Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Simon Abrahamsson
Hold 2022 HI/x (1x DA/HI opgave, 1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pesten – mellem middelalder og renæssance
Titel 2 Forløb#2 DHO- Besættelsestid
Titel 3 Vikingetiden i samtid og eftertid
Titel 4 Antikkens demokrati - ideer og debat
Titel 5 Dansk Kolonihistorie - sukker, slaveri og oprør
Titel 6 Imperialisme og optakten til 1. verdenskrig
Titel 7 Kina - Riget i Midten?
Titel 8 Nazisme/Holocaust/Folkedrab
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Kronologi
Titel 11 Vikingetiden i samtid og eftertid
Titel 12 Forløb#9
Titel 13 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pesten – mellem middelalder og renæssance

Pesten – mellem middelalder og renæssance samt historieintro

Forløbet undersøger overgangen fra middelalder til renæssance – med 1300-tallets pestpandemi som en central begivenhed. Fokus er på både at diskutere udviklingen i menneskets indre og ydre verden i de to perioder samt på de årsagsforklaringer, der knytter sig hertil; altså dels menneskets syn på sig selv, omverden og religion, dels de indlejrede samfunds- og miljømæssige strukturer. Aktør/struktur-diskussionen er derfor vigtig. I lyset af coronapandemien er forløbets fokus valgt for at fremme samtidsrelevans, historisk indlevelse og komparativ tænkning.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Bryld: Verden før 1914: 69-100, 123-132
Eberhardt – Verdenshistoriens største epidemier: 17-18, 28-30, 33, 35
Jensen: Den sorte død og livet i senmiddelalderen: 34-41

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 500 og 1500 og forløbet tager udgangspunkt i Europas historie.
Omfang: 70
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Forløb#2 DHO- Besættelsestid

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden i Danmark og erindringen om den

Deltagende fag: Dansk og historie

Forløbets formål:
• At præsentere eleverne for, hvordan to humanistiske fag meningsfuldt kan arbejde sammen om at besvare en faglig problemstilling.
• At præsentere eleverne for, hvordan man skriver akademisk – herunder at introducere eleverne til faglig argumentation, dokumentation og formalia.
• At træne eleverne i at anvende faglige, metodiske og videnskabsteoretiske indsigter fra både dansk- og historiefaget.
• At træne eleverne i at sammenfatte og formidle fagligt arbejde såvel skriftligt som mundtligt.
• At udvikle og nuancere elevernes viden om besættelsestiden i Danmark med særligt fokus på de følgende fem hovedtemaer:
• Tema 1: Nationalisme - mellem suverænitet og kapitulation (9. april)
• Tema 2: Samarbejdspolitikken - tilpasning og reaktion
• Tema 3: Modstand - med hånd og ånd
• Tema 4: Sympatisører og stikkere
• Tema 5: Befrielse - frihed, hævn og efterspil

Faglige metoder anvendt i forløbet.
Historie: Kildekritik og erindringshistorie, med brug af Iversen og Pedersens "erindringsfeltmodel". Historie har således haft et dobbelt fokus: Dels på selve besættelsestiden, dels på eftertidens fortællinger om den – og hele tiden med inddragelse af relevante kontekster.
Dansk: Filmanalyse (fokus på personkarakteristik, dramaturgi og filmiske virkemidler)

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: Humaniora, hermeneutik, idiografisk vs. nomotetisk videnskab, intentionel vs. kausal forklaring.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet: Eleverne har arbejdet med at udarbejde problemformulering, indsamle litteratur, modtage og indgå i faglig vejledning og sparring, udarbejde et skriftligt produkt samt præsentere det mundtligt.

Produktform:
• En skriftlig opgave på 5-6 normalsider.
• En mundtlig præsentation på ca. 8 minutter samt efterfølgende faglig samtale.
• Der gives én samlet karakter.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden i samtid og eftertid

Dette forløb har haft flg. fokuspunkter:  

- Historiebrug
- Vikingetidens samfund, mennesker og togter
- Statsdannelse i Danmark
- Forskellige materialetyper og anvendelsesmuligheder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 og tager udgangspunkt i Danmarks historie.

Materiale:
Mads Blom m.fl. (red.): "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet 2013, s. 6-14, 59-77, 104-111.
Historien om Danmark, del 3: "Vikingetiden" (DR, 2017)
Små videoer om historiebrug: http://historiedepotet.wikidot.com/historiebrug

Andet:
Klassen har været på tur til Nationalmuseet og set udstillingen "Togtet".

Omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikkens demokrati - ideer og debat

Forløbet har fokus på antikkens demokrati.
Det antikke demokrati som idé og styreform belyses og samtidens debat herom undersøges. Desuden diskuteres fordele og ulemper ved det antikke demokrati og dette sammenlignes med det aktuelle repræsentative demokrati i dag. Den antikke demokratidebat sammenholdes ligeledes med den nutidige styreformsdebat.
Foruden en analyse og refleksion af demokratiet, behandler forløbet afslutningsvis kvinders entré i den demokratiske proces i Danmark. Dette gøres for at eleverne skal reflektere over ligestilling i den politiske proces.
Eleverne skal i forløbet reflektere over hvordan historiefaget kan bruges som en optik til at sammenligne institutioner og styreformer over tid. Det er en måde at gøre antikken som emne nutidig og relevant for eleverne. Hvad kan vi lære af det antikke demokrati og den antikke demokratidebat?


Forløbets overskrifter:
- Hellas - Bystaten
- Athens demokrati
- Spartas oligarki
- Samarbejde og konflikt - konflikt mellem Athen og Sparta.
- Forsvar for demokratiet – Perikles
- Demokratiets modargumenter - Sokrates om demokratiet
- Sammenligning af det antikke og moderne demokrati
- Kvinders stemmeret 1915

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Materiale:
Bryld: Verden før 1914: 9-34
Det danske repræsentative demokrati: 46-57
De danske kvinders historie: 31-33, 36-37

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden før 500 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk Kolonihistorie - sukker, slaveri og oprør

Dansk kolonihistorie – slavehandel og slaveri
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 1672 og 1900 og tager udgangspunkt i Danmarks historie. I forløbet tilegner eleverne sig historisk viden om Danmark som kolonimagt – med særlig fokus på Dansk Vestindien. Formålet er bl.a. at stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for bedre at forstå kolonitidens betydning for den verden, de selv lever i. Gennem forløbet opnår eleverne viden om og indsigt i et meget centralt emne i Danmarks historie. Eleverne arbejder med forskelligartet historisk materiale talmateriale, fx officielle dokumenter, beretninger, skønlitteratur og ikke-skriftligt materiale bl.a. i form af bygningslevn fra Danmarks kolonitid i København. Elevernes kildekritiske evner vil derfor udvikles. Derudover er det centralt at arbejde med forskellige former for historieformidling og historiebrug og forholde sig kritisk til disse.

Kernestofområder jf. lærerplan:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål jf. lærerplan:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 1500 og 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie.
Byvandring i København.

Materiale:
Halberg, Coley: Dansk Vestindien – Fra dansk koloni til amerikansk territorium: 21-34, 69-72, 81-97, 123-128
Podcast:
https://s355.podbean.com/pb/9f3b182d5a17b57330d722a5f2ac0d5a/65de7254/data1/fs109/6491887/uploads/007_Slavehandlernationen_Danmark.mp3?pbss=071ec1c2-35fe-5ec6-a31b-5def5888cb21


Omfang: 60 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Imperialisme og optakten til 1. verdenskrig

Forløbet har fokus på den vestlige imperialisme i sidste del af 1800-tallet og starten af det 20. århundrede. Eleverne undersøger strategiske og ideologiske faktorer, og de magtstrukturelle forhold i tiden op til 1. Verdenskrig.  

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Bryld: Verden efter 1914, sider: 9-20, 31-40

ibog: Kapitlet: Kolonialisme, imperialisme og afkolonisering, i:
https://historieportalen.systime.dk/?id=1202

Pdf: Vores Verdenshistorie, s. 18-19

Dokumentar: Apokalypse - 1. verdenskrig, del 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kina - Riget i Midten?

Kina – Riget i midten?
Hovedfokus i dette forløb er udviklingen i Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i landets historie i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i førstehalvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Derefter arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.
Da eleverne skal på studietur til Taiwan, vil vi afslutningsvis arbejde med Taiwans historie samt Kinas forhold til Taiwan i dag.

Forløbets fokus:

1. Kejsertiden
- Imperialisme og kejserdømmets krise

2. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

3. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

4. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

5. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

6. Kina i dag
- Økonomisk vækst og kina som stormagt

7. Kinas forhold til Taiwan
- Taiwans historie og de aktuelle spændinger mellem Kina og Taiwan

8. Prøveeksamen

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Madsen: Ansigt til ansigt med Kineserne: 69-98, 109-128
Kapitlet: Fra kejserdømme til republikansk demokrati: https://historieportalen.systime.dk/?id=1814
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nazisme/Holocaust/Folkedrab

Ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på nazisme og holocaust.
Forløbets hovedpunkter.
• Krisen i 30’erne
• Nazisme
• Hitlers vej til magten
• Antisemitisme
• Holocaust
• Perspektivering til andre folkedrab - Bosnien og Rwanda

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas historie.

Materiale:

Bryld: Verden efter 1914: 81-85, 89-118

Stanton – Folkedrab som stadier, (ca. 7 sider):
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

ibog: Afsnittene: Den Reparerende Ret og Tysk Angerpolitik i:
https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den Kolde Krig

Den kolde krig

I forløbet arbejdes med følgende emner:
• Den kolde krigs begyndelse – årsager til den kolde krig
• Den kolde krig bliver global
• Første Indokinakrig
• USA i Vietnam
• Fredsforhandlinger og genforening
• Den kolde krigs afslutning
• Ny kold krig?

Som det fremgår af emnerne vil Vietnamkrigen være den centrale case i arbejdet med Den Kolde Krig.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie.

Materiale:
Bryld: Verden efter 1914: 149-174, 282-294
Frederiksen: Vietnam - Fra Drage til Tiger: 13-15, 23-26, 33-45, 51, 53-56, 60, 71-75, 82-84, 103-107, 127-131
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi

Kronologiforløb
Stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
I kronologiforløbet vil der blive fokuseret på hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag samt historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i kronologiforløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Vikingetiden i samtid og eftertid

Dette forløb har haft flg. fokuspunkter:  

- Historiebrug
- Vikingetidens samfund, mennesker og togter
- Statsdannelse i Danmark
- Forskellige materialetyper og anvendelsesmuligheder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 og tager udgangspunkt i Danmarks historie.

Materiale:
Mads Blom m.fl. (red.): "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet 2013, s. 6-14, 59-77, 104-111.
Historien om Danmark, del 3: "Vikingetiden" (DR, 2017)
Små videoer om historiebrug: http://historiedepotet.wikidot.com/historiebrug

Andet:
Klassen har været på tur til Nationalmuseet og set udstillingen "Togtet".

Omfang: 45 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer