Holdet 2023 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) June Clausager Thomsen
Hold 2023 DA/t (1t DA, 1t DA-HI opgave, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler, der vil forandre verden
Titel 2 Portrætartikel - skriftlighedsforløb
Titel 3 Ungdommen i gymnasietiden i epik og serier (+værk)
Titel 4 Den åbne dør og krimiromanen
Titel 5 Nyere lyrik fra pop-poesi til politisk poesi
Titel 6 DHO
Titel 7 DMG: køn, magt og dramaet som genre (Frk. Julie)
Titel 8 Sproghandlinger
Titel 9 Tvivl + innovation og remediering + Skrive-Cup
Titel 10 Klimakrise (Værk).
Titel 11 Krig og flugt (et medieforløb + værk: dokumentar)
Titel 12 Livet er en rejse: Essayet
Titel 13 Kærlighed (+ værk)
Titel 14 Det gode samfund - Litteraturhistorisk rids
Titel 15 Metoder i dansk
Titel 16 Populærvidenskabelig formidling
Titel 17 Storbylyrik hos Strunge (værk)
Titel 18 Tekstlæsningstræning og repetition
Titel 19 Tilladte hjemmesider

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler, der vil forandre verden

Grundforløbet er elevernes første møde med danskfaget i gymnasiet, og da Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole i høj grad er en international skole, integreres det globale perspektiv i dette allerførste danskfaglige forløb. Eleverne arbejder nemlig i grundforløbet med taler, der vil forandre verden. Formålet med forløbet er dels at introducere eleverne til retorikkens verden og til de fagbegreber, der knytter sig til denne del af faget, men dels også at præsentere eleverne for forskellige taler, der på forskellige måder ønsker forandring. Derudover er det et mål, at eleverne selv skal trænes i at formulere egne holdninger og meninger alt efter den pågældende kommunikationssituation.

Indledningsvis præsenteres eleverne lidt mere generelt for danskfaget og bringes til at reflektere over, hvordan vi arbejder i dansk – og hvorfor. Dernæst introduceres eleverne til retorikkens verden, hvor de især lærer Ciceros retoriske pentagram at kende, ligesom de via småøvelser øver sig i at forholde sig til, hvornår kommunikation er vellykket, og hvad man skal tage højde for, når man tilrettelægger og gennemfører en tale. De efterfølgende moduler har hver deres faglige fokus rettet mod retorikkens verden – f.eks. talegenrer, stilistik, appelformer – ligesom hvert modul har mere tematisk og højaktuelt fokus knyttet til forløbets overskrift om taler, der vil forandre verden. Et modul handler f.eks. om klima, hvor et andet handler om køn og kultur. Således afprøver eleverne i hvert modul deres nyerhvervede viden gennem analysen af en tale med et bestemt tema, men også gennem forskellige småøvelser, der skal træne eleverne i selv at fremsætte forskellige argumenterende pointer og dermed udvikle deres personlige stemme. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne – ud fra deres nye viden og ud fra feedback og processkrivning –  selv skal skrive en tale, der skal fremføres for en gruppe klassekammerater.

Forløbet integrerer følgende faglige mål for Dansk A – nemlig at eleverne skal kunne:
·      udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
·      beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
·      dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
·      anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
·      anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
·      analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
·      demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen for Dansk A – nemlig:
·      sproglig analyse, fortolkning og vurdering
·      retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
·      produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,
·      kommunikationsanalyse

Materiale:
Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2019
Den norske helse- og omsorgsminister Bent Høies tale til ungdommen, AftenPosten 27. april 2020
Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads, 25. maj 2019  
John F. Kennedy: Ich Bin ein Berliner, 1963
Sara Omars nytårstale ”Du kan bryde fri” fra Deadline, 2018

+ diverse sekundærtekster og PowerPoint-præsentationer om retorik, talers opbygning, argumentation, stilistik osv.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Portrætartikel - skriftlighedsforløb

Mål:
- Indføring i nogle af avisens genrer, især portrætartiklen og dens karakteritika.
- Den journalistiske skrivemodel, nyhedstrekanten.
- Layout og opbygningen af en avisartikel.
- Brug af billeder i avisartikler.
- Procesorienteret skrivning.
- Selvevaluering af skriftligt arbejde.

Indhold: Der arbejdes i dette forløb med fokus på skriftlighed og processkrivning under emnet: portrætartikler. Særlige fokuspunkter er: avisens journalistiske genrer, nyhedskriterier, ydre og indre komposition af artikler samt skriftlig udtryksfærdighed. Forløbet indledes med at læse en professionel portrætartikel, hvor vi i klassen sammen finder frem til, hvad denne journalist gør for at få portrættet til at virke levende og interessant. Disse teknikker skal den enkelte elev dernæst tage med sig, når eleverne i forløbet interviewer hinanden to og to på baggrund af udleverede spørgsmål, og herefter skriver et udkast til en portrætartikel, som gennemgås i responsgrupper á 4 elever. Artiklen færdiggøres og rettes af læreren i samarbejde med eleven for at påbegynde et fokus på selvevaluering af elevens skriftlige arbejde. Der rettes især sproglige fejl og artiklerne uploades i en mappe i lectio.

Produkt: portrætartikler af klassens elever med overskriften "Portrætter af 1t".

Materiale:
Porttrætartikel (feature)om Niels Brandt, af Andreas Thorsen, Zetland, 2016.
Digt om Marilyn Monroe, C. Wiinblad.
Uddrag af Rifbjergs 'Den kroniske uskyld'
'Få navnet på hunden'
Dokument om artiklens indre komposition herunder nyhedstrekanten og 'Hey-You-See-So- modellen
Div. pptx om portrætartiklens kendetegn. (Ydre og indre layout).

Evaluering: processkrivning, ”kritiske venner” (gensidig elevrespons), selvevaluering af skriveprodukt og skriveprogression” og altså et skriftligt produkt i form af artiklen.

Omfang ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portrætartikel 05-12-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdommen i gymnasietiden i epik og serier (+værk)

Forløbet omhandler den tid, de selv lige er påbegyndt – nemlig gymnasietiden. I dette tematiske forløb undersøges, hvorfor netop denne tid er så sagnomspunden, og hvorfor den meget ofte er et motiv i al slags vestlig kultur. Eleverne tager indledningsvis udgangspunkt i deres egen forståelse af og forventninger til gymnasietiden, hvorefter de introduceres til forskellige portrætteringer af netop dette emne – også på tværs af tid. Forløbet er desuden også et genreintroducerende forløb, hvorfor eleverne undervejs stifter bekendtskab med det gymnasiale danskfags stofområder – med særligt fokus på litteratur (i dette forløb specifikt epik og billednovellen) og medier (tv-serier og dokumentar).

Gymnasiet er et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi skal undersøge i forløbet "Ungdommen i gymnasietiden i epik og serier.
Forløbet handler om, hvordan det at gå i gymnasiet er blevet skildret i danskfaglige tekster gennem tiden - fra Den sorte skole i starten af 1900-tallet til i dag. Hvorfor optræder de tre gymnasieår ofte som tema i mange forskellige tekster, og hvordan har denne skildring udviklet sig?

Forløbet integrerer følgende kernestof fra læreplanen for Dansk A på STX (det litterære perspektiv og det mediemæssige perspektiv):
* tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
* litteraturanalyse og -fortolkning
* kommunikationsanalyse
* medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
* analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
* dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
* demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
* anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Materiale:

- Hans Scherfig: “Det forsømte forår” (1940), kapitel 17 og 18 (uddrag af roman)
- SKAM, afsnit 1, sæson 1: https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57456
- Laura Friis Vang: ’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’ (artikel om Skam fra Information.dk), 12.8. 2016: https://www.information.dk/kultur/2016/08/laere-unge-piger-vaere-uperfekte
- Bjørnen, Tina Sakura, & illustreret af Signe Kjær, 2021, billednovelle
- Alt for kliken, afsnit 4, 2019: https://www.dr.dk/drtv/episode/alt-for-kliken_95041

PowerPoint-præsentation: “Gymnasietiden i litteraturen”, der indeholder information og forklaring af relevante begreber om epikanalyse hentet fra Ole Schultz Larsens “Håndbog til dansk”, s. 42-45 + info om Hans Scherfigs forfatterskab hentet fra Susan Mose m.fl.: Danske forfatterskaber, Systime, 2004, s.297-299.

Omgang ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den åbne dør og krimiromanen

Værklæsning: Brevroman.
Det primære formål med forløbet er, at eleverne først får et overordnet kendskab til epik i form af læsning af en novelle af Weitze (Biller). Her bliver eleverne introduseret til tekstlæsning, tekstens tomme pladser, undertekst og "envisionment building" - den gode læser.
Herefter arbejder eleverne  i dybden med brevromanen "Den åbne dør" af Anders Bodelsen (1998), hvortil de bliver introduceret for et begrebsapparat til analyse af epik.

Eleverne har desuden arbejdet med genren kriminalroman. Eleverne skal opnå en bevidsthed og viden om, hvordan man inden for faget arbejder metodisk. I dette forløb møder eleverne en social-historisk tilgang samt de er blevet introduceret til nærlæsning. Eksempler på introducerede fagbegreber er: implicit og eksplicit fortæller, synsvinkel, komposition, tids- og handlingsplaner, plot, narrativt begær, symboler, eufemisme, anafor, metonymi, intertekstualitet, dramatisk præsens, varsler, ledemotiver m.fl..

Værkets form præget af en række forskellige jeg-fortællere medfører diskussion og bevidsthed om, at der findes forskellige perspektiver på virkeligheden og samme hændelse – og at man derfor kan tale om muligheden for forskellige, sameksisterende ”sandheder”.

Der har I forløbet, eftersom værket lægger op til det, været et udpræget fokus på at tale om og skabe bevidsthed om psykisk sygdom og menneskers mangfoldighed.

Eleverne har i dette forløb arbejdet i forskellige grupper og er blevet trænet i at give mundtlige oplæg suppleret af et præsentationsmateriale (i dette forløb: PowerPoint-præsentation). Træningen i de mundtlige oplæg peger frem mod den mundtlige eksamen. Der gives efter hvert enkelt oplæg formativ feedback. Feedbacken stilladsernes omkring viden om det gode oplæg og dennes form og indhold.

Litteraturhistorisk er der fokuseret på et sammenlignende perspektiv mellem 1950’erne, 1990’erne og det postmoderne samfund.  
Eleverne har skullet lave research ift. værkets samtid og gruppeoplæggene.

Sidst men ikke mindst er eleverne i dette forløb blevet introduceret til remediering. Eleverne har afslutningsvist arbejdet med kreativ skrivning.


Summative:
Afslutningsvist har eleverne skrevet en opgave, hvor de skulle udvælge tre aspekter fra værket og deres arbejde med værket. Opgaven var ligeledes en introduktion til hvordan en opgave struktureres via en indledning, midterdel samt en afslutning.


• Bodelsen, Den åbne dør, 1998
* Charlotte Weitze: Biller, 1996
• Begreb om dansk – Litteratur, sprog og medier, side 35-45, Fortællerinstans og de tre fortællertyper, 2009
• Bo Tao Michaelis, Den kriminelle novelle, Romanens 10 bud.
• Metoder i dansk, AT-håndbogen.
• Metoder i dansk, Systime. (https://metoderidansk.systime.dk/?id=8&redirect_url=%2Findex.php%3Fid%3D153&pageId=121#c265)
• Nationalmuseet, 1950’erne i Danmark – Ungdomskultur.
• (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/1950erne-i-danmark/ungdomskultur/
• Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk, (https://danmarkshistorien.dk/perioder/globale-tider-efter-1973/)


Omfang ca. 200 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyere lyrik fra pop-poesi til politisk poesi

Fra pop til politik: Tendenser i dansk lyrik efter 2000


Dette litterære forløb præsenterer eleverne for tre tendenser i den danske lyrik efter år 2000 – nemlig popkulturens indtog, den selvbiografiske fremstilling og det øgede fokus på politiske problemstillinger.
Gennem analyse, fortolkning og perspektivering af de lyriske tekster – og ved hjælp af elevernes grundlæggende teoretiske og metodiske viden om lyrikgenren – er det forløbets formål at bringe eleverne til at reflektere over den lyriske genres litterære potentiale samt at give dem et overblik over nogle af de retninger, den nyere danske poesi bevæger sig i.

Forløbet integrerer følgende kernestof for dansk A på stx:
• tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
• genrebegreber
• litteraturteori og litterær metode
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.

Primærtekster:
• Caspar Eric: ”jeg er helt absurd meget i stand” fra 7/11, Gyldendal, 2014, uddrag fra Nike, 2015, uddrag fra Avatar, 2017.
• Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær” fra Jeg ved ikke om den slags tanker er normale: Skilsmissedigte, Forlaget Hjørring, 2009
• Uddrag af Victor Boy Lindholms GULD (s. 54 – 57), Kronstork, 2014
. Uddrag af Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal, 2022.

Sekundærlitteratur:
• Katrine Hornstrup Yde: ”9/11 er mest min ekskærestes fødselsdag”, Information, 15.08.2014 (interview med Caspar Eric)
. Den handicappede krop er fremtiden.pdf
. Jeg savner et fælles sprog.
• Portrætvideo / Caspar Eric.
.Om den selvbiografiske tendens.1.pdf
• Benedikte F. Rostbøll og Elisabeth Friis: Hybriddigte, Dansklærerforeningens Forlag, 2012, s. 18-19 (om den selvbiografiske tendens)
• Sarah Piil: ” ’Lyrik får os til at føle verdens tilstand’ ”, Information, 28.11.2014 (interview med Victor Boy Lindholm)

Samlet omfang: ca. 40 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO

- En introduktion til den akademiske undersøgelse og skrivning - en genre som I skal arbejde videre med i 2.g i SRO og mestre i 3.g i SRP.
Danskfaget har særligt fokus på:
Tekstlæsning i en historisk og tematisk sammenhæng 
Faglig formidling
Danskfagets identitet og metode
Samspil ml. tekst, kultur og samfund

I dette DHO-forløb skal vi - i danskfaglige tekster og i historiske kilder - undersøge, hvordan samtiden og eftertiden har set på den danske kolonisering af Vestindien og på de slavegjorte.
Kolonisering og trekantshandel var i 1600-1900-tallet udbredt og en aldeles god forretning - også for Danmark. 
1700-tallet var oplysningens århundrede. Og herfra udspringer vores moderne, demokratiske menneskesyn. Men demokratiet inkluderede ikke alle, og ikke alle havde samme rettigheder. 
I 1672 ankom det danske skib Færø med 100 kolonister ombord til Sankt Thomas i Caribien. Hermed var den danske kolonisering af Vestindien begyndt. I 1848 blev slaveriet formelt ophævet, men hvad foregik der? Hvordan er der blevet berettet om det? Og hvilke kulturelle og samfundsmæssige aftryk har dansk-vestindisk kolonialisme sat?


Finderup, Anne Mette, Berit Andersen, Gitte Raarup, Marianne Dohlmann & Martin Colerick (2022). Danske kolonihistorier – Fra sukkerør til skipper Mix. Dansklærerforeningens Forlag. 
Finderup, Anne Mette, Berit Andersen, Gitte Raarup, Marianne Dohlmann & Martin Colerick (2022). Danske kolonihistorier – Fra sukkerør til skipper Mix. Antologi. Dansklærerforeningens Forlag. 
Larsen, Brian & Adam Lund Madsen (2019) DHO - en skriveguide. Frydenland. https://dho-skriveguide.systime.dk

Desuden:
Teori om litterær analyse
- Postkolonialisme
- Nykritik
- Fakta- fiktionskoder
- Retorisk analyse


Omfang ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvevaluering 19-04-2024
Analyserende opgave: fra pop- til politiskpoesi 05-05-2024
DHO: problemformulering 17-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 DMG: køn, magt og dramaet som genre (Frk. Julie)

Værklæsning: Frøken Julie , Strindberg, 1888.

Naturalisme: Teater med mennesker af kød og blod
Faglige mål:
- Du skal demonstrere viden om det naturalistiske drama og problemlitteratur med nedslag i det moderne gennembrud.  
- Du skal kunne analysere og fortolke et drama og dets særlige genretræk.
- Du skal kunne arbejde kreativt med dramatisering.

Naturalisme og problemlitteratur på teatret          
I 1871 efterlyser Georg Brandes en litteratur, der sætter 'virkelige' problemer under debat. Det fører til en lang række tekster, der undersøger menneskets situation i det industrielle samfund. Dramatikken var allerede selvskrevet som den genre, der mest naturligt kunne sætte samfundsrelevante spørgsmål under lup.
Den franske forfatter Emile Zola formulerer idealet for dramatikken i ’Naturalismen på teatret’ (1880): ”Jeg venter, at man på teatret viser mennesker af kød og blod, taget fra virkelighedens verden og analyseret videnskabeligt.”
Teatret er i sin natur i stand til at lade situationer og omstændigheder udspille sig for øjnene af folk, så man selv kan tage stilling til årsag og virkning. Temaerne er kritik af normer for kønnene, kirkens undertrykkende rolle og samfundsstrukturernes sociale uretfærdighed.'

Det naturalistiske drama – sørgespillet          
Ligesom de store romaner i perioden handler det naturalistiske drama om opgøret med den borgerlige dannelsesforestilling. Helten vender ikke 'hjem' som dannet og afklaret menneske efter en række prøvelser som i biedermeierlitteraturen og eventyrene i romantikken. I stedet får vi med norske Henrik Ibsen og svenske August Strindberg en ny version af tragedien, som de kalder sørgespil. Sørgespillet finder sted i en moderne verden domineret af det borgerlige samfunds værdier, der kvæler individets frihedstrang og viser, hvorfor det må gå til grunde, hvis ikke vi udvikler vores samfund.

Strindberg interesserer sig for Darwins teori om den stærkestes overlevelse og viser i Frøken Julie (1888), hvordan mennesket er styret af sine dyriske instinkter. Ibsen og Strindbergs dramatik inspirerer den senere Sigmund Freud til udviklingen af psykoanalysen.

Tekster:

Teori og litteraturhistorie:
Naturalisme og Det Moderne Gennembrud (introduktionstekst)
"Naturalisme og realisme" (Systime)
"Om drama" (fra textanalyse.dk)
"Naturalisme – teater med mennesker af kød og blod"

Film- og videomateriale:
Dokumentarserien 1800-tallet på vrangen, afsnit 6/8 (om Brandes og Det Moderne Gennembrud)

Billedkunst (anvendt i analysen af naturalismen):
Frokost i det grønne (1863)
Mandskabet reddet (1894)
En begravelse (1891)

Hovedværk:
Frøken Julie (1888) (værk)

Centrale begreber fra forløbet:

Naturalisme
Det Moderne Gennembrud
Georg Brandes
Drama som genre
Dramaturgi og Aristoteles
Scenografi
Miljø og arv
Køn og klasse
Magtkamp
Determinisme
Samfundskritik


Omfang ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproghandlinger

Forløbet om sproghandlinger og facework har til sigte at introducere eleverne til en ny måde at tænke sprog på - nemlig det sprogsyn, der pointerer, at sprog er handling, og at vi derfor gør noget med sproget, når vi bruger det.

Begrebet ”sproglig praksis” stammer fra læreplanen, og der sigtes her til den gren af sprogvidenskaben, der hedder pragmatikken, hvis genstandsfelt er sprogbrugen, dvs. hvordan bruger vi sproget. Her spiller begrebet sproghandlinger en fremtrædende rolle.
Målet med at arbejde med sproghandlinger er, at I får et indblik i de principper, der styrer vores sprogbrug i tekst og i tale. I arbejdet med pragmatikken skal eleverne derfor udstyres med nogle redskaber til analyse af forskellige sproghandlinger med henblik på at blive bevist om, hvorfor kommunikation sommetider lykkes og sommertider mislykkes.
Specifikt belyser vi de fem sproghandlingskategorier, ned- og op-toninger (tempus, tiltaleform, negation, satellithandlinger, modalverber, adverbier og spørgsmål) samt høfligheds- og samarbejdsprincippet og face-work.
Eleverne skal kunne se, hvordan disse sproglige analyseformer kan bruges i analysen af levende billeder (tv-serien Skam) og skønlitterære tekster –især med henblik på at få eleverne til at indse, hvordan teorierne kan illustrere og nuancere forståelsen af den undertekst, der findes i teksterne.



Materiale:

- Jann Scheuer: Sproghandlinger, s. 11-16, 28 – 32, 53-54
- Skam, sæson 1, afsnit 1 og 2: https://tv.nrk.no/serie/skam
- ’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’ fra Information (https://www.information.dk/kultur/2016/08/laere-unge-piger-vaere-uperfekte), 12.08.2016
- Thomas Korsgaard: Lasagne (novelle), 2019


Omfang ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tvivl + innovation og remediering + Skrive-Cup

Eleverne har i dette forløb arbejdet med temaet "tvivl" og deltaget i skrivekonkurrencen "Skrive-Cup", hvor de skulle remediere og performe en tekst fra før år 2000. Klassen giv videre i konkurrencen og deltog med to stærke bidrag i finalen på Århus teater.

Eleverne har arbejdet med tekster af hhv. Blixen, Seeberg, M. A. Hansen, Kierkegaard og Tove Ditlevsen.

Den røde tråd i forløbet har været at bearbejde de skønlitterære tekster kreativt og via remediering. For at komme hertil kræver det en stor og sikker forståelse og indsigt i de tekster, de bearbejder.

Om remediering: Remediering vil sige, at man genskaber og/eller omstrukturerer indholdet fra ét medie til et andet.
Det kan være at lægge en trykt tekst ud på internettet, eller det kan være en større proces såsom at filmatisere en bog eller lave et videospil baseret på en film.
Uanset hvilken form for remediering der er tale om, bør man gøre nogle kommunikationsmæssige overvejelser, så man på den ene side bibeholder det oprindelige indholds grundstruktur og på den anden side ændrer det tilstrækkeligt til, at det kan fungere i det nye mediers univers.
Eleverne har arbejdet med remediering som reform – her omformes indholdet i overensstemmelse med de muligheder, som det nye medie rummer.


Omfang ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klimakrise (Værk).

I dette forløb har eleverne arbejdet med klimakriselitteratur og specifikt med klimaaktivivsme. De er blevet introduseret til klimalitteraturens fire kendetegn via et læreroplæg.
De har læst værket: "Spræng fabrikken" af Malte Tellerrup, 2023.

Eleverne har som afslutning deltaget i et samarbejde  og projekt "SAMMEN OM FREMTIDEN" med Rudesdal Bibliotek og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.  I løbet af 2025 blev der afholdt fremtidsværksteder som generationsmøder, hvor klassen mødte og samarbejdede med en gruppe ældre borgere i Birkerød.
Fremtidsværkstederne indeholder en række øvelser, som skal styrke deltagernes forståelse for de dominerende fremtidsfortællinger og stimulere forestillingsevnen hos borgerne, så de i højere grad oplever, at de selv kan være med til at skabe den fremtid, de drømmer om.

Projektet endte ud i en udgivet artikel (d. 31. mar. 25) af Ella Kallehave fra klassen; Læs Ellas indlæg her: https://lnkd.in/d28kEbXY


Værk:
- Malte Tellerup ”Spræng fabrikken”, OVO Press, 2023
Artikler:
- Peter Singer. ”Økoaktivisternes kunstaktioner er berettigede”. I Information, 9. januar, 2023
- Tine Kirkensgaard Hansen ”De franske klimaaktivister er tilbage efter regeringens forbud”. I Politiken, 2. september, 2023.
-       Jesper Stein Larsen. "Litterær klimakatastrofe". I Jyllands-Posten, 7. november 2014
Perspektivtekst:
- Lars Skinneback: 7.øvelse, 2011, fra: ”Øvelser og rituelle tekster”.
Læreroplæg:
- Om klimalitteraturens særlige kendetegn baseret på: Thor Gustafsson, Klimalitteratur (Systime, 2020).

Skriftlig opgave:

Den debatterende artikel: Hvor går grænsen mellem at være en frihedskæmper for klimaet og at blive betragtet som en økoterrorist?
Skriv en debatterende artikel, hvor du med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøger og diskuterer om moralsk overbevisning kan retfærdiggøre ulovlige handlinger, der skader ejendom eller bringer andre i fare, hvis det højere mål er at afværge klimakatastrofer? Med andre ord: Hvor går grænsen mellem at være en frihedskæmper for klimaet og at blive betragtet som en økoterrorist?
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
- At diskutere synspunkterne i artiklerne: Peter Singer. ”Økoaktivisternes kunstaktioner er berettigede”. I Information, 9. januar, 2023 og Tine Kirkensgaard Hansen ”De franske klimaaktivister er tilbage efter regeringens forbud”. I Politiken, 2. september, 2023.
- At præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation (debatdelen) med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Krig og flugt (et medieforløb + værk: dokumentar)

I forløbet har eleverne arbejdet med nyhedsmedier, medieanalyse og flygtningeproblematikker med særligt fokus på krigen i Ukraine.
Eleverne undersøgte nyhedernes betydning i samfundet, herunder deres rolle i demokratiet, nyhedskriterier, nyhedsgenrer og nyhedskredsløb. Derudover analyserede de en debattekst om modtagelsen af ukrainske flygtninge med fokus på argumentation, sproglige virkemidler og genretræk.
Gennem diskussioner om vinkling og informationskvalitet arbejdede eleverne kritisk med nyheders troværdighed. Forløbet blev perspektiveret gennem analyser af kortfilmen Europa, dokumentarfilmen Flugt (læst som værk og bearbejdet i en analyserende artikel) samt pressefotografier fra flygtningekrisen. Her var fokus på filmiske virkemidler, storytelling, kommunikation og mediers fremstilling af mennesker på flugt. Samlet har eleverne arbejdet med at forstå, analysere og kritisk vurdere mediers fremstilling af krig, konflikt og migration.

Formålet med forløbet har været at:

- udvikle elevernes forståelse af nyhedsmediernes funktion, betydning og rolle i et demokratisk samfund.
- styrke elevernes analytiske kompetencer inden for medie-, tekst-, film- og billedanalyse.
- træne elevernes kritiske stillingtagen til nyheders troværdighed, vinkling, argumentation og brug af information i offentlig debat.


Tekster og medier i forløbet:

Nyheder og journalistik:
- Hvorfor er nyheder vigtige? (fra undervisningsbogen Krig og kærlighed i nyhedskredsløb)
- Nyhedsgenrer
- Vinkling og fake news – gatekeeping og gatewatching (fra Krig og kærlighed i nyhedskredsløb)
- Debatindlæg: Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge (2022) af Nadeen Aiche

Kortfilm:
Europa (2018)
Dokumentarfilm:
Flugt (2021) af Jonas Poher Rasmussen

Teori:
Filmiske virkemidler
Dokumentarfilm og filmiske virkemidler
Richard Raskins storytelling-principper for kampagner
Medietekster og billeder
Pressefotos fra flygtningekrisen 2015-2016
Nyhedsartikler og nyhedsdækning om krigen i Ukraine
Eksempler på misinformation, propaganda og fake news i forbindelse med Ukrainekrigen



Omgang ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Livet er en rejse: Essayet

Livet er en rejse: essayet
- Når den ydre rejse sætter indre spor!

Forløbsbeskrivelse

Hvad er et sted?
Ifølge Dan Ringgard (forfatter og professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet) er et sted, en lokalitet, et konkret rum, som findes. Men en lokalitet kan ikke eksistere uden et subjekt, som kan tilføre rummet sine tanker, følelser og sin viden. Et sted skal give mening for mennesker, og et sted kan udgøre en historie for et enkelt menneske.
Rejser er blevet skildret op gennem historien, fordi mennesket længes mod det ukendte og eventyret. Rejsen er andet og mere end en fysisk rejse. Med sanserne uden på tøjet møder vi nye indtryk, kulturer og mennesker. Vi spejler os, rykker os som mennesker, og rejsen bliver også en indre rejse. TV-rejseprogrammer er evigt populære, rejse-essays dukker op i rejsebøger, og i litteraturen drager vi på rejse med store forfattere som eksempelvis Hemingway, Blixen, H.C. Andersen, Tom Kristensen og Herman Bang.
I forløbet arbejder eleverne med de rejsendes forståelse og deres egen forståelse af det at rejse. Det er essays, der behandler de rejsendes drømme og forventninger og eleverne undersøger hvordan vi mennesker beskriver, oplever og indgår i et sted samt hvilke refleksioner dette nye sted igangsætter hos forfatteren.  
Forløbet har fokus på rejsen som motiv og tema i danske og udenlandske rejseessays og har metodisk fokus på en danskfaglig sagprosaanalyse og eleverne introduceres til essayet som genre.  Desuden er der i forløbet også fokus på skriveøvelser og træning af den skriftlige eksamensgenre (Den reflekterende artikel) i dansk. Eleverne stifter således bekendtskab med forskelligartede essays og arbejder med genrekendskab, stilistiske virkemidler og de forskellige krav til genren, som eksamensopgave på stx.
Eleverne har set eksempler på en indledning, afslutning og eleverne arbejdede i grupper med collaborative writing med det benspænd at skrive delafsnit med hhv. fokus på indledningen og det gode anslag, konkrete niveau, abstrakte niveau, personlige tilgange og sidste gruppe arbejdede med inddragelse af faglig viden.

Fokuspunkter samlet set:
- om essayet som genre
- tematisk læsning om at rejse
- introduktion til den tredje og sidste skriftlige genre
Materiale:
Primære tekster:
- Thomas Boberg: "En flodrejse". Information, 03.06.2011.
- Klaus Rifbjerg (kanon): "At rejse er at dø" in "Fra ord til sætning til tekst" s. 145.


Om det at reflektere: https://suneweile.wordpress.com/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-et-essay/
Citater om det at rejse af Troels Kløvedal: http://citatfabrikken.dk/citater/forfatter/troels-kl%C3%B8vedal/
Susan Mose og Maja Bødtcher-Hansen: "Skriftlig dansk til eksamen (stx)" (2014). Om essaygenren.
Div. dokumenter om essayet (af JT)
PowerPoint om essayet (af JT)
Om rejse-essayet http://www5.kb.dk/da/dia/kalender/ord/2015/151123_rejse.htm
Genre: non-fiction/metode til sagprosa
Teori om artikler, aviser, sagprosa
https://litteratursiden.dk/artikler/essays-forsoge-det-usogte


Omfang ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kærlighed (+ værk)

Kærlighedens veje og vildveje er måske det mest fascinerende emne i litteraturen. Metaforen er lånt hos den danske forfatter Suzanne Brøgger, og det udtrykker, hvor kompleks kærligheden kan være. Kærlighed er noget almenmenneskeligt, den findes til alle tider i alle kulturer, men hvordan formes den afhængig af tid og kultur?

I forløbet har eleverne arbejdet med kærlighed som litterært og kulturelt tema med udgangspunkt i værklæsning af Tine Høegs roman Tour de chambre (værklæsning). Forløbet blev indledt med æstetisk reaktionslæsning og litterære samtaler, hvor eleverne undersøgte tekstens temaer, personer og fortællemæssige spor. Gennem nærlæsning og gruppearbejde arbejdede eleverne med romanens komposition, tidsskift, relationer, humor, sprog, stil og metatekstuelle træk. Der blev desuden arbejdet med litterære begreber som minimalisme og realisme samt med udviklingen af den gode litterære læser.
Eleverne analyserede romanens fremstilling af ungdom, identitet, venskab, forelskelse og tab og perspektiverede til andre tekster om kærlighed og tiltrækning, herunder Emil Aarestrup og N.F.S. Grundtvig.
Afslutningsvis formidlede eleverne deres analyser gennem gruppeoplæg og arbejdede skriftligt med en reflekterende artikel med afsæt i værket.

Formålet med forløbet har været at:

- udvikle elevernes evne til at læse, analysere og fortolke en moderne roman ved hjælp af litteraturfaglige begreber og metoder.
- styrke elevernes forståelse af kærlighed, relationer og identitetsdannelse som centrale litterære temaer på tværs af genrer og perioder.
- træne elevernes mundtlige og skriftlige formidling gennem litterære samtaler, gruppeoplæg og reflekterende skriveopgaver.

Tekster:
Tine Høeg "Jeg vælger Valencia" 2015
Tine Høeg "Tour de Chambre" 2020
Grundtvig "Det er så yndigt at følges ad" 1855
Emil Aarestrup "Til en veninde" 1838

Omfang ca. 350 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det gode samfund - Litteraturhistorisk rids

Hvad er det gode samfund? Og hvordan har drømmen om det gode samfund forandret sig gennem historien - fra middelalderen og til moderne tid?

I forløbet har eleverne arbejdet med forestillinger om det gode samfund gennem et litteraturhistorisk perspektiv fra middelalderen til det moderne gennembrud. Med udgangspunkt i folkeviser, oplysningstidstekster, romantisk litteratur og realistiske tekster har eleverne undersøgt, hvordan forskellige perioder har forstået mennesket, samfundet og idealet om det gode liv.

Forløbet indledtes med middelalderens samfundsstruktur og folkevisen Ebbe Skammelsen, hvor fokus var på normer, ære, kollektivisme og skæbne. Herefter arbejdede eleverne med oplysningstidens tanker om fornuft, samfundsindretning og fremskridt gennem Ludvig Holbergs Niels Klim. I romantikken analyserede eleverne natur-, menneske- og samfundssyn med særligt fokus på Adam Oehlenschlägers nationale og universalromantiske idealer. Forløbet blev afsluttet med det moderne gennembruds kritiske blik på samfundet samt en perspektivering til nutidige forestillinger om det gode samfund gennem coronaserien Centrum.

Undervejs har eleverne arbejdet med litteraturhistoriske perioder, tekstanalyse, billedanalyse, notatteknik og kronologisk overblik.

Formålet med forløbet har været at:

- give eleverne et litteraturhistorisk overblik over centrale perioder fra middelalderen til det moderne gennembrud.
- udvikle elevernes forståelse af, hvordan litteratur afspejler og diskuterer forskellige tiders idealer om mennesket, samfundet og det gode liv.
- styrke elevernes analytiske kompetencer gennem arbejde med litterære tekster, billeder og kulturhistoriske sammenhænge.

Centrale tekster:

Middelalderen:
Johannes Fibiger (m.fl.): "Litteraturens veje", side 46-49 fra overskriften "Middelalderen" og læs til og med overskriften "Feudalismen", og igen fra overskriften "Folkeviserne" til øverst side 60 (stop ved overskriften "Trylleviser".)
Ebbe Skammelsen (folkevise/riddervise)
Oplysningstiden:
Johannes Fibiger (m.fl.): ”Litteraturens veje”. Gads Forlag, 1996, s. 114-115.
Ludvig Holberg: “Niels Klims underjordiske Rejse”, 1741.
Romantikken:
Johannes Fibiger (m.fl.): ”Litteraturens veje”. Gads Forlag, 1996, s. 144-146.
Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” i ”Digte”, 1803.
Det moderne gennembrud:
Johannes Fibiger (m.fl.): ”Litteraturens veje”. Gads Forlag, 1996, s. 185-186.
Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt”, 1899.
Covid.19:
Tv-serie: Centrum (Afsnit: Vodka Hindbær og Halvfems Ti)
Jonas Risvig (baggrundsmateriale)


Omfang ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Metoder i dansk

Forløbet har til formål at introducere litterære analysemetoder og fortolkningsstrategier.

I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige litterære analysemetoder og fortolkningsstrategier med fokus på, hvordan litterære tekster kan læses og forstås på forskellige måder.
Eleverne arbejdede i grupper med seks forskellige metodiske tilgange til analyse af Naja Marie Aidts novelle "Som englene flyver". Gennem præsentationer og diskussioner undersøgte de, hvordan forskellige analytiske blikke fremhæver forskellige aspekter af samme tekst.
Forløbet blev videreført gennem arbejdet med Karen Blixens novelle "Ringen", hvor eleverne sammenlignede og vurderede syv forskellige fortolkninger af værket. Der blev dermed sat fokus på forholdet mellem tekst, læser og metode samt på, hvordan litterær betydning skabes gennem analyse og fortolkning.

Formålet med forløbet har været at:

- udvikle elevernes forståelse af forskellige litterære analysemetoder og deres betydning for fortolkningen af tekster.
- styrke elevernes evne til at argumentere for og vurdere forskellige læsninger og fortolkninger af litterære værker.
- træne elevernes analytiske og formidlende kompetencer som forberedelse til videre arbejde med faglig og populærvidenskabelig kommunikation.

Omfang ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Populærvidenskabelig formidling

Fællesfagligt emne: Formidlingsforløb, Dansk og bioteknologi

Deltagende fag: dansk og bioteknologi

Forløbets formål:
Dansk: Faglig formidling og kommunikation
Eleverne blev først introduceret til det tværfagligeforløb med fokus på faglig formidling og populærvidenskabelig skrivning.
Forløbet introducerer  i danskfaget centrale begreber inden for kommunikation, formidling og videnskabsformidling med særligt fokus på forholdet mellem afsender, budskab og modtager. I arbejder med en videreudvikling af Ciceros retoriske pentagram - et octagram, modtagerprofiler samt push- og pull-kommunikation og undersøger, hvordan faglig viden tilpasses forskellige målgrupper. Gennem analyser af videoer, podcasts, hjemmesider og artikler undersøges sproglige og kompositoriske virkemidler såsom fiktionalisering, metaforer, aktivt sprog og fortællende greb. Undervejs trænes evnen til både at analysere og producere faglig formidling. Forløbet munder ud i en selvstændig populærvidenskabelig artikel, hvor I omsætter resultater fra bioteknologiske undersøgelser til en formidlingsgenre målrettet et bredere publikum. Artiklen ledsages af refleksioner over egne formidlingsvalg og afsluttes med en mundtlig præsentation af produktet og dets kommunikative virkemidler.

Formål:

- At udvikle forståelse for faglig, videnskabelig og populærvidenskabelig kommunikation samt deres forskellige målgrupper og formål.
- At analysere og anvende sproglige, retoriske og kompositoriske virkemidler i faglig formidling med fokus på modtagerrettet kommunikation.
- At producere en populærvidenskabelig artikel, der formidler faglig viden præcist, engagerende og målrettet en bred modtagergruppe.

Omfang ca. 60 sider.

Faglige metoder anvendt i forløbet:
Kommunikationsteori og modeller.
Retorisk analyse.
Ciceros pentagram

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform: Populærvidenskabelig artikel og mundtligt oplæg

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.


Materialer:
- Kommunikation og formidling, pdf.  (Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020, s. 12-14)
- Det retoriske octagram skema.docx (Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020, s. 29-31)
- Skema faglig formidling og H.C.A. tekst (4).pdf (Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020)
- Elementer i faglig formidlig_20201027_s. 32-43.pdf(Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020, s. 44-61)
- Faglig formidling 3t 2025.pptx
- Virkemidler i faglig formidling_20201027_s. 44-61.pdf(Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020)
- Hvad er en populærvidenskabelig artikel 3t 2025.pptx
- Den populærvidenskabelige artikel, pdf. (Weile og Aasbjerg Petersen: Del din viden, 2020, s. 80-83)

- Filmklip: Øgendahl om H.C. Andersen: https://www.dr.dk/skole/dansk/hc-andersen-0
- Podcast: Guldhornene Podcast: Third Ear Podcast: https://thirdear.dk/podcasts/guldhornene/
- Artikel: Ny livsforl kravler ud af skærmen, pdf. Mikkel Meister, Illustreret Videnskab, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Storbylyrik hos Strunge (værk)

Forløbet begyndte med en introduktion til lyrik og spørgsmålet: Hvad er et digt? Med udgangspunkt i Poul Borums tanker og forskellige digteksempler arbejdede vi med lyrikkens særlige kendetegn, herunder form, sprog og grafisk udtryk. Vi lærte om troper, figurer samt begreberne realplan og billedplan som redskaber til analyse af billedsprog.

Gennem læsning af angstdigte af Emil Aarestrup og Pär Lagerkvist (svensk digt) analyserede vi stemning, naturbeskrivelser og sproglige virkemidler. Herefter arbejdede vi med semantiske skemaer som metode til at identificere centrale betydningsfelter i digte.

En stor del af forløbet var viet til værklæsning af Michael Strunges digtsamling "Vi folder drømmens faner ud".  Vi undersøgte både 1980’ernes samfund, punkkultur og postmodernisme for bedre at forstå Strunges univers. Gennem analyser af blandt andet "Natmaskinen", "Plasticsolen", "Cancercola" og "Den hæslige by" arbejdede vi med temaer som storbyen, identitet, ungdom, fremmedgørelse og oprør. Vi anvendte semantiske skemaer og den nykritiske analysemodel med fokus på digtets form, sprog, fortæller, billedsprog og livsholdning. Forløbet blev afsluttet med elevoplæg og en analyserende artikel, hvor vi selv anvendte de analytiske metoder på udvalgte digte fra samlingen.

Formål med forløbet
- At opnå viden om lyrikkens kendetegn, herunder billedsprog, troper, figurer og digtets særlige udtryksformer.
- At kunne analysere og fortolke digte ved hjælp af faglige metoder som semantiske skemaer og nykritisk analyse.
- At forstå sammenhængen mellem litteratur, forfatter, samtid og kulturelle strømninger med særligt fokus på Michael Strunge, 1980'erne og postmodernismen.

Materiale:
Poul Borum: Hvad er et digt, Information, 2000
Pär Lagerkvist: Ängst, 1916
Emil Aarestrup: Angst, 1838
Michael Strunge: Vi folder drømmens faner ud, 1981 (VÆRK)
Michael Strunge: Program for tidsskriftet Sidegaden, 1981

DRtv: Øgendahl og de store forfattere: Michael Strunge, 2018
”Fattigfirserne” og ”80er-lyrik: et sort nærvær” fra ibogen Brug Litteraturhistorien.
Romantikken 1800-1870 På langs og på tværs, ibog (udleveret som dokument)
Div. om semantiske skemaer, stilistiske virkemider (troper og figurer), nykritisk metode.

Omfang ca. 190 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tekstlæsningstræning og repetition

I afslutningen på dansk med klassen,  arbejdede vi med at skabe overblik over de tre år med dansk A. Klassen gennemgik centrale forløb, begreber og tekster fra 1.g, 2.g og 3.g for at repetere litteraturhistorie, analysemetoder og genrer frem mod eksamen.

Som led i repetitionen læste vi uddrag af Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren med fokus på natursyn, romantik og poetisk realisme. Vi genbesøgte romantikken og romantismen gennem Blicher og H.C. Andersen, herunder begreber som det sublime, dobbeltgængermotivet og kunsteventyret. Senere arbejdede vi med det moderne gennembrud gennem Herman Bang og Martin Andersen Nexø, hvor naturalisme, impressionisme og socialrealisme blev repeteret.

Forløbet omfattede også modernitetens storbybilleder gennem Johannes V. Jensen og Tom Kristensen, hvor vi analyserede storbyen som et intenst sanserum præget af både fascination og kaos. Afslutningsvis samlede vi op på lyrikforløbene med fokus på forskellen mellem centrallyrik og interaktionslyrik gennem tekster af Jørgen Leth og Lone Hørslev. Forløbet fungerede dermed som en samlet repetition af danskfagets centrale perioder, genrer, analysebegreber og metoder inden afslutningen af gymnasiet.

Formål med forløbet
- At skabe et samlet overblik over tre års arbejde med danskfagets litteraturhistorie, genrer, analysemetoder og centrale begreber.
- At repetere væsentlige litterære perioder fra romantikken til moderne og nyere litteratur gennem kanonforfattere og centrale tekster.
- At styrke den analytiske og mundtlige eksamensforberedelse gennem repetition af tekstanalyse, fortolkning og perspektivering.

Omfang ca. 50 sider




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Tilladte hjemmesider

www.sproget.dk
www.ordnet.dk
https://www.gymdansk.dk
https://www.synonymbog.com/#
https://minlaering.dk
https://hbdansk.systime.dk/
https://litteraturensveje.systime.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer