Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Gitte Nielsen, Jeppe Kjærgaard Kristensen, Jonas Søderberg Bjerg
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologi samt vælger- og partiadfærd
Titel 2 Forløb#1 Introduktion til studieretningen
Titel 3 De sociale mediers påvirkning på unges identitet
Titel 4 Social arv og differentiering i DK (+kriminalitet)
Titel 5 Demokrati og medborgerskab i Danmark
Titel 6 IP og konflikt i Mellemøsten (og Globalisering)
Titel 7 Forløb#4 SRO
Titel 8 USA og amerikansk udenrigspolitik
Titel 9 EU's udfordringer
Titel 10 Medier og politisk kommunikation
Titel 11 Økonomi
Titel 12 Køn og ligestilling
Titel 13 Danmarks udenrigspolitik
Titel 14 Den universelle velfærdsstats udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologi samt vælger- og partiadfærd

Forløbet indledes med en introduktion til politologi. Herefter en redegørelse af ideologierne (klassiske og forgreninger), vælgertyper og adfærdsteori (partier og vælgere).
Herefter en analyse af ideologierne i dansk politik, samt en diskussion af hvor stærke ideologierne er (ideologi vs. Partiadfærd)

Forløbet afsluttes med en kvantitativ undersøgelse af klassens egne familier hvor de skal undersøge familiemedlemmernes ideologi.

Problemstillinger:
- Hvilke ideologier kendetegner dansk politik?
- Er ideologierne stærke i dansk politik?
- Hvilke faktorer er i spil i dansk politik?
- Hvorfor skifter nogle vælgere parti?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Pensum
Se indhold

Pensum: X sider
se "indhold"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Introduktion til studieretningen

Fællesfagligt emne: Sociale medier og socialisering

Deltagende fag:

Engelsk: Social Media as a general phenomenon leading to a special focus on their role in socialisation especially during the Covid pandemic. The class are working with epidemics and the plague in history as well.

Samfundsfag: Sa

Forløbets formål: Træning af fællesfagligt arbejde og indledende introduktion til videnskabsteori

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Engelsk: Tekstanalyse, særligt fokus på avisartikler herunder bias og appelformer

Samfundsfag:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: vi arbejder med begrebsparrene fra bogen Vidensmønstre, vi har fokus på to af parrene, nemlig kvalitativ-kvantitativ og kausal-intentionel-funktionel

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De sociale mediers påvirkning på unges identitet

Forløbet indledes med en introduktion af sociologi samt sociologiske kernebegreber (socialisering). Sociologen Andreas Reckwitz er i fokus – særligt med kernebegrebet: singularisering. Der har ligeledes været et fokus på Thomas Ziehe.

Dernæst undersøges de sociale medier som fænomen. Vi ser dokumentaren ”The social dilemma” (2022) og diskutere hvilke teorier der kan påvises i dokumentaren.

Forløbet afsluttes med en tværfaglig analyse (med engelsk a) af sociale medier under covid-19 krisen. Teorien om singularisering er i fokus. Herudover har eleverne foretaget en kvantitativ undersøgelse.

Problemstillinger:
- Hvilken indflydelse har sociale medier for unges identitet?
- Hvad kan forklare unges brug af sociale medier?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.


Pensum: X sider
se indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Social arv og differentiering i DK (+kriminalitet)

Klassens andet sociologiforløb. Fokus er på social arv som begreb, og herefter en analyse af hvordan fænomenet afspejles i det danske samfund. Til dette har begrebet mønsterbrud været i spil. Her har eleverne analyseret dokumentaren ”Anbragt” (2008)

Pierre Bourdieu har været den centrale teori. Til at diskutere Bourdieu har Giddens teori været inddraget som modvægt. Forløbet har diskuteres social arv generelt i DK samt et fokus på social arv i uddannelse.

Herefter har der været er tema om kriminalitet (fokus på Bourdieu igen). Først er begrebet defineret og derefter har vi fokuseret på ungdomskriminalitet og årsagerne til kriminalitet. Her har eleverne analyseret dokumentaren ”De voldelige unge” (2008).

Forløbet afsluttes med fokus på social diffentiering i DK, ved at sammenligne forskellige kapitaler i forskellige landsdele i DK. Her har klassen været afsted på en todages-tur til Sakskøbing. Her har de skulle foretage interviews og lave kvarteranalyser i grupper.
Eleverne fik erfaring med at arbejde med komparativ analyse ved selv at indsamle og bearbejde empiri.

Problemstillinger:
- Hvilken betydning har social arv for ungdomskriminalitet?
- Hvad kan forklare mønsterbrud?
- Er den sociale arv stærk i DK?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Kernstof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Komparativ metode og casestudier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og medborgerskab i Danmark

Sidste forløb i 1g. Der redegøres for demokrati-forståelser og teori, herunder direkte/indirekte demokrati, konkurrence/deltagelsesdemokrati, Robert Dahls demokratikriterier og det deliberative demokrati.

Herefter er der et fokus på medborgerskab (Marshall og Turner) og medborgerskabstyper. Eleverne undersøger medborgerskab (og modborgerskab) i Danmark som afslutning på forløbet.

Problemstillinger:
- Hvad kendetegner demokratiet?
- Hvad er medborgerskab - og modborgerskab?
- Hvilke medborgerskabstyper er synlige i Danmark i dag?
- Hvor stærk er modborgerkulturen i Danmark?

Faglige mål / Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb#4 SRO

Fællesfagligt emne:

Deltagende fag:

Samfundsfag:
(beskrivelse af fokus)

Engelsk:




Forløbets formål:

Faglige metoder anvendt i forløbet:

Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:

Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
(f.eks. problemformulering, problemløsning, innovation, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation mm.)

Produktform:

Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA og amerikansk udenrigspolitik

Først indledes et fokus på at kunne redegøre overordnet for USA som land - særligt  på amerikansk kultur.

Dernæst på det politiske system.

Til sidst et fokus på udenrigspolitik.

Forløbet er også emnet til klassens SRO.

Forløbet startede med at en intro af USA ved at se på 1) det politiske system i USA med fokus på magtens tredeling og checks and balances. Dernæst 2) fokus på de to store partier med ideologiske forskelle og 3) Polarisering i det amerikanske samfund.

Efter denne indledning har jeg dækket udenrigspolitik, mål og midler (og uni-bi- og multipolær verdensorden). Til dette har jeg læst kapitel 5 i IP-bogen : ”Hvordan fører stater udenrigspolitik?”.

Vi er nu nået til USA igen og vi skal læse kapitel 4 i USA’s udfordringer: ”Kapitel 4: USA - hegemoni eller supermagt i frit fald?” Dette er kernepensum (sammen med førnævnte kapitel 5 fra IP-bogen) til elevernes SRO. Der skal være fokus på begreberne exceptionalisme og isolotionaisme samt USA’s udenrigspolitiske mål og midler (herunder the Four P’s).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU's udfordringer

Fokus på forløbet er et kendskab til EU, herunder de tre politiske institutioner (Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet). Herefter et fokus på relevante begreber til at forstå og forklare EU: Reel og formel suverænitet og integration (bredde vs dybde) + fire integrationsteorier (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og Multi-Level Governance).

Herefter et fokus på Danmarks forhold til EU, herunder Maastricht i 1992, og de fire forbehold ved Edinburgh aftalen herefter.

Afslutningsvis kigges der på udvalgte udfordringer som EU står over for i dag: Integrationsfordeling, og Fælles sikkerhedspolitik.

Her anvendes relevante begreber og teorier (integrationsteorier) samt viden om EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Økonomi

Økonomiforløbet centrerer sig om lige dele begrebsafklaring, økonomisk teori og aktuel økonomisk empiri. Der vil således være fokus på hvad økonomi er, hvilke samfundsøkonomiske mål, der typisk er i makroøkonomien, hvilke sammenhænge og målkonflikter der kan opstå primært i en blandingsøkonomi og hvilke økonomiske politikker, der kan iværksættes for at balancere økonomien. Tillige gennemgås arbejdsmarkedet med fokus på 'Den danske model' og fleksicurity-modellen

1. Arenaer, aktører, behov og samfundsøkonomiske systemer, herunder markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi.
2. Det økonomiske kredsløb.
3. Samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst, lav ledighed, lav inflation/prisstabilitet, ligevægt på betalingsbalancen, overskud på statsfinanserne.
4. Økonomiske politikker: Finanspolitik, penge- og valutapolitik, of strukturpolitik.
5. Arbejdsmarkedet, herunder indkomstpolitik og 'Den danske model' og 'Flexicurity'.
6. Økonomisk teori: Keynesianisme, nyklassikere og monetarisme

Undervejs i forløbet besøges Nationalbanken.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2c SA skr. sygeprøve 20-08-2025
Sammenligning: Skattelettelser eller velfærd? 26-09-2025
Undersøgelse & Notat. Dansk økonomi 13-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 14 Den universelle velfærdsstats udfordringer

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,05 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer