Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Lauritz Carlsen
|
|
Hold
|
2023 Fy/t (1t Fy, 1t Fy-øv, 2t Fy, 2t Fy-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kinematik og mekanik 1 (Introduktion til fysik)
Vi arbejder med en introduktion til fysikfaget gennem arbejde med simpel kinematisk bevægelse, herunder: Galileis faldlov, bevægelse med konstant fart og konstant acceleration. Desuden en introduktion til mekanisk energi og omdannelse af mekanisk energi.
Derudover en introduktion til fagets arbejdsmetode, enheder, fysiske størrelse og videnskabelig notation.
Elev forsøg:
Måling af objekter med konstant fart og konstant acceleration. (Faldende bold, kørende robot)
Mekanisk energibevarelse i en bordtennisbold
Meteorkratere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fysik-B-stx-august-2017.pdf
-
Cramer Andersen Michael, Agermose Jensen, Michael: BASISFYSIK B, Haase forlag; sider: 22-29, 40-42, 44-46, 60-64, 198-199, 201
-
Læs siderne fra sidste modul hjemmefra. Vi snakker videre om simpel bevægelse og det frie fald (Galileis faldlov)
-
basketball_fritfald_1t2023.cmbl
-
strandbold_fritfald_1t2023.cmbl
-
I skal lave en måling på et objekt i konstant acceleration. Prøv desuden at løse opg. 4.12 s. 51 hjemmefra.
-
Brian Cox visits the world's biggest vacuum | Human Universe - BBC
-
Apollo 15 Proves Galileo Correct
-
Mechanical Analysis of Baumgartner's Dive (Part II)
-
Red Bull Stratos FULL POV | Felix Baumgartner's Stratosphere Jump
-
Robotundersøgelse af acceleration, v4, 2020t.docx
-
Density height
-
hoppende_bordtennisbold_mangehop.cmbl
-
hoppende_bordtennisbold_mangehop_analyse.cmbl
-
mekanisk_energi_spring_eksponentiel.cmbl
-
mekanisk energi batman.docx
-
baumgartnerfelix_fald_data.cmbl
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tryk, opdrift og ideale gasser.
Vi arbejde med de fysiske størrelser tryk og opdrift. Eksempler med væske og gasser - herunder også en beskrivelse af gasser ud fra idealgasligningen. Vi udleder en formel for trykket i en væske/gassøjle og ser på forskellige fysiske eksempler med kraftbalance, hvor opdriften er blandt de virkende kræfter. For ideelle gasser vil vi opstille tilstandsligningen og se på forskellige specialtilfælde af denne ligning, hvor forskellige af de indgående fysiske størrelser holdes konstante.
Forsøg:
Opdriften af en heliumballon (løfteevne)
Specialtilfælde af idealgasloven (Boyles lov, Gay-Lussacs lov)
Opdriften på et legeme nedsænket i vand
Trykket i en væskesøjle
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Introduktion til studieretningen (C-14 metoden)
Fællesfagligt emne: Kulstof 14 metoden.
Deltagende fag: Mat, Fys
Forløbets formål:
At introducere samspillet mellem matematik og fysik. Derudover bliver eleverne bekendt med følgende faglige begreber:
Henfaldsloven, radioaktive henfald, eksponentielle funktioner.
Faglige metoder anvendt i forløbet:
Eksponentiel regression, forsøg med radioaktive isotoper og måling på ioniserende partikelstråling.
Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet:
Aksiomatisk-deduktiv metode.
Matematisk modellering.
Datering med kulstof-14-metoden.
Statistisk analyse af mikroskopisk ensemble. (mange radioaktive nukliders overordnede opførsel)
Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet:
Problemløsning, laboratorieøvelser og databehandling omsat til mundtlig præsentation i form af en planche til formidling og mundtlig præsentation.
Produktform:
Der skal udarbejdes en plakat/planche. Den skal desuden indeholde data og databehandling fra henfaldsforsøget med kobling til kulstof-14-metoden. Herunder præsentation af eksponentielle sammenhænge i forbindelse med databehandling og bestemmelse af halveringstid.
Evaluering:
Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Varmelære og kalorimetri.
Vi arbejder med klassisk varmelære og termisk fysik. Opvarmning og afkøling. Overgange mellem tilstandsformer. Materialekonstanter relateret til forskellige stoffers varmeegenskaber. Varmetransport af forskellige typer.
Fællesforsøg:
Kalorimeter med rødglødende lod (opvarmet i gasflamme)
Elev forsøg:
Kalorimeterligningen
Vands fasediagram.
Newtons opvarmning/afkølingslov.
Vands fordampningsvarme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bølgelære
Vi arbejder med generelle bølgebegreber til at beskrive et bredt udvalg af bølgefænomener. Specielt fokus på lyd og lys.
frekvens, bølgelængdea, amplitude, decibel-skala og den menneskelige hørelse, dopplereffekten, resonans, toner, Bølgetyper, lydudbredelse og bølgefart
Interferens og fase, Lydintensitet, Mersennes lov om stående bølger på en snor, Partialtoner.
Forsøg
Fælles: Dopplereffekt med kørende robot, måling af lydens fart
Måling af lysets fart, udmåling af det synlige spektrum (gitterligningen)
Elevforsøg: Mersennes lov, Diffraktion af LASER (enkelt + dobbeltgitter), Refraktion i glasprisme, måling af solens spektrum (Wiens lov)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Atom - og kernefysik
Vi starter med at diskutere hvordan lys opstår ved emission fra atomer. Herunder Bohrs atom model, Planck formel for proportionaliteten mellem frekvens og energi, bølge - partikel dualitet og De Bruglies formel.
Dernæst arbejder vi med kerneprocesser og masse/energi ækvivalens. Beregning af Q-værdi. Fusion og fission, samt sandsynlighedsteori for radioaktive henfald: henfaldsloven.
Forsøg:
Måling af Hydrogens og Natriums spektrum
Elev forsøg:
Henfaldstiden for Ba-137. (Fra Studieretningsforløb i 1g)
Halveringstykkelse (for ioniserende stråling)
Afstandskvadratloven (for ioniserende stråling)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Det moderne verdensbillede
Vi arbejder med den moderne forståelse af verdensbilledet. Først starter vi med at beskrive fænomener i vores lokale solsystem og senere i forløbet zoomer vi ud og ser for de helt store længdeskalaer og hele det synlige univers.
Vi arbejder med metoder til afstandsbestemmelse herunder, parallaksemetoden, afstandskvadratloven (Cephied variable stjerne) og Hubbles lov. I den nære astronomi snakker vi om lyset fra vores egen sol, Wiens forskydningslov og varmespektre + absorptionsspektrum, og fusion i solen.
Ift. planeternes bevægelse vil vi komme ind på Keplers love samt Newtons universelle tyngdelov. Desuden skal vi se på metoder til detektering af exoplaneter som kredser omkring andre stjerne i vores galakse.
Forsøg:
Afstandskvadratloven med Spin-modulet (kørende robot med lyssensor)
Fællesforsøg:
Bestemmelse af lysets fart.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Elektrostatik og computeren
Vi undersøger elektriske kredsløb med statiske elektriske strømme. Herunder forskellige typer af komponenter.
Spændingsforskel, strømstyrke, elektriske kredsløb, kobling af resistorer, karakteristikker af elektriske komponenter,
sensorer (variable resistorer), Joules lov, Kirchoffs love, Coulombs lov, Batterier
Computeren:
Logiske gates (AND, OR, NAND, NOR, NOT), kontakter og transistorer, additionsmaskinen og binære tal, gates med elektriske kontakter
elevforsøg:
Karakteristik af resistor
Joules lov
Batterikarakteristik
Fælles forsøg:
Karakteristik af diode (Plancks konstant)
Resistivitet af en leder
Lysfølsom resistor (sensor)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Mekanik og kinematik
Vi fortsætter hvor vi slap i 1g og skal lære 4 forskellige kinematiske love, der beskriver bevægelse med konstant acceleration. Herefter arbejder vi med det skrå kast.
Introduktion til Newtons love. Kræfter som vektorer og frit-legeme diagrammer. Herunder eksempler på 2-dimensionelle systemer med opløsning af kræfter i komposanter. Vi introducerer kræfters arbejde og arbejdssætningen, og udleder formler for mekanisk energi heraf.
Vi afslutter forløbet med et længerevarende eksperimentelt forløb om mekaniske systemer i kraftligevægt.
Fællesforsøg:
Det skrå kast
Elev forsøg:
Mekaniske systemer i kraftligevægt: Bifilart ophængt masse, sprøjte i vand, faldende kageforme, friktionskraft med Spin-modulet (kørende robot).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58935627538",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58935627538",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58935627538"
}