Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Tina Busk Andersen
Hold 2023 DA/z (1z DA, 1z DA-HI opgave, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler der vil forandre verden
Titel 2 At (mis)forstå et menneske
Titel 3 Skammens mange ansigter VÆRK
Titel 4 Besættelsestiden DHO
Titel 5 Krig og kærlighed i nyhedsformidling
Titel 6 Individet og sporten
Titel 7 Diskursanalyse
Titel 8 Oplysning (Værk)
Titel 9 Kærligheden tur retur
Titel 10 Menneskets forhold til naturen (Værk)
Titel 11 Hvad er meningen med det hele?
Titel 12 Faglig Formidling
Titel 13 Forløb#5 Generalprøveforløbet
Titel 14 Klassesamfundet dengang og nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler der vil forandre verden

rundforløbet er elevernes første møde med danskfaget i gymnasiet, og da Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole i høj grad er en international skole, integreres det globale perspektiv i dette allerførste danskfaglige forløb. Eleverne arbejder nemlig i grundforløbet med taler, der vil forandre verden. Formålet med forløbet er dels at introducere eleverne til retorikkens verden og til de fagbegreber, der knytter sig til denne del af faget, men dels også at præsentere eleverne for forskellige taler, der på forskellige måder ønsker forandring. Derudover er det et mål, at eleverne selv skal trænes i at formulere egne holdninger og meninger alt efter den pågældende kommunikationssituation.

Indledningsvis præsenteres eleverne lidt mere generelt for danskfaget og bringes til at reflektere over, hvordan vi arbejder i dansk – og hvorfor. Dernæst introduceres eleverne til retorikkens verden, hvor de især lærer Ciceros retoriske pentagram at kende, ligesom de via småøvelser øver sig i at forholde sig til, hvornår kommunikation er vellykket, og hvad man skal tage højde for, når man tilrettelægger og gennemfører en tale. De efterfølgende moduler har hver deres faglige fokus rettet mod retorikkens verden – f.eks. talegenrer, stilistik, appelformer – ligesom hvert modul har mere tematisk og højaktuelt fokus knyttet til forløbets overskrift om taler, der vil forandre verden. Et modul handler f.eks. om klima, hvor et andet handler om køn og kultur. Således afprøver eleverne i hvert modul deres nyerhvervede viden gennem analysen af en tale med et bestemt tema, men også gennem forskellige småøvelser, der skal træne eleverne i selv at fremsætte forskellige argumenterende pointer og dermed udvikle deres personlige stemme. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne – ud fra deres nye viden og ud fra feedback og processkrivning –  selv skal skrive en tale, der skal fremføres for en gruppe klassekammerater.

Forløbet integrerer følgende faglige mål for Dansk A – nemlig at eleverne skal kunne:
·      udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
·      beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
·      dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
·      anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
·      anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
·      analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
·      demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen for Dansk A – nemlig:
·      sproglig analyse, fortolkning og vurdering
·      retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
·      produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,
·      kommunikationsanalyse

Materiale:
Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2019
Den norske helse- og omsorgsminister Bent Høies tale til ungdommen, AftenPosten 27. april 2020
Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads, 25. maj 2019  
John F. Kennedy: Ich Bin ein Berliner, 1963
Sara Omars nytårstale ”Du kan bryde fri” fra Deadline, 2018

+ diverse sekundærtekster og PowerPoint-præsentationer om retorik, talers opbygning, argumentation, stilistik osv.
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 At (mis)forstå et menneske

Dette forløb fokuserer på, hvad det vil sige at portrættere og indfange et menneske. Indledningsvis diskuterer eleverne forskellige definitioner af portrætgenren, og dernæst arbejdes der med forskellige mediers måde at portrættere et menneske på – både litterære tekster (prosa og lyrik), billeder (billedkunst), journalistiske tekster (featureartikel) og dokumentargenren.
Vi arbejder derfor med analytisk terminologi inden for alle genrerne.

Læste tekster:
- Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld
- Christel Wiinblad: ”Marilyn Monroe” fra 49 forelskelser (2009)
- Lone Hørslev "Man kan ikke få en anden til at male sit selvportræt" fra samlingen "Lige mig" (2007)
- Andreas Thorsen: ”Her svæver den unge generations stemme, han er en fritænkende fuckfinger. Hør hans opråb.”, Zetland, 18.5.2016
- Andy Warhol: 9 x Marilyn Monroe (1962)
- Pieter Isaacsz: Christian d. 4, 1614 (portrætmaleri)
- Ralph Heiman: Portræt af Kronprins Frederik, 2018 (portrætmaleri)
- Jada – lillebitte kæmpestor (DR afsnit 1 25/8 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skammens mange ansigter VÆRK

Forløbet tager dog udgangspunkt i Thomas Korsgaards roman "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017), og der arbejdes her med værklæsning og tekstanalytiske begreber, idet vi zoomer ind på forskellige faglige fokus, heriblandt sanseindtryk i sproget, sproglige virkemidler, miljøkarakteristik, men også tematikker så som familielivet, provinsen og klassesamfundet.

Bagved disse tematikker er et underlæggende tema om 'Skam', og vi arbejder videre med denne tematik  og anvender Carsten Stages begreber om skammens mange former. Denne teori knyttes også til øvrige tekster og genrer, vi behandler bl.a. den norske TV-serie "Skam", som vi også analyserer ud fra Erving Goffmans Performanceteori og Mikhail Bakhtins teori om flerstemmighed. Slutteligt vender vi blikket mod middelalderen og ser på den skam, som er repræsenteret her.

Af metoder anvendes nykritisk læsning, sproghandlingsteori med fokus på Goffmans performanceteori, autofiktion og socialhistorisk læsning

Tekster:
Thomas Korsgaard "Hvis der skulle komme et menneske forbi"
"Skam", sæson 1, episode 1
"Ebbe Skammelsøn"
HC Andersen "De røde sko"




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden DHO

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden i Danmark

Deltagende fag: Dansk og historie

Besættelsestiden er en af de vigtigste perioder for den danske nationalitet. Men hvad skete der egentlig under Besættelsen af Danmark, og hvordan er perioden blevet fremstillet i eftertiden samt i Litteraturen?

Historie: Vi arbejder med følgende temaer:
- Samarbejdspolitikken
- Frihedskæmperne
- Hippo og Stikkerne
- Jødernes flugt over sundet
- Tyskerpigerne
- Grundfortællingen
Gennem hele forløbet arbejder vi taksonomisk med redegørelse analyse og vurdering. Vi ser også erindringshistorisk på, hvordan erindringen om Besættelsen af Danmark har ændret sig over tid med udgangspunkt i Kristian Iversens og Ulla Nedergaards begreber fra bogen "Danmark mellem erindring og glemsel.

Tekster i historie:
Lænkehundstalen af Thorvald Stauning fra 1937
Frihedsrådets opråb
Kim Malthe Bruhs brev til sin mor
Hvisteengruppen 1943-44 fra Danmarkshistorien.dk
Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark, 8. juli 1941
Jødernes flugt til Sverige fra Folkedrab.dk
Tyskerpiger fra Fredericias lokalarkiv
"En skøges moral" fra Illegal presse
Retsopgøret efter Besættelsen fra Danmarkshistorien.dk
Klip fra Arne Mekchiors fortælling
Klip fra Matador "Maude reder Hr Stein"

Dansk: Vi arbejder med følgende temaer:
- Besættelsesdagen
- Samarbejdspolitikken
- Modstandsbevægelsen
- Tyskerpigerne
- Befrielsen

Tekster i dansk:
Sønderby, Knud: "9. april, 1960"
Koch, Hall: "9. April - 29. August - 5. Maj, 1945
Gelsted: "De mørke fugle fløj"
Nielsen, Morten "Skæbne"
Munk, Kaj: "Aabent brev"
Juul Pia, Besættelse (2020)
Ditlevsen, Tove "Appelsiner"
Hansen, Martin A: "Dialog om drab og ansvar" (1944)

Henningsen, Poul: Man binder os på mund og hånd, 1940
Nielsen, Mads: En lærke letted, 1945

Forløbets formål:
• At præsentere eleverne for, hvordan to humanistiske fag meningsfuldt kan arbejde sammen om at besvare en faglig problemstilling.
• At præsentere eleverne for, hvordan man skriver akademisk – herunder at introducere eleverne til faglig argumentation, dokumentation og formalia.
• At træne eleverne i at anvende faglige, metodiske og videnskabsteoretiske indsigter fra både dansk- og historiefaget.
• At træne eleverne i at sammenfatte og formidle fagligt arbejde såvel skriftligt som mundtligt.
• At udvikle og nuancere elevernes viden om besættelsestiden i Danmark med særligt fokus på de følgende fem hovedtemaer:
• Tema 1: Nationalisme - mellem suverænitet og kapitulation (9. april)
• Tema 2: Samarbejdspolitikken - tilpasning og reaktion
• Tema 3: Modstand - med hånd og ånd
• Tema 4: Sympatisører og stikkere
• Tema 5: Befrielse - frihed, hævn og efterspil

Faglige metoder anvendt i forløbet: Kildekritik i historie. Socialhistorisk litterær analyse og filmanalyse i dansk.

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: Humaniora, hermeneutik, idiografisk vs. nomotetisk videnskab, intentionel vs. kausal forklaring.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet: Eleverne har arbejdet med at udarbejde problemformulering, indsamle litteratur, modtage og indgå i faglig vejledning og sparring, udarbejde et skriftligt produkt samt præsentere det mundtligt.

Produktform:
• En skriftlig opgave på 5-6 normalsider.
• En mundtlig præsentation på ca. 8 minutter samt efterfølgende faglig samtale.
• Der gives én samlet karakter.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krig og kærlighed i nyhedsformidling

Bogen "Krig og Kærlighed i nyhedsformidling" (Mini Sørensen og Mads Rangvid, Dansklærerforeningen 2023)

Forløbet er en introduktion til journalistik. Der fokuseres på de basale kendetegn inden for nyhedsjournalistik så som nyhedskriterierne, nyhedsartiklens komposition, nyhedens funktion, sprogbrugen inden for nyhedsformidlingen, nyhedsnyhedskredsløb. Endvidere behandles genrer, vinklingen af historien, kildetyper, fake news.

Bogen "Krig og Kærlighed i nyhedsformidling" (Mini Sørensen og Mads Rangvid, Dansklærerforeningen 2023) anvendes som  primært teorimateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Individet og sporten

Dette forløb omhandler genren idrætslitteratur og tager udgangspunkt i Preben Kærsgaard Philipsons bog Atlet, supporter, helt. Idrætslitteratur (Dansklærerforeningens Forlag, 2022).
Vi arbejder  med forskellige tekster, der alle omhandler idræt, og som på forskellig vis kan sige noget om, hvad idræt kan betyde for et menneske. – både for den, der udøver idræt, men også for den, der iagttager det. Indledningsvis stifter eleverne bekendtskab med forskellige definitioner og forståelser af, hvad idrætslitteratur er, og hvorfor mennesket fascineres af idræt og også selv dyrker det.  Forløbet har fokus på  tre overordnede temaer – idrætsudøveren, supporteren og helten – og eleverne arbejder både med romanuddrag, digte og mere essayistiske tekster.
Kernebegreber i forløbet er  Idræt vs. sport, idrætslitteratur, den individuelle identitet, den personlige identitet, den sociale identitet, den kollektive identitet, fusionsidentitet, atlet (idrætsudøver), supporteren, helten.
Slutteligt arbejder vi videre med den debatterende artikel, hvor debatten er centreret om, hvorvidt idræt, og i særdeles eliteidræt, er fordrende for børn og unges udvikling.

Jannick Storm Til Ulrike (1975)
Haruki Murakami: Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe (uddrag, 2007)
Anders Haahr Rasmussen: Hvor vi står nu (uddrag, 2021)
Maria Gerhardt: Nummer 10 (digt, 2015)
Olga Ravn: Tiden VM. Til Tom (digt, 2018):
Victor Boy Lindholm: Jeg bliver en vej (digt, 2020)
Andeas Garfield  "Hvid Stolthed" (uddrag af teaterstykke, 2013)
Henrik Storm: "Beskyttelseszonen (uddrag roman, 2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Diskursanalyse

Forløbet arbejder med begreberne inden diskursanalyse, og der ses på, hvorledes denne teori og metode kan anvendes i behandlingen og analysen af skønlitterære samt sagprosatekster.
Forløbet skal give eleverne en bevidsthed om sproget som magtmiddel, og hvordan man som afsender kan påvirke modtageren med en særlig diskurs om et givent emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysning (Værk)

Overskriften er oplysning dengang og nu. Vi starter ud med at behandle  oplysningstiden og dennes karakteristika, og vender derefter blikket mod Holbergs komedie "Jeppe på bjerget". Læsningen af komedien understøttes og perspektiveres med Det kongelig teaters opsætning af "Jeppe på bjerget" i januar 2025.

I kølvandet på dette vendes blikket mod oplysning i dag, og her er fokus kampagnefilm. Udover at analysere kampagnefilmen som genre og anvende den teori omhandlende dramaturgi og , ironi, , som introduceres i  grundbogen "Textur" (Barbara Illum og Rune Kastbjerg, Systime)  producerer eleverne deres egne kampagnefilm, som løbende præsenteres for klassen med en tilhørende refleksion og redegørelse for de valgte filmiske, argumentatoriske og diskursive virkemidler.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kærligheden tur retur

Dette forløb omhandler den romantiske kærlighed.

Vi ser på forskellige faser af den romantiske kærlighed: jagten på den, mødet med den, fastholdelsen og udfordringerne med den og ikke mindst tabet af den, og forsøger at besvare følgende spørgsmål:
Hvordan portrætteres kærligheden i dag såvel som tilbage i tiden?
Opleves kærligheden anderledes i dag end før?
Hvorfor er kærligheden et så centralt tema i skønlitterære tekster, film, Tv-programmer, dokumentarer?

For at besvare disse spørgsmål, gør vi bl.a. brug af Kierkegaards definition og forståelse af kærlighedens forskellige faser. Vi arbejder derfor med  Kierkegaards forståelse af
"den ubevidste kærlighed", "forelskelsen", "Beslutningens kærlighed" i relation til de udvalgte tekster.
Forløbet spænder desuden over forskellige litterære tidsperioder, genrer og stilarter, og vi opholder os bl.a. ved romantikken, romantismen og minimalismen.


Læste tekster:
- Stine Pilgaard Min mor siger (2012)
- Gift ved første blik, DR, sæson 9, episode 1, 24/8 2023 (https://www.dr.dk/drtv/se/gift-ved-foerste-blik_-derfor-er-i-et-godt-match_399438)
- TV2 Landmand søger kærlighed, afsnit 1 (2017) 00:00 – 06:00 (tilgået via CFU)
- Emil Aarestrup ”Angst” og ”Til en veninde” (1838)
- Biologibogen C , kap. 3.13 ”Tiltrækning og forelskelse”, Systime
- Helle Helle ”To kilometer” fra Rester (1996)
- Morten Nielsen ”Gensyn” fra Krigere uden Vaaben(1943)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Menneskets forhold til naturen (Værk)

Forløbet tager udgangspunkt i menneskets forhold til naturen.

Vi starter med at behandle romantikken, idet vi ser på et romantisk natursyn, og læser digte fra romantikken.
Forløbet bevæger sig derefter over mod en behandling af en væsentlig problematik i verden i dag, klimaet.
Fokus er dog på, hvorledes litteraturen formidler problemet.  Vi arbejder her med følgende termer: anti-antropocentrisk, Subtil/aktivistisk kritik, og ser på forskellige former for lyrik så som:  centrallyrik/interaktionslyrik.

Læste tekster:

Romantikken:
• Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803)
• Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
• N.F.S Grundtvig: "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre" (1847)


Klimalitteratur:

DR: Alene i Vildmarken (2025)
Genstart, DR, I vildmarken med Willerslev (2025)
Erland Loe Doppler (2004)
Lars Skinnebach: 7. Øvelse (2012)
Kirsten Hammann Fra Smørhullet (2004) Uddrag
Theis Ørntoft: I nat, i år, (fra Digte 2014) og Solar (2018) (uddrag)
Siri Ranva Havbrevene (2018)
Christina Hagen: ”Vi taler hele tiden om at redde planeten. Men hvorfor er det vigtigt, at vi overlever, når vi ikke kan finde ud af at leve?” (sep. 2018)

Teori:
• Jesper Stein Larsen: ”Litterær klimakatastrofe”  Jyllands-Posten, 7.11.2014
• Sidsel Toft Christensen & Ivar Lærkesen: Naturhistorier, se kopier og PP i Lectio
• Thor Gustafsson: Klimalitteratur, Systime, 2020 – Se min PP i Lectio
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvad er meningen med det hele?

Eksistentialismeforløbet starter, hvor klimalitteraturen sluttede, og vi tager udgangspunkt i den fremmedgørelse, desillusion og meningsløshed, som Christina Hagens tekst indeholder.
Derefter vendes blikket mod Søren Kierkegaard og den kristne eksistentialisme. Dernæst sættes der fokus på Hereticadigtningen og en behandling af Martin A. Hansens noveller  Agerhønen.  I relation til dette behandles den ateistiske eksistentialisme og Sartre samt Camus syn på eksistensen.


Tekster:
Christina Hagen "Vi taler hele tiden om at redde planeten. Men hvorfor er det vigtigt, at vi overlever, når vi ikke kan finde ud af at leve?" (sep. 2018)
Ida Jessen Ude på vandet (1997)
Erland Loe "Doppler" (2004)
HC Andersen Hyrdinden og skorstensfejeren (1845)
Martin A Hansen: Agerhønen (1966)
Albert Camus af "Sisyfosmyten" (1942)
Jean Paul Sartre af Eksistentialisme er humanisme (1946)
Peter Seeberg "Braget" (1962)
DR Limbo- Når Sabbatåret er fucked (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Faglig Formidling

Forløbet er et flerfagligt forløb med matematik, men i dansk har vi fokus på faglig formidling.
Vi anvender teorien fra bogen Del din viden, faglig formidling i dansk (Aasbjerg og Weile, 2020).
Her arbejder vi med forskellige kommunikationanalyse, sprogligevirkemidler, sprogfunktioner og genrer. Vi læser en populærvidenskabelig artikel. Forløbet munder ud i en produktion af en populærvidenskabelig artikel omhandlende et matematisk eller biologisk emne. Dette efterfølges af et mundtligt forsvar med fokus på en bevidsthed om valg og fravalg i skriveprocessen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#5 Generalprøveforløbet

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klassesamfundet dengang og nu

Forløbet tager udgangspunkt i et forfatterbesøg af Morten Pape , som bl.a.  fortæller om romanen "Planen". Vi arbejder derfor med denne i forhold til karakteristik af stedet og klasseperspektivet. Denne problematik udfoldes i vores dokumentaranalyse af dokumentaren "En vej to verdenener".  I vores behandling af Pape og de nyere tekster anvendes teori hentet fra "Oppe og nede" og "Blokland" Herefter vendes blikket mod Det moderne gennembrud og de problemer, som tidens forfattere sætter under debat, dog stadig med fokus på klasseskellene i samfundet.
Dernæst læses Yahya Hassan og hans debutdigtsamling som italesætter tematikker som bl.a.  identitet, klasse, hykleri, social kontrol. Den provokerede og aggressive stil og sprogbrug perspektiveres til digte af bl.a. Broby Johansens og Kristensen, og her behandles den ekspressionistiske stil.
Slutteligt arbejder vi med tekster inden for henholdvis det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv som træning til en evt. mundtlig eksamen.
Her læses Karen Blixens "Ringen" , Max Ernsts artikel "Socialpornografi og mediealfonser" og DRs "Prinsesser på blokken".

Læste tekster:
Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark (klasseteori)
Den brogede beton: blokteori (betonblokkenes litteraturhistorie)
Morten Pape "Planen" (2015) uddrag
En vej to verdener VÆRK (DR dokumentar, 2016)
George Brandes uddrag af Hovedstrømninger i 1800- tallets litteratur (1871)
Henrik Pontoppidan "Naadsensbrød" (1887)
Herman Bang "Foran Alteret"(1880)
Martin Andersen Nexø "Lønningsdag. En idyl" (1900)
Yahya Hassan "Digte" (2013)  VÆRK
R. Broby -Johansen "Stridsmænd for det vi elsker" (1922)
Tom Kristensen "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Karen Blixen "Ringen" (1958)
DR "Prinsesser på blokken" (uddrag)
Max Pedersen "Socialpornografi og mediealfonser"(  Ekko, 11. september 2004)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer