Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jens Kramshøj Flinker
Hold 2023 DA/a (1a DA, 1a DA-HI opgave, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler, der vil forandre verden
Titel 2 Sandhed, løgn og fiktion - genrefornemmelser
Titel 3 Det lyriske menneske
Titel 4 At læse noveller og romaner - eksistentialisme
Titel 5 Danmarks besættelse - DHO
Titel 6 Samtidslitteratur og problemer under debat
Titel 7 Realisme fra Pontoppidan til Glenn Bech
Titel 8 Nyhedsjournalistik: Aviser og Tv-nyheder
Titel 9 Barokken: salmer, vanitas og økokritik
Titel 10 Historisk læsning: Oplysningstid
Titel 11 Natur, kultur og klima-fra romantikken til Ørntoft
Titel 12 Køn, kærlighed og seksualitet
Titel 13 Den moderne fortælling: romantisme og det moderne
Titel 14 Diskursanalyse og retorisk analyse: sprog og medie
Titel 15 Modernisme: Psyke og eksistens

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler, der vil forandre verden

Taler, der vil forandre verden


Grundforløbet er elevernes første møde med danskfaget i gymnasiet, og da Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole i høj grad er en international skole, integreres det globale perspektiv i dette allerførste danskfaglige forløb. Eleverne arbejder nemlig i grundforløbet med taler, der vil forandre verden. Formålet med forløbet er dels at introducere eleverne til retorikkens verden og til de fagbegreber, der knytter sig til denne del af faget, men dels også at præsentere eleverne for forskellige taler, der på forskellige måder ønsker forandring. Derudover er det et mål, at eleverne selv skal trænes i at formulere egne holdninger og meninger alt efter den pågældende kommunikationssituation.

Indledningsvis præsenteres eleverne lidt mere generelt for danskfaget og bringes til at reflektere over, hvordan vi arbejder i dansk – og hvorfor. Dernæst introduceres eleverne til retorikkens verden, hvor de især lærer Ciceros retoriske pentagram at kende, ligesom de via småøvelser øver sig i at forholde sig til, hvornår kommunikation er vellykket, og hvad man skal tage højde for, når man tilrettelægger og gennemfører en tale. De efterfølgende moduler har hver deres faglige fokus rettet mod retorikkens verden – f.eks. talegenrer, stilistik, appelformer – ligesom hvert modul har mere tematisk og højaktuelt fokus knyttet til forløbets overskrift om taler, der vil forandre verden. Et modul handler f.eks. om klima, hvor et andet handler om køn og kultur. Således afprøver eleverne i hvert modul deres nyerhvervede viden gennem analysen af en tale med et bestemt tema, men også gennem forskellige småøvelser, der skal træne eleverne i selv at fremsætte forskellige argumenterende pointer og dermed udvikle deres personlige stemme.

Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne – ud fra deres nye viden og ud fra feedback og processkrivning – selv skal skrive en tale, der skal fremføres for en gruppe klassekammerater.

Forløbet integrerer følgende faglige mål for Dansk A – nemlig at eleverne skal kunne:
·      udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
·      beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
·      dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
·      anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
·      anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
·      analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
·      demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen for Dansk A – nemlig:
·      sproglig analyse, fortolkning og vurdering
·      retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
·      produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,
·      kommunikationsanalyse

Litteratur:

Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk”. Dansklærerforeningens Forlag, 2018, s. 135-138.
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Systime, 2017, s. 147-151, s. 154-161.

Taler og andet materiale:
Jonas Eika: ”Takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2019”.
Bent Høie: ”Tale til ungdommen”. AftenPosten 27. april 2020. (Norsk)
Greta Thunberg: ”Tale på Christiansborg Slotsplads”, 25. maj 2019.  
John F. Kennedy: ”Ich Bin ein Berliner”, 1963.
Sara Omar (nytårstale): ”Du kan bryde fri” fra Deadline, 2018.
Lars Løkke Rasmussen: ”Nytårstale”, 1. januar 2017.
N.F.S. Grundtvig: ”Den signede Dag med Fryd vi seer”.  
Audi: Daughter (reklame)
Georg Brandes' ”Indledning til emigrantlitteraturen” (1872).



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sandhed, løgn og fiktion - genrefornemmelser

Sandhed, løgn og fiktion: genrefornemmelser

Fagligt fokus (værklæsning, norsk)

Genrer/emner: Sagprosa, selvbiografi, fiktion, autofiktion og dokumentar.
I dette forløb arbejder vi med de to hovedgenrer: fakta og fiktion. Vi undersøger, hvordan en forfatter/tekst præsenterer en faktakontrakt eller fiktionskontrakt for sin modtager, herunder med fokus på paratekster. Vi arbejder med analytiske begreber, der kan forekomme både i fakta og fiktion, som vi kalder for ’tegn på autenticitet’ og ’tegn på fiktionalisering’.

Vi fokuserer også på, at mange tekster kommunikerer på en måde, som gør, at de placerer sig i et blandingsfelt mellem de to hovedgenrer, herunder med fokus på dokumentargenren og romaner, der leger med virkeligheden. Med andre ord vil forløbet opøve elevernes viden om genrer og begreber til at nuancere elevernes genreforståelse.

I tilknytning til forløbet arbejdes med elevernes udtryksfærdigheder på følgende måde: Mundtlig fremlæggelse samt dansk stil:

Analyserende artikel: Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan man i dokumentargenren kan iscenesætte virkelige begivenheder og personer. I din artikel skal du analysere og fortolke TV-dokumentaren ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?”.

Litteraturliste:
• Rangvid, M., Sørensen, M. ”Perspektiver i dansk”. Dansklærerforeningens Forlag, 2018, s. 36-53.
• B., Søndergaard, R.S. ”Textur”. Systime, 2020, s. 266-267.
• Larsen, O.S. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Dansklærerforeningens Forlag / Systime, 2017, s. 228-235.
• Olav Hergel: ”Bøllebank og det store slag om sandheden” i ”Politiken”, 9. april 2017.
• Lars R. Møller: ”Operation Bøllebank”. Lindhardt & Ringhof, 2016. (3 ns.)
• Erlend Loe: Fvonk, Cappelen Damm, 2013 (Norsk, uddrag)
• "Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”. DR, 2017. (afsnit 1, værk).
• Larsen, T.F., Rasmussen, M.: ”Søren Kierkegaard: Stadier på livets vej” i ”Refleksion”, systime, 2017, s. 174-175.
• . "Plejehjemmene bag facaden". TV2, 2020 (Uddrag).
• ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?”. DR3, 2020. (Uddrag)

(70 normalsider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det lyriske menneske

Det lyriske menneske

Genrer/emner: centrallyrik, interaktionslyrik, sangtekster, kanonforfattere.

I dette forløb undersøger vi, hvordan lyrikken igennem indhold, form og sprog tematisk kredser om det at rejse, både som motiv og som metafor.

Fokus er også rettet mod at introducere til en grundlæggende litterær metode til at analysere (især) lyriske tekster. Vi skal lære at beskrive digtets grafiske udtryk og anvende begreberne strofer, vers, det lyriske jeg, centrallyrik og interaktionslyrik, og vi skal kunne redegøre for et digts ydre og indre komposition. Vi arbejder desuden med billedsprog og stilistiske figurer samt ordfællesskaber, også kaldet for semantiske felter.

Semantiske felter i analysen kan også anvendes i analyser af andre teksttyper, fx argumenterende tekster eller noveller.


Litteratur:
• Larsen, O.S..”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S, 2017, s. 71-72 og s. 80-81.
• Peter Stein Larsen: ”Centrallyrik og interaktionslyrik i 00’erne”. I: Passage, årg. 25, nr. 63, 2010. (uddrag)
• Illum, B., Søndergaard, R.S. ”Textur”, Systime, 2018, s. 164-165.
• Rangvid, M., Sørensen, M. ”Perspektiver i dansk”, Dansklærerforeningens Forlag, 2018, s. 172-176.
• Steen Steensen Blicher: “Præludium”, 1838. (Kanon)
• Ursula Andkjær Olsen: ”Vildveje” i ”Ægteskabet mellem vejen og udvejen”. Gyldendal, 2005.
• Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station”, 1901. (Kanon)

(30 normalsider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 At læse noveller og romaner - eksistentialisme

At læse romaner og noveller - den eksistentielle fortælling (værklæsning)

I dette forløb arbejder vi med genrer og grundlæggende analysebegreber til analyse af især fiktive tekster. Der er tale om genrer og begreber såsom novelle (den klassiske og moderne novelle), roman, motiv, tema, fortæller, synsvinkel, fremstillingsformer, person- og miljøkarakteristik, intertekstualitet, litterære analyse og perspektivering.

Vi arbejder med temaet ’eksistentielle fortællinger’, som er karakteriseret ved, at de behandler centrale eksistentielle spørgsmål i tilværelsen.

Vi arbejder desuden med en etisk læsemåde (metode), hvor vi undersøger, hvilke værdier der er på spil i teksterne; og dernæst (og ikke mindst) hvordan disse værdier overføres til læseren. Når dette fokus anlægges, så bruger læseren litteraturen som et spejl, der får ham/ hende til at forholde sig til egne etiske værdier og perspektiver på verden.

Faglige mål:
En række af de faglige mål omhandler elevernes udtryksfærdigheder:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
-beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
̶ anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vur-dere) med formidlingsbevidsthed.
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en analyserende artikel, hvor de undersøger den eksistentielle fortælling som tema.
I arbejdet med tekster skal eleverne kunne:
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
-dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund  - s ̶ -dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
-demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder sam-spillet mellem tekst, kultur og samfund
-demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Danskfagets identitet og metoder:
-demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



Litterære perspektiver:
Her indgår:
-tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Her arbejdes metodisk med:
̶ litteraturanalyse og -fortolkning
̶ anvendelse af relevante litterære metoder
̶ litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
̶ tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Litteraturliste:

Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Dansklærerforeningens Forlag / Systime, s. 37-70, s. 77-79.
Tage Skou-Hansen: ”De nøgne træer”, Gyldendal 1957 (Værklæsning)
Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – Litteraturhistorie”. Dansklærerforeningens Forlag / Systime, 2023, s. 243-261.
Ida Jessen: ”Ude på vandet”. I: Ida Jessen: ”Den anden side af havet”. Gyldendal, 1997.
Fibiger, J. "Den eksistentielle virkelighed". Systime, 2022, s. 108-116.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks besættelse - DHO

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samtidslitteratur og problemer under debat

Samtidslitteratur, der sætter problemer under debat (værklæsning)

Forløbet har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med argumentationsanalyse. I forløbet indgår fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder fra de seneste fem år. I arbejdet med afdækning af nyere teksters betydning udvikles elevernes kritisk-analytiske sans og perspektiv på verden og dem selv, idet fokus er rettet mod følgende: Hvordan sætter nyeste litteratur problemer under debat? Centralt står desuden arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed, idet vi arbejder med den debatterende artikel og den analyserende artikel.

Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en analyserende artikel.

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster og argumenterende tekster.
Her arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.

Tekster:
Malte Tellerup: ”Spræng fabrikken”. OVO Press, 2023. (Værklæsning)
Peter Singer. ”Økoaktivisternes kunstaktioner er berettigede”. I Information, 9. januar, 2023.
Tine Kirkensgaard Hansen ”De franske klimaaktivister er tilbage efter regeringens forbud”. I Politiken, 2. september, 2023.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Realisme fra Pontoppidan til Glenn Bech

Historisk læsning: Realisme fra Pontoppidan til Glenn Bech

Formålet med forløbet:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af skønlitteratur, taler og podcast. Et gennemgående tema i forløbet er klasse og klasserejse, hvor der sættes fokus på sociale skel, social mobilitet og de personlige og samfundsmæssige konsekvenser heraf. Tematikken behandles som et historisk fænomen, men også som et stadig aktuelt og relevant emne i nutidens samfund.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalismen.
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme.
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.
– fra dansk litteraturs kanon læses Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder podcast.
Her arbejdes metodisk med:
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Litteraturliste
Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – litteraturhistorie (s. 177–182, 212–215, 298–300, 335–337, 345–347, 354–355). Dansklærerforeningens Forlag / Systime.
Larsen, O. S. (2024). 5.8 Podcasts. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=290
Fibiger, J. (2022). Ubehaget ved moderniteten – Freud og Taylor. I Den eksistentielle virkelighed (s. 155–156). Systime.
Det moderne gennembrud: kritisk realisme
Pontoppidan, H. (1887). Naadsensbrød (s. 120–129). I Falkenstjerne: Dansk litteratur 2. Gads Forlag.
Det folkelige gennembrud: socialrealisme
Nexø, M. A. (1900). Lønningsdag. I Muldskud.
Psykologisk realisme
Bodelsen, A. (1967). Pointen (s. 335–341). I Falkenstjerne: Dansk litteratur. Bind 3: Fra Tom Kristensen til nutiden. Systime.
Ny socialrealisme i det 21. årh.
Foss, K. B. (2019). Frank vender hjem (s. 149–161). Gyldendal. (Nyeste litteratur)
Duvå, L. (2024). Ned fra himlen (s. 5–15). Gads Forlag. (Nyeste litteratur)


Autofiktion
Hassan, Y. (2013). Barndom (s. 7–8). I Yahya Hassan. Gyldendal.
Omar, T. (2013, 5. oktober). Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken.
Pape, M. (2015). Planen (s. 7–19, 332–350). Politikens Forlag.
Bech, G. (2022). Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – et manifest (s. 55–64). (Nyeste litteratur)
Bech, G. (u.å.). Vi anerkender ikke længere jeres autoritet: Med Haidar Ansari [Podcastserie].
Bech, G. (2023, 3. januar). Glenn Bechs nytårstale [Tv-transmitteret tale]. DR2, Deadline.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyhedsjournalistik: Aviser og Tv-nyheder

Nyhedsjournalistik: Aviser og Tv-nyheder

Fagligt fokus
I dette forløb arbejder vi med nyhedsjournalistik. Vi arbejder med nyhedshistorien, med fortællende nyhedsjournalistik og med tv-nyheder.
Desuden beskæftiger vi os med følgende emner og begreber: den fjerde statsmagt, mediernes rolle i socialisationsprocessen, public service, medier og målgruppeanalyse samt fake news.

Eleverne skriver en nyhedsartikel om emnet Grønland til Politiken. Artiklen skal opbygges efter nyhedstrekanten og må højst være på 500 ord. Den skal indeholde en rubrik, en manchet og en brødtekst, struktureret efter nyhedstrekanten m.m.

Vi afslutter forløbet med at skrive en debatterende artikel om følgende emne: klimajournalistik. Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, hvordan klimaforandringer dækkes bedst journalistisk.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.

Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed.

Mediemæssige perspektiver

Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling og visuelle udtryksformer.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhæng

Litteraturliste
• Ole Schultz Larsen ”Håndbog til dansk: litteratur, sprog, medier”, 2017, 198-222.
• "Gerd Maria May skrotter de klassiske nyhedskriterier" af Ole Obitsø på Journalisten.dk, udgivet den 30. januar 2019.
• Rasmus Fahrendorff. ”Søren Pape Poulsen presses fra alle fronter” i ”Kristeligt Dagblad”, 4. september, 2023.
• ”TV AVISEN: stormflod i Danmark”. DR, 22. okt. 2023, fra 10.24 til 13.57.
• Lund, M., & Helsborg, T. (2004, maj 21). ”Kæmper med mareridt og druk”. Ekstra Bladet, Sektion 1, s. 26-28.
• Øjvind Hesselager: ”Bla bla bothsidesism”. Teksten er en forkortet version af et debatindlæg bragt på hjemmesiden Kommunikationsforum.dk den 19. januar 2022.
• Jesper Termansen:  ”Lytternes og seernes redaktør – Halvårsrapport for andet halvår 2019”.    Teksten er et uddrag af en længere rapport, hvori DR’s lytter- og seerredaktør har gennemført en undersøgelse af DR’s dækning af klima i en fjortendages periode i oktober 2019.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Barokken: salmer, vanitas og økokritik

Barokken: litteraturhistorisk læsning: salmer, vanitas og økokritik

Fagligt fokus:
I dansk litteraturhistorie besynges barokkens religiøse litteratur ofte for sin stilistiske fornyelser, som vidner om en hidtil uset kunstnerisk selvbevidsthed i dansk litteratur. Barokbegrebet er imidlertid ikke kun en stilbetegnelse, men dækker også over en eksistentiel grunderfaring, der handler om omskiftelighed, tab og smerte, der knytter sig til tidens stærke bevidsthed om vanitas. Spørgsmålet er i denne sammenhæng: Hvorfor opstår vanitasmotivet med så stor styrke i 1600-tallet med alle dets memento mori-advarsler? Hvorfor fremstilles verden som bedragerisk og livet som en konstant balanceakt i megen af tidens digtning? I dette forløb arbejder vi med, at vanitasmotivets tankeverden og stilistiske energi har rod i globale klimaforandringer – også kendt som Den lille istid.

Faglige formål
̶ dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
̶ demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder: økokritik
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Litteraturliste
• Larsen, O.S. Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Dansklærerforeningens Forlag / Systime, 2022, s. 85-90.
• Thomas Kingo: ”Keed af Verden og Kier ad Himmelen” (Aandelige Siunge-Koors, Anden Part., 1681) i Dansk Litteratur 1: fra oldtiden til Aarestrup (v/ Mogens Bjerring-Hansen m.fl.), systime, 2005, s. 154-156.
• Thomas Kingo: ”Hver har sin skæbne” (Aandelige Siunge-Koors, Anden Part., 1681) i Dansk Litteratur 1: fra oldtiden til Aarestrup (v/ Mogens Bjerring-Hansen m.fl.), systime, 2005, s. 157-158.
• ”Antonio de Pereda Allegori over Vanitas” (ca. 1634).
• Flinker, J. K. (2016). ”Kingo og Klima – en økokritisk læsning af Aandelig Siunge-Koors Første Part og Anden Part”. Spring, nr. 39, 53-57.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historisk læsning: Oplysningstid

Historisk læsning: Oplysningstid

Emner: rationalisme, empirisme og deisme, klassicisme, Holbergs essay, drama, komediegenren og latter.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
Her indgår:
– tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstid.
– fra dansk litteraturs kanon læses Ludvig Holberg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Litteraturliste:
Ludvig Holberg: (af) Jean de France (1722). Moderniseret ved Peter Zeeberg. Ludvig Holbergs Skrifter, holbergsskrifter.dk. (7. normalsider)
Ludvig Holberg: Epistel nr. 390 (1749). Her efter holbergsskrifter.dk. (3. normalsider).
Larsen, O.S. Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, systime, 2022, s. 103-111, s. 113-115, s. 116-121.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Natur, kultur og klima-fra romantikken til Ørntoft

Natur, kultur og klima: fra romantikken til Theis Ørntoft (Værklæsning)

Dette emne handler om, hvor vores natursyn (i vores kultur) kommer fra, og om der er en sammenhæng mellem dette natursyn og miljø- og klimakrisen. Emnet handler også om, hvilken rolle – om overhovedet – litteratur spiller i den grønne omstilling.
Forløbet tager afsæt i overbevisningen om, at litteratur og andre kreative genrer former menneskets natursyn og miljømæssige forestillinger, og at undersøgelser heraf bidrager væsentligt til forståelsen af de miljø- og klimamæssige problemer, der udfordrer vores moderne samfund. Forløbet antager endvidere, at sådanne undersøgelser kan bidrage til nyskabende tænkning om planetens økologiske fremtid.  

Vi afslutter forløbet med at skrive en reflekterende artikel om naturdigte.

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet disse faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:

Litterære perspektiver: Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. Her indgår:
• tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantikken.
• tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.
• fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger.

Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster og taler. Her arbejdes metodisk med:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.


Tekster:
Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie (s. 141–145). Dansklærerforeningens Forlag / Systime.
Oehlenschläger, A. (2007). Morgen-Vandring. I Falkenstjerne 1 – fra Oldtiden til Aarestrup (s. 275–278). Systime.
Staffeldt, S. (2007). Indvielsen. I Falkenstjerne 1 – fra Oldtiden til Aarestrup (s. 284). Systime.
Ørntoft, T. (2014). Digte 2014 (s. 8–11). Gyldendal.
Flinker, J. K. (2025). "Klimafiktion eller Cli-fi". I Nordiske økofiktioner (pp. 101–104). Forlaget Spring.
Flinker, J. K. (2021). Antropocæne udfordringer og perspektiver i nordisk børne- og ungdomslitteratur. I N. Goga, M. Eskebæk, & S. Hermansen Eriksdatter (Red.), På tværs af Norden: 2. Økokritiske strømninger i nordisk børne- og ungdomslitteratur (s. 14–19).
Selmer, A. (2015). Ekspeditøren (s. 8–14). (Norsk)
Adolphsen, P. (2010). Machine. Samleren.
Skyum-Nielsen, E. (2020, 5. juni). Nu er det tid til naturdigte. Information, s. 1–2.
Nikolajsen, R. (2016). Arlanda-Kastrup 11. maj 2011. I Tilbage til unaturen. Samleren / Rosinante og Co.
Munch, A. (1862). Solnedgang. I Nye Digte. Chr. Tønsbergs Forlag.
Ingemann, B. S. (1831). I sne står urt og busk i skjul. I Huldre-Gaverne eller Ole Navnløses Levnedts-Eventyr fortalt af ham selv.
Sten-Knudsen, J. (2017). Spor efter fugle. I Spor efter fugle. Gyldendal. (værklæsning)
Andersen, B. (1964). Kærligheden. I Den indre bowlerhat.
Eriksen, N. R. (2019). Eksamensgenrerne dansk stx (s. 48–58). Systime.
Kløvedal Reich, O. K. (2019). Tale ved Klimapåmindelsen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn, kærlighed og seksualitet

Historisk læsning: Køn, kærlighed og seksualitet: Fra Torbens datter til Helle Helle (Værklæsning)

For at skabe fokus i forløbet og gøre det lettere at sammenligne teksterne kredser de alle om temaet køn, kærlighed og seksualitet. De enkelte moduler belyser forskellige aspekter af temaet, herunder skilsmisse, drift, kønsroller, kvindesyn og ægteskab. Det er et evigt aktuelt tema, som et væld af forfattere, kulturpersonligheder og kunstnere har beskæftiget sig med, og som fortsat spiller en central rolle i den offentlige debat.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalisme.
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme.
– tekster fra 2000-tallet.
– fra dansk litteraturs kanon læses én tekst af Herman Bang.

Litteraturliste:
Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – litteraturhistorie (s. 181–185, 198–202, 300–307). Dansklærerforeningens Forlag / Systime.

Torbens datter. (u.å.). I J. Lorenzen, Folkeviser. Gyldendal. (Opr. udg. 1978)

Jacobsen, J. P. (1876). Fru Marie Grubbe (uddrag). I Dansk litteratur 2 (s. 120–129). Gads Forlag. (Udg. 1998)

Ibsen, H. (1879). Et dukkehjem. (Værklæsning)

Bang, H. (1969). Ved vejen (kap. 1, s. 5–22; kap. 3, s. 44–77). Gyldendal. (Opr. udg. 1886)

Helle, H. (2011). Dette burde skrives i nutid (s. 137–158). Samleren.

Brøgger, S. (1973). Fri os fra kærligheden (s. 157–162). Rhodos.

Hagen, C. (2009). Mads. I Sexdronning (s. 9–13). Gyldendal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den moderne fortælling: romantisme og det moderne

Den moderne fortælling: modernitet, romantisme og nye fortællere

I romantismen skal fiktive karakterer ikke blot repræsentere opbyggelige idealer, som det kendes fra oplysningstiden og romantikken. De træder nu frem som langt mere komplicerede psykologiske størrelser. Dobbelthed og dybde i karaktererne indkapsler imidlertid også en ny og moderne fortælleform.

Et led i denne fortælleform er brugen af reflekterende 3. personsfortællere, der er selviscenesættende og ironisk udleverer personernes fortrængninger, fortalelser og falskhed – eller der er tale om upålidelige fortællere. Så i stedet for at lade den alvidende fortæller komme med fortællingens pointe, lader de moderne forfattere læseren om selv at fortolke fortællingen. Læseren må således selv slutte sig til meningen med en fortælling ud fra det perspektiv, som fortælleren giver på den fortalte verden.

Fokus: romantisme, den klassiske og moderne novelle, upålidelige fortællere (herunder James Phelans upålidighedstyper), Biedermeier, dobbeltgængermotiv, kunsteventyret, det interessante og psykologisk realisme.

Formål:

analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.  

dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:

tekster fra 1900-tallet.

tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantisme.  

fra dansk litteraturs kanon: Steen St. Blicher, H.C. Andersen og Klaus Rifbjerg.  

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.  

Litteraturliste:

Blicher, S. S. (1824). Brudstykker af en landsbydegns dagbog. (Værklæsning)

Rørbye, M. (1829). Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter [Maleri].

Andersen, H. C. (1847). Skyggen. I Dansk litteratur 2 – Fra H.C. Andersen til Johannes V. Jensen (s. 48–57).

Rifbjerg, K. (1964). Skyernes skygge rammer mig. I Og andre historier. Gyldendal.

Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – litteraturhistorie (s. 163–165, 173–175). Dansklærerforeningens Forlag / Systime.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Diskursanalyse og retorisk analyse: sprog og medie

Diskursanalyse og retorisk analyse: sprog og medier

Faglige mål  

Eleverne skal kunne:  

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt  

– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber  

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund  

– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed  

– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed  

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier   

– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder  

Kernestof  

Sproglige perspektiver  

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.  

Her arbejdes metodisk med:  

– sproglig analyse, fortolkning og vurdering  

– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation  

Mediemæssige perspektiver  

Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.  

Her arbejdes metodisk med:  

– kommunikationsanalyse  

– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler  

Litteratur:

Larsen, O. S. (2015). Diskursanalyse. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (s. 168–175). Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.

Dahl, K. (2013, 28. maj). Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab. Kristeligt Dagblad.

Dansk Folkeparti. (2019). Det kæmper Dansk Folkeparti for [kampagnevideo]. (Også kendt som Vi elsker Danmark).

Dansk Folkeparti. (2016). Vores Danmark [Kampagneplakat].

Mellemfolkeligt Samvirke. (2016). Vores Danmark [Kampagneplakat].

Vestager, M. (2011). Tale ved Radikale Venstres landsmøde [Uddrag].

Kjærsgaard, P. (2012). Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde [Uddrag].

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Modernisme: Psyke og eksistens

Modernisme: Psyke og eksistens  

Fokus i dette forløb er modernismen i 1900-tallets litteratur. Vi arbejder med, hvordan forskellige typer af modernisme afløser, inspirerer og gør op med hinanden i løbet af perioden. Der er særlig fokus på tidlig modernisme (1890–1945), efterkrigsmodernisme/Heretica (1945–1960) og 60’er-modernisme (1960–1970).

I forløbet arbejder vi med emnet psyke og eksistens som ramme for læsningen af kanonforfatterne Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Vi inddrager centrale filosofiske og psykologiske grundidéer fra det 20. århundrede.  


Faglige mål:  

-dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.

-demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

-demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme   

– fra dansk litteraturs kanon læses Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.  

Her arbejdes metodisk med:  

– litteraturanalyse og -fortolkning  
– anvendelse af relevante litterære metoder  
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer  
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.  

Sproglige perspektiver:  

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der anvender realismebrud.

Litteraturliste:

Larsen, O. S. (2023). Håndbog til dansk – litteraturhistorie (s. 9–11, 250–252, 255–257). Dansklærerforeningens Forlag / Systime.

Tidlig modernisme

Broby-Johansen, R. (1922). BORDELPIGE DRÆBER UFØDT. I Blod. Det Ny Studentersamfund.

Dix, Otto. (1920). Krigskrøblinge [Maleri].  

Kristensen, T. (1920). Det blomstrende slagsmaal. I Fribytterdrømme. J. L. Lybecker.

Efterkrigstids-modernisme

Blixen, K. (1958). Ringen. I Skæbne-anekdoter. Gyldendal.

Hansen, M. A. (1953). Paradisæblerne. I Paradisæblerne og andre historier. Forlaget Fremad.

60’er-modernisme

Rifbjerg, K. (1960). Terminologi. I Konfrontation. Gyldendal.

Seeberg, P. (1962). Patienten. I Eftersøgningen og andre noveller. Arena.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer