Holdet 2022 SP/bdmz4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Spansk A
Lærer(e) Mette Nissen, Mie Jacobsen, Aase Kledal
Hold 2022 SP/bdmz4 (1bdmz SP, 2bdmz SP, 3bdmz SP4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Begyndersystemet fortsat
Titel 3 México
Titel 4 La buena vida
Titel 5 Conversaciones y juegos
Titel 6 Un mes en Málaga
Titel 7 Encuentro cultural
Titel 8 Colombia - EKSAMENSEMNE
Titel 9 El sur de España - EKSAMENSEMNE
Titel 10 Latinos en California (parte I) - EKSAMENSEMNE
Titel 11 Fiestas - EKSAMENSEMNE
Titel 12 Latinos en California (parte II) - EKSAMENSEMNE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

I grundforløbet har vi brugt begyndersystemet Caminando (Grund- og øvebog) af Inge Margrethe Clausen m.fl. , Gyldendal 2007: Tekststykkerne:  Unidad 1a,b,c,d og unidad 2a,2b

Eleverne får overordet geografisk og kulturelt kendskab til den spansktalende verden.

Via læsestykker, lytteøvelser, par-arbejde, gruppearbejde og lærerstyret undervisning har eleverne fået grammatiske færdigheder i bøjning af regelmæssige verber (1 og 2. bøjning) og følgende uregelmæssige verber: ser, estar, hay og tener samt lært brugen af artikler, substantiver, adjektiv, genitiv, subjektstpronominer og possessive pronominer.

De har fået kommunikative færdigheder i at hilse og præsentere sig, fortælle om sig selv, deres familie, studier og alder, bestille på café, tale om vejret, ugedage og datoer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Begyndersystemet fortsat

Vi fortsætter med grundbogen Caminando.

Via læsestykker, lytteøvelser, par-arbejde, differentieret gruppearbejde, små afleveringer (herunder en indtalt videoaflevering)  samt gruppeoplæg trænes de grammatiske og kommunikative færdigheder såvel mundtligt som skriftligt.

Særlige fokuspunkter: Basal grammatik, AR- ER- og IR-verber i præsens, perfektum, nær fremtid og udvidet nutid; diftongerende og refleksive verber i præsens; Personlige pronomener, Hitverber,; små skriftlige øvelser, podcast, quizlet glosetræning.

Den røde underliggende tråd er også kulturkendskab til de spansktalende lande.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Descripción de una persona 29-11-2022
Una carta 01-02-2023
Perfektum og diverse øvelser 07-02-2023
Test i grammatik og læst tekst 07-03-2023
Mi tiempo libre 30-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 México

Undervejs i dette emne har vi haft fokus på historie, kultur, traditioner og religion i Mexico, og her er det relevant løbende at drage paralleller til Danmark for at opnå en forståelse for både ligheder og forskelle. Vi vil særligt arbejde med stereotyper, El Día de los Muertos og la coca-colanización.

Kernestof:
- ”Con la ONU en México”, unidad 6a i "Caminando for fortsættere" af Elizabeth Waldenström, Ninni Westerman, Märet Wik-Bretz og Åsa Gustafsson, Gyldendal A/S (2019)
- kapitel 2 "El tema de la muerte" i i-bogen "¿Culturas de México? ¡Qué padre!" af Suzan Desezar (2018)
- "El país más obeso del mundo" i "Mosáico Mexicano" af Kristina Pilmark og Rikke Olsen (2016)
- Filmen Coco af instruktører Adrian Molina og Lee Unkrich (2017)

Hjemmesider anvendt i undervisningen:
- Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
- Min Læring: https://www.minlaering.dk/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delprøve 1-test 31-10-2023
Delprøve 2 21-11-2023
Delprøve 2: genaflevering 12-12-2023
Minitest 13-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 La buena vida

Det er hensigten med dette forløb, at eleverne skal opnå viden om spansk identitet og kultur ved at undersøge la buena vida (det gode liv) for tre unge i hhv. Sevilla, Barcelona og Madrid. Den røde tråd igennem hele forløbet vil således være at undersøge, hvad det gode liv er; ¿Qué es la buena vida?

Kernestof:
- 'Estrella de Sevilla' fra "La buena vida" af Eva Rosenkilde, Gyldendal, 2008
- 'Mireia de Barcelona' fra "La buena vida" af Eva Rosenkilde, Gyldendal, 2008
- 'Pedro Martín, 19 años: “Estoy muy a gusto en España. Me quiero quedar aquí"' fra "España Mañana" af Kasper Kloch, Martin Tønner og Thomas Vilhelm, Columbus, 2022

Ca. 23 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test: Mireia de Barcelona 30-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Conversaciones y juegos

Eleverne arbejder med den lærte grammatik og ordforråd og laver egne spil, som de skal spille indbyrdes.
Envidere træner endvidere præsentation af en tekst med henblik på individuelle samtaler på spansk med læreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Un mes en Málaga

Fokus er på det kulturmøde man oplever, når man rejser til og opholder sig i et andet land. Forløbet er også led i forberedelsen til en sprogrejse til Granada

Vi bruger e-bogen ”Un mes en Málaga”, som handler om en ung dansk pige, der er på sprogskole i Málaga og er privat indkvarteret hos en spansk familie. Hun skriver blogs, dagbog, breve/e-mails og artikler om sit ophold med fokus på mødet med Spanien, det spanske samfund og kulturen.


Materiale:
Ryge og Jürgensen: www.unmesenmalaga.com.  Forlaget MitDigitaleGym, 2018


Formål med forløbet:
     - repetere basal grammatik
     - repetere basisordforråd
     - træne genrer delprøve 2
     - træne billedbeskrivelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lille oversættelse - cap. 1 09-04-2024
Afsluttende oversættelse cap. 1 11-04-2024
Un emai 25-04-2024
Delprøve 2 - øve 17-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Encuentro cultural

Vi starter 3.g med at læse videre i i-bogen ”Un mes en Málaga”, som holdet også arbejdede med i slutningen af 2.g. Vi lægger ud med kort at repetere indholdet i kap. 1-4 fra 2.g. Derefter læses kapitel 5 + 7-9, stadig med fokus på hovedpersonens beskrivelser af det kulturmøde, der finder sted i forbindelse med hendes ophold i Málaga. Vi sammenligner med danske måder at gøre tingene på og taler om stereotyper på godt og ondt.
Forløbet skal endvidere ses som en optakt til den sprogrejse til Granada, som eleverne skal på senere på året.

Grammatisk er der især fokus på verber der tager indirekte objekt, verbalperifraser og adverbier, ligesom at basal grammatik fra 1. og 2.g løbende repeteres.

Skriftligt arbejder vi med kortere skriftlige øvelser i modulerne, billedbeskrivelse samt en delprøve 1 og 2 til bogens kap. 9.

Materiale:
i-bogen "Un mes en Málaga", af Lærke Marie Ryge og Camilla Jürgensen.
Udgivelse: Forlaget MitDigitaleGym, 2018


(Forløbets omfang: 19 sider).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Colombia - EKSAMENSEMNE

Materialet til dette forløb består af to portrættekster, en film og tekst + videoklip fra en hjemmeside.
Vi starter forløbet med at læse et portræt af den unge colombianer Mario i bogen ”La identidad contrastada”. Dette kapitel fungerer som en generel introduktion til landet, og handler derudover om problemer med korruption, vold og narko, men også om Marios drømme om en fremtid som engelsklærer. Derefter ser vi filmen ”María llena eres de gracia” og sammenligner den med Mario-teksten.
Et andet fokus i dette forløb er det store problem i Colombia med mange meget unge piger, der bliver gravide. I den forbindelse ”møder” vi (via en præsentationsvideo) danskeren Salka Wollesen Breum, der har startet et projekt om seksualundervisning i byerne Cali og Popayán. Hendes organisation hedder ”Mi Cuerpo/Min krop”, og vi bruger materialet fra organisationens hjemmeside til at arbejde med emnet. Også her taler vi om filmen ”María llena eres de gracia”.
Til sidst læser vi det andet portræt, som handler om María Camila, der blev mor som 18-årig, og som fortæller om, hvordan hendes liv ændrede sig, da hun blev gravid. Hende læser vi om i bogen ”Una mirada a las realidades en Colombia”.

Grammatisk har vi fokus på de to datider, samt pluskvamperfektum/førdatid. I den forbindelse lytter vi bl.a. til colombianske  Elsa y Elmar, og arbejder med sangen ”Ojos noche”.

Materialer:
- Albrechtsen, Erik og Britt Lundgreen: "Spanskgram", i-bog på Minlæring.dk
- Breum, Salka Wollesen: ”Mi Cuerpo/Min krop”, www.micuerpominkrop.dk (hjemmeside)
Mi Cuerpo/Min krop: ”Una madre joven”, fra Una mirada a la realidades en Colombia, s. 53-56. BoD - Books on Demand, Hellerup, Danmark, 2021 (bog).
- Mikkelsen, Ole og Pablo Riismøller: ”La identidad contrastada”, kap. 2. Gyldendal, 2013 (bog)

(Forløbets omfang: 13 sider).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 El sur de España - EKSAMENSEMNE

Som introduktion og forståelsesramme læser vi om den arabiske indflydelse i Spanien sprogligt, kulturelt og historisk set.
Dernæst undersøger vi, hvad kunstarten flamenco er. Vi ser videoklip med flamenco og dokumentaren "Alalá". Eleverne ”møder” Camerón de la Isla og Rosalía. Derudover læser eleverne tekster om og af Federico García Lorca. Forløbet kulminerer i en uges sprogrejse til Granada, bl.a. med besøg på Alhambra og undervisning på en lokal sprogskole samt en times flamenco-undervisning af en lokal, professionel danser.
I dette forløb oplever eleverne på egen krop forskellige aspekter af et kulturmøde, og dermed hvad det vil sige at befinde sig i andre sproglige og kulturelle omgivelser. Dette fungerer som en reference til forløbet ”Encuentro cultural” i starten af 3.g. I Granada er eleverne privat indkvarteret hos lokale familier i de 6 dage, turen varer. Efterfølgende er der fokus på mundtlighed samt opfølgning på diverse opgaver, som eleverne lavede på turen.
Tre elever på holdet rejser ikke med til Granada. I stedet arbejder de med materialet ”Puro sentimiento” fra Videoele’s hjemmeside.

Til alt materialet er der blandede skriftlige opgaver, inkl. en delprøve 1 og 2 til Rosalía.

Grammatisk fokus: pronomener som direkte og indirekte objekt.

Materialer:
- Laursen, Elisabeth og Viveca Tallgren: ”Después de Tariq”, s. 8-29 + 40-41. Systime, 2005 (bog)
- Lorca, Federico García: ”La guitarra”, fra Poema del cante jondo. Ediciones Ulises, 1931
- Malvárez, Remedios (intr.): ”Alalá”. 2016 (dokumentarfilm)
- Rosalía: ”Malamente”. 2018 (video + sangtekst)
- Videoele: ”Puro sentimiento”. https://videoele.com/B1-Puro-sentimiento.html (videoklip).

(Forløbets omfang: 25 sider).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Latinos en California (parte I) - EKSAMENSEMNE

Vi arbejder i dette forløb med immigration fra Latinamerika til USA og fokuserer især på den mexicanske befolknings tilstedeværelse i USA. Hvad betyder den for USA samfundsmæssigt, kulturelt og politisk? Vi ser og arbejder først med den del af filmen "Babel", som handler om en mexicansk kvinde, der bor og arbejder illegalt i San Diego. Derefter læser vi et uddrag af den selvbiografiske roman ”Senderos fronterizos” af Francisco Jiménez, efter først at have læst et interview med forfatteren. Til sidst lytter vi til og arbejder med gruppen Molotov’s sang og musikvideo ”Frijolero”.
I en ret stor del af forløbet bruger vi tid på at træne de nye eksamensgenrer til delprøve 2 med udgangspunkt i det litterære uddrag ”Senderos fronterizos”, da elevernes skriftlige terminsprøve ligger hen mod slutningen af dette forløb.

Materialer:
- Iñárritu, Alejandro Gonzáles: ”Babel” (2006), ca. 1/3 af filmen
- Jiménez, Francisco: ”Senderos fronterizos” (uddrag, 19). I Ringgaard, U. og Kledal, A.: ”Retratos latinos en California”. Gyldendal (2013)
- Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: ”Somos Latinos in the U.S.” (s. 56-58). Systime (2008)
- Ringgaard, Ulla og Kledal, Aase: ”Retratos latinos en California” (kap. 1 + 2, afsnit 7-8). Gyldendal (2013)

(Forløbets omfang: 21 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fiestas - EKSAMENSEMNE

Vi arbejder med forskellige fiestas og højtider fra den spansktalende verden med det hovedformål at få et indblik i kultur og tradition samt se hvor stor betydning de forskellige fiestas har for de pågældende folkefærd. Igennem forløbet opnås viden om de udvalgte fiestas via tekster og små klip (se nedenfor). Afslutningsvist skal eleverne gruppevist lave et oplæg på spansk for holdet om en given fiesta.

Undervejs arbejdes der med skriftlighed i form af delprøve 1 og 2 (ny prøveform).

Oversigt over fiestas og materialer:
- El Día de los Muertos og filmen "Coco", Disney Pixar, 2017 (bearbejdet i 2.g og genopfrisket her i 3.g)
- San Juan: ‘La fiesta del fuego: El año nuevo empieza en verano’ fra España en la calle af Martin Tønner Jørgensen og Kasper Kloch (2019)
- Los castells (mennesketårne): ‘Jóvenes adictos a las tradiciones: "Hacer castells es adrenalina pura"’ fra España en la calle
- Correr con los toros (tyreløb): ‘Pasión peligrosa: "Correr con los toros me hace sentir más vivo"’ fra España en la calle
- La tauromaquia (tyrefægtning): ‘Torera peruana hace furor en España’ (tekst fra delprøve 1) https://eltiempolatino.com/news/2013/apr/26/torera-peruana-hace-furor-en-espana/

Gruppearbejdet med tilhørende fremlæggelser inkluderede følgende fiestas:
- Quinceañera
- Cinco de Mayo
- San Fermín
- Las Fallas
- La Tomatina
- Feria de Abril


Hjemmesider anvendt i undervisningen:
- Systime i-bog "España en la calle", kapitel V. "Fiesta rimer på fare: Spanske byfester med tradition og temperament": https://espanaenlacalle.systime.dk/?id=p134
- Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
- Min Læring: https://www.minlaering.dk/

Ca. 18 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delprøve 1: La tauromaquia 24-02-2025
Fiestas: presentaciones 23-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Latinos en California (parte II) - EKSAMENSEMNE

Fokuspunket i denne fortsættelse af forløbet Latinos en California fra tidligere på året er: los niños y jóvenes indocumentados, altså de udokumenterede børn og unge, der er immigreret til USA fra Latinamerika. Vi har læst om Gaspar og Sofía, der som ganske unge emigrerede fra hhv. Guatemala og Peru, og i filmen La Misma Luna møder vi Carlitos, der tager til USA for at finde sin mor.

Materialer:
- Carcamo, Cindy: ”Uno de cuatro estudiantes en esta preparatoria migró de Centroamérica, muchos sin sus padres” (18. juli, 2016), Los Angeles Times
- Ringgaard, Ulla og Kledal, Aase: ”Retratos latinos en California” (”Interview med Sofía Campos”, s. 90-96). Gyldendal (2013)
- Riggen, Patricia: ”La Misma Luna” (2007)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Refleksionsskema til delprøve 1 om Fiesta 07-04-2025
Delprøve 2 09-04-2025
Delprøve 1 (den sidste) 05-05-2025
La misma luna 06-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer