Holdet 2024 Sa1/2pq - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Esben Hedegaard Larsen
Hold 2024 Sa1/2pq (2pq Sa1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 UDGÅR Køn i det senmoderne samfund
Titel 2 Valg i USA og forståelse af amerikansk politik
Titel 3 Ulighed i Danmark
Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 5 Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 UDGÅR Køn i det senmoderne samfund

UDGÅR SOM SELVSTÆNDIGT EKSAMENSSÆT - MEN FAGBEGREBER HER KAN STADIG VÆRE RELEVANTE I ANDRE FORLØB
Køn i det senmoderne samfund

Forløbet kredser om spørgsmålene: Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark? Og er kvoteordninger en god måde at opnå mere ligestilling på?

Dette undersøges ud fra et sociologisk perspektiv og et politisk perspektiv.

Sociologi:

- Socialisering:
Primær, sekundær og tertiær socialisering
Dobbeltsocialisering
Normer
Formelle og uformelle normer
Normer internaliseres når vi møder dem mange gange i vores opvækst

Aktørniveau eller strukturniveau: Er individerne helt frie i deres valg og adfærd eller er individernes valg og adfærd begrænsede af samfundsbestemte strukturer?

3 samfundstyper: Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund og hvordan disse 3 samfundstyper påvirker individernes identitetsdannelse - også når det kommer til kønsroller og kønsopfattelser.

Den biologiske kønsopfattelse / biologisk determinisme versus Kønnet er socialt konstrueret

Magt som en relation mellem aktører med fokus på diskursiv magt og institutionel magt.
Diskurser af (dvs. italesættelser af) af kønsroller i film og tv-serier og i det offentlige rum (sproget som magt-middel).
Den institutionelle magt findes i samfundets institutioner, lige fra familien til arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Disse institutioner er reguleret af en masse normer som vi forventes at følge. Mange normer kommer med tiden til at fungere som vaner, fordi vi gør, hvad vi plejer, uden at tænke over det - individerne internalisere normerne fra institutionerne som vi socialiseres i.

Giddens om det senmoderne samfund:
- Øget individualisering
- Øget refleksivitet
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af social relationer og afhængighed af ekspertsystemer
- Globalisering
Giddens er optimistisk omkring aktørernes / individernes muligheder for at gøre op med strukturer i samfundet, som begrænser deres valgmuligheder og adfærd, og skabe nye gennem individernes øgede refleksivitet - altså ved at forholde sig kritisk til nogle strukturer frem for at følge dem i deres daglige praksis.

Thomas Ziehe om det senmoderne samfund:
- Den kulturelle frisættelse – og ikke mindst myten om den kulturelle frisættelse (unge oplever, at alle muligheder står åbne, men i realiteten er de begrænsede)
- Det hyperkomplekse samfund
- Øget refleksivitet
- Formbarhed
- Manglende Stødpudezoner og ambivalens ved den kulturelle frisættelse skaber reaktionerne:
- Potensering
- Ontologisering
- Subjektivisering


Politik:

På de to politiske skillelinjer, fordelingspolitik og værdipolitik, er vi i dette forløb på værdipolitik.

Politiske skillelinjer:

Fordelingspolitik (fordeling af økonomiske ressourcer i samfundet)

Værdipolitik (fordeling af ikke-økonomiske værdier i samfundet - herunder holdninger til ligestilling mellem kønnene, rettigheder til seksuelle minoriteter/mindretal og identitetspolitik)

Venstreorienteret identitetspolitik og højreorienteret identitetspolitik

Ligestillingsloven

Kønskvoter?

I januar 2019 blev orlovsdirektivet vedtaget i EU. Direktivet gælder for lønmodtagere. Med direktivet øremærkes ni ugers forældreorlov til begge forældre. EU-orlovsdirektivet skal være indført i de enkelte medlemslande senest den 2. august 2022.
Aftalen indebærer, at der med den kommende orlovsmodel sikres en ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre, så mor og far som udgangspunkt får 24 ugers orlov hver efter barnets fødsel.

De tre klassiske politiske ideologier:
liberalisme, konservatisme og socialisme

Liberalister har typisk vægt på individets frihed og aktørforklaringer og formel lighed
Socialister har typisk vægt på undertrykte minoriteter og strukturforklaringer og resultatlighed
Konservative har typisk vægt på familien som en vigtig institution for at opretholde værdierne i vores samfund og vil ofte kæmpe for traditionelle familieværdier

Tre grundlæggende lighedsbegreber:
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed

Feminisme (er oftest på strukturniveau): Bred betegnelse for en tilgang til ligestilling, hvor man kæmper mod samfundsstrukturer, der systematisk undertrykker eller begrænser køn - særligt kvinders muligheder har været fokus for feminismen.

Feminismens bølger

Liberalistisk kritik af den venstreorienterede identitetspolitik og dermed også nogle bølger af feminismen (formel lighed som ideal - lighed for loven versus resultatlighed i form af f eks kvoter)

Højreorienteret identitetspolitik (baseret på konservativ tankegang): Flertallets værdier bør forblive de grundliggende værdier i samfundet, og mindretals værdier (det kan være indvandrere eller "woke"-grupper) er en trussel for flertallets værdier


Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet)

Samfundsfag på tværs, Systime 2021
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:

Kapitel 1:
1. Køn i det senmoderne samfund
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=132
1.1 Det frie valg af seksuel identitet
Frit valg af seksuel identitet
Det senmoderne samfund
Formbarhed og frisættelse

1.2 Er kønnet frisat i det senmoderne samfund?
Biologisk determinisme
Det frisatte køn
Kønnet som socialt skabt

1.3 Politikernes holdninger til køn og ligestilling
Hvad er politik?
Hvad er et parti?
Hvad mener de politiske partier om ligestilling?
Ligeløn i Danmark
Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder?

Luk samfundet op
bog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt  
Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd
6.3 Magt i politik – 
og i andre sammenhænge | LUK SAMFUNDET OP!


Samf på B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
EU – et kort historisk rids


NETVÆRKSSAMFUNDET intro og samfundstyper kopi (1).pdf

Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender | Big Think - youtube
Anthony Giddens karakteristika af strukturerne i det senmoderne samfund.docx
Aktør-struktur hos Bourdieu og Giddens.docx  
Partier i folketinget på den fordelings- og værdipolitiske akse .pdf
Fortrolige S-dokumenter: Nu vil Mette have kønskvoter
Gyserafstemning: S-toppen tabte ligestillingskamp
EU og kønskvoter
Politisk aftale om øremærket barsel
Why quotas work for gender equality.docx
Politiske holdninger til køn og ligestilling aktør struktur forklaringer.pdf
Feminisme.pdf
De feministiske bølger I KØN OG LIGESTILLING.docx (uddrag fra KØN OG LIGESTILLING, Columbus)
Dokumentar på Netflix, History 101 – episoden om feminisme
Identitetspolitik.docx + Identitetspolitik på højrefløjen.docx (Begge dokumenter er uddrag fra: https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 )
Liberal Alliance om ligestilling:
https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/
Trump erklærer kamp mod DEI: Her er tre dekreter, danske virksomheder skal være opmærksomme på, https://www.danskerhverv.dk/


Uddrag: Ligestillingsloven
Kapitel 2: Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)
§ 2 Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund
af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som
forskelsbehandling.
Stk. 2.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere,
end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis,
der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til
personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller
praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 4.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver
anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler
det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Kilde: Retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsisøvelse Køn i det senmoderne samfund 07-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Valg i USA og forståelse af amerikansk politik

Forløbet Valg i USA og forståelse af amerikansk politik handler om at forstå de grundliggende forskelle på det amerikanske demokrati, ved et præsidentvalg, og det danske demokrati, ved et folketingsvalg, og årsager til at Trump vandt præsidentvalget i november 2024.

Magtens tredeling: Lovgivende-, udøvende- og dømmende magt

I det danske parlamentariske system stemmer vælgerne til sammensætning af den lovgivende magt ved et Folketingsvalg. Herefter finder partierne ud af hvem der skal danne regering (den udøvende magt) gennem "negativ parlamentarisme" (regeringen må ikke have et flertal imod sig).

I det amerikanske præsidentielle system stemmer vælgerne til både den lovgivende magt, Kongressens to kamre, OG den udøvende magt - præsidenten er den øverste udøvende magt

Valgsystemer (hvordan stemmerne tælles op):

Flertalsvalg i USA
- Hver stat er en selvstændig "valgkreds", hvor vinderen får alle valgmandsstemmerne / Electoral Votes i staten uanset om man vinder stort eller valget er meget tæt.
- Den første der får over halvdelen af de 538 valgmandsstemmer i alt i USA, mindst 270, vinder præsidentvalget.
- Pga de to ovenstående punkter kaldes valgsystemet flertalsvalg i USA også for The Winner Takes It All og First to the Pole (hvor "pælen" man først skal nå hen til er 270 valgmandsstemmer)
- Svingstater er altafgørende i præsidentvalg i USA

Forholdstalsvalg i Danmark hvor et partis stemmer tælles op i hele landet før det afgøres om partiet har nået over spærregrænsen for at komme i Folketinget på 2% og hvor mange mandater partiet skal have.

Flertalsvalg fører gerne til 2-partisystemer = Republikanerne og Demokraterne i USA

Forholdstalsvalg fører gerne til flere-partisystemer (12 danske partier og 4 partier fra Grønland og Færøerne i Folketinget)

Andelen af vælgere som stemmer ved et dansk folketingsvalg er ca. 85%
Andelen af vælgere som stemmer ved et amerikansk præsidentvalg er ca. 65%

Partiadfærdsteori:

Downs Model - det anses at være en teori, som passer godt til at forstå partiers og præsidentkandidaters adfærd særligt det amerikanske politiske system

Molins Model - det anses at være en teori, som passer godt til at forstå partiers og politikeres adfærd særligt det danske (og andre europæiske landes) politiske system

Vælgeradfærdsteori:

Parti-identifikationsmodellen - herunder Michigan Modellen med fokus på betydningen af langtids-faktorers og korttids-faktorers betydning for om vælgeren stemmer på det parti, som vælgeren normalt identificerer sig med, eller på et andet

Rational Choice modellen - altså Downs Model med fokus på vælgerne som "rationelle (fornuftige) egoistiske", der stemmer på den kandidat, de tror gavner deres privatøkonomi bedst

Den sociologiske model med fokus på vælgernes klassetilhørsforhold i forhold til det parti de stemmer på

Vælgertyper:
kernevælger
marginalsvælger eller sving-vælger
issue-voter - herunder at en issue-voter kan stemme ud fra enten nærhedspricippet eller
                      retningsprincippet
independent voters (dem der ikke registrer sig som enten republikaner eller demokrat i USA)

Kendetegn ved den republikanske kernevælger og den demokratiske kernevælger

Populisme
- Herunder brugen af diskursiv magt ("os" = de gode / "det rigtige folk" versus "dem" = de andre som truer/ødelægger "folkets" ret til det gode liv) hvor den populistiske politiker italesætter sig selv som den eneste rigtige repræsentant for folket / "den rigtige amerikaner", som vil beskytte folket mod især "eliterne" (herunder andre partier) og indvandrene.

Værdipolitik (fordeling af ikke-økonomiske værdier i samfundet - herunder holdninger til ligestilling mellem kønnene, rettigheder til seksuelle minoriteter/mindretal, holdninger til indvandrere og identitetspolitik)

Venstreorienteret identitetspolitik og højreorienteret identitetspolitik

Nogle af Trumps mærkesager under valget:
"Genopbygge den amerikanske økonomi" - herunder bekæmpe inflation
Stoppe ulovlig invandring til USA og deporterer dem der allerede er i landet
Kamp mod de "venstre-orienterede eliter" (demokraterne) og deres "wokeisme" ved at stå for traditionelle familieværdier og "der er kun to køn"

Nogle af Kamala Harris  mærkesager under valget:
Hun har før haft en forholdsvis venstreorienteret identitetspolitik med fokus på mindretals rettigheder, men da hun blev valgt til demokraternes præsidentkandidat blev hun mere midtersøgende. En af hendes stærkeste mærkesager i valgkampen var kampen for at genindføre kvinders ret til abort som en ret, der skal gælde for hele USA



Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet)

USA's udfordringer
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? | USA"S UDFORDRINGER
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? | USA"S UDFORDRINGER
2.7.2: Partiadfærd | USA"S UDFORDRINGER
2.7.3: Vælgeradfærd | USA"S UDFORDRINGER

Samf på B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
Partiernes valg af standpunkt | SAMF PÅ B
Valgmåder | SAMF PÅ B
4.4 Folketingets rolle og position – den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling | SAMF PÅ B
Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov | SAMF PÅ B
Den parlamentariske styringskæde | SAMF PÅ B
6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel | SAMF PÅ B
Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset? | SAMF PÅ B
Class voting | SAMF PÅ B
Indtoget af værdipolitik – en postmaterialistisk zappermentalitet i politik? | SAMF PÅ B
Issue voting – den spaltede vælger | SAMF PÅ B




Valg i USA.pptx
DET POLITISKE SYSTEM I USA (2) (1).pptx  


Identitetspolitik.docx + Identitetspolitik på højrefløjen.docx (Begge dokumenter er uddrag fra: https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 )

Trump issues
Where Kamala Harris stands on 10 key policy issues, from immigration to guns
Issues - Kamala Harris for President: Official Campaign Website
Polls show historic gender split between Trump and Harris voters
Undersøg resultatet af præsidentvalget 2024 på hhv.:
Valg i USA 2024 - Følg det amerikanske præsidentvalg her | DR Politics | CNN Politics og Fox News - Breaking News Updates | Latest News Headlines | Photos & News Video
2024 Presidential Election Live Results - 270toWin
We Asked 100 Georgians Who They're Voting For - youtube
En del af rational choice modellen er Downs Model.docx
https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/12/06/striking-findings-from-2024/
Trump er bedre end Biden til at markedsføre sig som populist og arbejdernes beskytter.docx
Former President Trump claims immigrants are 'eating dogs' in Ohio
How the US election works - BBC News
Neokonservatisme.docx   - en udgave af konservatismen hvor man blander neoliberalistisk økonomisk tænkning sammen med konservativ værdi-tænkning. Altså neoliberalistisk fordelingspolitik og konservativ værdipolitik. Meget mere populær ideologi i USA (hos Republikanerne) end i Danmark.
Spørgsmål til det danske politiske system.docx
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/folketingets-arbejde
Læs om grundloven og magtens tredeling: https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-og-det-danske-demokrati
Genstart | De utro vælgere | DR LYD
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsisøvelse Køn i det senmoderne samfund 07-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ulighed i Danmark

Forløbet ulighed i Danmark belyser ulighed ud fra et sociologisk perspektiv og et politisk perspektiv, hvor fokus er på ideologier.

Sociologisk perspektiv:

Aktør- og struktur forklaringer på individers livssituation

Socialt udsatte
Lars Olsens begreb om at Danmark er blevet et 5/6-samfund
Sociale klasser (Overklassen, Højere middelklasse, Middelklassen, Arbejderklassen og Langvarigt uden for arbejdsmarkedet)
Minervamodellen (segmenter) - opdeling efter livsstil
Livsformerne (lønmodtager, karriere og selvstændig)
KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion)

Social arv
Social mobilitet

Pierre Bourdieus teori om hvorfor det er svært at bryde den negative sociale arv og "eliterne der reproducerer sig selv":

Habitus
De 3 kapitalformer (social, økonomisk og kulturel) + symbolsk kapital
Felt
Symbolsk vold

Giddens teori om den øgede refleksivitet i det senmoderne samfund og individets muligheder for at bryde med strukturer, der begrænser dets valgmuligheder og adfærd

Politik:

De 3 klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme

Menneskesyn i de 3 klassiske ideologier

Ideologiske forgreninger:
Socialdemokratisme (Socialisme der accepterer privat ejendomsret og og markedsøkonomi. På markederne skabes der velstand MEN der skabes også ulighed og i følge socialdemokratismen skal en stærk velfærdsstat udligne uligheden gennem stor økonomisk omfordeling (skat))
Socialliberalisme (liberalisme med fokus på chancelighed og dermed accept af en større velfærdsstat end i klassisk- og neoliberalisme)
Neoliberalisme (ønsker sig tilbage til de klassiske liberalistiske rødder i den tid, hvor velfærdsstaterne har vokset sig så store at de begrænser individernes individuelle frihed)

3 forståelser af lighed:

Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed

Gini-koefficienten - ulighedsmålet hvor 0 er absolut lighed i et samfund og 1 eller 100 er absolut ulighed. Jo højere, jo mere ulighed.

Absolut fattigdom
(indebærer, at man ikke får dækket helt grundlæggende behov som mad, tøj og tag over hovedet. Absolut fattigdom omfatter de mennesker i verden, som lever for mindre end 1,90 dollar om dagen.)

Relativ fattigdom
(Danmarks Statistik har lavet en definition på fattigdom (eller lav indkomstgruppe) ud fra hvor stor ens indkomst er, og om man har en formue.
Definitionen som fattig eller tilhørende lavindkomstgruppen i Danmark er hvis:
• Man har en indkomst på under 120.000 årligt (under halvdelen af medianindkomsten i Danmark)
• Man ikke har en formue der er større end 120.000  (under halvdelen af medianindkomsten i Danmark)
• Man ikke er studerende)


Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet)

Samfundsfag på tværs, Systime 2021
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
2. Ulighed i velfærdsstaten | Samfundsfag på tværs
2.1 Ulighed er mange ting | Samfundsfag på tværs
Hvornår er man fattig? | Samfundsfag på tværs
Hvad er ulighed? | Samfundsfag på tværs
Social arv i Danmark
2.2 Kender du typen? | Samfundsfag på tværs
Livsstil | Samfundsfag på tværs
Hvilke forskelle er der på danskernes levevis? | Samfundsfag på tværs


Sociologi – viden, teori og metode
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://sociologi.systime.dk/?id=198
Sociale lag i det senmoderne samfund | Sociologi
Livsformerne | Sociologi
11. Pierre Bourdieu om social ulighed | Sociologi
Pierre Bourdieu | Sociologi
Habitus – en rygsæk med erfaringer | Sociologi
Felt – et mikrokosmos | Sociologi
Kapital – økonomisk, kulturel og social | Sociologi
Symbolsk vold | Sociologi
Pierre Bourdieu om social ulighed - Nøglebegreber

Luk samfundet op
bog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.2: Liberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.3: Konservatisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.4: Socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
Socialliberalisme og neoliberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme | LUK SAMFUNDET OP!

Ulighedens mange ansigter
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142&L=10
1.4: Den gamle og den nye ulighed

ØkonomiNU
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://oekonominu.systime.dk/?id=3533
Gini-koefficienten - og dens svagheder


Tv-serien Barndom på bistand på DR fra 2016

Aktør strukturforklaringer strukturel magt Bourdieu og symbolsk vold.pdf
Krydstabel, sprogkoder og taksonomiske niveauer i gymnasiet.docx
Stephanie fra 'Barndom på bistand': Sådan går det i dag
Stephanie Pedersen er et langt bedre sted i dag. Her&Nu 23 Oktober 2023
OPGAVE sociologi.pdf
Social arv Bourdieu som pessimisten og Giddens som optimisten.pdf
OPGAVE sociologi Diskussion.pdf
Uligheden i sundhed stiger - de dårligst stillede dør år tidligere - dr.dk
Note om politiske ideologier.docx Om klassisk liberalisme s. 1-3, Om klassisk konservatisme s. 6-8øverst, Om socialisme s. 10-12øverst
Udviklingen i den økonomiske ulighed under 6 statsministre

De fem sociale klasser
I undersøgelsen er de 18- til 59-årige inddelt i fem socialklasser. Studerende indgår ikke i undersøgelsen. Familiens socialklasse opgøres med udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.
Overklassen: Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten. Cirka en ud af tredive familier tilhører overklassen.
Højere middelklasse: Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten og selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten.
Middelklassen: Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten og selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
Arbejderklassen: Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser. Arbejderklassen udgør omkring en tredjedel af befolkningen.
Langvarigt uden for arbejds¬markedet: Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer


Forløbet Velfærdsstaten og dens udfordringer tager udgangspunkt i de 3 klassiske ideologier, der hver har deres bud på grundlaget for det gode liv, og derfor danner basis for de 3 velfærdsmodeller vi kender i vesten:

Liberalisme --> Den Residuale Velfærdsmodel
Konservatisme --> Den korporative (eller Selektive) Velfærdsmodel
Socialisme/Socialdemokratisme --> Den Universelle Velfærdsmodel


De 3 klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme

Menneskesyn i de 3 klassiske ideologier

Ideologiske forgreninger:
Socialdemokratisme (Socialisme der accepterer privat ejendomsret og og markedsøkonomi. På markederne skabes der velstand MEN der skabes også ulighed og i følge socialdemokratismen skal en stærk velfærdsstat udligne uligheden gennem stor økonomisk omfordeling (skat))
Socialliberalisme (liberalisme med fokus på chancelighed og dermed accept af en større velfærdsstat end i klassisk- og neoliberalisme)
Neoliberalisme (ønsker sig tilbage til de klassiske liberalistiske rødder i den tid, hvor velfærdsstaterne har vokset sig så store at de begrænser individernes individuelle frihed)

3 forståelser af lighed:

Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed

Gini-koefficienten - ulighedsmålet hvor 0 er absolut lighed i et samfund og 1 eller 100 er absolut ulighed. Jo højere, jo mere ulighed.

Velfærdsstatens funktioner
Velfærdstrekanten - og hvilken betydning har staten, markedet og det civile samfund har i de tre velfærdsmodeller

Den danske velfærdsstats udfordringer
Interne udfordringer
Eksterne udfordringer - nu også med krig i Europa

Løsninger på den danske velfærdsstats udfordringer: Nedskærings-, udvidelsens- og omprioriteringsstrategierne - herunder fokus på at øge arbejdsudbuddet gennem reformer

Flere og flere private velfærdsforsikringer

Den klassiske universelle velfærdsstat får indført mere og mere konkurrencestat-tankegang gennem reformer


Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet)



Luk samfundet op
bog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.2: Liberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.3: Konservatisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.4: Socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
Socialliberalisme og neoliberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
Tre velfærdsmodeller
9.3: Velfærdsstatens udfordringer | LUK SAMFUNDET OP!
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer | LUK SAMFUNDET OP!
Den demografiske udfordring og nye familiemønstre | LUK SAMFUNDET OP!
Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed | LUK SAMFUNDET OP!
Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel | LUK SAMFUNDET OP!
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer | LUK SAMFUNDET OP!
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien | LUK SAMFUNDET OP!
9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? | LUK SAMFUNDET OP!

Ulighedens mange ansigter
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142&L=10
1.4: Den gamle og den nye ulighed

ØkonomiNU
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://oekonominu.systime.dk/?id=3533
Gini-koefficienten - og dens svagheder


Ideologi og velfærdsforståelse og velfærdsstat.docx
Sundhedsforsikringer - antal danskere med sundhedsforsikring  
Flere tegner private arbejdsløshedsforsikringer.docx
Nina Smith: Ny krigsskat skal redde velfærden
Ny måling viser klar holdning til krigsskat
Opgave om reformer af velfærdsstaten og udvikling mod konkurrencestat.docx
Note om politiske ideologier.docx Om klassisk liberalisme s. 1-3, Om klassisk konservatisme s. 6-8øverst, Om socialisme s. 10-12øverst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Forløbet handler om de samfundsøkonomiske mål, som politikere og økonomer (f. eks. dem i Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank) styrer efter at nå for vores samfund. Hvad er de vigtigste samfundsøkonomiske mål, og hvilke typer økonomisk politik benyttes for at nå dem? Hvilke fordele og ulemper er der ved finans- og pengepolitik, når man ønsker at påvirke de økonomiske konjunkturer på kort sigt? Hvilke typer af langsigtet strukturpolitik kan benyttes for at sikre økonomisk vækst på langt sigt?

Markeds-, plan- og blandingsøkonomi
- I Danmark har vi en blandingsøkonomi

- Et frit marked: Udbud og efterspørgsel og markedsligevægt - det er altså udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen og mængden af en vare i en markedsøkonomi

- Det økonomiske kredsløb - hvordan økonomien hænger sammen i et samfund og hvordan en ændring ét sted har konsekvenser for hele samfundsøkonomien

- BNP, Bruttonationalproduktet, måler værdien af den samlede produktion i et land per tidsenhed (år, kvartal, måned)

- Konjunktur-svingninger: Lavkonjunktur - højkonjunktur og det ind imellem

- Økonomiske mål - hvordan måler vi om en økonomi er sund?
De samfundsøkonomiske mål bruges også som økonomiske nøgletal der viser hvor godt det går i et lands økonomi.

- De overordnede samfundsøkonomiske mål er:
Økonomisk vækst, BNP
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Statens budget i balance
Bæredygtig udvikling

- Husk Modsætningen mellem lav arbejdsløshed og lav inflation og evt. mellem Økonomisk vækst, BNP og Bæredygtig udvikling

- Produktivitet: output per arbejdsenhed (medarbejder og maskine/redskab) per dag – øges ved teknologisk udvikling og uddannelsesniveau og incitament/tilskyndelse til at arbejde mere

Økonomisk politik: Kortsigtet og langsigtet

Kortsigtet økonomisk politik med fokus på at stimulere efterspørgslen alt efter konjunktur-udsving, altså makroøkonomisk politik:

Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv alt efter de økonomiske konjunkturer
Ekspansiv finanspolitik kaldes også for lempelig finanspolitik og kontraktiv finanspolitik kaldes også for stram finanspolitik.

Pengepolitik, der har samme formål som finanspolitik, men her er det nationalbanken der sætter renten op og ned (følger EUs Den Europæiske Centralbank)

Danmark har et lille råderum for pengepolitik og valutapolitik pga vores fastkurspolitik overfor Euroen, som gør at vi følger pengepolitiskebeslutninger om særligt renter fra Den Europæiske Centralbank

Langsigtet økonomisk politik = Strukturpolitik:
Langsigtet med fokus på at ændre grundlæggende strukturer i samfundet med henblik på at sikre økonomisk vækst på langt sigt.
Langsigtet strukturpolitik vil ændre udbuds-siden af markedsøkonomien ved at lave reformer, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked - bl. a. ved at øge arbejdsudbuddet.

Hvor den kortsigtede finanspolitik har fokus på at "glatte ud" på konjunkturudsvingene så har den langsigtede strukturpolitik fokus på at Danmark skal fortsætte med at have økonomisk vækst på langt sigt.

Strukturpolitik inddeles ofte i:
Arbejdsmarkedspolitik
Erhvervspolitik
Skattepolitik
Uddannelses- og forskningspolitik
God infrastruktur

- Strukturpolitik er den langsigtede økonomiske politik, der skal skabe strukturerne for fortsat økonomisk vækst på lang sigt (=reformer af velfærdsstaten):

- Arbejdsmarkedspolitik: F. eks. at øge arbejdsudbuddet gennem reformer af pensionsalder, overførselsindkomster og indvandring.



Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet)


Luk samfundet op
bog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
8.7: Skal politikere blande sig i markedet? | LUK SAMFUNDET OP!


Samf på B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
Det fri marked til debat | SAMF PÅ B
Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien | SAMF PÅ B
7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne | SAMF PÅ B
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B
Økonomisk vækst | SAMF PÅ B
Bæredygtig udvikling | SAMF PÅ B
Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse | SAMF PÅ B
'Stabil inflation | SAMF PÅ B
Lige fordeling af indkomsterne | SAMF PÅ B
Balance på de offentlige finanser | SAMF PÅ B
Balance på betalingsbalancen | SAMF PÅ B
7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
Valutapolitik – EU bestemmer | SAMF PÅ B
Strukturpolitik | SAMF PÅ B


Økonomibogen
Kapitler læst digitalt på www.systime.dk:
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN


Den europæiske centralbanks hjemmeside om inflation: Inflation and consumer prices Price stability objective and the strategy review + Hvad er inflation? + Test your knowledge on monetary policy

Lighedsfanatikeren Pelle Dragsted tager fejl. Stigende ulighed behøver ikke være et problem.docx
Opgave om strukturpolitik lig med reformer af velfærdsstaten.docx
De samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik på kort og langt sigt 2pq 2025.pptx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer