Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jens Kramshøj Flinker
Hold 2023 HI/m (1m DA/HI opgave, 1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken - med fokus på Grækenland
Titel 2 DHO Besættelsen
Titel 3 Vikingetiden - Danmark bliver til
Titel 4 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 5 Oplysning, revolution og industrialisering
Titel 6 USA - utopi og virkelighed
Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 8 Afrika - med fokus på Congo
Titel 9 Ideologiernes kamp: Revolutioner  og Folkedrab
Titel 10 Ideologiernes kamp: Kold krig og Velfærdsstaten
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken - med fokus på Grækenland

Antikken – med fokus på Grækenland

Hvorfor opstod demokratiet i oldtidens Grækenland? Hvorfor forsvandt det igen? Hvilken betydning har den græske oldtid haft for vores verden i dag?

Vi træner desuden også: 1) historieteori: Historiefaget kan bruges til at finde svar på væsentlige spørgsmål om både fortiden og nutiden, men først skal vi undre os og formulere de gode spørgsmål på en måde, så vi kan bruge historiefaget til at besvare dem. De spørgsmål, vi stiller til fortiden, kaldes også for historiske problemstillinger. 2) kildekritik

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶historiefaglige teorier og metoder.
Didaktiske principper
Eleverne udarbejder bl.a.  et skriftligt produkt i forbindelse med træning af historieteori.

Fagligt stof:
• Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914 - i dansk perspektiv”, systime, 2017, s. 9-21, s. 24-30
• ”Det græske imperium – Grækerne”. DRK, 2011 (56 min)
Knud Helles m.fl. Store linjer i verdenshistorien, Gyldendal undervisning, 1996, s. 27-31.
• Iversen K. Derfor Historie: Teori og metode i brug, Columbus, 2022, s. 16-21 & 30-34.
• ”Platon om demokratiet (8. bog) i Staten”. I Platon i udvalg I: Staten, Gyldendal 2013. Oversat af Christian Gorm Tortzen, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted & Martin Harbsmeier.
• ”Perikles om Athens demokrati”. I Aksel Damsgaard-Madsen: Det Athenske Demokrati. Gjellerup, 1974. s. 91-93.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO Besættelsen

Formål med forløbet:
• Du er i stand til at besvare den stillede opgave, herunder at kunne disponere opgaven mellem de to fag og opgavens enkelte dele.
• Du kan beherske formalia i forbindelse med en akademisk opgave.
• Du er i stand til at udvælge og anvende relevant faglig viden og faglige metoder.
• Du kan fremlægge opgaven mundtligt og er i stand til at indgå i en faglig samtale med dine vejledere efterfølgende.

I DHO har vi arbejdet med besættelsen med fokus på erindringshistorien i forhold til følgende hovedtemaer:

DHO-forløb om Besættelsestiden og erindringshistorie – Historie



DHO-forløbets formål: Hvilken betydning spiller fiktion for opretholdelse af erindringsfællesskaber?



Teori og Metode: Kildekritik og erindringshistorie



Faglige mål  

Eleverne skal kunne:  

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie   

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag  

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  



2.2. Kernestof  

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.  

Kernestoffet er:  

̶ hovedlinjer i Danmarks historie  

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede   

̶ historiebrug og -formidling  

̶ historiefaglige teorier og metoder.  


Litteraturliste

Iversen, K., & Pedersen, U. N. (2014). Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Columbus. (Anvendt s. 146–157, 157–169, 173–178)

Frederiksen, P. (2009). Danmark: Besat og befriet. Systime. (Anvendt s. 26–32; 38–41; 49–51; 100–114)

DR. (2001). Jagten på historien: 9. april 1940 [Dokumentarfilm]. DR. (38 min.)

Frederiksen, P., m.fl. (2010). Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. (Anvendt s. 100–114; 192–197)

Lidegaard, B. (2005). Kampen om Danmark 1933–1945. Columbus. (Anvendt som gengivet i Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, 2014, s. 265–266)

Frederiksen, P. (2026). Vores Danmarkshistorie. Columbus. (Scavenius’ tiltrædelsestale s. 205)

Buhl, W. (1942). Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942. I P. Frederiksen, Danmark: Besat og befriet (2009, s. 69–70). Systime.

Birkelund, P. (2008). Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943–45. Syddansk Universitetsforlag. (Anvendt s. 190; inkl. Gunnar Dybergs beretning 30. juni 2006). https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=200#c533

Øvig Knudsen, P., & Henriksen, M. (2003). Med ret til at dræbe [Dokumentarfilm]. (25 min.)

Kjærboe, R. (2020). Mindelunden i Ryvangen: Fra monument til institution. Kirkegårdskultur, (1), 70–76.

En kreds af officerer. (1944). Som vi såede – dansk dom over den 9. april. I K. R. Olsen & A. O. Olsen (Red.), Danmarks historie 1880–1960 (s. 133–135). Gyldendal.



Udadgående aktivitet: Besøg i Mindelunden: Erindringsfællesskaber og erindringssteder. Vi skal arbejde med følgende: Hvilken rolle spiller erindringsstedet for opretholdelsen af erindringsfællesskabet om besættelsestiden?  

Formidling af historiske problemstillinger/løbende evaluering:

Forløbet afsluttes med en DHO-opgave. Hovedformålet med opgaven er, at 1) eleverne styrker deres historiske viden, erkendelse og bevidsthed ved at formidle historiske problemstillinger, og at 2) de arbejder med de grundlæggende normer for at skrive en akademisk opgave.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetiden - Danmark bliver til



Vikingetiden – Danmark bliver til

Faglige mål  

Eleverne skal kunne:  

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  


Kernestof  

Kernestoffet er:  

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  

̶ historiebrug og -formidling  

̶ historiefaglige teorier og metoder.  


Didaktiske principper  

Undervisningen er tilrettelagt således, at vi arbejder med der er en klar faglig progression i:  

̶ problemstillinger  

̶ metodiske krav, herunder krav om inddragelse af forskellige materialetyper  

̶ krav til anvendelse af faglige begreber  

̶ krav til elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling.  



Der arbejdes med forskellige materialetyper, og arbejdet rummer eksempler på forskellige former for historiebrug og historieformidling, som eleverne møder uden for skolen.


Litteraturliste:  

Frederiksen, P., m.fl. (2010). Grundbog til Danmarkshistorien (s. 27–35). Systime.

Roesdahl, E. (2001). Vikingernes verden: Vikingerne hjemme og ude (7. udg., s. 39–42). Gyldendal.

DR. (2017). Historien om Danmark: Vikingetiden [Dokumentarfilm]. 59 min

Iversen, K., & Pedersen, U. N. (2014). Erindringshistorie – en teoretisk ramme. I Danmarks historie – mellem erindring og glemsel (s. 34–44). Columbus.

Kilder  

Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. (2010). I Frederiksen, P., m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien (s. 44). Systime.

Frederiksen, P., m.fl. (2010). Vikingerne ved Volga (o. 921). I Grundbog til Danmarkshistorien (s. 45–46). Systime.

Hernæs, P. (2008). Storpolitikk og vikingetog på slutten av 700‑tallet. I Vikinger: Indsigt og udsyn (s. 152–153). Systime.

Niels Baches Nordens historie fra 1886. (2006). I Matsen, B., & Petersen, O. B., Vikinger – indsigt og udsyn (s. 27). Systime.

Sawyer, P. (1997). Uddrag af “The Age of the Vikings and Before”. I A. Thiedecke & J. Thiedecke, De danske vikinger: Samfund, kongemagt og togter ca. 700–1050 (s. 203–206). Pantheon.









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalder, renæssance og reformation

Europæisk middelalder, renæssance og reformation


Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Europa

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.

Litteraturliste  

Bryld, C.-J. (2008). Verden før 1914 (ss. 69–71, 74–78, 89–93, 103-111, 123–137). Systime.
Historisk billedanalyse. (2012). I P. Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorie (ss. 302–306). Systime.  

DR2. (2012). Et dynastis fødsel: Medici-familien – renæssancens mæcener (1) [Tv‑dokumentar, 60 min.].

DR2. (2009). Bønder og adlen – Europa i middelalderen (3) [Tv‑dokumentar, 55 min.].

DRK. (2012). Revolutionær mod sin vilje: Martin Luther (2) [Tv‑dokumentar, 60 min.].

DR Undervisning. (2017, august). Historien om Danmark: Reformation og renæssance [Tv‑dokumentar, 58 min.]. DR1.

Kilder:

Bouts, D. (1468). Udsnit fra et renæssancemaleri om Den sidste nadver [Maleri].

Knudsen, S. S., & Danielsen, K. B. (2011). Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed. I Middelalderen: Historie, religion, litteratur og kunst (ss. 29–31). Systime.

Pico della Mirandola, G. (1996). Om menneskets værdighed (Originalt arbejde udgivet 1486). Museum Tusculanum.

Prag, H., & Prag, T. (1998). Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store. I Ridderliv (s. 48). Gyldendal Uddannelse.

Udsnit fra altertavle fra middelalderen om Den sidste nadver [Billede]. (1287).

Nordberg, M. (1987). Den dynamiske middelalder . I J. B. Jensen & R. K. Petersen: Danmark i Europa (ss. 312–313). Systime.

Rucellai. (1464/2017). Købmanden Rucellais erindringer. I P. Frederiksen: Vores verdenshistorie (ss. 630–631). Columbus.

Kalkmaleriet De fordømte føres til Helvede [Kalkmaleri]. (1300‑tallet). I J. B. Jensen & R. K. Petersen: Danmark i Europa (s. 311). Systime.

Galilei, G. (1610, 19. august). Brev til Kepler. I K. M. Danielsen & S. S. Stemann Knudsen: Renæssancen – Da mennesket kom i centrum (s. 192). Systime, 2005.

Ekskursion til Birkerød kirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning, revolution og industrialisering

Oplysning, revolution og industrialisering: Den moderne stat opstår – ca. 1700-1871

Emner: Europas opdagelse af verden, oplysningstiden, den amerikanske revolution, den franske revolution, den danske revolution, industrialiseringen og fremvæksten af den moderne stat.  



Faglige mål  

Eleverne skal kunne:  

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende  

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie    

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  



Kernestof  

Kernestoffet er:  

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  

̶ politiske og sociale revolutioner    

̶ globalisering  

̶ historiebrug og -formidling  

̶ historiefaglige teorier og metoder.  

Litteraturliste

Bryld, C.-J. (2008). Verden før 1914 (s. 157–166, 181–199, 205–211, 234–280). Systime.

Folkersen, H. (2021). Industrialiseringen – da verden blev moderne (s. 83–86, 124–131). Systime.

Cruickshank, D. (2010). Arbejdslivets underværker. Den industrielle revolution: En ny verden skabes (2) [Dokumentar]. DR Kultur.

DR. (2017). Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (Afsnit 8) [Tv-dokumentar]. DR1 / DRTV.

Kilder

Aikin, J. (1795). A description of the country from thirty to forty miles around Manchester. I H. Folkersen, Industrialiseringen – da verden blev moderne (s. 219–220). Systime.

Chadwick, E. (1842). Report on the sanitary conditions of the labouring population. I H. Folkersen, Industrialiseringen – da verden blev moderne (s. 132–134). Systime.

Den amerikanske uafhængighedserklæring. (1776/2001). I A. Ahle, Den amerikanske borgerkrig (s. 17–19). Systime.

Locke, J. (1690). Two Treatises of Government (uddrag). I C.-J. Bryld, Verden før 1914 (s. 194). Systime.

Montesquieu, C. de Secondat. (1748). Om lovenes ånd (uddrag). I C.-J. Bryld, Verden før 1914 (s. 196). Systime.

Rapport om forholdene i kulminerne (1842). (2008). I C.-J. Bryld, Verden før 1914 (s. 272). Systime.

Voltaire, F. de. (1759). Candide (uddrag). I C.-J. Bryld, Verden før 1914 (s. 199). Systime.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA - utopi og virkelighed

USA: Utopi og virkelighed

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
Kernestoffet er:
̶   hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶   forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶   kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶   politiske og sociale revolutioner  
̶   demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶   historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.



Litteraturliste
Bjerre-Poulsen, H. (2025). Utopi og virkelighed. I USA: Historie og identitet (s. 9–30). Systime.
Kennedy, J. F. (1960). Præsident John F. Kennedys tale på det demokratiske partikonvent i Los Angeles, juli 1960. I H. Bjerre-Poulsen, USA: Historie og identitet (2025, s. 18). Systime.
Turner, F. J. (1961). The significance of the frontier in American history. I Frontier and section (opr. 1893). Prentice-Hall.
Dyring, R. M. (2022). Den amerikanske drøm (s. 12–18; 108–115). Frydenlund.
(kap. 1: https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=130 )
(kap. 11: https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=140)
(kap 1 & 11 findes på systime)
Altinget. (2024, 22. december). Det har Trump sagt om Grønland. https://(indsæt-url-hvis-den-kendes)
Deneen, P. J. (2018). Why liberalism failed. Yale University Press. (Anvendt s. 1–4)
Chomsky, N. (2017). Requiem for the American dream. Seven Stories Press. (Anvendt s. IX–XX)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig

Imperialismen og 1. verdenskrig  

Emner: imperialisme, udviklingsoptimisme, socialdarwinisme, nationalisme, nationalitetsprincippet, vurderinger af Versailles-freden og nye konflikter.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

Kernestoffet er:

-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

-Globalisering

-Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Bryld, C.-J. (2017). Verden efter 1914. I Verden efter 1914 (s. 9–20; 31–56; 183–194; 212–214). Systime.

DR. (2011). Racismens historie, afsnit 2 [Dokumentar].

Bryld, C.-J. (2017). Samlede udenlandske investeringer 1914, millioner dollars. I Verden efter 1914 (s. 17). Systime.

Ferry, J. (2016). Forsvar for den franske imperialisme. I Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk ekspansion (s. 335–336). Gyldendal.

Rhodes, C. (1974). Cecil Rhodes om Storbritanniens specielle rolle i verden, ca. 1890. I Gjellerups verdenshistorie (s. 63). Gjellerup.

Fanon, F. (1967). Af Racisme og kultur (B. Olesen, Overs.). I Racisme og kultur (s. 83–88). Sirius. (Opr. 1956)

Bryld, C.-J. (2017). Den konservative engelske historiker Niall Ferguson, 2003. I Verden efter 1914 (s. 214). Systime.

DRK. (2005). Første verdenskrig: Til våben [Dokumentarfilm]. DRK.

Dilke, C. (u.å.). Et større Storbritannien, 1868. I Civilisationernes verdenshistorie (s. 206). Systime.

Kipling, R. (2016). Hvid mands byrde (1899). I Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk ekspansion (s. 136). Gyldendal.

Wilsons fred. (1918). De officielle Noter vekslet mellem Tyskland‑Østrig‑Ungarn og Præsident Wilson ved Fredsdrøftelserne Oktober 1918, samt de i Disse Noter omhandlende Taler (s. 7–12). V. Pios Boghandel.

Holt, P. (1972). Tysklands afståelser i areal og indbyggertal. I Tekster og tal til verdenshistorien 1900–1938 (H. M. Holt, Red., s. 91). Gads Forlag.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrika - med fokus på Congo

Afrika – med fokus på Congo

Emner: Fristaten, afkolonisering, nationsopbygning, formidling og remediering af historiefaglige problemstillinger skriftligt

Faglige mål
Eleverne skal kunne: ̶
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
-  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger skriftligt

Kernestof
Kernestoffet er:
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Litteraturliste
Munk, M. H. (2016). Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide (s. 69–80; 186–193). Systime.
Kapitel 4: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=153
Kapitel 8: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=187

Hochschild, A. (2001). Kong Leopolds arv (J. K. Kistorp, Overs.) (s. 311–312). Lindhardt og Ringhof.

Jenssen-Tusch, H. (1902–1905). Skandinaver i Congo – svenske, norske og danske Mænds og Kvinders virksomhed i Den Uafhængige Congostat (s. 668). Gyldendal.
Kilde: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=210#c384

Sørensen, G. (2000). Statens rolle. I S. Dyssegaard (Red.), UM-tema – Voldelige konflikter i udviklingslandene (s. 123–124). Udenrigsministeriet.
Kilde: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=226#c539

Kjær, J. (2013, januar). Interview med 18-årige Joseph fra Kenya, hvor han prioriterer blandt FN’s menneskerettigheder. I Better World.dk: Joseph vil læse videre. U.Web / Danida.
Kilde: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=228



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp: Revolutioner og Folkedrab

Ideologiernes kamp: Revolutioner i Europa og Folkedrab

Emner: Den russiske revolution og stalinisme, fascismen i Italien, Hitlers vej til magten, folkedrab (Holocaust, Holodomor og Israel Palæstina konflikten)

Kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Hovedlinjer i Europas historie
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Litteratur:
• Bryld, C.-J. (2017). Verden efter 1914. Systime. (s. 59–75, 81–99, 104–108).
• Iversen, K. (2022). Derfor historie. Columbus. (s. 208–219).
• Berlau, S., et al. (2023). Vejen til folkedrab. Columbus. Kap. 1, kap. 2, kap. 5, kap. 7, kap. 8, kap. 9 og 10. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
• Kloch, K. (2025, 20. november). Franco forfører TikTok-generationen. Weekendavisen.
• Damsgård, P., & Kallestrup, C. (2025, 20. juni). Internationale forskere vurderer, at Israel begår folkedrab. DR.dk.
• DR2. (2007). Hitlers holocaust (4): Mordfabrikken Auschwitz [Dokumentar]. DR2.
• DR. (2025). Mr. Nobody mod Putin [Dokumentar]. DR.



Kilder til den russiske revolution og stalinisme
• Plastov, A. (1937). Den kommunistiske utopi [Maleri].
• “Holodomor materiale: Sultkatastrofen”. (1932). [Fotografi; historisk kilde].
• Belov, F. (1955). A Soviet collective farm: A history. New York.
• “Russernes holdning til Stalin og stalintiden”. (2025). I N. Bjernø, Ruslands historie. Columbus.
• ”Lenins aprilteser, 1917”. (1986). I E. B. Nielsen, Den russiske revolution 1917 (s. 33). Munksgaard.
• “An account of collectivization”. (1955). I F. Belov, The history of a Soviet collective farm. New York.
• ”Ordre om masseundertrykkelse”, 1937. (1999). I J. A. Getty & O. V. Naumov, The road to terror (s. 473–474). Yale University Press.

Kilder til Hitlers veje til magten og Holocaust
• Hitler, A. (1966). Mein Kampf (Bind 1). Jørgen Paludans Forlag. (Oprindeligt udgivet 1925).
• Riefenstahl, L. (1935). Triumph des Willens [Film]. (4:20–9:07).
• ”Vidner fra Holocaust”. (2014). J. Lothe. Kristeligt Dagblads Forlag.
• ”Af NSDAPs program 1920”. (2017). I C.-J. Bryld, Verden efter 1914 (s. 94). Systime.
• ”Uddrag af Wannseeprotokollen, januar 1942”. (2023). I S. Berlau et al., Vejen til folkedrab. Columbus.
• “Ingen tog sig af vore råb”. (1944/2023). I S. Berlau et al., Vejen til folkedrab. Columbus.
• Frygtens døgn. (1938/2023). I S. Berlau et al., Vejen til folkedrab. Columbus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp: Kold krig og Velfærdsstaten

Ideologiernes kamp: Kold krig og Velfærdsstaten

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling   
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Litteraturliste
• Bryld, C. J. (2007). Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime. (s. 149–175, 274–290)
• DR2. (2007). Jerntæppet 1945–47 [Dokumentarfilm]. 45 min.
• DR2. (2006). DDR – Livet bag muren (4): Et parti uden et folk [Dokumentarfilm]. 52 min.
• Andersen, L. (2008). Fra fattighjælp til velfærdsstat. I Fra verdenskrig til velfærd (s. 48–62). Gyldendal.
• Jensen, J. (2024). Veje til velfærdsstaten. Columbus. (s. 151–153)

Kilder
• Berentzen, H., & Hansen, V. F. (1980). Præsident Roosevelts tale til Kongressen, 6. januar 1945. I Den kolde krigs oprindelse (s. 2). GMT.
• Bay, S. A. (1971). Winston Churchills “Jerntæppe tale”, 5. marts 1946. I Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945–1955 (s. 54). Gyldendal.
• Haue, H. (1997). Trumandoktrinen erklæres, 12. marts 1947. I Kilder til Den Nye Verden (s. 18–21). Systime.
• Den økonomiske vækst i Østeuropa efter 2. verdenskrig. (1994). I Verden i konflikt og forandring (s. 152). Munksgaard.
• Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz. (2011). I K. O. von Barner, Den kolde krig (s. 159–160). Systime.
• Socialdemokratiet. (1961). Socialdemokratiets principprogram: Vejen frem.
• Andersen, L. (2008). Poul Møller: “Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956). I Oplysningstid til Europæisk integration (s. 66–67). Gyldendal.
• Sørensen, V. (1959). Velfærdsstat og personlighed. I Digtere og dæmoner. Gyldendal.
• Velfærdskommissionen. (2005, 8. december). Fremtidens velfærd – vores valg. Politiken.
• Larsen, H. S., m.fl. (2012, 20. august). Socialdemokraterne er bedst for Danmark. Politiken.
• Omar, T. (2016, 16. oktober). Jagten på vækst forvrænger vores opfattelse af det gode liv. Politiken. (Interview med Hartmut Rosa)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Kronologiforløb

I dette forløb arbejder eleverne med at skabe et kronologisk overblik over det samlede treårige historiske stof. Eleverne træner at datere begivenheder og placere dem kronologisk, herunder at vurdere, hvornår begivenheder fandt sted, og i hvilken rækkefølge de indgår i historiske udviklingslinjer. Tidslinjer anvendes som et centralt redskab i dette arbejde.

Derudover arbejder eleverne med at opdele historiske forløb i perioder med fokus på periodiseringsprincipper samt begreberne brud og kontinuitet. Forløbet inddrager også kontrafaktiske perspektiver, hvor eleverne undersøger, hvordan udviklingen kunne have set ud, hvis centrale forhold, valg eller begivenheder havde udfoldet sig anderledes.

Desuden arbejdes der med erindringshistorie og historiebrug med fokus på, hvordan fortiden anvendes og fortolkes i forskellige sammenhænge. Endelig opsummeres centrale elementer af historieteori, og eleverne træner kildekritisk metode.

Litteratur
• Bryld, C.-J. (2017). Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime. (s. 19–23, 123–126, 241–243)
• Folkersen, H. (2021). Kirke og religion. I Industrialiseringen – da verden blev moderne (s. 83–85, 179–185). Systime.
• Iversen, K. (2022). Derfor historie. Columbus. (s. 16–21, 30–34)
• Iversen, K., & Pedersen, U. N. (2014). Erindringshistorie – en teoretisk ramme. I Danmarks historie – mellem erindring og glemsel (s. 10–15). Columbus.
• Thomsen, K. (2018). Historiebrug. I Historiefaglig arbejdsbog (s. 186–189). Systime.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer