diskussionerne tog udgangspunkt i samtidige debatindlæg og havde fokus på, hvordan forskellige identitetsmarkører (køn, race, klasse) krydser hinanden.
Materiale:
- Intersektionalitet og kønsforskning (KØN OG LIGESTILLING)
- Arbejdsspørgsmål
- Debatindlæg: Endnu en ligegyldig mandekampdag, Ditte Giese
- Artiklen om LA og justitsministeren
- Diskussionsoplæg om kønsroller
- 2024-11-25 Intersektionalitet.pptx

(26/11 – Workshop i skriftlig samfundsfag- ikke en del af forløb)
Eleverne arbejdede med empiri, opgavespørgsmål og notatskrivning i relation til deres egne projekter. Fokus var på struktur og metode. Der blev også rettet op på en tidligere fejl i præsentationen af Michiganmodellen og Downs’ teori.
Materiale:
- Opgavespørgsmål og empiri (zip)
- Workshop.pptx
- Arbejdsdokument (notat).docx)

29/11 – Køn og arbejdsmarked I
Temaet om det kønsopdelte arbejdsmarked blev indledt. Eleverne arbejdede med begreber som horisontal og vertikal kønssegregering samt velfærdsstatens rolle i ligestillingspolitik.
Materiale:
- Kapitel 2: Køn, arbejdsmarked og velfærd
- Artikel: Lige muligheder er ikke det samme som tvang, JP
- Spørgsmål til diskussion og analyse

5/12 – Køn og arbejdsmarked II
Undervisningen fortsatte med historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder kønstraditioner, arbejdsdelingshistorik og kulturelle normer.
Materiale:
- Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked
- Spørgsmål til arbejdsmarkedet
- PowerPoint og diskussion

(6/12 – Foredrag: Peter Viggo Jakobsen - ikke en del af forløb)
Alle samfundsfagshold deltog i foredrag om verdens sikkerhedspolitiske tilstand. Der blev lagt op til teoretisk refleksion over krig og international politik med afsæt i en aktuel artikel om Messerschmidts forslag til Ukraine-konflikten.

9/12 – Lønforskelle og barsel
Eleverne arbejdede med økonomiske og strukturelle forklaringer på lønforskelle mellem mænd og kvinder samt barselsreglernes samfundsøkonomiske betydning. Diskussion af velfærdsstatens rolle og analyser med afsæt i økonomisk teori.
Materiale:
- 2.2: Løn- og indkomstforskelle
- Barsel | KØN OG LIGESTILLING
- Økonomikapitel: Keynesianisme kontra neoliberalisme
- Løn & Barsel – 8 spørgsmål

(10/12 – Skriftlig samfundsfag workshop II - ikke en del af forløb)
Fokus på genrebevidsthed, notatskrivning og forberedelse til større skriftlige opgaver. Teoretisk indføring i opgavetyper og formalia.
Materiale:
- Kapitel 9: Skriv et notat
- Opgavetyper i samfundsfag
- Amerikansk Økonomi.pptx

13/12 – Videnskabsteori: Kvantitativ og kvalitativ
Indføring i videnskabsteoretiske hovedretninger. Oplæg fra eleverne og diskussion af kvantitative vs. kvalitative metoder.
Materiale:
- Kapitel: 4. Kvantitativ og kvalitativ
- Videnskabsteori og metode.docx

17/12 – Metode og teori
Gennemgang af fraværendes lektie med fokus på metode og teori, herunder praktisk anvendelse i samfundsfaglige analyser.
Materiale:
- Kapitel: 4. Kvantitativ og kvalitativ (genbesøg)
- DR-måling og beregning af usikkerhed
- Excelark: Usikkerhed på meningsmålinger
19/12 – Videnskabsteori II: Forklaringsmodeller
Afsluttende lektion om kausale, intentionelle og funktionelle forklaringsmodeller i samfundsvidenskab. Fokus på anvendelse og metodisk refleksion.
Materiale:
- Kapitel: 6. Kausal, intentionel og funktionel
- Opgavesæt
- Videnskabelige forklaringsmodeller.pptx
- Samfundsfaglige beregninger.docx

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dansk økonomi og globale udfordringer, fortsat

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Medborgerskab, Modborgerskab - sociale patologier

Fokus sættes på uhensigtmæssigheder i det senmoderne samfund i form af individuelle, mentale problemer som tematiseret i sociologisk teori (Taylor, Honneth, Ehrenberg, Baumann, Rosa, Sennett m.fl.). Det moderne samfund kendetegnes af fravær af stærke meningsgivende fællesskaber, fokus på autenticitet og individuel selvrealisering, forvrængede autenticitetsformer, anerkendelsespatologier og ubestemthed. Medborgerskab forudsætter, at man føler sig anerkendt og respekteret af fællesskabet. Spørgsmålet er, om det moderne samfunds patologier kan lede til modborgerskab og uønskede reaktionsmønstre (stress, depression, kriminalitet mv.)
Mål for undervisningsforløbet:
• At eleverne forstår samspillet mellem samfundets strukturer og individuelle handlinger i forhold til mistrivsel, kriminalitet, integration og medborgerskab.
• At eleverne får viden om teoretiske og empiriske perspektiver på de nævnte emner.
• At eleverne kan diskutere og reflektere over mulige løsninger på sociale udfordringer og tage aktivt medansvar i samfundet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer