Holdet 3k DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Emilie Harsder Rasmussen, Mathilde Grundtvig
Hold 2023 DA/k (1k DA, 1k DA-HI opgave, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykisk sygdom i familien - et genreforløb
Titel 2 Overgange
Titel 3 Værklæsning: Bavian
Titel 4 Velkommen til dansk i 2g
Titel 5 Dokumentaren (fremstillinger af maskulinitet)
Titel 6 Litteraturhistorisk overblik
Titel 7 Natursyn i lyrik
Titel 8 Den analyserende artikel
Titel 9 Den debatterende artikel
Titel 10 Romantisme
Titel 11 Analyseopvarmning i 3g
Titel 12 Den reflekterende artikel
Titel 13 Køn og klasse
Titel 14 Flygtninge i nyhedskredsløbet
Titel 15 Forløb#5 Generalprøveforløbet
Titel 16 Modernisme
Titel 17 Værklæsning og autofiktion
Titel 18 Terminsprøve i dansk
Titel 19 Eksistentialisme
Titel 20 Skrifligt eksamen
Titel 21 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Psykisk sygdom i familien - et genreforløb

Med forløbet præsenteres eleverne for novellegenren, lyrik og sitcom. Vi starter med at snakke om, hvad psykisk sygdom er og læse en novelle fra en ung pige med en diagnose. Derefter læser vi "Aften" af Tove Ditlevsen og arbejder med Søren Baggesens novelleteori. Vi læser et digt af Asta Olivia Nordentoft fra samlingen "Det nemme og det ensomme" og derefter ser vi et afsnit af Anna Juuls sitcom, produceret af DR og diskuterer, hvorvidt man kan lave sjov med psykisk sygdom. Afsluttende skriver eleverne selv en novelle og træner genrekravene for novellegenren samt de litterære virkemidler.
Materiale:
"Frossen ild" fra novellesamlingen "Psykisk sygdom i familien, 2016
"Aften" af Tove Ditlevsen fra 1952
Digt af Asta Olivia Nordentoft fra samlingen "Det nemme og det ensomme" fra 2013
"Min kamp", afsnit 3, af Anna Juul, produceret af dr i 2021

PPT:
Søren Baggesens novelleteorie
Dokument
Sit-com genren
Lyrik- oph

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Overgange

Forløbets indhold og fokus:

I dette forløb arbejder vi med forskellige tekster, der handler om overgange. Forløbet er et tematisk forløb, hvor eleverne bliver præsenteret for nogle af kerneområderne i dansk samt for forskellige analysemetoder i faget.

I første del af forløbet arbejder vi med broen som overgangsmotiv. Vi starter med en introduktion til middelalderens litteratur og mundtlighedskultur og ser på folkevisen ”Harpens kraft” som et udtryk for brugslyrik.
Eleverne arbejder med remediering i forbindelse med analysen af ”Harpens kraft”. Eleverne skal udvælge det vigtigste i handlingen og komprimere folkevisen til en tegneserie på 6 billeder. Vi arbejder også med metodebevidsthed i analysen af ”Harpens kraft” og kigger på, hvad en strukturalistisk læsning, en socialhistorisk læsning og en psykoanalytisk læsning kan bidrage med i en analyse og fortolkning af teksten.
Eleverne introduceres til analyse af levende billeder i forbindelse med kortfilmen ”Transit”. Kortfilmen fungerer som perspektivering til ”Harpens kraft” ift. broen som overgangsmotiv.

I anden del af forløbet arbejder vi med forvandlingen som overgangsmotiv. Eleverne arbejder med folkeeventyret som genre og forvandlingsmotivet i ”Prins Hvidbjørn”. Vi Perspektiverer til forlovelsessituationen og forvandlingen i musikvideoen ”Thriller”.
Eleverne skriver også selv moderne eventyr med fokus på brug af eventyrtræk.

Som afslutning arbejder vi med novellen som genre, fantastisk tøven og realismebrud i Charlotte Weitzes novelle ”Flammer”. Eleverne får tildelt forskellige ansvarsområder i analysearbejdet. De skal arbejde med analysen i grupper og får vejledning undervejs. Eleverne fremlægger deres analyser for resten af klassen, og vi laver en samlet fortolkning til sidst. Vi perspektiverer til de andre tekster i forløbet og kigger på Charlotte Weitzes inspiration fra folkloristikken.

Som afslutning på forløbet skriver eleverne en analyserende artikel om novellen ”Biller”.

Kernestof
– tekster fra tiden før 1700
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Anvendt materiale

Primær litteratur:

”Harpens Kraft”
Kortfilmen ”Transit”
”Prins Hvidbjørn”
Michael Jackson: ”Thriller”
Charlotte Weitze: ”Flammer”
Charlotte Weitze: ”Biller”


Sekundær litteratur:

Litteraturens Veje: ”Så er der ballade”
Perspektiver i dansk: ”Filmiske virkemidler”
Håndbog til dansk: ”Litteratur”
Håndbog i dansk: ”Dansk er mange ting”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værklæsning: Bavian

Vi læser "Bavian" af Naja Marie Aidt som værk. Vi starter med at lave en fælles analyse af samlingens første novelle "Bulbjerg" med fokus på genren.

Vi analyserer parateksten og kigger på to forskellige forsider til bogen og snakker om læserforventninger.

Klassen har samfundsfag på højniveau, og vi bruger deres viden om sociologi og det senmoderne samfund til at karakterisere personerne i "Bavian".

Som afslutning på værklæsningen har vi fokus på læseoplevelsen, og eleverne bruger spørgsmålene fra lynlitteratur i grupper.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velkommen til dansk i 2g

Vi starter 2g med at snakke om kultur og humaniora og lave små skriveøvelser.

Eleverne skal lave en skriveøvelser, hvor de skal lave en kort tekst om noget kultur, de har oplevet i sommerferien. Bagefter skal eleverne redigere teksten og arbejde med sproget ved at tilføje forskellige stilistiske virkemidler og billedsprog. Eleverne skal læse teksterne højt for hinanden og identificere forskellige virkemidler i teksterne.

Eleverne slutter modulet af med at skrive et personligt brev til sig selv, som de får i slutningen af 3g. Formålet med brevet er at undersøge, om de i 3g kan se på deres tekst, at de er begyndt at tænke på en ny måde og at se verden anderledes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentaren (fremstillinger af maskulinitet)

Forløbets indhold og fokus

Forløbet er en introduktion til dokumentaren som genre og en genopfriskning af analyse af levende billeder, retorisk analyse og argumentationsanalyse.
Derudover kigger vi tematisk på, hvordan maskulinitet bliver fremstillet i forskellige genrer med udgangspunkt i analyserne af dokumentarerne ”Sygt skarp” og ”Armadillo”.

Vi starter forløbet med lidt opvarmning, hvor eleverne øver analyse af levende billeder i tre små kampagne film: ”Discrimination Hurts”, ”Kør bil, når du kører bil” og ”Teenageforældre”. Eleverne skal desuden bruge deres viden fra grundforløbet om retorik, argumentation og kommunikation i deres analyser af kampagnerne.

Vi laver en fælles analyse i klassen af første afsnit af dokumentarserien ”Sygt skarp” med fokus på filmiske virkemidler, genre, appelformer, hovedpåstand, fakta- og fiktionskoder og seriens fremstilling af maskulinitet.

Vi arbejder med ”Armadillo” som værk. Eleverne skal analysere filmen i grupper med hver deres fokus og fremlægge analyserne for hinanden i klassen.

Som afslutning på forløbet laver vi en tematisk perspektivering, hvor vi kigger på, hvordan maskulinitet bliver fremstillet i andre tekstgenrer i nutiden (essay, lyrik, opslag på instagram, musik, tale og en statue).



Kernestof
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Anvendt materiale

Primær litteratur:

The Danish institute for human rights: ”Discrimination hurts”
Rådet for sikker trafik: ”Kør bil, når du kører bil”
Sundhedsstyrelsen: ”Teenageforældre”
DR: ”Sygt skarp” (afsnit 1)
Georg Metz: ”Armadillo”
Gukind Essay: Forestillingen om Patrick Mortensen
P3 guld 2022: Tobias Rahims takketale (hvor han er fraværende)
DR3: ”Findes der en rigtig måde at være mand på”
Uddrag fra Herlige Svends Instagramprofil
Caspar Eric: ”Kampdag” fra Nye Balancer
Glenn Bech: "Provinsbøsser er Gud (uddrag)” fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Petra Kleis: ”Den neo skandinaviske mand” (billede af Tobias Rahim)
Forsiden til ”Drømmene maler virkeligheden” af Tobias Rahim
Aske Jonathan Kreilgaard: ”AGAPE” (billede af statuen)
Kunsten.nu: ” Kunstner donerer kontroversiel skulptur til KØN museum”


Sekundær litteratur:

Håndbog i dansk: ”Filmiske virkemidler”, ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, ”Kontrakter, koder og genrer”, ”Dokumentarfilm”

DR: ”TV!TV!TV! – den iscenesatte virkelighed”

Grundbog i retorik: ”Appelformerne”, ”Toulmins argumentationsmodel”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Litteraturhistorisk overblik

Forløbets indhold og fokus

Som optakt til vores forløb om natursyn i lyrik arbejder vi nogle få moduler med at få et litteraturhistorisk overblik. Eleverne starter med at udfylde en oversigt over de litteraturhistoriske perioder fra oldtiden og frem til i nutiden.
Vi fokuserer derefter på renæssancen, barokken og oplysningstiden, der leder op til romantikken.
For at forstå kunsten og stilen i renæssancen og barokken kigger vi primært på malerier og arkitektur.
For at forstå oplysningstidens tanker læser vi et uddrag af ”Niels Klims underjordiske rejse”.

Kernestof
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Anvendt materiale

Primær litteratur:

Abraham Ortelius’ verdenkort (billede)
Michelangelo: ”David” (statue)
Bortticelli: ”Venus’ fødsel” (billede)
Leonardo da Vinci: ”Den vitruvianske mand”
Billeder af: Børsen, Frederiksborg slot, Kronborg, Rosenborg slot, Rundetårn, Versaille, pladsen foran Peters Kirken, Frederiksberg have (barok park), Frederiksberg Have (romantisk park)
David Bailly: ”Selvportræt med vanitas” (maleri)
Kingo: ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” (strofe 2)
Brorson ”Op al den ting, som Gud har gjort” (uddrag)
Ludvig Holberg: "Niels Klims underjordiske rejse" (uddrag)

Sekundær litteratur:

Rather homemade productions: ”Oplysningstiden – hvad fanden skete der lige der”
"Litteraturhistorien på langs og på tværs"
("Litteraturens veje" bruges som supplerende opslagsværk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Natursyn i lyrik

Forløbets indhold og fokus:

I forløbet arbejder vi med lyrikken som genre, og hvordan naturen er blevet fremstillet i lyrikken gennem tiden på tværs af litteraturhistorien.

Vi starter forløbet i digtningens gennembrud, hvor vi kigger på natursynet i Romantikken. I tekstlæsningerne har vi fokus på følgende strømninger:

”Guldhornene” (universalromantik - monisme, panteisme, ånden i naturen, idealisme, organismetanken, genitanken, fantasien, naturbørn)

”Indvielsen” (universalromantik - dualisme, nyplatonisme, centrallyrik, længsel, splittelse)

”Lang højere bjerge”, ”Der er et yndigt land (Nationalromantik, hvad udad tabes skal indad vindes, nationalromantiske symboler – natur, folk, historie, kultur)

I forbindelse med nationalromantikken tager vi en lille afstikker, hvor vi kigger på, hvordan portrætteringen af den danske natur, det danske folk, den danske historie og den danske kultur under Romantikken har været med til at præge vores syn på danskhed gennem tiden, samt hvorledes den nationalromantiske diskurs fra 1800-tallet stadig bliver reproduceret i dag. Eleverne bliver præsenteret for en små tekster om danskhed og skal derefter selv skrive et nutidigt dig om Danmark.

I anden del af forløbet arbejder vi videre med lyrikken som genre. Vi arbejder blandt andet med begreberne centrallyrik og interaktionslyrik, forskellige former for billedsprog, formanalyse og stilistisk analyse.

Vi bevæger os fra Romantikken og hen til lyrik, der beskæftiger sig mere naturen i den antropocæne tid. Her arbejder vi med klimakrisen, The mesh, mørk økologi, apokalyptisk digtning og økokritik hos Inger Christensen, Strunge, Ørntoft og Hørslev.

Kernestof
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder romantik
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Anvendt materiale

Primær litteratur:

Adam Oenhlenschläger: ”Guldhornene”
Staffeldt: ”Indvielsen”
Michael Strunge: ”Cyklus”
J. Th. Lundbye: ”Malkescene” (maleri)
Christian Købke: ”Udsigt ved Sortedamssøerne” (maleri)
Johan Christian Dahl: ”Vinterlandskab nær Vordingborg” (maleri)
Dansk folkepartis valgvideo 2007
Anders Matthesen: ”Anden om danskhed” (klip)
Maja Lee Langvad: ”Dansk”, ”Danskerloven” fra ”Find Holger Danske”
Kai Hoffmann: ”Den danske sang er en ung blond pige” (strofe 1)
Plakat af nazistisk hvervekampagne af danske forkæmpere fra 1944
Peter Carlsen: ”Danmark 2009”
Grundtvig: ”Langt højere bjerge”
Benny Andersen: ”Verdensborger i Danmark”
Naja Marie Aidt: ”Hvis du kommer til Danmark” fra ”Alting blinker”
Reklame for ”Visit Denmark” fra 2014
Dan Turèll: ”Ude på landet” (lyd)
Inger Christensen: ”Alfabeterne findes
Michael Strunge: ”Plastiksolen”
Theis Ørntoft: ”Det er forvirrende tider jeg skal fortælle om” fra ”Digte 2014”
Lone Hørslev: ”Når jeg ligger på jorden”

Sekundær litteratur:

”1800-tallet på vrangen” (første afsnit)
Rather homemade productions: ”Romantikken”
Naturhistorier: ”Introduktion til temaet”, ”Antopocæn”
Litteraturens veje: ”Romantikken”
Med tiden: ”Universal- og nationalromantik”
Lyrik: ”Centrallyrik og interaktionslyrik”
Kvinde kend din historie: ”Inger Christensen”
Theis Ørntoft: ”The antropocene”, ”Hver gang man forsøger at formalisere noget kaotisk, åbner det endnu større kaos”
”Fem skarpe om Grundtvig”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den analyserende artikel

Vi arbejder intensivt med Den analyserende artikel som genre og med skriftlighed. Vi læser novellen ”Lasagne” af Thomas Korsgaard i rundkreds med i små grupper i klassen.
I analysearbejdet har vi fokus på følgende:

- Fortolkningshypotese
- Brug af citater i en analyse
- Brug af fagbegreber (fortæller, fremstillingsformer, miljøkarakteristik, personkarakteristik, sprog, symboler, komposition, novelleteori)
- Metode
- Tomme pladser, undertekst

Som afslutning på forløbet skal eleverne skrive en analyserende artikel og omsætte vores fælles analyse til skrift.

Anvendt materiale:

Primær litteratur:

”Lasagne” af Thomas Korsgaard fra ”Tyverier”

Sekundær litteratur:

Eksamensgenrerne i dansk: ”Den analyserende artikel”
Håndbog i dansk: ”Litteratur”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Romantisme

Forløbets indhold og fokus:

I forløbet arbejder vi med prosaen som genre og romantismen.
I analysen af ”Skyggen” arbejder vi med kunsteventyret som genre, særlige stilistiske træk hos H. C. Andersen og dobbeltgængermotivet. Derudover arbejder vi med metodebevidsthed og laver tre forskellige læsninger af teksten: en strukturalistisk læsning, en læsning med fokus på litteraturhistoriske træk fra romantikken og romantisme og en psykoanalytisk læsning (Freud og Jung).

Vi læser ”Sildig Opvaagnen” som værk med fokus på novelleteori, den blicherske novelle, upålidelig fortæller, fabula og sjuzet og fremstillingsformer.

Anvendt materiale

Primær litteratur:
Emil Aarestrup: ”Angst”
H. C. Andersen: ”Skyggen”
Steen Steensen Blicher: ”Sildig opvaagnen”

Sekundær litteratur:
Litteraturens genveje: ”Romantismen og det uhyggelige”
Litteraturens veje: ”Dobbeltgængermotivet”
Psykologiens veje: ”Det personligt ubevidste”
Mesterfortællinger: ”Steen Steensen Blicher”, ”Novellen som genre”, ”Perspektiver til litteraturhistorie”, ”Fortælleren”, ”komposition og fremstillingsform”
Håndbog i dansk: ”Litterære genrer”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Analyseopvarmning i 3g

Forløbets indhold og fokus:

Vi starter 3g med intensivt fokus på litterær analyse. Eleverne arbejder i mindre grupper med 13 små tekstuddrag. De skal analysere alle teksterne med fokus på følgende:

- Fortolkningshypotese
- Paratekst
- Genre
- Komposition (indre og ydre)
- Miljø
- Personer
- Tid
- Fremstillingsformer
- Symboler
- Fortæller
- Stilistiske virkemidler
- Rim, rytme
- Troper
-       At underbygge analyse og fortolkning med citater

Som afslutning afleverer eleverne en analyse af en af teksterne med fokus på tre fagbegreber og PEE-struktur.

Anvendt materiale

Primær litteratur:
”Folkets park” og ”Gammelkongevej” af Amalie Laulund Trudsø fra ”Koordinater”
Cecilie Lind: ”Pigedyr” (uddrag)
”Electric feel” og ”Pinocchio story” af Caspar Eric fra ”Nye Balancer”
”Mit liv blev et halv århundrede kortere”, ”Hvert år på den dato” og ”Vinter” af Søren Ulrik Thomsen fra ”Rystet spejl”
”Jeg tænker på dig der i Wien” og ”Dine varme kinder flyver rundt på min altan” Christina Hagen fra ”POW POW POW”
”Vidneudsagn 031, 044, 024, 098” af Olga Ravn fra ”De ansatte”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den reflekterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Køn og klasse

Forløbet er tematisk og har fokus på, hvordan køn og klasse bliver portrætteret i de fire feminismebølger igennem tiden – særligt i litteraturen.
I de fire feminismebølger har vi fokus på følgende temaer og strømninger i tekstarbejdet:


Det moderne gennembrud:
Brandes (at sætte problemer under debat)
Pontoppidan (religionskritik, naturalisme, realisme, determinisme)
Bang (impressionisme, tomme pladser, undertekst, scenisk fremstilling, stille eksistenser)
Levison (kvindeskæbner og sædelighedsfejden)
Ibsen (det naturalistiske drama, sædelighedsfejden, kvindefrigørelse)

1970’erne:
Vita Andersen (knækprosa, bekendelseslitteraturen, det private er politisk, kvindefrigørelse, opgør med normer, kønsroller)

1990’erne
Judith Butler om queerteori

Nutiden
Glenn Bech og Yahya Hassan (klassesamfundet)
Sofie Linde (Meetoo)


Anvendt materiale

Primær litteratur:

Lundby: ”Malkescene”
H.A. Brendekilde: ”Udslidt”
Georg Brandes: ”Indledningen til hovedstrømninger” (uddrag)
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”
Glenn Bechs nytårstale i deadline 2023
Glenn Bech: ”Hvidovre Gymnasium” og ”Hvor tilgængelig er omverdenens rum for dig?” fra ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”
Yahya Hassan: ”Uden for døren” fra ”YAHYA HASSAN”
Herman Bang: ”Foran Alteret” og ”Pernille”
John Stuart Mills: ”Kvindernes underkuelse” (uddrag)
Georg Brandes om ”Ungdom” af Arne Garborg (uddrag)
Elisabeth Grundtvig: ”Erotik og kvinder” (uddrag)
Bjørnstjerne Bjørnson: ”En handske” (uddrag)
Olivia Levison: ”Støv”
Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem”
Suzanne Brøgger: ”Fra kernefamilie til kernevåben” (uddrag) fra ”Fri os fra kærligheden”
Vita Andersen: ”Hvad tror du jeg tror” og ”Du er ikke mandschauvinist” fra ”Tryghedsnarkomaner”
Medina: ”Jalousi”
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020
DR: ”Mandemænd” (kun introen)


Sekundær litteratur:

FN’s verdensmål
”1800-tallet på vrangen” (afsnit 2)
Textur: ”Herman Bang og impressionismen”
Brug litteraturhistorien: ”Ud med Gud”
Litteraturhistorien på langs og på tværs: ”Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse, kirke”
DR: Tidslinje – 7 vigtige begivenheder i kvindekampens historie
Køn og psyke i europæisk litteratur: ”Køn og psyke efter 1960”
Video: ”Da Vita Andersen skabte røre i 1970’erne
Heartland Future Talks 2019: Judith Butler (uddrag)
Judith Butler: ”Your behavior creates your gender”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Flygtninge i nyhedskredsløbet

Forløbets indhold og fokus:

Forløbet tager udgangspunkt i kapitlet af samme navn fra bogen ”Perspektiver i dansk”.
Vi starter forløbet med en kort opsummering af mediehistoriens fem kommunikationskulturer fra mundtlig kultur til multimodale medier. Så arbejder vi med forskellige nyhedskilder (trykte aviser, online aviser, radio, tv, sociale medier). Derefter sætter vi fokus på nyhedsmediernes dækning af flygtningekrisen i 2015, som er dette forløbs tematiske hovedfokus.


I tekstarbejdet har vi fokus på følgende begreber, der knytter sig til nyhedsformidling:

- Nyhedsteksternes genrer (opinionstekster, informationstekster)
- De fem nyhedskriterier (identifikation, sensation, aktualitet, konflikt, væsentlighed)
-       Konstruktive nyheder
- Ydre komposition
- Indre komposition (nyhedstrekanten)
- Vinkling
- Kilder (erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder)
- Click bate
- Fake news
- Den borgerlige offentlighed
- Medierne som den fjerde statsmagt
- Gatekeeping
- Gatewatching
- Fakta- og fiktionskoder
- Presseetik

Undervejs i forløbet holder vi et ”pressemøde” i klassen, hvor eleverne er journalister. På baggrund af to pressemøder skal eleverne skrive deres egne nyhedsartikler.

Anvendt materiale

Primær litteratur:
TV2: ”Flygtninge løber fra politiet ved den danske grænse” (klip)
Forsiden af Ekstra Bladet d. 10. september 2015
Forsiden af Jyllands-Posten d. 10. september 2015
21 søndag 2015: ”Indslag om flygtningestrømmene”
Pressefoto fra d. 9. september 2015 – Motiv: politimand leger med Noor Al-Saedi på motorvej
Politiken d. 10/9-15: ”Flygtningepres åbner for ny kurs” og ”Politiken mener: Nordens Ungarn”
Billede af spyttemanden
Seks memes af spyttemanden
Rokokoposten: ”Brad Pitt og Angelina Jolie løser flygtningekrisen”
Tweet fra Lisbeth Zorning
Politiken d. 10/12-15: ”Når du strammer garnet” (satiretegning)
Christina Hagen: ”White girl blive medlem af forening”
Marie Krarup: ”Ja, medlidenhed er misforstået”
Manu Sareen: ”Nej, det er vores pligt at hjælpe”
Tv2 News: ”Flygtning sparker gravid”
Herman Bang: ”Branden”
Jonas Poher Rasmussen: ”Flugt”
Bjørn Nørgaard: Hesteofringen (billeder)
Årets pressefoto 2014
Ekstra Bladet: ”Undskyld: Alvorlig kritik af Ekstra Bladets dækning af dødsbranden i Nakskov”
Billede af protest på stranden Rabat i Marokko for at sætte fokus på sagen om Aylan Kurdi
Henrik Nordbrandt: ”Vuggevise”

Sekundær litteratur:

Avisen i undervisningen: ”Vi arbejder for et frit samfund”
Avisen i undervisningen: ”Journalistik er indhold som er researchet, redigeret og prioriteret”
Perspektiver i dansk: ”Flygtninge i nyhedskredsløbet”
Verdens bedste nyheder: ”Konstruktive nyheder vil vise vej væk fra katastrofen”
Ulrik Haagerup: ”Det ekstreme er blevet det normale. Og det er problemet”
Litteraturportalen: ”Katastrofereportagen”
Presseetiske regler: https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
Mette Østergaard: ”Hvorfor har vi overhovedet nyheder?” og ”Hvad er journalistik”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#5 Generalprøveforløbet

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Værklæsning og autofiktion

Forløbets indhold og fokus

Skolen litterære gave til 3g’erne i år er Morten Pape. Vi skyder vores værklæsning af ”Yahya Hassan” i gang med at læse et uddrag fra Papes romaner ”Månebarn” og Planen” og se Morten Papes foredrag.

Som optakt til værklæsning af ”YAYHA HASSAN” arbejder vi med autofiktion.
Vi analyserer parateksten samt det første digt ”BARNDOM” sammen i klassen som start på værklæsningen, og vi afslutter værklæsningen med lynlitteratur og fokus på læseoplevelsen.

Efter værklæsningen laver eleverne en perspektiveringsopgave, hvor de sammenligner et digt fra ”YAHYA HASSAN” med et selvvalgt digt fra Broby Johansens ”BLOD” og Michael Strunges ”SKRIGERNE”.


Anvendt materiale

Primær litteratur
Morten Pape: ”Månebarn” (uddrag) og ”Planen” (uddrag)
Caspar Eric: ”Jeg går ud på badeværelset” fra 7/11
Yahya Hassan: ”YAHYA HASSAN”

Sekundær litteratur
Deadline 2013: Martin Krasniks interview med Yahya Hassan
Deadline 2013: ”Langdigt” (oplæsning af Yahya Hassan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Terminsprøve i dansk

Her er et dokument med gode råd til prøven:

https://docs.google.com/document/d/10VxyKhR3NnuvsPMJ83OcP6IM1aAbfD_aH0PJn170hIQ/edit?tab=t.0


I må bruge "Håndbog i dansk" og "Litteraturhistorien på langs og på tværs" og "Eksamensgenrerne i dansk":

https://hbdansk.systime.dk/

https://litthist.systime.dk/

https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/

I MÅ IKKE BRUGE ANDRE BØGER FRA SYSTIME
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Eksistentialisme

Forløbets indhold og fokus:

Forløbet beskæftiger sig med, hvordan man i princippet kan se al litteratur som eksistentialistisk. Vi tager udgangspunkt i grundbogen ”Eksistentialisme i dansk” og arbejder med følgende tre eksistentialistiske tænkere:

Kirkegaard (de fire stadier: spidsborger, æstetiker, etiker, den religiøse)
Camus (det absurde, de tre valgmuligheder, positiv nihilisme, sisyfosmyten, oprøret)
Sartre (blikket fra den anden, god tro og ond tro)

I forbindelse med tekstlæsningerne arbejder vi med nærlæsning af teksterne og tilføjer de eksistentialistiske tanker i analysen og fortolkningen til at få en dybere forståelse af teksterne. I de eksistentialistiske læsninger har vi særligt fokus på: valget, angst, identitet, fremmedgørelse, meningsløshed, determinationspunkt – kulminationspunkt.

Anvendt materiale

Primær litteratur
Karen Blixen: ”Ringen”
Third Ear: ”Sisyfosmyten” (uddrag)
Peter Seeberg: ”Patienten”
Martin A. Hansen: ”Agerhønen”
Helle Helle: ”Fasaner”
Klaus Rifbjerg: "Terminologi"

Sekundær litteratur
Eksistentialisme i dansk: ”Introduktion”, ”Kierkegaard”, ”Camus”, ”Sartre”, ”Den eksistentielle fortælling”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Skrifligt eksamen


Grundbøger vi har brugt:

”Håndbog i dansk”
”Litteraturhistorien på langs og på tværs”
”Eksamensgenrerne i dansk”
”Litteraturens veje”
”Perspektiver i dansk”
”Grundbog i retorik”
”Mesterfortællinger”
”Naturhistorier”
”Med tiden”
”Textur”
”Brug litteraturhistorien”
”Eksistentialisme i dansk”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer