Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Stenmann Kiirdal
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og renæssance - nye verdensbilleder?
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 DHO (Besættelsen)
Titel 4 Antikkens demokrati - idé og debat
Titel 5 Dansk kolonihistorie – sukker, slaveri og oprør
Titel 6 Kina – Riget i midten?
Titel 7 Danmark fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 8 Nazisme og holocaust
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og renæssance - nye verdensbilleder?

Middelalder og renæssance - nye verdensbilleder?

Forløbet undersøger overgangen fra middelalder til renæssance – med 1300-tallets pestpandemi som en central begivenhed.

I forbindelse med Middelalderen vil vi arbejde med kirkens status og magt, individets position i samfundet samt feudalsamfundets karakteristiske træk. Herefter vil vi arbejde med overgangen til Renæssancen og reflektere over hvilke drivkræfter, der kan forklare denne. Fokus vil her være på Pesten og aktør/struktur-diskussionen står derfor centralt. Herefter arbejder vi med hvilke nye verdensbilleder der former sig med Renæssancen, både når det gjaldt den ydre og den indre verden; bl.a. naturvidenskab, religion og individualisme. Disse skift i synet på henholdsvis videnskab, religion og individ vil blive behandlet i forløbet for endeligt at kunne besvare det overordnede spørgsmål om - hvorvidt og i hvilket omfang - overgangen fra middelalder til renæssance skabte nye verdensbilleder.

Grundbog:
Carl Johan Bryld Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime kap 3,4 og 5

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 500 og 1500 og forløbet tager udgangspunkt i Europæisk historie.
Ekskursion til Birkerød Kirke.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Besættelsen

Forløbet fokuserer på den tyske besættelse af Danmark samt på, hvordan perioden er blevet husket og fortolket i eftertiden.
I arbejdet med selve besættelsestiden behandles centrale emner som 9. april 1940, samarbejdspolitikken, modstandskampen og befrielsen i maj 1945. Et væsentligt element i forløbet er også erindringen om perioden – hvordan synet på besættelsen har ændret sig over tid, og hvordan modstand og samarbejde er blevet fremstillet og forstået i den kollektive bevidsthed. Der sættes fokus på, hvordan historien om besættelsen både er en historisk begivenhed og en del af den nationale identitet og selvforståelse.
Der arbejdes med forskelligartet kildemateriale for at træne elevernes kildekritiske og metodiske færdigheder.
Forløbet indeholder desuden to ekskursioner, som giver eleverne mulighed for at arbejde med historisk erindring i konkrete fysiske rammer. Den ene går til mindesteder for faldne modstandsfolk i Birkerød, mens den anden finder sted i Mindelunden i Ryvangen.
Forløbet afsluttes med udarbejdelsen af en flerfaglig skriftlig opgave i dansk og historie (DHO) samt en mundtlig evaluering, hvor eleverne reflekterer over deres arbejde og faglige udbytte.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie.
Ekskursion til mindesteder for faldne modstandsfolk i Birkerød
Ekskursion til Mindelunden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildekritisk skriveøvelse - Modstandspostkort 19-03-2024
Skriveøvelse om Tyskerpigerne 14-05-2024
Mindelunden 17-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO (Besættelsen)

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden i Danmark

Deltagende fag: Dansk og historie

Forløbets formål:
• At præsentere eleverne for, hvordan to humanistiske fag meningsfuldt kan arbejde sammen om at besvare en faglig problemstilling.
• At præsentere eleverne for, hvordan man skriver akademisk – herunder at introducere eleverne til faglig argumentation, dokumentation og formalia.
• At træne eleverne i at anvende faglige, metodiske og videnskabsteoretiske indsigter fra både dansk- og historiefaget.
• At træne eleverne i at sammenfatte og formidle fagligt arbejde såvel skriftligt som mundtligt.
• At udvikle og nuancere elevernes viden om besættelsestiden i Danmark med særligt fokus på de følgende fem hovedtemaer:
• Tema 1: Nationalisme - mellem suverænitet og kapitulation (9. april)
• Tema 2: Samarbejdspolitikken - tilpasning og reaktion
• Tema 3: Modstand - med hånd og ånd
• Tema 4: Sympatisører og stikkere
• Tema 5: Befrielse - frihed, hævn og efterspil

Faglige metoder anvendt i forløbet: Kildekritik i historie. Socialhistorisk litterær analyse og filmanalyse i dansk.

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: Humaniora, hermeneutik, idiografisk vs. nomotetisk videnskab, intentionel vs. kausal forklaring.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet: Eleverne har arbejdet med at udarbejde problemformulering, indsamle litteratur, modtage og indgå i faglig vejledning og sparring, udarbejde et skriftligt produkt samt præsentere det mundtligt.

Produktform:
• En skriftlig opgave på 5-6 normalsider.
• En mundtlig præsentation på ca. 8 minutter samt efterfølgende faglig samtale.
• Der gives én samlet karakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens demokrati - idé og debat

Forløbet har fokus på antikkens demokrati.
Det antikke demokrati som idé og styreform belyses og samtidens debat herom undersøges. Desuden diskuteres fordele og ulemper ved det antikke demokrati og dette sammenlignes med det aktuelle repræsentative demokrati i dag. Den antikke demokratidebat sammenholdes ligeledes med den nutidige styreformsdebat.
Eleverne skal i forløbet reflektere over hvordan historiefaget kan bruges til at sammenligne institutioner og styreformer over tid. Det er en måde at gøre antikken som emne nutidig og relevant for eleverne. Hvad kan vi lære af det antikke demokrati og den antikke demokratidebat?

Forløbets overskrifter:
- Hellas - Bystaten
- Athens demokrati
- Spartas oligarki
- Samarbejde og konflikt - konflikt mellem Athen og Sparta.
- Forsvar for demokratiet – Perikles
- Demokratiets modargumenter - Den gamle oligark
- Sammenligning af det antikke og moderne demokrati

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden før 500 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie. I forløbet indgå materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Taler 05-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk kolonihistorie – sukker, slaveri og oprør

Dansk kolonihistorie – sukker, slaveri og oprør

Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 1672 og 1900 og tager udgangspunkt i Danmarks historie. I forløbet tilegner eleverne sig historisk viden om Danmark som kolonimagt – med særlig fokus på Dansk Vestindien. Formålet er bl.a. at stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for bedre at forstå kolonitidens betydning for den verden, de selv lever i. Gennem forløbet opnår eleverne viden om og indsigt i et meget centralt emne i Danmarks historie. Eleverne arbejder med forskelligartet historisk materiale, fx officielle dokumenter, beretninger og ikke-skriftligt materiale bl.a. i form af bygningslevn fra Danmarks kolonitid i København. Elevernes kildekritiske evner vil derfor udvikles. Derudover vil eleverne arbejde med forskellige former for historieformidling og historiebrug og forholde sig kritisk til disse.

Kernestofområder jf. lærerplan:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål jf. lærerplan:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 1500 og 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie.
Byvandring i København.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stemmer fra kolonierne 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina – Riget i midten?

Kina – Riget i midten?
Hovedfokus i dette forløb er udviklingen i Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i landets historie i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i førstehalvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Derefter arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.
Da eleverne skal på studietur til Taiwan, vil vi afslutningsvis arbejde med Taiwans historie samt Kinas forhold til Taiwan i dag.

Forløbets fokus:

1. Kejsertiden
- Imperialisme og kejserdømmets krise

2. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

3. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

4. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

5. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

6. Kina i dag
- Globalisering og økonomisk vækst i Kina
- Kina som stormagt

7. Kinas forhold til Taiwan
- Taiwans historie og de aktuelle spændinger mellem Kina og Taiwan
- Globalisering og økonomisk vækst i Taiwan

8. Prøveeksamen

9.  Studietur til Taiwan


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav: Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Ekskursion: Besøg på Taipei Representative office i København og studietur til Taiwan
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En rødgardists beretning 17-02-2025
Præsentation Taiwan 24-03-2025
Problemstillinger Kina 28-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark fra fattighjælp til velfærdsstat

Forløb ”Fra fattighjælp til velfærdsstat”

Dette forløb undersøger udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat med udgangspunkt i centrale perioder fra 1849 til i dag. Eleverne arbejder med synet på de fattige, krav til hjælp og velfærdslovgivning i forskellige historiske perioder. Der sættes fokus på, hvordan både strukturelle forhold og aktørers handlinger har præget velfærdsstatens udvikling. Forløbet lægger op til refleksion over, hvordan historiske udviklinger har formet den velfærdsstat, eleverne møder i dag. Der inddrages desuden erindringshistorie og historiebrug for at belyse, hvordan velfærdsstatens fortid bruges og huskes i nutidens politiske og samfundsmæssige debat.

I forløbet fokuseres på velfærdsstatens historie i følgende perioder:
1. 1849 (grundloven)
2. 1890’erne og starten Af 1900-tallet (velfærdsstatens rødder)
3. 20’erne og 30’erne (mellemkrigstiden)
4. 50’erne og 60’erne (efterkrigstiden)
5. 70’erne og 80’erne (krisetider)
6. 90’erne og 00’erne (nybrud)
7. Velfærdsstaten i dag (konkurrencestat)

I disse perioder fokuseres på:
    • Syn på de fattige
    • Krav ved fordelingen af hjælp
    • Velfærdslovgivning
    • De historiske drivkræfter – struktur/aktør

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarkshistorien.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling.
• Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfund på samfundsmæssige forandringer og periodiseringsprincipper.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie.

Grundbog:
Lars Andersen, Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. s. 48-62
Kilder fra samme bog 63-68
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og holocaust

Nazisme og holocaust
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på nazisme og holocaust.
Forløbets hovedpunkter.
• Krisen i 30’erne
• Nazisme
• Hitlers vej til magten
• Antisemitisme
• Holocaust
• Perspektivering til andre folkedrab
• Diskussion af situationen i Gaza

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas historie. I forløbet indgå materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig

I forløbet arbejdes med følgende emner:
• Afkolonisering (forløbet indledes med et fff med engelsk og afkolonisering efter Anden Verdenskrig)
• Den kolde krigs begyndelse – årsager til den kolde krig
• Den kolde krig bliver global
• Første Indokinakrig
• USA i Vietnam
• Fredsforhandlinger og genforening
• Den kolde krigs afslutning
• Ansvaret for den kolde krig
• Ny kold krig?

Som det fremgår af emnerne vil Vietnamkrigen være den centrale case i arbejdet med Den Kolde Krig.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie. I forløbet indgå materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eks. træning 26-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Kronologiforløb
Stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
I kronologiforløbet vil der blive fokuseret på hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag samt historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i kronologiforløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen t
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer