Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Gitte Nielsen
|
Hold
|
2022 HI/k (1k DA/HI opgave, 1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Amerikansk demokrati (opgives ikke til eksamen)
Forløbet tager udgangspunkt i det amerikanske midtvejsvalg i november 2022 og behandler samfundsmæssige udviklinger i amerikansk historie fra USAs uafhængighedskrig til nutidens politiske og kulturelle splittelse. Forløbet har specifikt fokus på nationale fortællinger, erindringssteder, national identitet, racisme og politisk polarisering.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i USA's historie
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier
historiebrug og –formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 43 sider
Supplerende stof: 33 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Det antikke Grækenland
Emnet om antikken som den europæiske civilisations vugge omhandler samfundsmæssige aspekter som de kulturelle, de politiske styreformer, økonomiske, sociale, militære, kønsmæssige forhold og udviklinger i perioden fra ca. 700 f.Kr til 500 evt. samt konsekvenserne heraf og eftertidens syn på disse.
Problemstillinger:
Hvilke ligheder og forskelle er det mellem græske og romerske politiske styreformer og samfund?
Hvilket samspil er der mellem samfundenes sociale-økonomiske struktur og de politiske systemer?
Hvordan udfoldede magten sig i praksis?
Hvad var drivkræfterne og hvordan kan imperiernes opståen og sammenbrud forklares?
Hvilken rolle spiller og betydning har Antikken for og i nutiden?
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europa
-stats- og nationsdannelser
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 23 sider
Supplerende stof: 16 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO
Fællesfagligt emne: Danmark som kolonimagt i Vestindien
Deltagende fag: Dansk og historie
Forløbets formål: Hvad var baggrunden for Danmarks kolonisering af Vestindien, og hvordan var forholdet mellem kolonisatorer og de slavegjorte. Hvordan fremstilles og opfattes de slavegjorte i samtiden og eftertiden?
Faglige metoder anvendt i forløbet:
Metoderne i dansk er i fiktive tekster:
litterær analyse
(Man kan eksempelvis undersøge tekstens/tekstuddragets karakterer i personkarakteristikker, bestemme tekstens tematik, fremstillingsform, brug af fakta- og fiktionskoder mv. Disse analyseområder kan der arbejdes med på flere måder: nykritik, historisk-biografisk metode, psykoanalytisk metode, strukturalisme, postkolonialisme, ideologikritik, filosofisk læsning (fx eksistentialisme) osv.
Filmanalyse
Billedanalyse
Metoderne i dansk er i faktatekster:
Retorisk analyse
Diskursanalyse
Analyse af filmiske virkemidler
Reklameanalyse mm.
Metoderne i historie er:
Kildekritik
Erindringhistorie
Historieformidling og historiebrug
Diakron og synkron læsning
Nomotetisk og ideografisk tilgang
Der arbejdes med forskelligartet historisk materiale; herunder talmateriale, officielle dokumenter, beretninger, skønlitteratur, debatartikler (om kolonihistorisk museum, ansvar og undskyldning) samt ikke-skriftligt materiale i form af fysiske levn fra Danmarks kolonitiden i København og nutidige monumenter/manifestationer samt den historiske film "Viften" om de slavegjortes forhold op til frigivelsen i 1848 og Peter von Scholtens rolle heri.
Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:
Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)
Produktform: 6 siders akademisk opgave samt mundtligt forvsvar
Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lie Halberg, Rikke, Rex Coley, Bertha: DANSK VESTINDIEN, Frydenlund; sider: 13-16, 21-34, 39-53, 60-63, 69-72, 81-97, 103-110, 123-128, 133-139
-
Auschwitz-referencer og slave-myter.pdf
-
DHO i 1k.pptx
-
Arbejdsspørgsmål til Modstand og oprør.docx
-
DANSK VESTINDIEN. Kildetekster til kapitel 6 Modstand og oprør.docx
-
KILDEKRITIK.docx
-
Oprøret i 1848.docx
-
Stop Enhedslisten i deres tilsmudsning af Peter von Scholten.
-
Ny film "Viften"
-
Modstand og oprør i Dansk Vestindien 1878 og 1915-16.docx
-
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kolonitidens Danmark (DHO se også titel 3)
Dansk kolonihistorie ca. 1630 til 1917 og i nutiden (DHO-forløb)
Dansk kolonihistorie – slavehandel og slaveri i særligt Dansk Vestindien fra 1688-1917.
Vi anlægger indledningsvist et nutidigt og aktuelt perspektiv på Danmarks kolonihistorie (i Vestindien), idet vi tager udgangspunkt i debatten i 2021 om et kolonihistorisk museum i København.
Hvor, af hvem og hvordan skal kolonihistorien formidles? - faghistorie eller 'identitetspolitik'?
Der arbejdes i forløbet erindringhistorisk og kildekritisk med forskelligartet historisk materiale; herunder talmateriale, officielle dokumenter, beretninger, skønlitteratur, debatartikler (om kolonihistorisk museum, avsvar og undskyldning) samt ikke-skriftligt materiale i form af fysiske levn fra Danmarks kolonitid i København og nutidige monumenter/manifestationer. Løbende arbejdes med forskellige former for historieformidling og historiebrug.
Løbende igennem forløbet arbejdes endvidere med en vekslingvirkning mellem deduktiv og induktiv tilgang, diakron og synkron tilgang samt med et nomotetisk og ideografisk fokus.
Afsluttende ses den historiske film "Viften" om de slavegjortes forhold op til frigivelsen i 1848.
Faglige mål:
̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶ ̶
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 77 sider
Supplerende stof: 25 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lie Halberg, Rikke, Rex Coley, Bertha: DANSK VESTINDIEN, Frydenlund; sider: 13-16, 21-34, 39-53, 60-63, 69-72, 81-97, 103-110, 123-128, 133-139
-
Auschwitz-referencer og slave-myter.pdf
-
DHO i 1k.pptx
-
Arbejdsspørgsmål til Modstand og oprør.docx
-
DANSK VESTINDIEN. Kildetekster til kapitel 6 Modstand og oprør.docx
-
KILDEKRITIK.docx
-
Oprøret i 1848.docx
-
Stop Enhedslisten i deres tilsmudsning af Peter von Scholten.
-
Ny film "Viften"
-
Modstand og oprør i Dansk Vestindien 1878 og 1915-16.docx
-
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Europæisk middelalder og kulturmøder
Formålet er at undersøge hvordan det middelalderlige Europa blev til og hvordan det var bygget op og fungerede samt hvilken rolle den kristne tro spillede i samfundet, herunder kirkens magtkampe med andre samfundsinstitutioner.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 29
Supplerende materiale: 8
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Europæisk middelalder og kulturmøder
Fortsættelse af middelalderforløb.
Læst materiale:
Kernestof: 3
Supplerende materiale: 9
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Pestbilleder
|
09-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Islam og korstoge
Emnet hænger sammen med det tidligere gennemgåede forløb om middelalderen i Europa, eftersom den traditionelle tidsmæssige afgrænsning af Islams grundlæggelse og korstogene ligger inden for afgrænsningen af den europæiske middelalder.
Der indgår materiale på engelsk.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie ... gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser,
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 18
Supplerende materiale: 9
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Vikingetiden
Emnet hænger sammen med det tidligere gennemgåede forløb om middelalderen i Europa, eftersom den traditionelle tidsmæssige afgrænsning af vikingetiden ligger inden for afgrænsningen af den europæiske middelalder (se s. 72-73, s. 77 og s. 110 i "Verden før 1914").
Formålet er at opnå en generel viden om samfundet i Danmark i vikingetiden, og skandinavernes forhold til andre lande og kulturer.
Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 31,5
Supplerende materiale: 8,5
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Europæisk renæssance
Renæssancen belyses dels ved den europæiske malerkunst og de naturvidenskabelige landvininger i perioden, dels ved de europæiske religionskrige og reformationen i Danmark.
Kernestoffet:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst materiale:
Kernestof: 33
Supplerende materiale: 11
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Globalisering: Kolonisation og imperialisme
Europæernes opdagelse af verdenen belyses ud fra baggrund for og motiver til opdagelsesrejserne og den deraffølgende kolonisationen samt forløbet og konsekvenserne af kolonisationen og imperialismen.
Kernestoffet:
-hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst materiale:
Kernestof: 34 sider
Supplerende materiale: 7
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Globalisering: Kolonisation ...Første Verdenskrig
-fortsat fra foregående forløb: Globalisering: Kolonisation, Imperialisme og Første Verdenskrig.
Kernestoffet:
-hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst materiale:
Kernestof: 31
Supplerende materiale: 19
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig
Forløbet har fokus på autoritære ideologier og særligt på Rusland/Sovjetunionen og Sovjetunionens Holodomor i Ukraine i 1930erne samt Tyskland og Holocaust op til og under Anden Verdenskrig.
Udsendelser:
Deadline 3. nov. 2018. Anne Applebaum og Anna Libak om Holodomor samt Stalin og Putinsstatsterror.
"BBC (DR2) 2007. Auschwitz. Nazisterne og den endelige løsning. Dødsfabrikkerne".
DR 2017. "Historien om Danmark (10). Det svære demokrati".
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-Holocaust og andre folkedrab
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper --reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende --anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 89 sider
Supplerende materiale: 48 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Den Kolde Krig
I forløbet gennemgås Den Kolde Krigs start med fokus på de ideologiske og magtmæssige modsætninger mellem stormagterne og herunder stedfortræderkrigen i Korea og Kinas rolle i udviklingen. Derudover lægges der vægt på kaprustningen igennem hele perioden fra 1945-1991 og diskussionen om hvem der bar ansvaret for Den Kolde Krigs udbrud.
Kernestoffet:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst materiale:
Kernestof: 32 sider
Supplerende materiale: 17 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Kina - Riget i Midten
Forløbet tager udgangspunkt i et overblik over Kinas politiske styreform og udvikling under Kinas sidste kejserdynasti og bruddet med det autokratiske kejserstyre og dannelsen af republikken Kina i 1911 over borgerkrigen mellem nationalister og kommunister indtil kommunisternes magtovertagelse i 1949. Herefter sættes fokus på Mao Zedongs implementering af den socialistiske samfundsmodel over den efterfølgende videreførelse af "socialisme med kinesiske særtræk" til i dag med et 'lukket og hårdt autokrati' og en ny (2012-2025) magtmonopolisering under Xi Jinping. Løbende diskuteres hvorvidt udviklingen kan forklares ud fra et materialistisk/strukturalistisk eller idealistisk historiesyn,
Løbende behandles også Kinas udenrigspolitik, som den udfoldede sig under Den Kolde Krig til Kina som global stormagt i dag.
Følgende udsendelser er set:
Kinas historie (5). det sidste dynasti
Kinas historie (6). Revolutionernes tid
Opbygningen af Mao
Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i verdens historie
-stats- og nationsdannelser
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læst materiale:
Kernestof: 54 sider
Supplerende materiale: 20 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784256201",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784256201",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784256201"
}