Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mathilde Grundtvig
Hold 2022 HI/y (1y DA/HI opgave, 1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Romerrigets historie
Titel 3 Ukraines historie
Titel 4 Forløb#2 DHO: Besættelsestiden
Titel 5 Menneskerettigheder
Titel 6 Verdensbilleder i middelalderen
Titel 7 Den russiske Revolution
Titel 8 1. Verdenskrig
Titel 9 Palæstina/Israel
Titel 10 Vietnamkrigen
Titel 11 Forløb#6 Generalprøven Den spanske syge
Titel 12 Japan
Titel 13 Velfærdsstat - Ungdomsoprør - brud og identitet
Titel 14 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Det første forløb er et introduktionsforløb til historie med fokus på kildekritik. Eleverne skal fortælle tre historier om deres efterårsferie og gætte, hvilken en, der er sand. Derefter gennemgår vi kildekritikken som metode. I andet modul arbejder vi med siden "Patriot" og analyserer de mange tvivlsomme udsagn, der er, på siden. Vi ser på historieteori og eleverne skriver afslutningsvis en historie om et slagsmål, fortalt ud fra to vinkler.

Materiale:
PPT. Introduktion til historie
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerrigets historie

Formålet med forløbet er at skabe et overblik over de væsentligste begiveheder i Romerrigets historie samt at perspektivere til eftertidens fascination af perioden. Med fokus på Cæsar og Augustus gennemgår vi perioden fra de puniske krige til rigets fald. Vi perspektiverer til den italienske fascismes dyrkelse af romersk arkitektur og inspiration af rigets styreform. Som kildekritisk supplement arbejder vi med Clodius skandalen, hvor eleverne udfra fire forskellige tekster skal vurdere, om de mener, at Cæsars kone har været utro og hvorfor. Vi analyser kilder fra Romerriget med fokus på problemstillingen "Hvorfor faldt republikken". Med forløbet har vi særligt fokus på kildekritikken som metode.

Problemstillinger:
Hvordan fungerede det romerske politiske system på republikkens tid?
Hvorfor går republikken under?
Hvad er konsekvenserne af Republikkens fald for riget?
Hvordan er Romerriget blevet vist af eftertiden?

Litteratur:
Allan A. Lund: "I seng med romerne"; kap: 104-107
Peter Ørsted: "Gajus Julius Cæsar"; kap: 175
Sueton: "Romerske kejsere"; kap: 1
Wikipedia: "Bona Dea scandal and trial for incestus"; kap: 1-2
ppt. om Roms historie
ppt. om inspirationen fra Rom
ppt. om Clodius-skandalen
Peter Ørsted: "Roms politiske system" s.132-139
Overbilk s.33-45
Ciceros brev til broderen Marcus
Sallust: Marius´tale mod overklassen

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Forløbet har fokus på en periode før 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ukraines historie

Forløbet er en introduktion til Ukraines historie med fokus på kildeanalyse og erindringshistorie.
Redegørelse: Ukraines historie frem til Ruslands invasion i 2022
Analyse: Årsagerne til invasionen
Analyse: Hvordan bruger eller misbruger Rusland og Ukraine historien til at fremme egne interesser?
Diskussion: På hvilken måde bidrager erindringshistorien til at synliggøre konflikten, og hvad er mulighederne for fremtiden.

Materiale:
Krigen i Ukraine fra Faktalink.dk, hentet 11. November 2022
Historiens drivkræfter fra Introduktion til Historie, Systime
Zelenskys tale til Danmark på befrielsesdagen, 2022
Vladimir Putins Munchen tale, München, 2007
Kristian Iversen og Ulla Nedergaard "Danmark mellem erindring og glemsel", teoriafsnittet fra Systime
Vladimir Putins tale, 2022
Russisk atomdoktrin, Arikel i Politiken, 2022, af Jacob Svendsen og Sebastian Skov
Klip fra dr, Mathilde Kiemer i Ukraine: https://www.facebook.com/DRNyheder/videos/333105072089050/

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#2 DHO: Besættelsestiden

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden i Danmark

Deltagende fag: Dansk og historie

Besættelsestiden er en af de vigtigste perioder for den danske nationalitet. Men hvad skete der egentlig under Besættelsen af Danmark, og hvordan er perioden blevet fremstillet i eftertiden samt i Litteraturen?

Historie: Vi arbejder med følgende temaer:
- Samarbejdspolitikken
- Frihedskæmperne
- Hippo og Stikkerne
- Jødernes flugt over sundet
- Tyskerpigerne
- Grundfortællingen
Gennem hele forløbet arbejder vi taksonomisk med redegørelse analyse og vurdering. Vi ser også erindringshistorisk på, hvordan erindringen om Besættelsen af Danmark har ændret sig over tid med udgangspunkt i Kristian Iversens og Ulla Nedergaards begreber fra bogen "Danmark mellem erindring og glemsel.

Tekster i historie:
Lænkehundstalen af Thorvald Stauning fra 1937
Frihedsrådets opråb
Kim Malthe Bruhs brev til sin mor
Hvisteengruppen 1943-44 fra Danmarkshistorien.dk
Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark, 8. juli 1941
Jødernes flugt til Sverige fra Folkedrab.dk
Tyskerpiger fra Fredericias lokalarkiv
"En skøges moral" fra Illegal presse
Retsopgøret efter Besættelsen fra Danmarkshistorien.dk
Klip fra Arne Mekchiors fortælling
Klip fra Matador "Maude reder Hr Stein"

Dansk: Vi arbejder med følgende temaer:
- Besættelsesdagen
- Samarbejdspolitikken
- Modstandsbevægelsen
- Tyskerpigerne
- Befrielsen

Tekster i dansk:
Sønderby, Knud: 9. april, 1960
Koch, Hall: "9. April - 29. August - 5. Maj, 1945
Halfdan, Rasmussen: Bare en regnvejrsaften,
Henningsen, Poul: Man binder os på mund og hånd, 1940
Nielsen, Mads: En lærke letted, 1945

Forløbets formål:
• At præsentere eleverne for, hvordan to humanistiske fag meningsfuldt kan arbejde sammen om at besvare en faglig problemstilling.
• At præsentere eleverne for, hvordan man skriver akademisk – herunder at introducere eleverne til faglig argumentation, dokumentation og formalia.
• At træne eleverne i at anvende faglige, metodiske og videnskabsteoretiske indsigter fra både dansk- og historiefaget.
• At træne eleverne i at sammenfatte og formidle fagligt arbejde såvel skriftligt som mundtligt.
• At udvikle og nuancere elevernes viden om besættelsestiden i Danmark med særligt fokus på de følgende fem hovedtemaer:
• Tema 1: Nationalisme - mellem suverænitet og kapitulation (9. april)
• Tema 2: Samarbejdspolitikken - tilpasning og reaktion
• Tema 3: Modstand - med hånd og ånd
• Tema 4: Sympatisører og stikkere
• Tema 5: Befrielse - frihed, hævn og efterspil

Faglige metoder anvendt i forløbet: Kildekritik i historie. Socialhistorisk litterær analyse og filmanalyse i dansk.

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: Humaniora, hermeneutik, idiografisk vs. nomotetisk videnskab, intentionel vs. kausal forklaring.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet: Eleverne har arbejdet med at udarbejde problemformulering, indsamle litteratur, modtage og indgå i faglig vejledning og sparring, udarbejde et skriftligt produkt samt præsentere det mundtligt.

Produktform:
• En skriftlig opgave på 5-6 normalsider.
• En mundtlig præsentation på ca. 8 minutter samt efterfølgende faglig samtale.
• Der gives én samlet karakter.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Menneskerettigheder

Forløbet starter som en generelt introduktion til menneskerettighedernes historie. Klassen bliver enige om fem punkter, som eleverne synes er de vigtigste for menneskerettighederne. Med disse punkter som udgangspunkt gennemgår vi menneskerettighedernes historie. Vi gennemgår de tre genrationer af menneskerettigheder. Vi kommer ind på oplysningsfilosoffernes holdning til menneskerettigheder med fokus på begreber fra Rosseau og Kant. Eleverne læser og omsætter  den franske Menneskerettighedserkæring til egne ord og analyserer, hvordan man kan benytte den som kilde, samt hvordan man kan se udtryk for de tre generationer af menneskerettigheder i den. Vi diskuterer herunder forskellene på den amerikanske og den franske erklæring. Hvor vi kommer frem til, at den franske i sit udgangspunkt er mere religiøs, og den amerikanske også rummer træk fra 2. generation. Derefter vil vi behandle de tre holdninger til Menneskerettigheder: Den realistiske, den internationalistiske og den kosmopolitiske med fokus på problematikken i Ukraine. Vi diskuterer pgså døddstraf i USA med udgangspunkt i teorien. Derefter skal eleverne skrive et læserbrev om  Fangerne på Guantánamo med inddragelse af Kants og Rosseaus begreber. Afslutningsvis diskuterer vi FNs rolle i forhold til menneskerettighederne med fokus på FNs menneskerettighedserklæring.

Formålet er:
1) At eleverne får en generelt introduktion til menneskerettighedernes historie
2) At de stifter bekendtskab med forskellige holdninger dertil og således får en forståelse af sammenhængen mellem holdninger og historie.,
4) At eleverne øver deres diskussionsevne og sætter deres egne holdninger i spil.
5) At sætte sig ind i et lands religiøse, samfundsmæssige og historiske vilkår.

Materiale:
Klip fra "Fangerne på Guantanomo" af Michael Winterbottom og Mat Whitecross
"Menneskerettigheder" Af Morten Hansen Thorndal og Gertrud Lindberg Tefre; sider: 9-11, 14-15, 21-33
Den franske Menneskerettighedserklæring; sider: 1-2
Materiale til at arbejde selv om Den franske og Den amerikanske Mennskerettighedserklæring; sider: 1-8
FNs Menneskerettighedserklæring s.1-7
Debat om Rusland
Amnestys film om dødsstraf
Hele Faktalinket om Guantanamobasen
Faktalinket om Taiwankonflikten 1-2
P.640 i "Verden før 1914" Systime.  https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=4601-6

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har fokus på en periode mellem ca. 1500 og 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Verdensbilleder i middelalderen

Formål
Eleverne skal tilegne sig en forståelse for den europæiske middelalder. Der lægges især fokus på samfundets strukturer og de omvæltninger der sker i perioden, og målet er, at eleverne langsomt skal kunne svare på spørgsmålet: “Hvordan er synet på fortiden skabt ud fra ens verdensbillede”.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
I løbet af forløbet skal eleverne:
Gennemgå Europas (med fokus på Danmark) historie i overordnede linjer fra Romerrigets fald til oplysningstiden.
Der fokuseres på tidens religion, samfund og styreformer med fokus på deres sammenblanding.
Eleverne arbejder med begrebet “verdensbillede”, både på et kosmologisk plan og på et samfundsmæssigt plan.
Der er især fokus på brud med eksisterende verdensbilleder og opståen af nye.

Materialer
Grundbogstekster:
Historien om Danmark - Vikingetiden færdigt": https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Verden før 1914, s.69-77
Verden før 1914, s.87-92
Historieportalen: Det katolske Årtusinde
- Kapitel 2 Kirke og moral i middelalderen
- Kongen og magten
- Kongemagten og de lokale herskere
- Feudalisme
- Kongens indtægter og Rigsrådet
- Kapitel 7 Forandring

Kilder:
"Forestilling om helvede"
“Om ægteskab”
Luther teser
Mine powerpoints til hvert modul indeholdende liste af fagbreber.
Opgaver:
Dan et verdensbillede
En vikings dagbog
Rollespil om hekseproces
Det gode samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den russiske Revolution

Ideologiernes kamp – Den russiske revolution og det totalitære i europa

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Forløbsbeskrivelse
Den Russiske revolution og Sovjetunionen – ca. 1860-1941.

Problemformulering: Hvorfor udviklede Den russiske revolution sig til et blodigt diktatur?

I redegørelsen og analysen (ca. 1860-1917) kigger vi på, hvilket land Rusland var, og laver en kronologisk tidslinje over de vigtigste begivenheder i dette tidsrum. Vi redegør for ideologierne: Leninisme, Marxisme og Stalinisme og taler om forskelle og ligheder.I analysedelen undersøger vi, hvilke forudsætninger revolutionen havde, og hvorfor det var kommunismen og ikke demokratiet, der afløste zarvældet?
I vurderingen arbejder vi med udviklingen efter den kommunistiske magtovertagelse i tidsrummet 1917-41. - herunder hvorfor det kommunistiske styre blev til et blodigt diktatur – vurdering af kommunismen som totalitær ideologi. Afslutningsvis lægges op til diskussion: hvilken lære kan man drage af det kommunistiske samfundseksperiment 1917-1941 med en perspektivering til Krisen i Ukraine, hvor vi diskuterer, om krisen er et resultat af samfundsmæssige strukturer eller enkelte aktører? Vi lærer i den forbindelse om Holodomor og diskuterer, om Holodomor var et Folkedrab.

Litteratur:
"På vej mod revolutionen 1905-17" fra Folkedrab.dk
Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”. Systime, 2006, s. 59-78.
Erik Bach Nielsen: ”Den russiske revolution 1917” (Actaserien). Munksgaard, 1986, s. 8-9, 17-18.
"Aprilteserne"
"Fra Lenin til Stalin" fra Folkedrab.dk
"Borgerkrig og terror" fra Folkedrab.dk
"Den store fædrelandskrig og Stalins død" fra Folkedrab.dk
Erik Bach Nielsen: ”Den russiske revolution 1917” (Actaserien). Munksgaard, 1986, s. 8-9, 17-18.
Erik B. Nielsen: ”Sovjetunionens historie”. Munksgaard.  s. 11-18.
”Resolution vedtaget af landsbyforsamlingen i Makarjovka i smolensk-guvernementet 7.12.1905”.
Kilde: Brødrene Adamowicz genser hjemlandsby i Ukraine i 1934 efter hungersnøden fra Folkedrab.dk
ANMELDELSE
INFORMATION
Historien om Sovjetunionens menneskelige lavpunkt er et kunstnerisk højdepunkt, anmeldelse fra Information, 2020 af ROBERT PALKA
Hungersnøden i 1932-33 fra Folkedrab.dk
Kilde: Brev fra Stalin til Molotov vedrørende kornindsamlinger, august 1929, Folkedrab.dk
Putins Munchen tale, 2007
Ukraine, Baggrund, Faktalink
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 1. Verdenskrig

I forløbet fokuserer vi  på forudsætningerne for 1. Verdenskrig, årsagerne til, at det blev en skyttegravskirg samt krigens udførsel Nationalisme og imperialisme inddrages som en af årsagsforklaringerne samt bl.a. de territoriale uenigheder, en fejlvurdering af situationen, en uhåndterlig optimisme og industrialiseringens meget hurtige udvikling. Der er elevoplæg om krigstaktik. For at benytte en dagbog som historisk kilde, læser og analyserer vi uddrag fra Hans Lorentzens dagbog. Klassen diskuterer skyldsspørgsmålet og perspektiverer  til konflikterne i Israel, Palæstina, Det armenske Folkedrab og de senere konflikter på Balkan  med et tilbageblik til Folkeforbundet og problemerne ved inddelingen af de Mellemøstlige lande.  Herunder diskuterer vi  Wilsons 14 punkter overfor Versaillestraktaten samt konsekvenserne af den endelige Versaillestraktat. Vi slutter af med en prøveeksamen.

Problemformulering:
-  Redegørelse: Hvad er forudsætningerne for 1. Verdenskrig
-  Hvorfor udviklede krigen sig en skyttegravskrig?
-  Hvordan blev krigen udkæmpet?
-  Diskussion Hvem bar skylden for 1. Verdenskrig

Materiale:
Sovjetisk plakat
Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium
General kitchener: Imperialisme som social atavisme
Carl-Johan Bryld "Verden efter 1914"; sider: 31-56
PPT- er om 1. Verdenskrig af Jens K. Flinker
A. J. P. Taylor: Første Verdenskrig, 1963
PPT om Hans Lorentzens dagbog "Hvad kan man benytte en enkelt beretning til?" af MA
Michael Klos: Den 1. Verdenskrig; sider: 13-22
Hans Lorentzens dagbog fra 1. Verdenskrig; sider: 137-142
Filmklip om mordet i Sarajevo: http://www.youtube.com/watch?v=yA-LTZa2xF8
Tekster til Undervisningsvideo og Prøveeksamen om 1. Verdenskrig:
Tekst 1: Tomagtsforbundet mellem Tyskland og Østrig-Ungarn, d.7. Oktober 1870
Tekst 2: Hans Lorentzens dagbog
Tekst 3: "Your King and Country need you", 1914
Tekst 4: Fritz Fischer: Greb efter verdensmagten (1961)
Tekst 5: Våbenstilstandsbetingelserne 8. november 1918
Tekst 6: Billede Edward Munch: ”Skriget”

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper oblemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Palæstina/Israel

Forløbet er en introduktion til Israel/Palæstina konflikten med Fokus på FN-delingen i 1947 og den efterfølgende seksdageskrig.
Forløbets problemformulering er:

1. Redegørelse 
- Hvad var forudsætningerne for oprettelsen af staten Israel?
Redegør for FNs delingsplans samt Israels Uafhængighedserklæring. Den arabiske ligas erklæring
2. Analyse   - Hvorfor vil Israel ikke trække sine bosættelser tilbage 
3. Analyse/ Vurdering 
Hvorfor flygtede palæstinenserne og har de palæstinensiske flygtninge ret til at vende tilbage
4. Diskussion og perspektivering
Hvorfor er de efterfølgende fredsprocesser ikke lykkedes?

Vi starter med at se på de historiske forudsætninger for konflikten med udgangspunkt i Balfourerklæringen og Sykes Picot- aftalen. Efterfølgende arbejder vi med nazismens og jødeudrydelsernes påvirkening på Vestens syn på konflikten og analyserer derefter FN-delingen og årsagerne til seksdageskrigen. Herunder kommer vi ind på årsagerne til, at Israel ikke vil trække deres bosættelser tilbage. Bagefetr kommer vi ind på flygtningeproblematikken og diskuterer, om de palæstinensiske flygtninge har ret til at vende tilbage. Aflsuttende vurderer vi, hvorfor de to fresprocesser ikke er lykkedes og, om der nu er mulighed for fred.


Materialer:
Israel -  en stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen, Systime, 2022 p.250-252, p.161, 155, 158
https://israel.systime.dk/?id=250
https://israel.systime.dk/?id=251
https://israel.systime.dk/?id=252
https://israel.systime.dk/?id=161
https://israel.systime.dk/?id=155
https://israel.systime.dk/?id=155
https://israel.systime.dk/?id=158
https://israel.systime.dk/?id=170
https://israel.systime.dk/?id=184
https://israel.systime.dk/?id=185
https://israel.systime.dk/?id=170
https://israel.systime.dk/?id=184
https://israel.systime.dk/?id=185
https://israel.systime.dk/?id=142
https://israel.systime.dk/?id=216
https://israel.systime.dk/?id=217
https://israel.systime.dk/?id=218
https://israel.systime.dk/?id=219


Kilder:
FNs delingsplan
Israels officielle standpunkt til flygtningeproblemet, fra den Israelske regerings publikation, fra Svend Holm Nielsens ”Retten til Palæstina”
Arne Melchior ”Sandhed har mange udgange”, artikel i Politiken, 2005
Benny Morris ”The birth of the Palestian Refugee problem 1947-49, 1987, citeret af Christian Ulstrup
Den Israelske regering om flygtningeproblemet. The Arabs in Israel. Israels regering, 1955. Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 41-42.
Den arabiske ligas erklæring fra 1948
Uddrag af Israels Uafhængighedserklæring
Uddrag af Balfour erklæringen fra 1917
Address By Prime Minister Menachem Begin to the Egyptian People, 11 In nov 1977
Uddrag af Nixon doktrinen 1971



Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vietnamkrigen

Forløbets formål:
Den kolde krig med fokus på Vietnamkrigen og særligt speeches i USA. Med forløbet arbejder vi ud fra følgende problemformulering:  

Hvilke årsager var der til eskaleringen af Vietnamkrigen og hvordan har italesættelsen af krigen påvirket det amerikanske samfund?

Problemstillingerne er:
Hvilke forudsætninger var der for Vietnamkrigen?
Hvorfor eskalerede krigen efter Tonkinbugtaffæren?
Hvordan blev krigen italesat i USA og hvilken rolle spillede medierne for civilsamfundets opfattelse af krigen?
Hvordan påvirkede Tonkinbugtafffæren resten af krigens samt det amerikanske samfund?

Faglige metoder anvendt i forløbet: Idealistisk og struktualistisk teori samt konparativ metode.

Historie
Forløbet er todelt. Vi starter med en kort introduktion til generelle tendenser i amerikansk historie med fokus på præsidenterne og deres indflydelse på den amerikanske stats udvikling og den amerikanske identitet.

Anden del er et forløb om den kolde krig med Vietnamkrigen som case. Her ser vi på årsagerne til, at den kolde krig starter samt hvad den betød for sikkerhedssituationen i Verden.

Med fokuset på Vietnam vil vi se på, forudsætningerne for krigen, udviklingen af krigen med analytisk fokus på Tonkinbugt-affæren. Vurderingsmæssigt ser vi på, hvilken effekt optrapningen havde på resten af krigen samt den efterfølgende sikkerhedsmæssige situation.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materialer:
Churchills tale i Fulton
Carl-Johan Bryld "Verden efter 1914" s.149-155
Peter Frederiksen "Vietnam fra Drage til tiger"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#6 Generalprøven Den spanske syge

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag: Biologi og historie

Forløbets formål:
Vi arbejde med Den Spanske Syge ud fra en overordnet problemformulering:
Hvorfor døde der så mange af den spanske syge?

Problemstillinger
Hvilke forudsætninger var der for den spanske syge?
Hvordan behandlede man de syge i Danmark?
Hvilken effekt havde opfattelsen af sygdommen blandt læger for mulighederne for helbredelse?
Hvad har vi lært af den spanske syge

Forløbet er en generalprøve i FFF.-forløbene, som skal træne eleverne til SRP-en. Med FFF træner I tværfagligheden, fagenes teorier og metoder samt den mere videnskabsteorietiske del. Eleverne har to moduler i hvert fag, hvor de arbejder med emnet i undervisningen. Derefter skal de i grupper selv lave en problemformulering, og ud fra den skal I lave en PPT, som de præsenterer på Kulminationsdagen. Eleverne har har et moduler i hvert fag til at lave jeres PPT, som skal have en synopsis-struktur: Indledning, teori og metode, redegørelse, analyse, vurdering og konklusion.

Faglige metoder anvendt i forløbet:
Idealistisk og strukturalistiske historiesyn
Komparativ metode
Kvalitativ og kvantitativ metode

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:
Med dette forløbe træner vi begrebsparrene fra Vidensmønstre: ”Diakron og synkron,” ”Kvalitativ og kvantitativ” samt ”Nomotetisk og ideografisk” samt ”Kausal og intentionel og funktionel”.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
Problemformulering, problemløsning, vejledning, mundtlig præsentation mm.

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.

Materiale: Den spanske syge Baggrundartikel: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/den-spanske-syge-1918-20
Victor: Scheel: Influenzaens klinnik
Lauge Steen Knudsen "Den spanske syge"
Lene Otto "Den spanske syge i Danmark"
Den økonomiske krise efter den spanske syge var kortvarig. Det giver håb for fremtiden, Arbejdermuseet, 2020
Tommy "Heiz" Den spanske syge
Kilder fra 1. Verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Japan

Med forløbet har vi fokus på Japan som et land og en kultur, der er meget anderledes, end hvad vi kender. Vi vil starte med at snakke om, hvad der er særligt ved japansk kultur og mentalitet og hele tiden vende tilbage til det fokus, når vi undersøger historiske problemstillinger. Vi arbejder med følgende problemformulering:

Problemformuleringer: Hvilke årsager var der til Japans indtog i Stillehavskrigen, og hvordan påvirkede stillehavskrigen Japan som Nation?

Problemstillinger:
Redegørelse: Hovedtræk i Japansk historie med fokus på Shogonatet og Meji- perioden samt for Japansk nationalisme og imperialisme.
Analyse: Årsagerne til Stillehavskrigen.
Analyse: Hvordan Blev krigen udkæmpet? Med fokus på Nanjing massakren.
Diskussion: Hvordan kan man som nation kommer videre efter massakren.
Vurdering: Konsekvenserne af Stillehavskrigen for Japans befolkning.
Perspektivering: Japan i dag – Økonomis og som nation mellem Øst og Vest.

2.1. Faglige mål
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Annette Skovsted Hansen og Lene Ibsen "Japan mellem øst og vest", s.10-18, 32-40, 76-86, 87-97, 103-105, 122-128, 145-153
Asger Ousager "-ismer i det 21-århundredes politik", s.29-31
Danmarkshistorien.dk "Historiebrug"
CGTN.com is the official website for China Global Television Network, which brings a Chinese perspective to global news. https://www.youtube.com/watch?v=f51oP92rWx4
https://www.youtube.com/watch?v=Mh5LY4Mz15o
Citat fra Asger Røjle Christensen "Undskyld på japansk"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdsstat - Ungdomsoprør - brud og identitet

Velfærdsstat - Ungdomsoprør - brud og identitet

Problemformulering:
Hvordan medvirker velfærdsstaten til at skabe brud med de traditionelle værdier?

Redegørelse: Velfærdsstaten i Danmark.
Analyse Analyse: Årsagerne til Ungdomsoprøret og de politisk brud i Danmark fra 1968-1973
Vurdering. Konsekvenserne af de politiske og kulturelle brud for de unges identitet og for LGBT-bevægelsen

I dette forløb er det ungdomsoprøret og den mindskede tilslutning til ideologierne, der i fokus. Vi benytter begreber fra Kristian Niels Iversen og Ulla Nedergaards bog: "Danmark - Mellem erindring og glemsel" til hele tiden at reflektere over det erindringsfelt, der er til stede i den litteratur, vi beskæftiger os med samt, hvilket erindringsfælleskab, vi selv er en del af. Vi perspektiverer til nyere politiske brud og til de unges identitet i dag.

Det moderne Danmark ca. 1945-2013 – Velstandsrevolution og Kulturrevolution
Velfærdsstatens udvikling og globalisering i Danmark og verden - ca. 1945-2013
Danmarks internationale placering i en global verden

Faglige mål
Krologiforlåbet med fokus på brud og kontinuitet
Eleverne skal kunne:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Litteratur:
Kristian Niels Iversen: Danmark - Mellem erindring og glemsel. Her har vi benyttet gennemgående kildekritiske begreber som er uploadet i mappen "teori og metode"
”Leg med en ny livsform”. i ”Når Lyset bryder frem”, Systime, 1981.
”Familiebilleder 1958-1981”. i ”Når Lyset bryder frem”, Systime, 1981.
”Skiftende sex-normer i USA og Danmark”. 1958-1968. i ”Når Lyset bryder frem”, Systime, 1981.
”Noget sker, men du ved ikke hvad det er, gør du Jensen”. 1970. i ”Når Lyset bryder frem”, Systime, 1981.
Diverse klip fra DR-gymnasium
"Danseforbuddet" Kilde
Reagan agnowledges AIDS, 1985, Video
Jesse Jacob "Unge fordi de er slaver af tiden", fra Information, 2022
Artiklen om Ungdomsoprøret fra Faktalink
"Hvor regnbuen ender, episode (Loud and Pride). https://www.dr.dk/lyd/p3/hvor-regnbuen-ender/hvor-regnbuen-ender-5, 2021,DR,  Medvirkende: Sandra Bach og Lars Henriksen.
Vært: Nina Rask.
Kilde: Ansøgning til Kulturministeriet om oprettelse af Femølejren
Danmark i nyeste tid: s.20-25 (Hedder Kulturrevolutionen Grundbog som pdf)
Sebastian: "Når Lyset bryder frem"
Danmark i nyeste tid af Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen og Palle Roslyng, 2001: side 6-14
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer