Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jonas Søderberg
|
|
Hold
|
2022 HI/m (1m DA/HI opgave, 1m HI, 2m HI, 3m HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Erindringen af Vikingerne
Det første forløb i 1g.
Forløbet starter med en introduktion til historiefaget: Hvad er forskellen fra historie i folkeskolen til gymnasiet?
- Forskellen på fortid og historie: Fortid er tiden bag os, og historie er en kritisk tidsdialog mellem alle tre (fortid, nutid, fremid) tidsakser. Besvarelse af historiefaglige problemstillinger er i centrum.
- Det teoretiske afsæt er erindringshistorie med kollektiv erindring som et centralt begreb
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbets problemstillinger:
- Redegørelse af temaer og begivenheder vedr. den såkaldte vikingetid, samt 1800-tallets og nutidens dyrkelse af fænomenet
- Analyse af hvordan vikingerne erindres - forskellige tidsmæssige nedslag
- Diskussion af hvor faglig stærk erindringen er. Kan erindringen fagligt forsvares?
Pensum: 63 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk Vestindien - Drift og undskyldningsdebat
Forløbet fokuserer på at analysere mekanismerne bag Danmarks ejerskab, drift og salg af Jomfruøerne (1672-1917), ved at kredse om to logikker: Økonomi og menneskesyn.
Diskussionen og vurdering er mere nutidig, da vi forsøger at diskutere den historiske arv. Klassen har været i København for at se erindringen af historien om Dansk Vestindien. Her diskuteres det om Danmark i dag tager nok ansvar.
Forløbet er klassens emne til DHO’en.
Problemstillinger:
- Hvad kan forklare Danmarks ejerskab, drift og salg af Dansk Vestindien?
- Hvordan foregik overfarten ved Mellempassagen?
- Skal DK i dag tage mere ansvar for det tidligere ejerskab af Jomfruøerne (herunder undskylde)?
- Hvordan erindres Dansk Vestindien i dag?
Dansk forløbsbeskrivelse:
Undervisningsbeskrivelse DHO. Dansk Vestindien.
Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven
Dansk-historieforløbet leder frem mod elevernes produktion af deres dansk-historieopgave, hvor selve DHOen er den første større tværfaglige opgave, der leder frem mod SRP’en i 3g.
I DHO-forløbet fokuseres der på, at eleverne kan anvende de faglige, metodiske og vidensmæssige indsigter, som fagene dansk og historie har bidraget med gennem 1.g samt trække på erfaring med at formidle både mundtligt og skriftligt. Samtidig skal eleverne selvstændigt kunne udvælge og afgrænse deres eget undersøgelsesfelt. Overordnet skal eleverne vejledes i at kunne skrive en akademisk opgave, med de specifikke krav, der sættes til den genre.
Forløbet er planlagt og afviklet sammen med historielæreren, sådan at danskfaget indgår fagligt meningsfuldt, hvor viden og metode bruges til analyse af teksters form, indhold og funktion i sammenhæng med undersøgelse af historiske kilder. Teksterne, klassen arbejder med, er både litterære, sproglige og mediemæssige produkter, fiktive som ikke-fiktive, analoge og digitale.
Eleverne skal helt konkret og overordnet opnå en forståelse for, hvordan tekster, der er koloniale, adskiller sig fra postkoloniale tekster. I forlængelse af dette skal eleverne opnå en forståelse for, hvordan værdier, og herunder racisme, er kontekstbestemte, og hvordan sprog i sig selv kan være meningsdannende, hvorfor temaet ’politisk korrekthed’ bliver en væsentlig perspektiveringsmulighed.
Kilder:
• Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”
• Finderup, Andersen, Raarup og Colerick: ”Dansk koloni. Fra sukkerrør til skipper mix” (2019)
• Dr.dk dokumentar: Deadline 24. april, 2023
• ”Viften”. Spillefilm. 2023. Manuskript: Anne Neye
Faglige mål:
• ”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• - undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
• ”dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Kernestof:
Det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv
Pensum: 75 s (se "Indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO. Dansk Vestindien
Undervisningsbeskrivelse DHO. Dansk Vestindien.
Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven
Dansk-historieforløbet leder frem mod elevernes produktion af deres dansk-historieopgave, hvor selve DHOen er den første større tværfaglige opgave, der leder frem mod SRP’en i 3g.
I DHO-forløbet fokuseres der på, at eleverne kan anvende de faglige, metodiske og vidensmæssige indsigter, som fagene dansk og historie har bidraget med gennem 1.g samt trække på erfaring med at formidle både mundtligt og skriftligt. Samtidig skal eleverne selvstændigt kunne udvælge og afgrænse deres eget undersøgelsesfelt. Overordnet skal eleverne vejledes i at kunne skrive en akademisk opgave, med de specifikke krav, der sættes til den genre.
Forløbet er planlagt og afviklet sammen med historielæreren, sådan at danskfaget indgår fagligt meningsfuldt, hvor viden og metode bruges til analyse af teksters form, indhold og funktion i sammenhæng med undersøgelse af historiske kilder. Teksterne, klassen arbejder med, er både litterære, sproglige og mediemæssige produkter, fiktive som ikke-fiktive, analoge og digitale.
Eleverne skal helt konkret og overordnet opnå en forståelse for, hvordan tekster, der er koloniale, adskiller sig fra postkoloniale tekster. I forlængelse af dette skal eleverne opnå en forståelse for, hvordan værdier, og herunder racisme, er kontekstbestemte, og hvordan sprog i sig selv kan være meningsdannende, hvorfor temaet ’politisk korrekthed’ bliver en væsentlig perspektiveringsmulighed.
Kilder:
• Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”
• Finderup, Andersen, Raarup og Colerick: ”Dansk koloni. Fra sukkerrør til skipper mix” (2019)
• Dr.dk dokumentar: Deadline 24. april, 2023
• ”Viften”. Spillefilm. 2023. Manuskript: Anne Neye
Faglige mål:
• ”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• - undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
• ”dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Kernestof:
Det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Antikkens demokrati - ide og debat
Fokus i forløbet er at reflektere, analysere og diskutere demokratiet som styreform og ide ved at kigge på dets argumenter og modargumenter.
Antikkens demokrati (demokratia) er den primære case, men forløbet handler også om demokratiet i det moderne samfund – ved bla at kigge på Sokrates’ og Perikles’ argumenter for og imod demokratiet i en moderne kontekst.
Forløbet har derfor et synkront fokus. Eleverne skal reflektere over hvordan historiefaget også kan bruges: som en optik til at sammenligne institutioner over tid. Det er en måde at gøre antikken som emne nutidig og relevant for eleverne.
Til en diskussion af forskelle og ligheder af demokratia og vores demokrati i dag, analyseres det hvorfor kvinder i Danmark får stemmeret i 1915.
Faglige mål / eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Pensum:
- Se indhold
- 20 min af "Sandheden om Antikkens demokrati - afsnit 1 (dokumentar)"
Problemstillinger i undervisningen:
Redegørelse
- Hvad er Polis?
- Hvordan var Athens politiske og sociale struktur?
- Det repræsentative demokrati i Danmark - kvinders stemmeret
Analyse
- Hvorfor er demokratia en forbedret eller forringet styreform i Hellas?
Diskussion/vurdering
- Kan argumenterne for og imod demokratia afspejles i demokratiet i dag?
- Bør demokratia erstatte demokratiet?
Pensum: 46 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Periodisering i Europæisk Middelalder
Forløbet redegør bredt for den Europæiske Middelalder og dets kendetegn (fokus på feudalismen og kendetegn for henholdsvis tidlig-, høj- og senmiddelalder).
Dernæst redegøres for den italienske renæssance. Dette skal bane vej for en diskussion af periodiseringsbegrebet, og ideen om at opdele europæisk historie mellem middelalder og renæssance.
Problemstillinger:
- Var pesten en skillelinje i Europæisk historie?
- Hvad karakteriserer middelalderens perioder?
- I hvilket omfang er renæssancen et brud med Middelalderen?
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum: 49 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hekse og hekseafbrændinger
Det andet middelalderforløb, hvoraf dette er en forlængelse. Forløbet forsøger at besvare hvorfor heksen og hekseafbrændinger var et fænomen fra europæisk middelalder.
Afslutningsvis diskuteres det hvordan heksen og hekseafbrændinger skal vurderes i dag. Er der nogle sammenligninger med den europæiske heks fra middelalderen?
Problemstillinger:
- Hvorfor blev hekse dømt i middelalderen?
- Kan den moderne heks sammenlignes med heksen fra middelalderen?
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum:
63 sider (se indhold)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Imperier - Fokus på nazistiske imperiedrømme
Forløbet er temabaseret, der forsøger at forstå kompleksiteten af imperier, imperiedannelse, vedligeholdelse og ophør.
Først defineres begrebet, og herefter redegøres der for forskellige imperium-teorier.
Forløbet herefter har to ben: Et fælles fokus på den nazistiske imperiedrøm samt en gruppefremlæggelse af et udvalgte imperium. Her skal gruppen selv finde kilder.
Problemstillinger:
- Hvad kan forklare skabelsen og driften af det 3. rige som imperium?
- Er der sammenlignelige tendenser i nutidige imperier?
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Globalisering.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum: 51 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Første Verdenskrig - Årsager og ansvar
Forløbet introducerer begrebet årsagsanalyse – og dette lægges til grund på fokus på emnet Den Første Verdenskrig. Forløbet indledes med en gennemgang af krigens forløb. Efter årsagsanalyse, har diskussionen drejet sig om ansvar for krigen, med fokus på de forskellige argumenter der har været på forskellige tidspunkter.
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum: s 48 (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Japan - Fokus på Femtenårskrigen
Emnet starter med en indledning til Japans samling i 1600 under shogunen. Dernæst en gennemgang af det moderne Japan der skabes i 1800-tallet hvor kejseren igen får politisk magt.
Hovedfokus er på Femtenårskrigen – Japans samlebetegnelse for deres deltagelse i Anden Verdenskrig, Stillehavskrigen og Den Anden Kina-Japan krig. En særlig vigtig begivenhed er Nanjing-massakren i 1931. Forløbet afsluttes med fokus på atombomben der ”faldt” i august 1945
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Holocaust og andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum: 68 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Demokratiets undergang i Tyskland
Forløbet drejer sig dels om Folkedrabsteori – og dels med en analyse af Mellemkrigstidens Tyskland. Sidstnævnte handler om at forstå og forklare hvordan og hvorfor demokratiet blev opløst i Tyskland. Dette har ledet til en diskussion af Holocaust. Var der indikationer af Holocaust før krigsudbruddet september 1939?
Har dette noget med demokratiets opløsning at gøre?
Efter forløbet har der været et kort fokus på andre folkedrab for at se om Folkedrabsteorierne passer til. Særlig fokus på Stanton, og den case vi dykkede ned i var Folkemordet i Rwanda 1994.
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
Kernestof:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Holocaust og andre folkedrab.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Pensum: 77 s (se "indhold")
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den Kolde Krig - Brud og kontinuitet
Dette sidste ordinære fællesforløb i 3g har handlet om Kold Krig – med en analyse af brud og kontinuitet ud fra centrale nedslag i den lange konflikt mellem USA og Sovjetunionen. Efter den analyse har vi kort diskuteret om hvorvidt verden i dag kan forstås ud fra brud og kontinuitet fra den Kolde Krig.
Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- historiefaglige teorier og metoder.
Pensum: 61 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
De lange linjer
Gruppearbejde og repetition.
Eleverne er opdelt i grupper, og skal repetere udvalgte tidligere emner med fokus på centrale begivenheder og aktører. Dette er endt med en gruppefremlæggelse.
Faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
Kernestof
- historiebrug og -formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784269930",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784269930",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51784269930"
}