Holdet 2023 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Gitte Nielsen, Jeppe Kjærgaard Kristensen, Jonas Søderberg Bjerg
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik - parti- og vælgeradfærd
Titel 2 Forløb#1 Introduktion til studieretningen
Titel 3 De sociale mediers påvirkning på unges identitet
Titel 4 Social arv, ulighed og samfundsfaglig metode
Titel 5 Demokrati og medborgerskab i Danmark
Titel 6 IP og konflikt i Mellemøsten
Titel 7 Forløb#4 SRO
Titel 8 USA og amerikansk udenrigspolitik
Titel 9 EU's udfordringer
Titel 10 Medier og politisk kommunikation
Titel 11 Makroøkonomi og arbejdsmarkedet.
Titel 12 Køn og ligestilling
Titel 13 Danmarks udenrigspolitik
Titel 14 Velfærdsstats udfordringer
Titel 15 Folketingsvalg 2026 og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik - parti- og vælgeradfærd

Forløbet indledes med en introduktion til politologi. Herefter en redegørelse af ideologierne (klassiske og forgreninger), vælgertyper og adfærdsteori (partier og vælgere).
Herefter en analyse af ideologierne i dansk politik, samt en diskussion af hvor stærke ideologierne er (ideologi vs. Partiadfærd)

Forløbet afsluttes med en kvantitativ undersøgelse af klassens egne familier hvor de skal undersøge familiemedlemmernes ideologi.

Problemstillinger:
- Hvilke ideologier kendetegner dansk politik?
- Er ideologierne stærke i dansk politik?
- Hvilke temaer er i spil i dansk politik?
- Hvorfor skifter nogle vælgere parti?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Pensum
Se indhold

Pensum: X sider
se "indhold"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Introduktion til studieretningen

Fællesfagligt emne: Sociale medier og socialisering

Deltagende fag:

Engelsk: Social Media as a general phenomenon leading to a special focus on their role in socialisation especially during the Covid pandemic. The class are working with epidemics and the plague in history as well.

Samfundsfag: Sa

Forløbets formål: Træning af fællesfagligt arbejde og indledende introduktion til videnskabsteori

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Engelsk: Tekstanalyse, særligt fokus på avisartikler herunder bias og appelformer

Samfundsfag:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: vi arbejder med begrebsparrene fra bogen Vidensmønstre, vi har fokus på to af parrene, nemlig kvalitativ-kvantitativ og kausal-intentionel-funktionel

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De sociale mediers påvirkning på unges identitet

Forløbet indledes med en introduktion af sociologi samt sociologiske kernebegreber (socialisering). Sociologen Andreas Reckwitz er i fokus – særligt med kernebegrebet: singularisering. Der har ligeledes været et fokus på Thomas Ziehe.

Dernæst undersøges de sociale medier som fænomen. Vi ser dokumentaren ”The social dilemma” (2022) og diskutere hvilke teorier der kan påvises i dokumentaren.

Forløbet afsluttes med en tværfaglig analyse (med engelsk a) af sociale medier under covid-19 krisen. Teorien om singularisering er i fokus. Herudover har eleverne foretaget en kvantitativ undersøgelse.

Problemstillinger:
- Hvilken indflydelse har sociale medier for unges identitet?
- Hvad kan forklare unges brug af sociale medier?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.


Pensum: X sider
se indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Social arv, ulighed og samfundsfaglig metode

Klassens andet sociologiforløb. Fokus er på social arv som begreb, og herefter en analyse af hvordan fænomenet afspejles i det danske samfund. Til dette har begrebet mønsterbrud været i spil. Her har eleverne analyseret dokumentaren ”Anbragt” (2008)

Pierre Bourdieu har været den centrale teori. Til at diskutere Bourdieu har Giddens teori været inddraget som modvægt. Forløbet har diskuteres social arv generelt i DK samt et fokus på social arv i uddannelse.

Forløbet afsluttes med fokus på social diffentiering i DK, ved at sammenligne forskellige kapitaler i forskellige landsdele i DK. Her har klassen været afsted på en todages-tur til Sakskøbing. Her har de skulle foretage interviews og lave kvarteranalyser i grupper.
Eleverne fik erfaring med at arbejde med komparativ analyse ved selv at indsamle og bearbejde empiri.

Problemstillinger:
- Hvordan ser den sociale ulighed ud i Danmark?
- Hvad kan forklare mønsterbrud?
- Er den sociale arv stærk i DK?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Kernstof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Komparativ metode og casestudier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og medborgerskab i Danmark

Sidste forløb i 1g. Der redegøres for demokrati-forståelser og teori, herunder direkte/indirekte demokrati, konkurrence/deltagelsesdemokrati, Robert Dahls demokratikriterier og det deliberative demokrati.

Herefter er der et fokus på medborgerskab (Marshall og Turner) og medborgerskabstyper. Eleverne undersøger medborgerskab (og modborgerskab) i Danmark som afslutning på forløbet.

Problemstillinger:
- Hvad kendetegner demokratiet?
- Hvad er medborgerskab - og modborgerskab?
- Hvilke medborgerskabstyper er synlige i Danmark i dag?
- Hvor stærk er modborgerkulturen i Danmark?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 IP og konflikt i Mellemøsten

Forløbet fokuserer på internationale konflikter med udgangspunkt i Mellemøsten og med særlig vægt på konflikten mellem Israel og Palæstina. Eleverne arbejder med centrale problemstillinger i international politik, herunder aktører, magt, sikkerhed og konflikt, samt globaliseringens betydning for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin.
Forløbet inddrager teorier i international politik – realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme og Den Engelske Skole – som analytiske redskaber til at undersøge og forklare konfliktens årsager, dynamik og mulige løsningsperspektiver. Der lægges vægt på at sammenholde forskellige teoretiske forklaringer og diskutere deres styrker og begrænsninger i forhold til en kompleks og langvarig konflikt.

Problemstillinger:

- Hvordan kan konflikten mellem Israel og Palæstina analyseres med fokus på aktører, magt og sikkerhed i det internationale system?

- I hvilken grad kan forskellige teoretiske tilgange i international politik forklare konfliktens fortsatte karakter og manglende løsning?


Faglige mål / Eleverne skal kunne

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof
International politik

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#4 SRO

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Samfundsfag:
(beskrivelse af fokus)

Engelsk:




Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA og amerikansk udenrigspolitik

Forløbet har fokus på amerikansk udenrigspolitik. Eleverne arbejder med grundlæggende begreber om udenrigspolitikkens mål og midler samt USA’s rolle i det internationale system, herunder forståelser af uni‑, bi‑ og multipolær verdensorden. Forløbet inddrager både historiske og aktuelle perspektiver på USA’s globale position og diskuterer, hvorvidt USA kan forstås som et hegemoni eller som en supermagt i relativ tilbagegang.
Forløbet afsluttes med et fordybende fokus på USA’s udenrigspolitiske strategier, hvor begreberne exceptionalisme og isolationisme samt USA’s udenrigspolitiske mål og midler – herunder the Four P’s – anvendes analytisk.

Problemstillinger (analyserende og diskuterende)

- Hvordan hænger amerikansk politisk kultur og exceptionalisme sammen med USA’s udenrigspolitiske mål og selvforståelse?

- Hvordan påvirker det amerikanske politiske system og den politiske polarisering USA’s mulighed for at føre en sammenhængende udenrigspolitik?
Her analyseres samspillet mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik.

- I hvilken grad kan USA i dag betragtes som et globalt hegemoni, og hvilke udfordringer møder USA’s internationale rolle?

Faglige mål / Eleverne skal kunne

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof
Politik

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

International politik

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU's udfordringer

Forløbet har til formål at give eleverne et kendskab til Den Europæiske Union som politisk system og som overstatsligt samarbejde. Forløbet indledes med en grundlæggende introduktion til EU’s opbygning og beslutningsprocesser med fokus på de tre centrale politiske institutioner: Europa‑Kommissionen, Europa‑Parlamentet og Ministerrådet. Eleverne arbejder her med samspillet mellem institutionerne samt forholdet mellem nationale stater og EU‑niveauet.

Herefter introduceres centrale begreber og teorier, der anvendes til at forstå og forklare EU’s udvikling og funktionsmåde. Der arbejdes med reel og formel suverænitet samt begrebet integration, herunder forskellen mellem integrationsdybde og integrationsbredde.
I forlængelse heraf inddrages fire centrale integrationsteorier: føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og Multi‑Level Governance. Teorierne anvendes som analytiske redskaber til at forklare både EU’s historiske udvikling og aktuelle udfordringer.

Forløbet retter derefter fokus mod Danmarks forhold til EU. Her analyseres Maastricht‑afstemningen i 1992 samt Edinburgh‑aftalen og de fire danske forbehold. Eleverne arbejder med forklaringer på den danske EU‑skepsis og diskuterer Danmarks position i det europæiske samarbejde.

Afslutningsvis undersøges udvalgte aktuelle udfordringer, som EU står over for i dag. Der fokuseres særligt på integrationsfordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt udviklingen af en fælles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik. I arbejdet med disse problemstillinger anvender eleverne relevante begreber, viden om EU’s institutioner og integrationsteorier til at analysere og diskutere EU’s handlemuligheder og begrænsninger.

Problemstillinger:
- Hvordan er magt fordelt mellem EU’s institutioner, og hvilke demokratiske udfordringer rejser denne magtfordeling?
- Hvordan kan EU’s udvikling forklares ved hjælp af forskellige integrationsteorier, og hvilke forklaringsstyrker og begrænsninger har teorierne?
- Hvordan kan Danmarks forhold til EU forklares, og hvilke konsekvenser har de danske forbehold for Danmarks indflydelse i EU?
- I hvilken grad udfordrer spørgsmål om integrationsfordeling og fælles sikkerhedspolitik EU’s sammenhængskraft og handleevne?

Faglige mål / Eleverne skal kunne
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof
Politik
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medier og politisk kommunikation

Forløbet har fokus på mediernes rolle i det moderne demokrati og deres betydning for politisk kommunikation og politisk meningsdannelse. Forløbet fungerer som det afsluttende forløb i 2.g.

Forløbet indledes med en analyse af det danske medielandskab, herunder forskelle mellem traditionelle massemedier og sociale medier. Eleverne arbejder med mediernes funktion i et demokratisk samfund og introduceres til centrale begreber inden for politisk kommunikation, herunder dagsordensættelse, framing og spin.


Afslutningsvis diskuteres politisk meningsdannelse med udgangspunkt i RAS‑modellen (Receive–Accept–Sample). Eleverne anvender modellen til at vurdere, i hvilken grad borgernes politiske holdninger formes af medierne, og i hvilken grad holdninger er præget af eksisterende værdier, partipolitiske tilhørsforhold og sociale baggrundsfaktorer. Forløbet lægger op til en kritisk diskussion af mediernes magt og begrænsninger i forhold til demokratiet.

Problemstillinger:
- Hvordan påvirker medierne den politiske dagsorden og den måde, politiske problemstillinger præsenteres på?
- Hvordan anvender politiske aktører medierne strategisk i deres kommunikation, og hvilke konsekvenser har det for den demokratiske debat?
- I hvilken grad former medierne borgernes politiske holdninger, og i hvilken grad bekræfter de eksisterende holdninger?
- Udgør sociale medier en styrkelse eller en svækkelse af det demokratiske system?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
Sociologi
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Makroøkonomi og arbejdsmarkedet.


Forløbet er gennemført og beskrevet af lærer Gitte Nielsen (GN):

Økonomiforløbet centrerer sig om lige dele begrebsafklaring, økonomisk teori og aktuel økonomisk empiri. Der vil således være fokus på hvad økonomi er, hvilke samfundsøkonomiske mål, der typisk er i makroøkonomien, hvilke sammenhænge og målkonflikter der kan opstå primært i en blandingsøkonomi og hvilke økonomiske politikker, der kan iværksættes for at balancere økonomien. Tillige gennemgås arbejdsmarkedet med fokus på 'Den danske model' og fleksicurity-modellen

1. Arenaer, aktører, behov og samfundsøkonomiske systemer, herunder markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi.
2. Det økonomiske kredsløb.
3. Samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst, lav ledighed, lav inflation/prisstabilitet, ligevægt på betalingsbalancen, overskud på statsfinanserne.
4. Økonomiske politikker: Finanspolitik, penge- og valutapolitik, of strukturpolitik.
5. Arbejdsmarkedet, herunder indkomstpolitik og 'Den danske model' og 'Flexicurity'.
6. Økonomisk teori: Keynesianisme, nyklassikere og monetarisme

Undervejs i forløbet besøges Nationalbanken.

Faglige mål / Eleverne skal kunne
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2c SA skr. sygeprøve 20-08-2025
Sammenligning: Skattelettelser eller velfærd? 26-09-2025
Undersøgelse & Notat. Dansk økonomi 13-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn og ligestilling

Forløbet omhandler køn og ligestilling som et centralt samfundsmæssigt emne og belyses gennem sociologi, politik og økonomi. Forløbet er opbygget progressivt, således at eleverne først arbejder med køn og ligestilling som sociale og kulturelle fænomener, dernæst som politiske problemstillinger og afslutningsvis som økonomiske og strukturelle udfordringer.

I den sociologiske del fokuseres der på køn som social eller biologisk konstruktion, herunder betydningen af socialisering, normer og strukturer for kønsroller og ulighed. I den politiske del analyseres ligestilling som politisk målsætning og konfliktområde med fokus på rettigheder, ligestillingspolitik og statens rolle. I den økonomiske del undersøges kønsulighed på arbejdsmarkedet, herunder lønforskelle, arbejdsdeling og velfærdsstatens betydning.

Problemstillinger
- Hvordan kan kønsroller og kønsulighed forklares ved hjælp af sociologiske begreber om socialisering, identitet og struktur?
- Hvordan behandles køn og ligestilling som politisk problemstilling i et demokratisk samfund?
- I hvilken grad kan økonomiske strukturer og arbejdsmarkedets indretning forklare vedvarende kønsulighed?
- Hvordan spiller sociologiske, politiske og økonomiske forklaringer sammen i forståelsen af ligestilling?


Faglige mål / Eleverne skal kunne

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere politiske problemstillinger og diskutere statens rolle i regulering af samfundsmæssige forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå


Kernestof
Sociologi

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik

- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Økonomi

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Danmarks udenrigspolitik

Forløbet fokuserer på at repetere hvad udenrigs- og sikkerhedspolitik handler om (mål og muligheder. Dernæst et fokus på Danmarks udenrigspolitik med udgangspunkt i statens udenrigspolitiske mål og midler samt de politiske muligheder, der kendetegner en lille stat i det internationale system.

Herefter analyseres, hvad der kendetegner Danmarks udenrigspolitik i dag, herunder forholdet til internationale organisationer, alliancer og samarbejdspartnere. Der fokuseres på kontinuitet og forandring i dansk udenrigspolitik samt på samspillet mellem værdipolitik, sikkerhedspolitik og internationale forpligtelser.

Afslutningsvis arbejdes der med en historisk og analytisk case om dansk udenrigspolitik under Anders Fogh Rasmussen. Her analyseres Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak med fokus på udenrigspolitiske mål, midler og konsekvenser samt diskussionen om aktivisme og alliancetilknytning.

Problemstillinger

- Hvordan kan Danmarks udenrigspolitiske mål og midler forklares ud fra landets position og handlemuligheder i det internationale system?
- Hvad kendetegner Danmarks udenrigspolitik i dag, og hvilke faktorer har betydning for udenrigspolitiske prioriteringer?
- Hvordan kan Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak under Anders Fogh Rasmussen analyseres?
- I hvilken grad repræsenterer perioden under Anders Fogh Rasmussen et brud eller en videreførelse af dansk udenrigspolitisk tradition?


Faglige mål / Eleverne skal kunne

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere politiske problemstillinger og diskutere statens rolle i internationale relationer
anvende empirisk materiale til analyse af udenrigspolitiske beslutninger


Kernestof
International politik

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Politik

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Velfærdsstats udfordringer

Dette forløb indledes med en redegørelse af velfærd, velfærdstrekanten og de tre forskellige velfærdsmodeller, samt hvordan de hænger sammen med de politiske ideologier. Dernæst et fokus på den danske velfærdsstat og de udfordringer, den står over for nu og i fremtiden.

Herudover analyseres og diskuteres velfærdsstatens udfordringer med udgangspunkt i forskellige faglige vinkler, herunder:

- Den demografiske forsøgerbyrde
- Forventningspresset fra borgerne
- EU's betydning
- Globalisering og konkurrenceevne
- Sondringen mellem velfærdsstat og konkurrencestat
- Stigende ulighed
- Ideologiske perspektiver på håndteringen af velfærdstatens fremtid
- Strukturpolitik

Eleverne har arbejdet caseorienteret med aktuelle strukturpolitiske tiltag - herunder i forbindelse med Folketingsvalgets politiske temaer.

Eleverne har arbejdet med skriftlige opgaver og mundtlige oplæg inden for emnet.

Faglige mål / Eleverne skal kunne
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-- analysere politiske problemstillinger og diskutere statens rolle i regulering af samfundsmæssige forhold
-- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof

Politik
-- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Økonomi
-- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19,05 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Folketingsvalg 2026 og repetition

Forløbet er bygget op omkring Folketingsvalget 2026. Vi undersøger partiernes og vælgernes dagsorden og kigger på konkrete temaer fra valgkampen. Forløbet foregår før/efter valget og eleverne skal derfor forsøge at sammensætte en regering efter valget.

I forløbet repeteres og anvendes følgenede samfundsfaglige begreber og teorier:

1) Politiske partier, ideologier og skillelinjer
2) Partiadfærdsmodeller
3) Vælgeradfærdsmodeller
4) Parlamentarisme og regeringsdannelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer