Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karsten Johanning
Hold 2023 HI/y (1y DA/HI opgave, 1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pesten – mellem middelalder og renæssance
Titel 2 DHO – Besættelsestiden og erindringen om den
Titel 3 Kina – Riget i midten?
Titel 4 USA – samlet og splittet
Titel 5 Dansk kolonihistorie – slavehandel og slaveri
Titel 6 Romerriget som førmoderne imperium
Titel 7 Imperialisme og 1. Verdenskrig
Titel 8 Nazisme og Holocaust
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kronologiforløb: Magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pesten – mellem middelalder og renæssance

Pesten – mellem middelalder og renæssance samt historieintro

Forløbet undersøger overgangen fra middelalder til renæssance – med 1300-tallets pestpandemi som en central begivenhed. Fokus er på både at diskutere udviklingen i menneskets indre og ydre verden i de to perioder samt på de årsagsforklaringer, der knytter sig hertil; altså dels menneskets syn på sig selv, omverden og religion, dels de indlejrede samfunds- og miljømæssige strukturer. Aktør/struktur-diskussionen er derfor vigtig. I lyset af coronapandemien er forløbets fokus valgt for at fremme samtidsrelevans, historisk indlevelse og komparativ tænkning.

Forløbet tjener herudover som generel introduktion til historie i gymnasiet.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Omfang ca. 52 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO – Besættelsestiden og erindringen om den

Fællesfagligt emne: Besættelsestiden og erindringen om den

Deltagende fag: Dansk og historie

Forløbets formål:

Understøtte elevernes bevidsthed om danskernes syn på besættelsestiden dengang og nu.

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Dansk: ...

Historie: Kildekritik og erindringshistorie, med brug af Iversen og Pedersens "erindringsfeltmodel". Historie har således haft et dobbelt fokus: Dels på selve besættelsestiden, dels på eftertidens fortællinger om den – og hele tiden med inddragelse af relevante kontekster.
Faglige mål:
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:
Introduktion til begreber som empiri, teori og metode
Humanioras særkende
Flerfaglighed

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
Problemformulering, problemløsning, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.

Produktform:
Akademisk opgave med forsvar

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kina – Riget i midten?

Forløbet behandler Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i første halvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Massakren ved Den Himmelske Freds Plads anskues i lyset af, at politiske reformer ikke fulgte med de økonomiske. Endelig arbejdes med Kina i dag, og det diskuteres, bl.a. ved hjælp af fænomenet 'panda-diplomati', om Kina igen er ved at blive ”Riget i midten”.

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne, s. 69-98, 109-128.
• DR-explainer om OL i Kina i 2022 og den tilhørende panda-maskot https://www.dr.dk/sporten/vinter-ol/astronaut-panda-og-russisk-bamsebjoern-hvad-proever-ol-maskotter-fortaelle-os#!/
• Podcast: "Bakspejl", DR.DK: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads, del 1 (det hele) og 2 (uddrag)
• Tematiske propagandaplakat-søgninger på chineseposters.net
• Fransk vittighedstegning: “En Chine. Le gâteau des Rois et... des Empereurs”
(1898)
• Deng Xiaoping-citat, 1982 (Bryld, Verden efter 1914, s. 312)
• Lille video om pandadiplomati: "Er pandaerne brikker i et storpolitisk spil?" (dr.dk) https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-er-pandaerne-brikker-i-et-storpolitisk-spil#!/
• Markedsfokus, august 2024: Sammenligning af nøgletal for dansk og kinesisk økonomi

Anslået omfang: 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA – samlet og splittet

Forløbet kredser om det faktum, at USA gennem hele sin historie både har været samlet og dybt splittet. Det er derfor ikke noget nyt, når landet – aktualiseret af årets præsidentvalg – ofte omtales som fx ’polariseret’. Alligevel er det relevant at stille spørgsmålet, hvordan nutidens opsplitning inden for fx politik, identitet, virkelighedsopfattelse og historiefortælling påvirker USA’s sammenhængskraft. Forløbet fokuserer på tiden fra borgerrettighedsbevægelsen og frem, men der vil løbende blive trukket linjer til relevante begivenheder, personer og begreber fra tidligere amerikansk historie.

Der er flg. overordnede temaer og problemstillinger:
- Hvad er amerikansk identitet, og hvem/hvad har formet den?
- Hvad er den amerikanske drøm, og hvordan har den udviklet sig?
- Hvilken betydning har slaveriet haft for borgerrettighedsbevægelsen, og hvorfor fylder race- og identitetsspørgsmål så meget i det amerikanske samfund i dag – som vi fx ser i Black Lives Matter?
- Hvordan kommer kampen om historien og virkeligheden i amerikansk politik i dag til udtryk (fx konservatisme overfor woke), og hvilke konsekvenser har det haft/vil det mon have?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
- "USA’s historie" (am. tv-dokumentarserie, DR2, 2011/CFU, uddrag). Fra afsnit 1: Immigration fra Europa og etablering i USA. Fra afsnit 3: Pionererne. Fra afsnit 4, Optakt til borgerkrigen.
- Tidslinje til forløbet (KJO)
- Niels Bjerre-Poulsen: USA: Historie og identitet, 3. udg. 2023, s. 12-18, 26-33, 91-103.
- Hansen og Sindberg: USA: Historie, samfund, religion, 2024-udg. (online på Systime), div. sider fra kap. 1, 3 og 4.
- Dokumentar: "Trumps USA", 14.11.2024, (DR.DK, uddrag) – om nutidens kulturkamp
- "Project 2025", (video på Videnskab.dk) – om amerikansk konservatisme og dens udvikling hen imod trumpisme
-  ”Capitol-angrebet indefra” (Britisk dokumentar, DR2 2021/CFU, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk kolonihistorie – slavehandel og slaveri

Forløbets hovedvægt er på tiden mellem 1672 og 1900 og tager udgangspunkt i Danmarks historie. I forløbet tilegner eleverne sig historisk viden om Danmark som kolonimagt og slavehandlernation – med særlig fokus på Dansk Vestindien. Det er et emne, der de sidste 5-10 år har fyldt gradvist mere og mere herhjemme i både historieskrivningen og den offentlige debat. Derfor er forløbets formål bl.a. at stimulere elevernes interesse for og evne til at stille spørgsmål til et centralt emne i Danmarks historie, for bedre at forstå kolonitidens betydning for den verden, de selv lever i. Eleverne arbejder i forløbet med forskelligartet historisk materiale, fx talmateriale, officielle dokumenter, beretninger, skønlitteratur og ikke-skriftligt materiale bl.a. i form af bygningslevn fra Danmarks kolonitid i København. Alt sammen for at videreudvikle elevernes kildekritiske evner. Hertil hører også arbejdet med forskellige former for historieformidling samt eftertidens historiebrug.

Kernestofområder jf. læreplan:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål jf. læreplan:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
• Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: "Dansk Vestindien", Frydenlund 2017, s. 21-34, 52-53, 60-63, 69-70, 81-107, 111, 117-128
• Uddrag af tv-dokumentar: "Historien om Danmark", (episode 7, DR 2017)

Øvrigt indhold:
Byvandring i København med fokus på Danmarks koloniale fortid.
Netartikel: https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/monument-danmarks-mest-skamfulde-kapitel-far-plads-i-kobenhavn
Interview med Virgin Islanders idag: http://den-vestindiske-arv.dk/outro/vestindiske-stemmer/

Podcast: Bag om København: Slavehandlernationen Danmark af Berit Freyheit (Københavns Biblioteker)
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://podcasts.apple.com/dk/podcast/slaveskibet-fredensborg-slavenationen-danmark/id1073562520%3Fi%3D1000408749228%26l%3Dda&ved=2ahUKEwiQi7_y3KyKAxXbYPEDHTMWFt8QFnoECBcQAQ&usg=AOvVaw23ZmYSv1wXHQ_YhiC92YTX

Anslået omfang: 68 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget som førmoderne imperium

Forløbet tager udgangspunkt i et globalhistorisk syn på Rom som et førmoderne imperium som så mange andre. Imperier er interessante af mange grunde. Dels fordi de igennem verdenshistorien har været den dominerende statsform, dels fordi en nuanceret forståelse af den imperiale form ikke ligger lige for i vores vestlige, demokratiske nationalstater. Imidlertid nødvendiggør de utallige imperiale spor i nutiden (det være sig dansk stillingtagen til sin koloniale fortid, eller russisk, tyrkisk og amerikansk magtpolitik) en bevidsthed omkring sagen. Med udgangspunkt i Roms imperiale historie, udvalgt imperieteori (Machiavelli og Doyle) samt globalhistoriske imperiekendetegn trækkes paralleller til andre imperier og autoritære stater. Fokus er på at forstå førmoderne imperier ud fra deres egne hierarkiske og universalistiske principper. Anskuet på den måde er Rom ikke kun et centralt referencepunkt i vestlig historiebevidsthed, men har også østlig betydning. Derfor er historiebrug et vigtigt aspekt. I forløbets kontekst er der flg. nøglebegreber/-kendetegn:

• Eurasien: En bredere fortolkningsramme end den nationale/europæiske
• Hierarki: Ulighed og uensartethed som førmoderne forudsætninger
• Hegemoni: Overherredømme, som kræver anerkendelse. Blød magt skal kunne bakkes op af hård magt. Selvforståelse som universelt imperium
• Herredømmestrategier: Machiavellis tre muligheder. Men erobring ikke det samme som konsolidering. Derfor oftest behov for lokal støtte
• Imperial integration: Kulturel tolerance ved anerkendelse af hegemoni
• Førmoderne imperier som stabile og militært stærke, men grundlæggende svage: Hverken bureaukrati, centralisering, standardisering, logistik eller teknologi i moderne forstand. Også derfor behov for lokal støtte
• Kosmopolitisk kultur / civilisation: Grænseoverskridende fællesskab især for eliten
• Magtens intertekstualitet (et begreb, som sammen med historiebrug kan åbne for magtens måder at kommunikere på vha. historiske referencer)


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i [Danmarks], Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet har hovedvægt på tiden før ca. 500 e.Kr., og der er læst materiale på engelsk (siderne fra Woolf 2012 og Ali 2004).

Grundbog:
Peter Fibiger Bang et al.: ”Imperier fra Oldtid til Nutid” (Columbus 2017), s. 14-18, 21-26, 37-59, 61-62.

Øvrigt materiale:
• Greg Woolf: "Rome – An Empire's Story" (2012), s. 180-183. –Om hofkultur.
• Uddrag af Kāmasūtra, fra Daud Ali: "Courtly Culture and Political Life in Early Medieval India" (2004), s. 76-77.
• Div. materiale til historiebrugsanalyser
• Som repetitionsmateriale: Podcast-interview med Peter Fibiger Bang (24 spørgsmål til professor: Er imperier altid et onde?): https://www.weekendavisen.dk/2021-4/24spoergsmaal/er-imperier-altid-et-onde

Omfang: ca. 49 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og 1. Verdenskrig

Forløbet har haft et tredelt fokus på 1. Verdenskrig: Dels at se den i lyset af den vestlige imperialisme i årtierne op til, dels som den første moderne krig mht. årsager, forløb og konsekvenser samt endelig, hvordan eftertiden har brugt og erindret krigen. Aktør/struktur-diskussionen har været gennemgående. Filmen "They Shall Not Grow Old" har som afslutning været udgangspunktet for en samlende diskussion af alle fokuspunkterne.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: Krigens historie, s. 15-16 og 77-115. Undervisningen har trukket på kildematerialet i de læste sider.
- Bryld: Verden efter 1914, s. 9-25, 45-51 og 54-55.
- Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm – 1:5 - Skuddet i Sarajevo (podcast, DR.DK)
- Og det kalder man at være civiliseret. Hans Lorentzens dagbog fra 1. Verdenskrig. Odense 1998, s. 137-141.
- Film: They Shall Not Grow Old (instr. Peter Jackson, 2018)
- Artikler om 1. Verdenskrigs konsekvenser: 1) Sven Thorgaard: "Kanonerne i august 1914: Her blev grunden lagt til Anden Verdenskrig" (Kristeligt Dagblad 8.1. 2014); 2) Henrik Jensen: "Urkatastrofen, der ændrede verden" (Jyllands-Posten, 24.9. 2014).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og Holocaust

Ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på nazisme og Holocaust.
Forløbets hovedpunkter:
• Krisen i 30’erne
• Nazisme
• Hitlers vej til magten
• Folkedrab
• Antisemitisme
• Holocaust
• Hvordan bearbejder et samfund folkedrab?
• Perspektivering til andre folkedrab: Cambodia og Gaza (ift. eksperters vurderinger)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas historie.

Supplerende materiale:
• Film: "The Wave", USA 1981.
• Iversen og Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", s. 81-83: https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
• Explainer om livet i Gaza under krigen (nov. '23) https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvordan-er-livet-i-gaza_418389
• Internationale eksperters vurdering af folkedrabsspørgsmålet i Gaza:
   • Artikel fra dr.dk (20. juni 2025) https://www.dr.dk/nyheder/udland/internationale-forskere-vurderer-israel-begaar-folkedrab
   • Interview med Jakob Holtermann (Deadline, DR2, 17. september 2025)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

I forløbet arbejdes med følgende emner:

• Den kolde krigs begyndelse – årsager til den kolde krig?
• Den kolde krig bliver global
• Første Indokinakrig
• USA i Vietnam
• Afslutningen af Vietnamkrigen
• Årsagen til den kolde krig – set med historikerbriller

Som det fremgår af emnerne, er Vietnamkrigen en central case i arbejdet med den kolde krig.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Øvrige krav:
Forløbets hovedvægt er på tiden efter 1900 og forløbet tager udgangspunkt i Europas og verdens historie.

Omfang: Ca. 89 sider.

Materialer:

• Bryld, Carl-Johan: VERDEN EFTER 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime; sider: 149-161, 165-174.
• Johan Bender og Hans Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, side 11-15 + 21-22
• Fra Økonomi og politik: Marshallplanen 1947-87 60. årgang 1987 nr. 4: Leon Dalgas Jensen, Nogle tal om marshallplanen og hjælpen til Danmark
• Vietnamkrigen, afsnit 1 (uddrag) og 9 (am. dokumentarserie fra 2018 af Geoffrey C. Ward, Ken Burns og Lynn Novick)
• Peter Frederiksen: VIETNAM - FRA DRAGE TIL TIGER, Systime (2. udg., 2000); sider: 7-15, 20-26, 33-34, 36-37, 41-45, 50, 53-56, 60-61, 71-75, 82-84, 86.
• Billeder, der ændrede verden – Cubakrisen (kort dokumentar, DR)
• Billeder, der ændrede verden – Saigon (kort dokumentar, DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb: Magt

Herskere og deres magt fra antikken til nutiden.

Dette kronologiforløb sammenknytter og uddyber undervisningsforløbenes perspektiver på herskere, deres magt og de kontekster, de er indlejret i. Det er forløbets grundlæggende præmisser, 1) at magt har gjort sig gældende i alle menneskelige samfund gennem tiden, og 2) at de vestlige demokratier i disse år i stigende grad oplever at blive konfronteret med mere autoritære magtformer, som de selv delvist har aflært. Centrale spørgsmål i forløbet er:
• Hvad er grundlaget for magten, og hvordan kommer den til udtryk?
• Hvilken betydning spiller magtreferencer for herskeres selvforståelse, handlinger og efterliv?
• Hvordan er det relevant at tale om brud og kontinuitet mellem den førmoderne og moderne verden?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer