Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2023/24
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Jens Kramshøj Flinker, Martin Jørgensen
|
Hold
|
2022 HI/b (1b DA/HI opgave, 1b HI, 2b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#1 Antikken - græsk oldtid
Antikken – Grækenland
Introduktion om hvad der kendetegner bykulturer vedr. hierarkier, religion, magtforhold, forsvar mm.
Formål: eleverne skal blive opmærksomme på, at grupper i samfundet agerer ud fra deres interesser - og at magtforholdene mellem producerende grupper, handlende, krigere og staten har skiftet gennem tiden.
Gennemgang af antikken med særlig vægt på:
Grækenland: Polisbegrebet; styreformer i Sparta og Athen; livssyn i det antikke Grækenland.
Diskussion af styreformer og deres konsekvenser - herunder et rollespil, hvor eleverne inddeles i formueklasser og skal lave en demokratisk forfatning, men dreje resultatet i deres retning.
Herunder diskussion af nutidens betydning for billedet af fortiden - samtiden har altid indflydelse på historikeren og hans syn på, hvad der var vigtigt i fortiden. (Sparta var idealet indtil de demokratiske revolutioner i 1800-tallet.)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Kreativitet
- IT
- Lectio
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
|
Titel
2
|
Besættelse, modstand og kultur – DHO
Besættelse, modstand og kultur – DHO (værklæsning)
Dette forløb om Besættelsestiden udgør det obligatoriske DHO-forløb i 1g.
I dette forløb arbejder vi med tekster skrevet under besættelsen. Dette med fokus på, hvordan nogle tekster er med til at underbygge konsensusmyten, og hvordan andre – både legale og illegale tekster – indirekte opfordrer til modstand.
Eleverne arbejder med den socialhistoriske metode og den nykritiske metode.
Forløbet afsluttes med, at eleverne individuelt udarbejder den obligatoriske DHO. DHO-opgaven – og DHO-forløbet – afsluttes med et mundtligt forsvar i eksamensperioden.
DHO-forløbet integrerer følgende faglige mål for Dansk A på stx:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
–læsning af en afgrænset periode før 2000
–udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
–anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
–analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
–dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
–demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
–demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
–undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
̶ kommunikationsanalyse
̶ medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
̶ analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
-tekster gennem kreative arbejdsprocesser: (Skriveøvelse: Skriv en kort nyhedsartikel på en halv side, som indirekte leverer en kritik af noget velkendt, men på overfladen ligner en nyhedsartikel om et emne eller et problem, du selv finder på.)
Litteraturliste:
Jørgen Sørensen: ”Besættelsestiden i litteraturen”. Systime, 2004, s. 31-33.
Søren Schou: ”De nøgne træer - Tage Skou-Hansen” i ”Dansk litteraturs historie” på lex.dk.
Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: ”Forbudt litteratur”. Systime, 2021, s. 235-240 og s. 245-249.
Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, systime, 2017, s. 87-97.
Johan Ottosen "Det haver så nyligen regnet" (1890).
”Kornet er i fare” (1945) udsendt af Det Danske Filminstitut (DFI). (medieværk)
Mogens Klitgaard: ”De røde fjer”, Povl Branners Forlag, 1940, s. 33-36.
Morten Nielsen: "Skæbne" (eller "Tykke"). I: "Efterladte Digte", Gyldendal, 1945.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Danmarks grundlæggelse - vikinger!
problemstillinger:
Hvilke sociale, økonomiske og teknologisk forudsætninger prægede den tidlige middelalders samfund i det, der senere blev kendt som Danmark?
Hvilken bevidsthed prægede samfundets medlemmer? (vedr. samfundslag, hierarki?)
Hvordan så omverdenen på vikingerne? Hvordan så omverdenen på vikingerne?
Vurdering: er der historisk belæg for eftertidens fremstilling af ”vikingerne”?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Europæisk Middelalder og Renæssance
Europæisk Middelalder og Renæssance, med fokus på Kirken og individets rolle i samfundet.
Hovedproblemstilling:
Hvad var livs- og samfundssynet i middelalderen og renæssancen og hvorfor skete skiftet mellem de to perioder?
Forløbets problemstillinger:
Hvad karakteriserer middelalderen og renæssancen? Hvordan adskiller de to perioder sig fra hinanden? Hvad er årsagerne til skiftet fra middelalder til renæssance? Hvilke konsekvenser har middelalder og renæssancesamfundet for nutidsmennesket?
Renæssancen
Renæsancen som brud med middelalderen - og renæssancen som overklassefænomen med begrænset betydning for det almindelige menneske.
Elevstyret undervisning om følgende emner:
1. Forudsætninger for renæssancen – hvorfor lige Norditalien?
2. Renæssancens kunst og arkitektur.
3. Den videnskabelige revolution – naturvidenskab og humanisme.
4. Politik i renæssancens italien – Machiavelli
5. reformationen
6. Reformation og renæssance i Danmark
7. Hekseforfølgelser
Fokus på renæssancens nye tanker samt hvilke sociale og økonomiske strukturer, der lå til grund for renæssancen.
Væsentligt diskussionspunkt: Var renæssancen et idealistisk og åndeligt gennembrud? Ja, det var det - for de få.
Individualiseringens virkelige folkelige "gennembrud" var pesten - den fungerede som motor i individualiseringen – for første gang i Europas historie stod folk pludselig helt alene for første gang nogensinde i deres liv.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og (verdenshistorie), herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og (globale udvikling).
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer. Her middelaldersamfundet og renæssancens samfund.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid. Herunder særlig ift. individualisering som følge af sygdom og død, krig og forfølgelse.
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne. Var det stærke individer, socioøkonomiske forhold eller sygdom, som var afgørende for skiftet mellem middelalder og renæssance?
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Igen fokus på årsagsforklaringer. Her vil vi også se på betydningen af teknologi, herunder bogtrykningen.
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
De følgende punkter er knyttet til selvstændigt arbejde i slutningen af forløbet.
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale (og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien).
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
– Europæisk middelalder.
– Renæssancen.
– Reformationen.
Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime; sider: 69-78, 80-100
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/
Ian Mortimer: The Time Travellers Guide to Medieval England s. 74-77
Læs kilde 4: Boccaccio om 'Pesten I Firenze' s. 7-8 i det nedenstående kompendium (8 Pest over Europa pdf)
Links:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/ - Danmarkshistorien.dk: Var der feudalisme i Danmark?
Dokumenter:
Middelalder og renæssance.pptx
Middelalder og renæssance.pptx
8 Pest over Europa.pdf
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#7 Danmark og de slavegjorte
skrives senere
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784253588",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784253588",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784253588"
}