Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Stenmann Kiirdal, Jonas Søderberg Bjerg, Martin Jørgensen
Hold 2023 HI/t (1t DA/HI opgave, 1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Erindringen af Vikingerne
Titel 2 Dansk Vestindien
Titel 3 Antikkens demokrati - ide og debat
Titel 4 Tro og overtro i Middelalderen
Titel 5 Den nazistiske imperiedrøm
Titel 6 Epidemihistorie
Titel 7 Ideologiernes kamp i Mellemkrigstiden og folkedrab
Titel 8 Første Verdenskrig - Årsager og ansvar
Titel 9 Den Kolde Krig - Brud og kontinuitet
Titel 10 Kina – Riget i midten?
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Erindringen af Vikingerne

Forløbet indledes med en introduktion af historiefaget, herunder forskellen på faget fra folkeskolen til gymnasiet.
Selve forløbet har fokus på erindringshistorie, så forløbets problemstillinger drejer sig hovedsageligt om hvordan vikingerne har været brugt (og med hvilken formål) igennem tiden.

Sideløbende med vikingeforløbet, har vi læst kapitel 1 i ”Derfor Historie” for at få fundamentet for faget på plads samt en introduktion af kildekritikken.

Problemstillinger:
- Hvordan erindres vikingerne?
- Hvor fagligt funderet er erindringen af vikingerne?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

Pensum: X sider
se "indhold"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien

Forløbet fokuserer på at analysere mekanismerne bag Danmarks ejerskab, drift og salg af Jomfruøerne (1672-1917), ved at kredse om to logikker: Økonomi og menneskesyn.

Diskussionen og vurdering er mere nutidig, da vi forsøger at diskutere den historiske arv.  Klassen har været i København for at se erindringen af historien om Dansk Vestindien. Her diskuteres det om Danmark i dag tager nok ansvar.

Forløbet er klassens emne til DHO’en.

Problemstillinger:
- Hvad kan forklare Danmarks ejerskab, drift og salg af Dansk Vestindien?
- Hvordan foregik overfarten ved Mellempassagen?
- Skal DK i dag tage mere ansvar for det tidligere ejerskab af Jomfruøerne (herunder undskylde)?
- Hvordan erindres Dansk Vestindien i dag?

Pensum: X sider
se "indhold"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens demokrati - ide og debat

Forløbet har fokus på antikkens demokrati.
Det antikke demokrati som idé og styreform belyses og samtidens debat herom undersøges. Desuden diskuteres fordele og ulemper ved det antikke demokrati og dette sammenlignes med det aktuelle repræsentative demokrati i dag. Den antikke demokratidebat sammenholdes ligeledes med den nutidige styreformsdebat.
Eleverne skal i forløbet reflektere over hvordan historiefaget kan bruges til at sammenligne institutioner og styreformer over tid. Det er en måde at gøre antikken som emne nutidig og relevant for eleverne. Hvad kan vi lære af det antikke demokrati og den antikke demokratidebat?

Forløbets overskrifter:
- Hellas - Bystaten
- Athens demokrati
- Spartas oligarki
- Samarbejde og konflikt - konflikt mellem Athen og Sparta.
- Forsvar for demokratiet – Perikles om demokratiet
- Demokratiets modargumenter - Sokrates om demokratiet
- Sammenligning af det antikke og moderne demokrati

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden før 500 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie. I forløbet indgå materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Den nazistiske imperiedrøm

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Ideologiernes kamp i Mellemkrigstiden og folkedrab

Dette forløb havde følgende problemstillinger:

1- hvorfor kom nazisterne til magten i Tyskland? Var det strukturelle eller ideologiske årsager?
strukturelle årsager: krisen i starten af 30'erne polariserer det politiske spektrum yderligere - både venstre- og højrefløjen er anti-demokratiske, og manglende evne til at gøre noget ved krisen gør foragten for demokratiet endnu større.
Hitler får støtte fra velhavende konservative støtter og hans løfte om oprejsning for 1. verdenskrig tiltaler hæren.  
individuelle årsager: Hitlers karisma tiltrækker folk.

2. hvad var nationalsocialismens politiske program - hvilke grupper tiltalte programmet?
  programmet tiltaler både venstrefløjen: løfte om fattigforsorg, pension, kontrol over virksomheder
  og højrefløjen: lover orden, stabilitet, en stærk mand, sikring af hierarkiet (tiltaler middelklassen).
  Kilder: 25-punktsprogrammet og propagandaplakater.

3. Hvorfor overlevede demokratiet i Danmark 30'ernes krise?
- økonomiske modforholdsregler til depressionen i 30'erne - i Danmark og Skandinavien virkede de, i Tyskland og det meste af det øvrige Europa virkede de ikke --> polarisering af samfundet --> demokratiet styrtes.

IDEOLOGIERNES KAMP: HVORDAN FORHOLDER IDEOLOGIEN SIG TIL MODERNITETEN?

Kommunismen i forhold til moderniteten: ønsker at skabe et nyt og bedre samfund, men underkender fuldstændig individets politiske rettigheder.
Det liberale demokrati i forhold til moderniteten: ønsker at skabe et nyt og bedre samfund, menneskerettigheder sikrer individet mod overgreb fra samfundet, demokrati sikrer medbestemmelse.
Nazismen: afviser moderniteten: føreren bestemmer, ingen plads til individets selvbestemmelse, demokrati afskaffet, lighed blandt mennesker afvises. Omfavner dog moderne teknologi og produktionsmetoder - selvmodsigende.  idealsamfund: det traditionelle samfund: livet på landet, faste kønsroller, hierarki, fysisk arbejde, alle er ens = dvs de anderledes er fjernet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Den Kolde Krig - Brud og kontinuitet

I forløbet arbejdes med følgende emner:

• Den kolde krigs begyndelse – årsager til den kolde krig
• Den kolde krig bliver global
• Sovjetunionen
• Den kolde krigs afslutning
• Ny kold krig?

Som det fremgår af emnerne vil Vietnamkrigen være den centrale case i arbejdet med Den Kolde Krig.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie. I forløbet indgå materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina – Riget i midten?

Kina – Riget i midten?
Hovedfokus i dette forløb er udviklingen i Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i landets historie i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i førstehalvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Derefter arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.

Forløbets fokus:

1. Kejsertiden
- Imperialisme og kejserdømmets krise

2. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

3. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

4. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

5. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

6. Kina i dag
- Globalisering og økonomisk vækst i Kina
- Kina som stormagt

7. Prøveeksamen

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En rødgardists beretning 23-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Kronologiforløb
Stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
I kronologiforløbet vil der blive fokuseret på hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag samt historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i kronologiforløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen t
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer