Holdet 2024 de4/3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Sophie Warming
Hold 2024 de4/3g (3g2hf de4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Arkitektur: Mit rum
Titel 3 Produktdesign: Lamper i historisk lys
Titel 4 Arkitekturforløb: Form, funktion og fællesskab
Titel 5 Kommunikationsdesign
Titel 6 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Introforløbet introducerer til
- Hvad er design?
- Hvad er godt - og hvad er ikke godt - design?
- Hvad er design thinking?
- Hvordan er designprocesser, og hvordan kan de visualiseres?

Eleverne stifter bekendtskab med flere designmodeller, heriblandt 6-C-modellen og design thinking modellen. De introduceres til IDEO.
Der introduceres også til begreberne
- iterativ proces = ikke linerær og fremadskridende, men processer, der går frem og tilbage, i loop og spring
- modsætningerne divergens og konvergens, altså designprocessens forskellige vekselvirkninger mellem åbnende, genererende faser og lukkende, analytiske faser.

Eleverne designer i introforløbet en drikkedunk, der skal afspejle noget ved deres egen identitet.  
Eleverne skal selv visualisere en designproces, så den er tilrettelagt for en valgt målgruppe (børn, håndværkere, en bedsteforælder mm.).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Arkitektur: Mit rum

Forløbet har til formål at introducere til og træne metoder i faget med særligt fokus på fænomenologisk tilgang til rum, målgruppeanalyse og visualisering af ideer i skitse- og fysisk form.
Forløbet træner også empatisk tilgang til en anderledes bruger og samarbejde.

Baggrundstekst: Fænomenologi og stedets ånd, TAP af Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse. 3,5 NS


"Designbrief:
Design et rum til en teenager med særlige behov eller et rum som drager omsorg for en minoritet af teenagere.
Det kunne fx være teenageren med autisme, fysisk handicap, angst eller en teenager af religiøs minoritet
Rummet skal have en særlig atmosfære og funktion.
Tænk derfor over både form, funktion og kommunikation
Indtænk og vis viden om fænomenologiens principper og særligt atmosfære-begrebet
Udvikl jeres koncept og designidéer gennem skitser og andre enkle visualiseringer.
De følgende gange følger vi faserne i designprocessen sammen
Til sidst præsenterer I færdige design og refleksioner i en power point.

Kernestof:
-Arkitektur
-Parametre: form, funktion og kommunikation - særligt funktion
-Teori: Fænomenologi + designprocessens elementer på et beskrivende niveau
- Visualiseringsmetoder: skitsering i forskellige faser af en designproces,  tegninger, collage/moodboard, fotos, rumlige modeller
- undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning
̶ Researchmetoder: skitserende og eksperimenterende undersøgelser, informationssøgning, mindst én metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren

Indhold:
Optakt og metode
Eleverne besøger som optakt udstillingen Teenagedrømme på DAC (https://dac.dk/udstillinger/teenagedroemme/) , hvor de får undervisning i tre designbud på fremtidens teenageværelser. Værelserne viser dels løsninger der drejer sig om nøgleord som iscenesættelse, teknologiens plads, bæredygtighed og genopladning.
Eleverne udvikler eget bud på fremtidens teenageværelse som Moodboard på DAC.
Besøget på DAC var også et besøg på udstillingen AWARE om sanserne og emotionel effekt i vores arkitektoniske omgivelser.

Lærerintroduktion til fænomenologi og stedets ånd med særligt fokus på Juhani Pallasmaas tre principper for at skabe atmosfære i rumskabelsen:
1) Sansernes samspil
2) Tid og erindring
3) Materialernes betydning

Eleverne laver fænomenologiske analyser af
1) professionelle arkitekters steder (Peter Zumthor, Frank Lloyd Wright, Amin Moazzen)
2) steder på skolen

Elever skaber i grupper omsorgsdesign ud fra sanseøvelser og via tinkering.

Selve rumdesign-forløbet
Eleverne guides i designprocessens faser, hvor de vælger målgruppe af teenagere, laver analyser og research, visualiserer og præsenterer til sidst i en powerpoint.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Produktdesign: Lamper i historisk lys

Forløbet drejer sig om produktdesign og særligt belysningsdesign.
Forløbet introducerer også eleverne til designhistorien med et særligt nedslag på PH.
Eleverne designer lamper til et cafémiljø.

Baggrund:
"Danmarks næste klassiker" (Sæson 1, episode 3) om professionelle designeres vej til en færdig lampe. Eleverne noterer adjektiver, der kan anvendes til at beskrive belysning og lamper.
Dorthe Vesterholm Klausen, Mette Korsholm Koch
& Rikke Slot Kristensen: Designbogen, PRAXIS, 2017, kapitlet Stilhistorie (ikke alle elever har læst alle kapitler, men i grupper om Art Noveau, Art deco/Streamline, Præmodernisme, Bauhaus, Funktionalisme, Modernisme og Danish design, Pop, Postmodernisme)

Metode: 6-C-modellen, moodboard, skitsering,
Analyse:
Eleverne skal placere lampedesign på en tidslinje.
I grupper laver de oplæg om designhistorien fra historicisme og art nouveau til postmodernisme inklusiv en analyse af en lampe fra de respektive perioder.


Brief:
Problem: Belysningen på mange caféer er ikke altid optimal. Belysningen skal være behagelig og ikke for skarp, når man sidder og spiser og snakker. Den skal samtidig give nok lys til at man evt. kan sidde og læse eller arbejde.
I skal designe en pendellampe til en café, hvor klientellet er meget forskelligt. Der kommer både mange unge og studerende, en del voksne og midaldrende i og uden for arbejdstid samt nogle turister. Caféen er placeret centralt i en større dansk by og er ind imellem vært for kulturelle arrangementer som litteraturoplæsning. Bæredygtighed er en værdi for caféen, både hvad angår design af interiør og menukort.
Collect:
Danmarks næste klassiker: ORDBANK og tip til design
Analyser af klassiske lampedesign i historisk lys
Feltundersøgelse af cafébelysning og belysning generelt (Lyngby, BG)
Undersøgelser af materialernes muligheder, hvad angår funktion, æstetik og bæredygtighed.
Undersøgelse af markedets udbud
Comprehend:
Undersøg og klargør,  hvad I gerne vil udtrykke med pendlen. Lav et moodboard, der opsummerer dette. Tænk i denne proces på ordbanken fra Danmarks næste klassiker.
Conceptualize:
Lav tegninger og skitser i faserne, skitsér ideer til konstruktion, materialevalg, farver samt hvordan pendlen forholder sig til en klassisk lampe efter eget valg (står den i modsætning til eller har den lån og ligheder = inspiration?)
Create:
1. en prototype i 1:1 Skabt i primært (genbrugs-)papir og/eller pap
Communicate: præsenter jeres proces og produkt:
NB: I skal give lampen et navn.
Husk at uddybe hvorledes pendlen forholder sig til brugerne og forholder sig til sit materiale. Inddrag designparametrene: form, funktion, kommunikation samt æstetik og bæredygtighed.
Collaborate:
Alle i gruppen bidrager og er bære-dygtige i arbejdet. Tal om styrker og svagheder, men udfordr også disse og gå til opgaven konstruktivt!

Der ønskes refleksioner om materiale, proces og produkt i portfolio og præsentation.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation af produktdesign + proces 29-11-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitekturforløb: Form, funktion og fællesskab

Forløbet har til formål at skærpe blikket for arkitektoniske rammer for os i hverdagen, med særligt fokus på bygninger til fællesskabet. Parametrene er altså primært form, funktion og fællesskab.

Vi ser eksempler på historicisme og neoklacissisme som afsæt for at tale om   modernismens klare brud med disse tilbageskuende retninger i arkitekturen.

Begreber som monumental og høj tærskelserfaring stilles i kontrast til åben og demokratisk adgang med analyse af Statens Museum for Kunst som eksempel.

Baggrundtekst:
Design og arkitekturhåndbogen s. 46-62, 118-132.
Eleverne foretager egne analyser af gymnasiets adgangsforhold og tærskelserfaring og perspektiverer til andre offentlige bygningers facade og indgange.

Praktiske øvelser:
Materialeobservation.
Lav en opskrift til et modernistisk kagehus. Demonstrér tydelig inspiration fra kendt modernistisk bygning. Ingen dekoration.

Analyse: Derefter fokuserer vi på modernisme, funktionalisme.
Film om AJ (20 min.)
Gruppeoplæg om Arne Jacobsens bygninger til fællesskabet samt inspirationskilder for AJ (Munkegårdsskolen, Rødovre Rådhus, Bellevue, SAS Hotellet, Aarhus Rådhus, Mies van der Rohe, Le Corbusier)

Omvisning på Rudersdal Rådhus.  

Brief: Design skolens nye studiecenter med fokus på form, funktion og fællesskab.

Eleverne skal i praktiske del af forløbet give bud på redesign af skolens studiecenter - et rum til studier og fordybelse, men med potentiale for multifunktioner til fælles brug for skolens elever.
Eleverne analyserer det eksisterende studiecenter, målgruppe - evt. med inddragelse af brugere via interviews, det nye rums kvaliteter og arkitektoniske udfordringer. Der er også mulighed for at se på udvidelse med uderum.

Krav: Der skal være plads til bibliotekaren ved bord eller ø. Der skal være ca. 80 hyldemeter til fagbøger. Der skal tages højde for, at brugere ikke sidder med ryggen til i de store glaspartier, som ses ved ankomst til skolen. Præsentationen skal have en målfast tegning og digitale visualiseringer af det nye design.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kommunikationsdesign

Et forløb om kommunikation, der fænger. Der lægges et særligt fokus på plakatdesign.

Metode og teori:
Grundbogen s. 11-30. Forløbet introducerer til en bred terminologi inden for kommunikationsdesign samt metoder som AIDA og Laswells kommunikationsmodel og en repetition af metoden Design thinking, som introduceredes i introforløbet.
Eleverne får råd om layout-praksis af professionel grafisk designer Nethe Ellinge.

Eleverne analyserer kampagner i det offentlige rum og en-flere professionelle koncertplakater. De analyserer også piktogrammer og skilte samt plakater på gymnasiet.

Praksis: Eleverne laver en filmplakat for en fiktiv film, "Holger Danske", med typografier og AI-genereret illustration ud fra prompt.
De udfører visitkort for en selvvalgt selvstændig erhvervsdrivende med fokus på at matche typografi og illustration til branche og identitet.
De redesigner et kommunikationsdesign på skolen, som ikke fungerer.

Hovedopgaven er at lave plakat til årets forårskoncert på BG. Her lægges vægt på at tage afsæt i professionelle plakater, at udtrække farveharmonier som forståelse for farveklange og kontraster, at bruge gestaltlovene i komposition, at designe en plakat med atmosfære ift. arrangementets art samt målgruppe. Musiklærerne agerer kunde og afgør vinderen af årets plakat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer