Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Nilsson
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske skillelinjer
Titel 2 FFF: Intro til studieretningen
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund, del 1
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund, del 2
Titel 5 Internationale relationer
Titel 6 FFF: SRO om det amerikanske præsidentvalg
Titel 7 Danmarks rolle i det internationale samfund
Titel 8 Køn og ligstilling
Titel 9 Økonomiske udfordringer
Titel 10 Globaliseringens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske skillelinjer

I dette første forløb i deres studieretningsklasser fokuserede vi på politiske skillelinjer og de danske politiske partiers placering på disse. Efter en fokuseret gennemgang af de tre hovedideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) fordybede eleverne sig gruppevis i underideologierne og lavede præsentationer for klassen med disse. Desuden så vi på den politiske styringskæde samt begreber inden for parti- og vælgeradfærd.
Efterfølgende så vi på begreber inden for magt, demokrati og medborgerskab.

Faglige mål:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

Politikbegreber fra grundforløbet: klimapolitik, valgsystemer, den parlamentariske styringskæde, klimapolitik.

Start på 1b: politiske ideologier, partier, fordelings- og værdipolitiske akser.

Tre politiske skillelinjer: den fordelingspolitiske, Lipset & Rokkan, Bartolino & Mair
Værdipolitik
Den magtpolitiske akse.

Ideologier og politik:
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Ideologiernes progressive, legitimerende og regressive funktioner. Betydningen af stat, marked og civilsamfund.

Social- og neoliberalisme, social- og neokonservatisme, kommunisme og socialdemokratisme, populisme. Nazisme/ Fascisme, økologisme

Ideologiernes rolle i den politiske debat.
Modeller for partiadfærd: Molins model,
Downs’ model, Strøms model.
Partityper: Elitepartiet, klasseparti, catch all-partiet, markedspartiet, kartelpartiet.
Vælgertyper: class voter, kernevælger, marginalvælger, issue-voter
Faktorer med indflydelse på vælgeradfærden: Michigan-modellen, rational choice, egoistisk nyttemaksimering,
Nærheds- og retningsmodellen, vælgervolatilitet
Den parlamentariske styringskæde, delegering af magt og ansvar.
Valgmetoder: flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg, spærregrænse
Folketingets rolle, lovbehandling og beslutningsprocesser, parlamentarisk kontrol
Regeringens rolle, magtens tredeling: lovgivende, udøvende og dømmende magt
Embedsmændenes rolle, implementering af lovgivning og rådgivning af ministre.

Magt og demokrati:
Magtbegreber: magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt.
Til at undersøge magt: positionsmetoden, beslutningsmetoden og reputationsmetoden.
Magtopfattelser: pluralistisk, korporatistisk, elitistisk, demokratisk og marxistisk.
Repræsentativt og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
Civile, politiske og sociale rettigheder.
Statsborgerskab og medborgerskab.
Turners to dimensioner for udvikling af rettigheder og medborgerskab: stat-civilsamfund; givet-tilkæmpet.
Den (personligt eller socialt) ansvarlige medborger; den (loyale eller kritiske) demokratiske medborger; den (nationale eller globale) værdiorienterede medborger; og den økologiske medborger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FFF: Intro til studieretningen

Fællesfagligt emne: Politiske og sociale forskelle i Storbritannien

Deltagende fag: Engelsk og samfundsfag

Forløbets formål: At opnå forståelse af fattigdommen i Storbritannien, hvordan den portrætteres filmisk og hvad der gøres for at ændre på dette.

Faglige metoder anvendt i forløbet: Samfundsfag: Kvantitative og kvalitative metoder. Engelsk: Analyse og fortolkning

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: I engelsk er vi kommet en smule ind på faktuelt og normativt (dog uden at nævne selve begreberne), og det næste FF-forløb vil inddrage begreberne og deres anvendelighed endnu mere.

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform: Planche med kommentarer.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund, del 1

Sociologiforløb, der omhandler identitetsdannelse, socialisering og samfundsudvikling med udgangspunkt i sociologiske teorier.

I forløbet introduceres eleverne til en række centrale sociologiske begreber som socialisering, familie og familieformer, normer, sociale roller, kultur, sociale grupper, identitet, individualisering, anerkendelsesbehov, integrationstyper, samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne). Disse faglige begreber får eleverne mulighed for at anvende direkte på deres samtid og den ungdomsgeneration, som de selv er en del af, fordi aktuel empiri inddrages i dette forløb, og afkræver eleverne, at de kan analysere og anvende faglig viden (begreber og teorier) til at forstå og forklare unges muligheder og udfordringer i den senmoderne tid, som vi alle sammen lever i.

Derudover indgik der i forløbet en ekskursion til Kalundborg. Her undersøgte eleverne sociale forskelle i Danmark og diskuterede forskellige problematikker vedrørende udkantsdanmark. Eleverne udvalgte spørgsmål til kvantitative og kvalitative interviews og skrev en opgave på baggrund af disse, der udbyggede forståelsen af disse metoders styrker og svagheder.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.

Kernestof:
Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft
Bourdieu: Økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital.
Livsstile, minervamodellen
Regionale forskelle i Danmark, sociale klasser
Kvantitative og kvalitative metoder
Livsformer
Husstands- og familiestrukturer. Den jordbundne familie, industrisamfundets kernefamilie og den symmetriske kernefamilie.
Livsstile, Minervamodellen, Bourdieu
Levevilkår, absolut og relativ fattigdom
Makro- og mikrosociologi, struktur og aktør
Socialisering, normer, roller, identitet. Kulturelle mønstre: Assimilation, pluralistisk integration, segregation, marginalisering.
Dobbeltsocialisering og identitetsvalg hos etniske minoriteter: den rene identitet, bindestregs-identiteten og den kreolske identitet. Danskhed
Axel Honneth: anerkendelsesteori; den private, den retslige og den solidariske sfære.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund, del 2

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.

Kernebegreber:
Giddens og det senmoderne samfund, individualisering, refleksivitet, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, abstrakter ekspertsystemer, den tredje vejs politik.
Beck - risikosamfundet,
Goddman - Frontstage og backstage,
Bauman – flydende modernitet og knagefællesskaber
Sennett – fleksibilitet og omstillingsparathed
og Rosa – accelerationssamfundet og fremmedgørelse
Peter Bro og mediernes fire funktioner: vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund.
Gatekeeper, fake news og alternative fakta.
Medialisering og nyhedskriterier
Den politiske dagsorden, priming, framing, diskurs og spin
Mediernes demokratiske rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Internationale relationer

Dette forløb fokuserede på de centrale begreber i International Politik for at gøre eleverne i stand til at se de internationale politiske udfordringer fra forskellige vinkler (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og blive i stand til at vurderes aktørers (stater, IGOer og INGOer) rolle og styrker. Desuden blev der set på løsningsmuligheder i forhold til aktuelle konflikter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernebegreber:
Aktører i International Politik: stater, IGO’er, NGO’er, MNC’er, terrorister, medier enkeltpersoner.
Suverænitet, mellem- og overstatslige organisationer
Magt i IP, hård, blød og smart magt.

Klassisk realisme og neorealisme
Uni-, bi- og multipolaritet, kapabiliteter.
Liberalisme: interdependens, udbredelse af demokrati, internationale institutioner. Demokratisk fredstese, liberal interventionisme, samarbejde og forhandling
Konstruktivisme, Københavnerskolen, sikkerhedsliggørelse, diskurs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FFF: SRO om det amerikanske præsidentvalg

Fællesfagligt emne: Det amerikanske præsidentvalg

Deltagende fag: Engelsk og samfundsfag

Forløbets formål: At gøre eleverne bevidste om hvordan fagene kan supplere hinanden til at give en bredere og dybere forståelse for amerikansk identitet, værdier, politik og vælgeradfærd. Samfundsfag dykker ned i USAs politiske styreform, samt de politiske partier,  og stiller skarpt på demokratiets tilstand, og uligheden, i USA. For at forstå hvordan dette italesættes af præsidentkandidaterne, dykker Engelsk ned i hvordan begge kandidater anvender Toulmin, samt retoriske og sproglige virkemidler, i et forsøg på at blive valgt til USA's næste præsident. Ved at kombinere viden fra de to fag, skal eleverne kunne se sammenhængen mellem befolkningens frustrationer og kerneværdier, og kandidaternes forsøg på at bejle til dem.

Faglige metoder anvendt i forløbet: Faktuel - normativ; kvantitativ - kvalitativ.

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Samfundsfag:
Politisk styreform i USA, politiske partier
Demokrati, ulighed
Værdier, abort og immigration

Engelsk:
- Toulmin
- Figures of speech (retoriske og sproglige virkemidler)
- Faktuelt og normativt


Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform: Mundtlig prøve.

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks rolle i det internationale samfund

Dette forløb skal ses som en viderudbygning af forløbet om Internationale Relationer, hvor der med begreber fra dette i baghovedet blev fokuseret på Danmarks rolle på den internationale scene og i EU.
Vi så på Danmarks rolle og konkrete handlinger som småstat og på EU (dens dannelse, opbygning og rolle) i forhold til danske, europæiske og internationale udfordringer belyst med konkrete eksempler.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

Kernebegreber:
Udfordringer i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Neutralitetspolitikken, tilpasningspolitikken, småstatsaktivisme
Arenaer og tilhørende udenrigspolitiske mål for den danske udenrigspolitik: Norden, EU, NATO, FN.
Nyere tendenser i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU's historiske udvikling, politiske (fred) og økonomiske (handel) årsager til EFs dannelse.
Suverænitetsafgivelse, demokrati, højre- og venstrefløjsholdninger til EU.
Kriser i EU, modeller for EU's udvikling.
Integrationsteorier: føderalisme, liberal intergovernmentalisme og neo-funktionalisme (spill-over)
Mellemstatslig og overstatslig integration, formel og reel suverænitet.
EU som politisk system: Kommissionen, Ministerrådet, Parlamentet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen.
Fremtidsscenarier for EU.

Vi slutter forløbet af med et klimarollespil om hvilke lande, der skal trække det grønne læs i forbindelse med klimaudfordringerne. Her lærer eleverne om interessevaretagelse og kunsten at lave et bæredygtigt kompromis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn og ligstilling

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
Ligestilling og det kønsopdelte arbejdsmarked
Sex som en magtfaktor
Forklaringer på manglende ligestilling – aktør eller struktur
Biologisk og socialt køn (køn og kønsroller), Teorier om patriarkatet, Diskursivt køn, Intersektionalitet, Det valgfrie køn, Mande- og maskulinitetsforskning, #Metoo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomiske udfordringer

Økonomiforløb, der skulle sætte eleverne i stand til at forstå centrale økonomiske begreber som det økonomiske målsætninger, det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker og teorier. Fokus var på den danske nationaløkonomi. Det blev afsluttet med et foredrag om heterodoks økonomi.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Kernebegreber:
Ubegrænsede behov og knappe ressourcer.
Maslows behovspyramide. Mikro- og makrokonomi, cost-benefit analyse.
Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Positiv og normativ økonomi.
Det økonomiske kredsløb
Forsyningsbalancen, åbne og lukkede økonomier
BNP
Den universelle, residuale og selektive velfærdsmodel
Progressiv, regressiv og proportional skat.
Demografisk forsørgerbyrde og forventningspres, privatisering.
Velfærdsturisme, social dumping, den danske arbejdsmarkedsmodel, konkurrencestaten.
Flexicurity, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens.
Udbud og efterspørgsel
Markedsprisen, priselasticitet, deleøkonomi
Økonomiske mål: vækst, (BNP, reel og nominel), bæredygtighed, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance og balance på statens budget, omfordeling, ulighed, Gini
Finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv
Multiplikatoreffekten.
Pengepolitik, ekspansiv og kontraktiv
Valutapolitik, indkomstpolitik
Strukturpolitik: arbejdsmarkedspolitik (opkvalificerings- og stramningsstrategier), erhvervspolitik, skattepolitik, Laffer-kurven
Økonomisk handlefrihed ift. EU, Prismæssig, strukturel og institutionel konkurrenceevne
Den ny-klassiske skole (Lucas), ny-og post-keynesianisme (Stiglitz),
Keynesianisme vs. monetarisme
Økologisk økonomi (Raworth)
Heterodoks økonomi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Globaliseringens udfordringer

Forløbet her var det sidste forløb i en studieretningsklasse med samfundsfag A i studieretningen. Formålet var dels at erhverve viden om globaliseringens udfordringer for Danmark, Europa og Verden, dels at få bundet en sløjfe omkring de tidligere forløb.
Forløbet er bygget op fra de fire kapitler i Økonomibogen:
• Frihandel (forklaringer på udviklingen i verdenshandlen og hvorfor lande handler med hinanden)
• Protektionisme (forklaringer på at lande beskytter egen produktion med bl.a. told og støtteordninger)
• Økonomisk integration (forklaringer på hvorfor det kan være gavnligt at integrere sig økonomisk med andre lande, der ligner en selv) - i denne del beskæftiger eleverne sig med forskellige handelsblokke, men der er især fokus på EU og de udfordringer bl.a. det indre marked møder.
• Globaliseringens vindere og tabere hvor der først er fokus på hvad begrebet økonomisk globalisering dækker over, dernæst et kig på globaliseringens vindere og tabere. Som afslutning diskuteres mulige løsningsforslag på de problemer globaliseringen fører med sig i især lavindkomstlandene.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Kernebegreber:
Verdenshandel
Teorier om handel: Frihandel og protektionisme
Handelshindringer
Økonomisk integration, Rodriks globaliseringstrilemma
Politisk union
Globalisering: økonomisk, politisk og kulturel
Globaliseringens tabere og vindere
Udviklingsteorier: liberalistiske og marxistiske Udviklingsstrategier: importsubstitution og eksportorientering. FN’s udviklingsmål. Direkte udenlandske investeringer.
Dansk udviklingsbistand
Globaliseringens konsekvenser, positive og negative sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer